Forfatter: Lilli Rodeck

DE SNAKKER OM VÅBENKONTROL, MENS DE RUSTER TIL KRIG


DE SNAKKER OM VÅBENKONTROL, MENS DE RUSTER TIL KRIG


Center for militære studier holder seminar om våbenkontrol, i tæt samarbejde med regeringen. Men tag ikke fejl – den overordnede idé er ikke at stoppe eller begrænse militariseringen – bagved ligger spekulationen om hvordan USA, NATO og EU kan sikre sig førstepladsen i våbenudviklingen overfor Rusland og Kina. Og hvilken rolle Danmark skal spille. Vi ved:- at den danske regering og ministerier arbejder på højtryk for at være upto-date med de nyeste dræbervåben og al den teknologi der hører med- at de poster millioner i våbenindustrien- at de lader os betale til EU’s nye forsvarsfond, der skal booste våbenproduktion og salg- at Danmark er medlem af NATO, og danske regeringer hylder eksistensen af USA’s såkaldte atomparaply og NATO’s enorme militærbudget Hvad er mon seminarets formål? At skabe en ny START-aftale lyder overskriften. Ny START-aftale I marts i år blev våbenkontrolaftalen for strategiske atomvåben mellem USA og Rusland (New Start-aftalen fra 2010) forlænget med 5 år, der ifølge USA og NATO skal bruges på en ny og revideret aftale. For USA og NATO er den type aftaler et redskab til kontrol med de imperialistiske konkurrenter. Joe Biden ønsker ro på oprustningen mod Rusland, for den højt prioriterede fjende, Kina er ikke en del af aftalen. Det er den retning USA nu fokuserer. Der skal også laves en aftale med Kina. Under våbenkontrolaftalernes overflade opruster NATO, EU og Danmark på fuld tryk. Trods USA og NATO’s totale afklædning efter Afghanistankrigen fortsætter de med at forberede nye krige. Henrik Breitenbauch, Center for Militære Studier leder seminaret. Han har for nylig forfattet en rapport. Den handler om konkurrencen mellem stormagterne, og hvordan Vesten lægge sig forrest indenfor teknologien. Kina og Rusland er for langt fremme, Vesten sakker bagud. Frem for alt skal staten fremme udviklingen af ny våbenteknologi, så Vesten kan fastholde sin dominans og danske våbenfabrikanter kan få noget at sælge. Seminarets tanker om ’våbenkontrol’ er en brik i Danmarks strategi, der følger både NATOs og EU’s imperialistiske magtambitioner. Hvordan tøjler Vesten supermagterne Rusland – og ikke mindst Kina. Og hvordan tjener danske virksomheder flest muligt penge på krigsforberedelserne. Vi siger: STOP krigsforberedelserne – Stop dansk deltagelse i USA´s, NATO´s og EU´s krige! I en verden, hvor millioner af mennesker dør som følge af krige, sult og sanktioner – hvor klimaet vil føre til ødelæggelse af naturen og menneskers livsgrundlag, er der ikke tid til at forhandle om rustningsbegrænsninger eller nye START aftaler. Der skal handles!! Skrot alle masseødelæggelsesvåben! Stop alt våbeneksport! Stop dødens købmænd! Danmark skal omgående tilslutte sig forbud mod atomvåben! Kun en verden i fredelig sameksistens kan redde kloden! København den 6. september 2021 TID TIL FRED – aktiv mod krig: www.tidtilfred.nu Fredsvagten ved Christiansborg : www.fredsvagt.dk Forbyd atomvåben : www.atombaabenforbud.nu

Hold fingrene fra Cuba og Venezuela – stop sanktioner og ophæv blokade NU!

Udtalelse fra solidaritetsmøde med Cuba og Venezuela
21. august 2021 hos fagforeningen BJMF

Til Folketinget, regeringen og pressen

Deltagerne i mødet udtrykker deres solidaritet med Cuba og Venezuela. Begge lande er i en vanskelig situation. Hovedsårsagerne til landenes vanskeligheder er sanktioner og blokade iværksat af USA og på nogle områder suppleret og bakket op af EU. 

I denne tid med corona-pandemi medfører denne økonomiske krig enorme vanskeligheder, og det koster landenes befolkninger dyrt – også menneskeliv.

Troværdige rapporter bekræfter at blokaden mod Cuba koster landet, hvad der svarer til over 90 millioner kroner i døgnet. Internationale analyser vurderer at sanktioner og blokader mod Venezuela har kostet titusinder af menneskeliv.

Der føres en ulovlig og umenneskelig økonomisk krig mod de to lande, som vi kræver stopper nu!

Vores krav er helt enkle: Respekt for FN-pagten og dens klare regler om alle landes ret til fred, selvbestemmelse og ikke-indblanding i indre anliggender.

Vi glæder os over at FN’s generalforsamling med et overvældende flertal (184 mod 2) for 29. gang har fastslået sit krav om, at blokaden mod Cuba ophæves.

Vi glæder os over at Danmark igen har stemt for denne vigtige resolution i FN, men vi er stærkt utilfredse med, at denne beslutning ikke følges op med konkrete politiske og handelsmæssige initiativer.

Ligeledes udtrykker vi vores utilfredshed med EU’s og den danske regerings påstande om, at man imødegår USA’s blokadelove med den såkaldte ”Blocking Statute”, der  helt åbenlyst ikke er tilstrækkelig til at beskytte danske erhvervsinteresser i Cuba. Seneste eksempel herpå er nylige informationer om, at der blandet andet er anlagt retssager ved distriktsdomstolen i Sydflorida i USA mod de danske virksomheder Mærsk og DSV med påstand om brud på blokadelovene og krav om erstatning.

Vi kræver, at danske politikere og den danske regering tager hurtige skridt til at fremme dialog og samhandel med mere med Cuba, og at Danmark aktivt værner om både Cubas og Venezuelas ret i henhold til Folkeretten og FN-pagten.

Vedtaget af mødets arrangører: 3F BJMF’s Internationale Udvalg, Gruppen Patria Grande Danmark, Hands Off Venezuela og Dansk-Cubansk Forening samt cirka 50 individuelle deltagere i mødet.

Udtalelse fra Verdensfredsrådet om den seneste udvikling i Afghanistan

Verdensfredsrådet udtrykker sin dybe bekymring over den seneste udvikling i Afghanistan.  Tyve år efter USA’s og NATOs imperialistiske aggression og invasion af Afghanistan har dets folks lidelser ingen ende.

Da USA iværksatte deres såkaldte ”Krig mod Terror” i 2001, var de anti-imperialistiske, fredselskende kræfter helt klare over hykleriet og de reelle mål for aggressionen mod Afghanistan.  Mujahedin, Taleban og de andre ekstremistiske religiøse kræfter, som blev skabt, understøttet økonomisk og ledet i mere end en tiårig periode af USA og dets europæiske allierede for at styrte den første folkelige regering i slutningen af 80’erne, overtog kontrollen med landet i mere end 10 år.  USSR’s internationalistiske støtte, som havde medført store fremskridt på alle sociale områder, blev fordrejet og forfalsket af ideologiske grunde.  I 2001, efter at have spillet sin rolle for de imperialistiske planer, blev Taleban ”målet” for deres tidligere herrer.

Ændringerne i USA’s og NATOs udenrigspolitik i det centrale Asien var rettet mod en konfrontation med Rusland og Kina.  Hundredtusindvis af mennesker mistede livet, millioner blev fordrevet og blev flygtninge. Mere end to trillioner dollars blev brugt i alle disse år af imperialisterne på militære operationer for og oprettelse og økonomisk understøttelse af den villige marionet-regering i Kabul.  Den lukrative opiumhandel voksede og mangedobledes i løbet af de sidste tyve år.

I disse dage startede Biden-administrationen tilbagetrækningen af de amerikanske styrker fra landet efter lange forhandlinger (som startede under Trump-administrationen) med Taleban.  Landet bliver overgivet til den ”tidligere fjende” med en overhængende fare for institutionel formørkelse og fundamentalisme.  USA forlader ikke Afghanistan for udgifternes skyld.  Deres prioriteter i Stillehavet kræver denne ændring og omgruppering af deres militær.

Blandt meget andet vil den nye situation give Afghanistans folk nye sociale problemer, specielt landets kvinder.  Der er fare for en stærkere opblussen af religiøs fundamentalisme i regionen, tungt bevæbnet med det militære udstyr, USA efterlader, mens bekymringerne om en ny bølge af flygtninge vokser.

Verdensfredsrådet udtrykker sin solidaritet med Afghanistans folk, der i de sidste 30 år aldrig har haft frihed til at bestemme over deres fremtid og lykke.  NATO og USA’s militære besættelse og Talebans styre er to sider af samme mønt.

Verdensfredsrådet, 16. August 2021

Hold fingrene fra Cuba og Venezuela Stop sanktioner og ophæv blokade

Offentligt møde med oplæg om situationen i Cuba og Venezuela.

Få svar på dine spørgsmål.

Lørdag den 21. august kl. 13-17

Hos fagforeningen BJMF, Mølle Alle 26 i Valby

Oplæg ved 

Roger López García, Cubas ambassadør i Danmark

Orlando Ortegano, Venezuelas handels-attache ved ambassaden i Oslo

Sven Tarp, latiamerikakender og professor ved Aarhus Universitet

Arrangør: Internationalt udvalg i BJMF, Patria Grande, Dansk-Cubansk Forening, Hands Off Venezuela.

Mennesker i Cuba og Venezuela lider under blokade og sanktioner – situationen er alvorlig og forværret på grund af corona.

I denne situation slår Cubas og Venezuelas fjender til med nye forsøg på at skabe uro og systemforandring i de to lande. Regeringer og højrekræfter i USA og EU trækker i trådene, mens medier spreder misinformation.

Situationen er både farlig og kompliceret.

Kom og hør oplæg om den politiske, økonomiske og sociale situation i landene. Om Det internationale spil, om hvordan befolkningerne stiller sig, og hvordan regeringerne agerer.

Tolkning til dansk.

Gratis adgang – salg af kaffe, the, øl og vand.

Vi passer på hinaden, holder afstand og spritter af.

Velkommen!

Hiroshimadag 6. august 2021

Debatmøde om forbud mod atomvåben kl. 19 i Domen Inge Lehmanns Gade 2, 8000 Aarhus C. Mindearrangement for ofrene for atomvåben kl. 21, spejlbassinet ved Navitas.

Den 6. august er det 76 år siden Hiroshima blev udslettet med en atombombe. Siden har verden levet med frygten for og truslen om udslettelse i en atomkrig. Århus mod Krig og Terror afholder sammen med FN Kvindernes Internationale Liga for Fred og forbundet, Danske Læger mod Kernevåben og Frihed debatmøde og mindearrangement for at markere dagen. FN’s traktat om forbud mod atomvåben er nu gældende international lov. Atomvåben er ulovlige ligesom giftgas og flere andre våbentyper. Danmark vil ikke tilslutte sig traktaten af hensyn til NATO’s strategi, som bygger på brug af atomafskrækkelse og muligheden for at være de første, der bruger atomvåben. Faren for en atomkrig vokser, fordi der udvikles nye, hurtigere og mere præcise atomvåben, samtidig med at dialog, åbenhed og internationale af taler afvikles. Varslingstiden, hvis radarsystemerne viser et kommende atomangreb, er reduceret til få minutter. Det overvejes derfor seriøst, at give kunstig intelligens mulighed for at affyre et gengældelsesangreb, før det er for sent. Det er ikke
sciencefiktion, men dødsensfarlige virkelige overvejelser. Det er en vanvittig strategi. Der er flere tilfælde, hvor et sådant system ville have ført til klodens ødelæggelse. Det eneste alternativ er at nedtrappe spændingen og genopbygge tilliden gennem internationale nedrustningsaftaler og tillidsskabende kontakter. Derfor skal Danmark støtte FN’s arbejde for fred og atomafrustning og tilslutte sig FN’s traktat om forbud mod atomvåben. Sig ja til FN’s forbud mod atomvåben Stop atomtruslen. Århus mod Krig og Terror. Kontaktperson Helge Ratzer, tlf. 20 47 96 99. Følg os på Facebook: https://www.facebook.com/aarhusmodkrigogterror
Støt Århus mod Krig og Terror på vores konto
med reg. nr. 5073 konto. nr. 1464819.



Fejre Fidel Castros Fødsel


Kære Cuba-ven!

Fredag den 13. august er det 95-året for Fidel Castros fødsel.

I den aktuelle situation med nye angreb på Cuba benyttes dagen til en solidaritets-manifestation i “Den Antiimperialistiske Mindepark” i Christiania i København.

I mindeparken er der blandt andet sat sten og plantet træer for Fidel Castro, Salvador Allende, Hugo Chávez, Carlos Fonseca m.fl.

Der er indgang på hjørnet Bådmandsmandsstræde/Prinsessegade.

Manifestationen foregår fredag den 13. august og starter kl. 12.

Jeg håber mange af jer kan deltage – og for at få en fornemmelse af opbakningen, vil jeg være glad for at få en bekræftelse på at/hvis du kommer.

Jeg vil ikke her skrive en masse om den aktuelle situation i Cuba, som alle har fået mails om tidligere.

Kig evt. ind på vores hjemmeside, hvor der er informationer at hente: https://www.cuba-venner.dk/nyheder/

Bedste hilsener – Viva Cuba!!!
Sven-Erik Simonsen
formand for DCF

Dansk-Cubansk Forening
Høffdingsvej 10
2500 Valby
Tlf: 38 10 15 50

cubavenner.dk

ALDRIG MERE ET HIROSHIMA

Fredag den 6.august kl. 18 – 23 Dronning Louises bro  Nørrebrosiden

Kom og vær med til at mindes ofrene for USA´s 

Atombomber over Hiroshima og Nagasaki. 

Lad os i fællesskab forhindre nye udslettelser!

Der vil være lidt til ganen, lidt underholdning og forhåbentlig kan vi sætte fredstegn med lys i søen 

Mange Fredelige hilsner 

TID TIL FRED-aktiv mod krig og FredsVagten 


MINDEHØJTIDELIGHED for Ole Stenberg 27.7.1942 – 25.1.2021 lørdag, den 14. august 2021

  • Bisættelse: Bispebjerg, Sdr. Kapel, kl. 13

Der kan køres til kapellet fra Frederiksborgvej. Der er parkerings mulighed.

  • Gravøl: KPiD, Frederikssundsvej 82, kl. 14.30

Corona-reglerne vil blive overholdt.

I stedet for blomster bedes et beløb doneres til DKP/Skub på

reg.nr. 1551 – 0009889744 eller
Mobile pay 30637118 (Gerhard Wehlitz).
Husk at mrk. “Ole Stenberg”.

Franciska, Simon og Anna-Marie

Ungkommunisterne Skifter Navn: Den historiske fane samles op igen

Af Næstformand, Lucas Olsen
På Ungkommunisternes sidste landsmøde, d. 14. juli 2021, blev historie for den kommunistiske bevægelse i Danmark skrevet. På dette landsmøde blev det vedtaget at Ungkommunisterne – som siden opløsningen af DKU i 1990 har ageret som deres respektive stedfortræder – skulle samle denne historiske fane op igen, og det blev derfor vedtaget at et navneskifte skulle til, og Ungkommunisterne hedder derfor nu Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU).
DKU har siden sin stiftelse i 1919 været en selvstændig entitet i deres kamp for arbejderklassens ret til bestemmelse over det samfund, de selv skaber. I sine tidlige år, som funktionelt ungdomsforbund for Socialdemokratiet, blev der internt kæmpet en kamp om placering i det politiske landskab, hvilket ledte til dets løsrivelse fra socialdemokratiet og senere tilslutning til DKP og det internationale ungdomsforbund World Frederation of Democratic Youth (WFDY).
Derfor er det vigtigt for jeg – og resten af DKU – at pointere følgende:
DKU er en selvstændig entitet i det politiske landskab, som kæmper for arbejderklassens ret til ejerskab over både produktionsmiddel, men også et politisk ejerskab – men vi fungerer stadig som ungdommens platform i de respektive kommunistpartier, specifikt DKP og KPiD, med ønske om tættere officielt arbejde med KP. Årsagen til at netop denne beslutning blev vedtaget var, at der i det tidligere Ungkommunisterne var et ønske om at komme historien og de historiske kampe mere til livs, fordi vi, som kommunister, er disse historiske bevægelsers stedfortrædende forkæmpere, og der blev derfor ikke set nogen grund til, at vi ikke kunne efterleve dette historiske eftermæle mere officielt. Dette ville vi gøre klart – den kommunistiske ungdom er ikke død og borte – den findes stadig, og den er vred og hungre efter ejerskab, indflydelse og endegyldigt, en proletarisk revolution.
DKU er i dag den største officielt kommunistiske ungdomsgruppe, med et medlemstal på omkring 35 aktive medlemmer, som aktivt er voksende. Meget voksende. Ungkommuniterne havde sin genoplivelse tilbage i september 2020, hvor 8 kammerater var samlet for at diskutere denne genoplivelsesplan, og hvordan vi på bedste vis kan vække den kommunistiske ungdom, som der i rigtigt mange år har været alene og ensomt indelukket, begrænset til obskure internet-debatgrupper og ikke-materielle politiske fællesskaber.
DKUs første generalforsamling fandt sted i KPs lokaler. Det var til denne forsamling at disse kampe omkring placering og manøvre blev kæmpet, og diskussionerne – nogle af dem meget langtrækkende – var talrige. Disse diskussioner bar dyrebare frugter af sig, og det var herpå at den nye politiske plan blev vedtaget, heriblandt navneskiftet til DKU. Mødet var demokratisk struktureret, hvilket i DKU er en af de vigtigste organisatoriske strukturerer i vores bevægelse. Alt i alt et meget vigtigt, og ekstremt godt møde, som var velmødt af kammerater landet over, fra Aalborg til Falster.
Rød front!

Protesterne i Cuba søndag den 11. juli bærer USA’s beskidte

Til pressen – til medlemmer – til offentligheden:

Udtalelse fra Dansk-Cubansk Forening

Det, som Cuba oplevede søndag den 11. juli med demonstrationer og protester, der flere steder i landet udviklede sig til vandalisme og butiksplyndringer, var sørgeligt at være vidne til og smertefuldt for Cuba.

Begivenhederne søndag den 11. juli bærer USA’s beskidte fingeraftryk.
Der var intet tilfældigt eller spontant i at protester og demonstrationer fandt sted i en lang række byer. Det afsløres blandt andet af det faktum, at den største kontrarevolutionære demonstration fandt sted i Miami. De samtidige og efterfølgende smådemonstrationer i flere byer i Europa er ligeledes et klart tegn på, at protesterne i og uden for Cuba var nøje planlagt.

Vi ved, at USA’s regering hvert år officielt afsætter over 20 millioner dollars til undergravende arbejde med det mål at skabe et systemskifte i Cuba. Vi genkender det, der nu sættes i værk i Cuba fra tilsvarende forløb i Bolivia, Venezuela, Nicaragua og Honduras – ja fra talrige lande også uden for Latinamerika.
Levevilkårene i Cuba er meget vanskelige, og der er ikke noget overraskende i, at mennesker i Cuba er vrede og frustrerede. Med blokade og corona samt med en vanskelig fødevaresituation og strømafbrydelser er hverdagen utilfredsstillende.
Den situation udnyttes nu af de politiske kræfter inde i Cuba og uden for Cuba som uophørligt arbejder for et systemskifte.

Men Cuba har en lang og stærk tradition for folkelig debat og inddragelse i løsningen af landets problemer. Derfor er der også bred indsigt i årsagerne til de aktuelle problemer.

Vi tror derfor, at de fleste af de cubanere, som søndag lod sig rive med i demonstrationerne, ved eftertanke forstår, hvor løsningen på deres problemer ligger – og at det ikke er ved at forråde landet til dets værste fjende.

Denne fjende afslører sig selv med et vulgært hykleri, som kun betalte lejesvende i Cuba kan lukke øjnene for. At høre politikere i USA som senator Marco Rubio, kongresmedlem Maria Elvira Salazar og viceudenrigsminister Julie Chung forsøge at udtrykke medfølelse med den cubanske befolknings prøvelser og lidelser er et hykleri, som ingen ærlige mennesker lade sig forføre af, når vi ved at samme USA’s blokade er hovedårsagen til disse lidelser.

Hvis der var den mindste gran af ærlighed hos disse politikere i USA, så ville de naturligvis arbejde for at hæve blokaden. Men de støtter blokaden, som koster Cuba over 5 milliarder dollars om året i øgede udgifter og tabte indtægter – det svarer til over 90 millioner kroner hver dag!

Dette regnestykke kender cubanerne, men det er ukendt eller forties på det skammeligste i store dele af verden. I det omfang konsekvenserne af USA’s umenneskelige og ulovlige blokadepolitik bliver kendt, må det styrke kampen mod blokaden og solidariteten med Cuba, som Dansk-Cubansk Forening står fast på sammen med en bred international bevægelse med 1500 organisationer i 150 lande.

Cuba er ikke alene!

Dansk-Cubansk Forenings hovedbestyrelse, 12. juli 2021.

Med venlig hilsen
Sven-Erik Simonsen, formand

For evt. kommentarer send mail eller ring: 60692252

Dansk-Cubansk
Høffdingsvej 10
2500 Valby

Tlf: 38 10 15 50

cubavenner.dk

Folket må forstærke kampen mod NATO og de imperialistiske planer.

Udtalelse fra de kommunistiske partier og arbejderpartier

De kommunistiske partier og arbejderpartier erklærer højt og tydeligt, at de fordømmer den imperalistiske organisation NATO`s aggressive planer, som er skærpet efter det seneste topmøde.

NATO bruger gamle og nye påskud som sikkerhed, forsvar, klimaforandringer og cyberangreb anvendes for at optrappe situationen mod verdens folk. Der skabes en uhæmmet kaprustning gennem ”NATO 2030” agendaen. Den er i princippet organisationens doktrin for det kommende årti. Gennem den opdateres og gennemføres alle tidligere farlige beslutninger.

NATO 2030 udgør derfor en optrapning af aggressionerne.

Det er en forberedelse til krig og et bevis på den skærpede konkurrence med Rusland og Kina.

Den militære omringning af Rusland, udfaldene mod Kina og Iran – udtalelser om et første slag med atomvåben og den enorme ”Defender Europe 21” øvelse afslører alle falske påstande om ”folkenes fred og sikkerhed”.

Arbejderne og andre folkelige lag har ikke brug for en ny kold krig eller nogen imperalistiske planer, interventioner og krig, hverken i Sydøstasien, Afrika, Latinamerika, Centralasien, Kaukasus, Sortehavet, sydøstlige Middelhav, Mellemøsten eller nogen andre steder.

Folkene har spildt nok blod.

Det er folket i hvert land, der har magt til at kæmpe mod de farlige planer og forstærke kampen mod NATO og mod hver imperialistisk plan,  mod militærbaser og hvert masseødelæggelsesvåben, som findes i imperialisternes hænder. 

Der må skabes forudsætning for at sætte stop for imperialisternes organisationer, deres konkurrence og deres krige.Det farligste og mest dødelige virus er kapitalismen.

Kommunistisk parti i Danmark lykønsker Kinas Kommunistiske parti med 100 året for partiets oprettelse.


Vi fordømmer de forfalskninger og forvrængninger  og den antikinesiske hetz, der føres af borgerlige ideologer mod Kina og Kinas Kommunistiske parti.  

Kinas historie fortæller om store lidelser og afsavn for den kinesiske befolkning på grund af den koloniale fortid og undertrykkelse.

Kinas Kommunistiske Parti har – sammen med befolkningen- evnet at udrydde  fattigdom og sult .

Kinas kommunistiske Parti  spiller en afgørende rolle for kampen for fred og fremskridt  i verden .

Kommunistisk Parti i Danmark KPID

Rikke G.F. Carlsson Formand
Hjørdis Nielsen. Kons International sekretær


Solidaritet med sundhedsarbejdernes strejke i Danmark

PAME, som repræsenterer den klassebevidste fagbevægelse i Grækenland, udtrykker sin solidaritet med sundhedsarbejderne i Danmark, som starter aktioner lørdag den 19. juni med krav om kollektive overenskomster med bedre løn.

Over hele Europa står arbejderne overfor angreb fra regeringer og arbejdsgivere, som ønsker at vælte den nye krise over på folket.  I hele denne periode så vi hykleriet fra regeringerne, som  omtalte sundhedsarbejderne som helte og de offentlige sundhedssystemer som vort værn mod pandemien, men selv nu ønsker de at privatisere sundhedsvæsenet og de opstiller brutale arbejdsbetingelser og fleksible ansættelsesformer for sundhedsarbejderne og alle de, der var i front mod pandemien.  Et godt eksempel på dette er den danske regering, som ikke accepterer lønforhøjelser til sundhedsarbejderne, der som svar på dette går i strejke.

Arbejdere i alle sektorer har lidt under tiltagende fattigdom, privatisering og angreb på arbejdernes rettigheder til fordel for erhvervslivets profitter.  Vi har lidt under politiske tiltag, som underløber det offentlige sundhedssystem.   Arbejderne er de, som arbejder, beskytter vort helbred, frembringer rigdomme og bevæger samfundet fremad.  Sundhedsarbejderne er arbejderklassens helte mod pandemien, og de fortjener lønninger og arbejdsbetingelser i overensstemmelse med deres behov.

PAME udtrykker sin solidaritet med sygeplejerskerne og sundhedsarbejderne i Danmark i deres strejke og deres retfærdige krav.

PAME 18.6.21

Til de danske medlemmer af EU-parlamentet

I dag den 8.juni skal EU-parlamentet behandle et forslag om en fordømmelse af Cubas overtrædelse af menneskerettighederne.

For det første er det vel ikke noget, som EU-parlamentet bør behandle, før EU selv har sørget for at menneskerettighederne bliver overholdt i EU. Så EU bør først gøre noget alvorligt over for lande som Polen og Ungarn!

For det andet er der en forskel på, hvad man forstår ved menneskerettigheder.

I Cuba betyder menneskerettigheder ikke kun ret til at tænke frit, men og så ret til en bolig, mad, et gratis sundhedssystem, gratis uddannelse osv.

Her er det ikke   Cuba, der undertrykker nogen menneskerettigheder, men USA , der med sin blokade af Cuba gør alt for at plage det cubanske folk.

Mens Cuba sender corona-vaccine ud I verden for at hjælpe andre lande, så blokerer USA stadig – og imod et overvældende stort flertal af landene i FN – mod Cubas økonomi og dermed også produkter, der bruges til vaccineproduktion.

Så vi opfordrer alle danske medlemmer af EU-parlamentet til at tage stærkt afstand fra forsøget på at skade Cuba med løgnagtige påstande om brud på menneskerettigheder.

Kommunistisk Parti i Danmark, KPiD

Rikke Carlsson

Israels angreb på palæstinensere i Israel og i Gaza

Det kommunistiske parti i Sydafrika har forfattet nedenstående appel, som KPiD naturligvis sammen med mange andre kommunistiske partier har tilsluttet sig.

Fælles erklæring fra kommunistiske og arbejderpartier , der fordømmer Israels stadige blodsudgydelser og besættelse

Vi, de kommunistiske og arbejderpartier, der har underskrevet denne erklæring, fordømmer stærkt og utvetydigt den israelske aggression mod palæstinensere i Jerusalem og det stadige  militære bombardement af Gaza, der har ført til massedrab på palæstinensiske civile i Gaza og endnu flere lemlæstede, herunder mange børn.

Israels skamløse brud på international humanitær lovgivning har varet i mange årtier. Det har været hjulpet og støttet af  imperialistiske kræfter, og uden at nogen international organisation har grebet alvorligt ind for at stoppe disse angreb eller i det mindste alvorligt fordømt dem.

Vi kræver:

  • Et øjeblikkeligt stop for bombardementerne og belejringen af Gaza
  • Et stop for angreb og vold mod palæstinensere, der benytter deres ret i og omkring Al Aqsa Moskeen  og alle andre hellige steder
  • Et stop for de uophørlige angreb og trusler fra myndighedernes side mod palæstinensere, der bor i Østjerusalem. Specielt er de palæstinensiske beboere i Sheikh Jarrah i Østjerusalem truet af en stadig etnisk udrensningskampagne.

Vi udtrykker vores fulde solidaritet med den retfærdige kamp, som det palæstinensiske folk fører for at stoppe besættelsen og for etableringen af en selvstændig stat inden for grænserne fra før juni 1967 og med Østjerusalem som hovedstad. Vi kræver at palæstinensiske flygtninge kan vende tilbage, som det fremgår af mange FN-resolutioner.

Vi opfordrer alle progressive og fredselskende kræfter til at protestere og tilslutte sig denne appel. 

4. Maj


I morgen – søndag d. 25. april – har Politiken en artikel, som optakt til 4. maj med baggrund, interview m.m.  

Du er inviteret til vores mindearrangement d. 4. maj, samt aflevering af underskrifter til statsministeriet, i forbindelse med 80. året for “Kommunistloven” og interneringen af kommunisterne den 22. juni 1941.

Vi mødes kl 13.00 ved Højbro Plads, hvorfra vi går med Frihedsfanen og Stutthof-fanen  i samlet flok til Rigsdagsgården overfor trappen ind til Christiansborg (400 meter)

 13.20.:I Rigsdagsgården vil vi blive modtaget af fagforeningsfaner, “De Spanienfrivilliges fane” m.m.

Her vil “Oktoberkoret” synge “De mørke fugle fløj” af Otto Gelsted.

Derefter holder Albert Scherfig tale.

“Oktoberkoret” synger “Horserødsangen” af Hans Kirk.

Brevet bliver afleveret til statsministeren.

“Oktoberkoret” afslutter med “Hør, ravnenes flugt”.

Vi regner med at der vil være presse til stede, som tager billeder – det vil se flot ud hvis vi alle har sort eller mørkt tøj på, og hvis du har en lille rød stof serviet eller et rødt tørklæde, må du gerne have det i lommen eller om halsen.

Skriv til mig, hvis du har spørgsmål.

Mange hilsner 

Annette Mørk/ formand for Horserød-Stutthof foreningen.

Kære statsminister,
Den 22. juni 1941 og de følgende dage arresterede det danske politi mange af de danske kommunister. Den tyske besættelsesmagt havde krævet 66 anholdt, men de danske myndig- heder gik endnu længere og anholdte flere hundrede familiefædre, mødre, fagforeningsfolk, forfattere og ganske almindelige arbejdere.
To måneder efter vedtog et enigt Folketing “kommunistloven”, der med tilbagevirkende kraft skulle ulovliggøre kommunisterne og legitimerede tilfangetagelsen af de over 350 mænd og kvinder.
Regeringen internerede kommunisterne for at beskytte resten af befolkningen fra besættelsesmagten, for at skærme befolkningen fra nazisternes vrede.
Da samarbejdspolitikken brød sammen den 29. august 1943, overtog besættelsesmagten Horserødlejren. Mange nåede at flygte samme nat, men ikke alle nåede ud. Regeringens internering af kommunisterne var den direkte årsag til, at 150 mennesker blev sendt i tysk koncentrationslejr den 2. oktober 1943.
Her døde 22 af sygdomme, blev tævet ihjel eller henrettet. Også efter hjemkomsten døde mange inden for få år af eftervirkningerne fra kz-opholdet, flere begik selvmord, og alle blev mærket for livet.
Vi er vokset op i familier, der er blevet revet fra hinanden, vi er blevet mærket gennem gen- erationer. Vores fædre og mødre blev jagtet, interneret, dødsdømt og skudt. Deres grave står umærkede tilbage, de ligger i massegravene og langs de polske landeveje, efterladt. Vores fædre
og mødre blev ofret for, at jeres familier kunne komme nænsomt gennem krigen.
For dette overgreb kræver vi anerkendelse, for dette overgreb kræver vi en undskyldning fra statsministeren og regeringen.
Med venlig hilsen
efterkommerne af
de internerede kommunister 1.maj 2021

underskrevet af Albert Scherfig, Anton Nielsen, Anne Marie Karlsson, Anne Vivike, Anni Moltke, Annika Madsen, Bengta Jarlstad, Berit Jonassen, Beth Gad Olsen, Camilla Arent, Christa Nicolaisen, Dirk Larsen, Else Støjer, Ester Christiansen, Esther Madsen, Eva Heiberg Andersen, Greta Lone Jarlsstad, Hanne Picco, Heidi Hansted, Heidi Jonassen, Henri Vivike, Holger B Vivike, Inger Gorm Knudsen, Inger Nielsen, Jan Frederiksen, Janus Heiberg Madsen, Jens Ove Lykkeberg, Joakim Obach Moltke, John Christoffersen, John Madsen, John Olsen, Jon Fuglsang, Josephine Schjødt Jarlstad, Jørn Madsen, Kai Steffen Molkte,Kirsten Strunge Larsen, Klara Scherfig, Weber Laura Hansen, Leif Andreasen, Lis Daubenmerkl Larsen, Lise-Lotte Andreasen Lissy Støjer, Lole Møller, Maria Larsen, Marianne Maass, Martin Jensen, Martin Karlinsky Scherfig, Morten Nielsen, Maya Christine Christensen, Merete Jonassen, Nina Fuglsang
Ole Maass, Pelle Matias Moltke, Pierre Blumensaadt Pedersen, Rita Jarlstad Olesen, Rune Hansted, Sandra Larsen, Sonja Jensen, Steen Jensen, Søren Taarnberg
Suså, Eva Christensen, Svend Erik Nielsen, Thomas Adam Moltke, Thomas Riemenschneider, Toke Hansted, Tove Vang

Aldrig mere fascisme

Den 4. maj er fortsat en dag vi bør huske og markere. Ikke kun for at ære dem der gjorde aktiv modstand mod nazismen og besættelsen af Danmark, men også for at undgå en gentagelse af historien.

”I lande og epoker hvor kommunikation holdes nede, visner alle andre former for frihed meget hurtigt. Diskussionen dør af afkræftelse, uvidenheden om andres meninger breder sig, påtvungne meninger får overhånd…Intolerance fører til censur, censur fremmer uvidenheden om andres meninger og derved selve intolerancen: En ond cirkel det er vanskeligt at bryde.” Sådan skrev Primo Levi i sin sidste bog, De druknede og de frelste, på baggrund af sine oplevelser i Auschwitz og udviklingen efterfølgende i 1986, kort før han tog sit eget liv.

Ord der desværre stadig har gyldighed i vor tid, hvor fascisterne og den ekstreme højrefløj fortsat er på fremmarch i store dele af verden.

Herhjemme udhules demokratiet af terrorlove og en konstant undergravning af retssikkerheden på mange områder. Blandt andet i forhold til de danske børn og deres mødre i Al Hol lejren, samt dobbeltstraf for ytringer og handlinger rettet mod de officielle love og restriktioner der er hasteindført i kølvandet på coronapandemien.

Derfor siger Kommunisterne i Aarhus fortsat nej til krig, racisme, intolerance og fremmedhad.

Markeringen foregår med kransenedlæggelse og tale 4. maj klokken 1700 i Mindelunden i Skæring, Åstrup Strandvej (mellem Strandagervej og Rævlingevej).

Efterfølgende lægges der kranse på Vestre Kirkegård, ved mindesmærket for de der døde i kz-lejrene, samt ved mindesmærket for de 2 sovjetiske soldater.

Udtalelse om politivolden mod Protesterne over militærkuppet i Myanmar

Verdensfredsrådet udtaler sin kraftige fordømmelse af det militærkup, der fandt sted i Myanmar i begyndelsen af februar 2021, som også formelt satte landet tilbage til militær-juntaens regime.

Vi fordømmer indførelsen af en etårig undtagelsestilstand og fængslingen af ledende embedsmænd og politikere.  Vi fordømmer endvidere politiets og militærets voldsomme angreb på fredelige demonstranter i hovedstaden og andre byer i landet.

Vi udtrykker vor internationale solidaritet med Myanmars lidende folk, som nu lever under en brutal undertrykkelse og kræver hel og øjeblikkelig ophævelse af undtagelsestilstanden og alle juntaens forordninger i den sammenhæng, ligesom vi kræver frigivelse af alle politiske ledere fra fængslet.

Vi opfordrer de fredselskende kræfter i Myanmar til at modsætte sig militærkuppet og kæmpe for deres demokratiske og politiske frihed og rettigheder i landet.  Samtidigt afslører dette kup modsigelserne mellem den politiske ordning med militæret, som i årtier har styret landet, og illusionerne hos dele af de civile ledelser, som igen satte folkets skæbne på spil.

Myanmars folk fortjener et fredeligt liv uden militærstyre og uden fremmed indblanding af mægtige ”venner”, for at de kan blive herrer i deres eget liv og land.

Verdensfredsrådets Sekretariat 18. marts 2021 

Udtalelse fra Verdensfredsrådet om det amerikanske udenrigsministeriums seneste beslutning om Cuba

Verdensfredsrådet fordømmer og afviser på det kraftigste det amerikanske udenrigsministeriums seneste beslutning om igen at sætte Cuba på deres ensidige liste over stater, som støtter terrorisme. Udenrigsministeriets kyniske og hykleriske beslutning sigter mod at pålægge nye tvangsforanstaltninger mod et folk og et land, som i 62 år har forsvaret deres ret til selv at bestemme deres fremtid.

USA’s imperialisme har gennem årtiers undergravende virksomhed, interventioner og alle slags sanktioner og blokader aldrig opgivet ambitionerne om at påtvinge Cuba et styre, som det var før den Cubanske Revolutions sejr i 1959.  Denne nye beslutning fra USA er også et middel til at bagvaske Cuba, et land der er en kilde til inspiration for verdens fattige og undertrykte folk.  Den oprigtige og uegennyttige solidaritet, som Cuba var vist verdens folk, siden Revolutionen startede, er utroligt vigtig.

De amerikanske imperialister og deres allierede i hele verden har hverken moralsk eller politisk ret til at dømme og stemple et land som Cuba.  Det amerikanske udenrigsministeriums beslutning  er en hævnakt mod et land, som nægter at bøje sig for imperialismens krav og en trussel mod andre folk i verden.

Som Verdensfredsråd er vi  slet ikke overraskede over denne udvikling, ligesom vi ikke har nogen illusioner, da det afspejler mere end 10 amerikanske regeringers (både republikanske og demokratiske) politik mod Cuba, dusinvis af imperialistiske krige og interventioner i alle disse år over hele kloden, alt med det påskud at ”bekæmpe terrorisme”, skønt verdens folk meget vel forstår, at det er imperialismen, dens mekanismer og dens villige instrumenter, der terroriserer folkene.

Verdensfredsrådet opfordrer sine medlemmer og venner til at fordømme denne handling fra USA’s side og styrke solidariteten med Cubas tapre folk.

Verdensfredsrådet, Athen 12. Januar 2021.   

Nekrolog: Inge Nielsen, ”røde Inge”


En stemme forsvandt

Den 3. januar 2021 sluttede en stemme, der var kendt i Fredericia by og byråd.

Inge blev født i Nykøbing Falster 1919, men flyttede som 18 årig til sine bedsteforældre i Odense. Her mødte hun sin mand Arne Nielsen og fik med ham to børn Jens og Hans.

I Odense kom hun i kontakt med Petra Pedersen, DKP, og Inge og Arne blev medlem af DKP.

I 1941 bad partiet dem om at flytte til Fredericia og ikke give sig til kende før en henvendelse fra de lokale. Det førte til illegalt arbejde gennem hele besættelsen som kurer og trykkere af illegale Land og Folk.

I 1942 blev de anholdt for denne virksomhed, men en kvik rengøringsdame brød politiets plomber og gjorde lejligheden HELT ren. Det redede formentlig deres liv.

De blev dømt til 5 mdr.s fængsel i Vestre, men slap, efter straf, ud mod at erklære, at de ikke ville deltage i politik.

Det gjorde de så! Løsladelsen førte til yderligere illegalt arbejde.

I  1946 blev Inge valgt til Fredericia byråd og indvalgt i DKP’s centralkomite.

Hjemmet på Honoresvej blev kendt som ”det lille socialkontor”. Der søgte menigmand hen, når man havde ramt panden mod byrokratiets mur.

Inge foragtede magten ovenover, og tjente dem, der kom i klemme i systemet.

Især vandværkssagen fra Fredericia blev kendt. Den er vel beskrevet i Cris Parøs bog: ”over åen for at hente vand”.

Kort fortalt handlede det om korruption. Kemp og Lauritzen ville gerne bygge et nyt vandværk, men maskinpasser Åge Klüwer påviste at der var rigeligt vand i det eksisterende vandværk.

Åge blev først renset 8 år senere efter omfattende chikane.

To gange blev Inge ikke genvalgt, men derefter altid valgt, som den stemme (menigmands) der manglede i byrådet.

Inge udførte også et stort arbejde i kulturudvalget, hvor hun var næstformand.

Hun havde en god evne til at samarbejde med alle, uanset politiske opfattelser, både i byråd og amtsråd.

Frygtet var hun når hun ringede til rådhuset og forlangte at tale med borgmesteren. Mange af dem har måttet lægge øre til Inges skånselsløse kritik.

Nu er stemmen blevet tavs, men må dette følge hende:

”du være de fattiges værner,
du være de riges ris
da får du ej ordner og stjerner
men bævende læbers pris”

Hans Nielsen

PS.: Cris Parøs bog blev i øvrigt forbudt og beslaglagt. Jeg er dog i besiddelse af to eksemplarer.

Desuden kildemateriale i Fredericiabogen 2016.

Som det måske allerede er jer bekendt, så døde Hans Nielsens mor Inge Nielsen d. 3. januar 2021. Pga den nu tilspidsede situation med coronavirus afholdes der ingen bisættelse. Istedet for blomster kan der indsættes et beløb på partiets konto:
Konto: 5322  0389289Der kan benyttes mobilepay: 351540Husk at skrive “Inge” i betalingens meddelelsesfelt.
I løbet af de næste dage kan der indsendes annoncer til Kommunist i forbindelse med Inges død.

CUBAVENNER.DK

Høffdingsvej 10, 2500 Valby * Telefon: 38101550 * Mail: post@cubavenner.dk

Kontortid: onsdage kl. 17-19 * Bank: 1551 – 7153015 * Giro 7 15 30 15

CVR: 32413366
**************************

December 2020

Nytårsudtalelse fra Dansk-Cubansk Forening

Trods smuk i modvind fortjener Cuba medvind i 2021

Når vi gør status på 2020, kan vi se tilbage på et år, der har budt på store vanskeligheder og udfordringer, som for cubanerne er nærmest uden fortilfælde.

Fra USA har Trump-regeringen strammet blokaden til det mest brutale niveau siden blokadens start i begyndelsen af 1960’erne. Af en rapport til FN fremgår det, at blokaden koster Cuba 5,5 milliarder dollars om året. Det svarer til knap 100 millioner kroner hver dag året rundt. Cuba er udsat for en økonomisk krig.

Samtidig mistede Cuba med corona-pandemien sin mulighed for at sikre sig helt afgørende indtægter fra en solid og voksende turisme. Dertil medførte corona-nedlukninger et betydeligt fald i nationale produktioner, så pandemien har kostet Cubas hårdt pressede økonomi dyrt.

I den situation har det været imponerende og bekræftende at se, hvordan Cuba og landets befolkning med fællesskab, solidaritet og socialisme har været i stand til at håndtere corona; og målt på smittede og døde været blandt de absolut bedste i verden – mens den store nabo i nord dyrker markedet og individualismen og må udvide sine massegrave.

Og ikke nok med det. Cuba er kommet andre lande til undsætning i kampen mod corona. Over 3000 cubanske læger og sygeplejersker har arbejdet eller arbejder stadig i 39 lande, hvor de redder menneskeliv.

Og nu, hvor verden står med muligheden for at vaccinere mod corona ser vi, at mens rige lande hamstrer monopolernes vacciner, så udvikler Cubas forskere flere typer corona-vacciner, der giver håb også til verdens fattige millioner.

Her ved årsskiftet véd vi, at den cubanske befolkning og de delegerede, som er valgt til Folkemagten, travlt diskuterer og lægger meget nyskabende planer og valutareformer for det kommende år. Vi ser frem til i 2021 at opleve resultaterne heraf på de forskellige samfundsområder.

Venskab og solidaritet er kerneværdier i Cubas revolution. Cuba yder og Cuba modtager solidaritet. Netop ved dette årsskifte fejrer Cubas Institut for Venskab mellem Folkene – ICAP – 60-året for stiftelsen. Næsten 1.500 venskabs- og solidaritetsorganisationer i cirka 150 lande ønsker ICAP og Cuba til lykke i ord og handling.

Dansk-Cubansk Forening vil sammen med den verdensomspændende solidaritetsbevægelse give Cuba håndslag på fortsat kamp mod USA’s blokade. Som del af den europæiske kampagne #UNBLOCKCUBA skal vi sammen ændre dansk og europæisk ligegyldighed og eftergivenhed over for USA’s kriminelle blokade mod Cuba.

Vi vil støtte den igangværende globale bevægelse for nominering af Cubas internationale læger og sygeplejersker til Nobels Fredspris i 2021.

Vi glæder os over det styrkede solidariske samarbejde mellem Cuba, Venezuela, Bolivia, Nicaragua og den række caribiske østater, som tilsammen udgør ALBA: Den Bolivarianske Alliance for Amerika.

Dansk-Cubansk Forening har omkring 800 medlemmer. Otte partier, organisationer og fagforeninger er kollektive medlemmer af Dansk-Cubansk Forening, der har lokale afdelinger i fem byer og landsdele, mens der er aktive cubavenner i flere andre byer.

Sammen sender vi vores solidariske nytårshilsener til Cuba og cubanerne, som har stået skulder ved skulder og bragt Cuba gennem et vanskeligt år og praktiseret nationalhelten José Marti’s ord om, at ‘Fædrelandet er menneskeheden’.

Trods smuk i modvind fortjener Cuba medvind i 2021.

Dansk-Cubansk Forenings hovedbestyrelse, december 2020.

Sven-Erik Simonsen, Tommy Damgaard, Johnny Mortensen, Mogens Hansen, Marianne Maass, Jytte Svensson, Ole Bach, Kirsten Bindstrup, Helle Bruun, Claus Christoffersen, Hellen Gade, Jesper Brohm Hansen, Inge Høgh, América Labrador, Thomas Lindrod, Luis Monteiro, Helene-Marie Sandberg, Kirsten Schelbeck, Anne Sieg, Hanne Skovgaard, Susanne Wind, Kit Aastrup, Jørn Lehmann Petersen, Niklas Zenius Jespersen, Gert Thøgersen, Ole Nors Nielsen, Krista Sørensen


Vi støtter de legitime krav fra borgerne i Kurdistan-regionen og fordømmer volden

Erklæring fra det Irakiske kommunistpartis politiske kontor:

Sulaimaniyah-provinsen er præget af masseprotester mod fortsatte forsinkelser i udbetaling af lønninger og tilbageholdelse af dele af lønnen samt dårlig byservice. Utilfredsheden skabte større reaktioner, der resulterede i døde og sårede demonstranter. Derudover blev der sat ild til bygninger, der er ejet af kurdiske partier – særligt de 2 største partier i Kurdistan – og ikke mindst spærrede veje.

Det, der nu sker i Sulaimaniyah og andre byer i Kurdistan-regionen, er et klart signal om behovet for reformer og politiske ændringer i Kurdistan. Man skal stoppe arbejdspladser, erhverv og offentlige embeder, der er i kløerne på de kurdiske partier på grund af en snæver partikvoteordning. Der skal være mere demokrati og åbenhed og mulighed for fredelige demonstrationer og ytringsfrihed, som er folkets ret til at tilkendegive utilfredshed og frustration. Der skal arbejdes seriøst på, at der kommer mere gennemsigtighed, og der skal  tages fat på misbrug af offentlige midler, på at bekæmpe administrativ og finansiel korruption og standse alt, der er forbundet med plyndring og smugling.

Kurdistans regionsregering er forpligtet til at prioritere sin økonomi. Den skal sikre økonomiske ressourcer og muligheder på en måde, så pengene kommer de kurdiske folk og arbejderklassen til gode. Den kurdiske regionsregering skal skabe flere arbejdspladser, og ikke mindst skal den sikre bedre livsvilkår for alle. 

Vi understreger hermed behovet for og vigtigheden af at respektere retten til at demonstrere og protestere. Vi fordømmer enhver brug af magt og vold mod demonstrationer, og opfordrer sikkerhedsstyrkerne til at leve op til deres pligt til at beskytte demonstranterne.

Endvidere mener vi, at regeringen i Baghdad og Kurdistans regionalregering seriøst bør arbejde for at løse de problemer, der ligger, så som udbetaling af lønninger. Disse problemer bør ikke være genstand for politiske spændinger mellem Baghdad og Kurdistan. De skal sørge for gennem dialog at arbejde grundigt, ærligt og åbent for at nå frem til solide aftaler i stedet for at prioritere egne partipolitisk interesse. Problemer så som budget, olieindtægter og kontrol over grænseovergangen kræver konstruktivt samarbejde, for at nå løsninger, der er i overensstemmelse  med forfatningen. 

Forbindelserne mellem de to parter, Iraks Regering og Kurdistans regionsregering, bør og skal være til for borgernes interesser i hele Irak, herunder i Kurdistanregionen. Det skal ikke kun gavne de  magtfulde regeringspartier i Kurdistanregionen.

Alt skal være åbent og tydeligt for alle samt offentligt tilgængeligt, så alle er bekendt med hvilke aftaler, der er indgået mellem parterne.

Undertrykkelse er et nytteløst middel. Alternativet er hurtigt at imødekomme borgernes legitime krav og ret til et bedre liv. 

Længe leve folkets ret og kamp for bedre vilkår   

Iraks Kommunistiske Parti den 8. december 2020

08.12.2020

Årets store lotteri er gået over al forventning i et corona-år. De 4900 lodder a 20 kr. er solgt på nær 30. Nu skal vinderne have deres præmier – købere, sælgere og sponsorer skal have tak.

Søndag den 6. december præcis klokken 17 åbnede Krista Sørensen fra lotterigruppen kuverten fra Notarius Publicus og bekendtgjorde vindernumrene, som er:

  • Rejsegavekort på 16.000 kr. til flybilletter til Cuba: 1085
  • Weekendophold på Hotel Havanna i Varberg: 4353
  • Specialpræmie; Yaneisy og Felix underholder ved din fest: 3364
  • 2 flasker rom ‘Santiago de Cuba’ (carta blanca og anejo 7 år): 2138+4213+4590
  • 1 flaske ‘Havana Club’ rom 7 år: 1582+2576+2606+2789+3373+4766
  • Gavekort på 200 kr. til Dansk-Cubansk Forenings butik: 840+1586+2797+3597+4050
  • 2 stk. Havanna-cigarer: 1718+2666+4058+4084+4386

Vinderne skal kontakte Dansk-Cubansk Forening for udlevering af præmier inden 1. februar 2021.

Mail til: post@cubavenner.dk eller skriv til DCF, Høffdingsvej 10, 2500 Valby. Eller ring 38101550 (onsdage kl.17-19).

Samtidig benytter vi lejligheden til at sende en nytårshilsen med tak for samarbejdet i det forgangne år til alle læsere af Kommunist og medlemmer af KPiD.

VIVA CUBA!

UNBLOCK CUBA

I 2018–19 kostede USA’s blokade cubanerne over fire milliarder dollars i tabte indtægter og ekstra udgifter. Det svarer til 71 millioner kroner hver dag! Det er ødelæggende. Det er økonomisk krig! 

Hvert år diskuterer FN’s generalforsamling en cubansk resolution, der kræver ophævelse af USA’s næsten 60 år lange økonomiske, finansielle og handelsmæssige blokade mod Cuba. Siden starten af 1990’erne er resolutionen vedtaget af et stort flertal. Få lande – ofte kun USA og Israel – har stemt imod.

International kampagne

Cuba-solidaritetsgrupper, organisationer og medier fra Tyskland, Østrig, Schweiz, Sverige, Danmark, Finland, Storbritannien, Spanien, Frankrig, Tjekkiet, Slovenien og andre europæiske lande vil i fællesskab rette opmærksomheden mod Washingtons stramning af blokaden for at sætte USA’s regering og dens europæiske støtter under pres. 

Du kan støtte

Du kan støtte ved at bestille og sprede kampagnens materiale: Bestil en kampagnepakke: 3 plakater, 20 flyers og 10 klistermærker. Send mail til: post@cubavenner.dk Du kan støtte kampagnen med et beløb til regnr. 1551 – kontonr. 7153015 eller til MobilePay: 85739 (Mærket: UNBLOCK CUBA).

Og bemærk, at vi er på gaden mod blokaden torsdag den 5. november i Aarhus, Kolding, Odense og København:

Duk gerne op med maske og afstand ved Christiansborg kl. 15 og ved USA’s ambassade (Dag Hammerskjølds Alle) kl. 16.

Bedre levevilkår til alle – ingen kroner til krig og kanoner

Demo med taler med mere på Christiansborg Slotsplads tirsdag den 6. oktober kl. 14-17.

TID TIL FRED – AKTIV MOD KRIG opfordrer til at deltage i fælles markering på Christiansborg Slotsplads. På dagen hvor Folketinget starter deres nye arbejdsår, vil vi skabe en plads for en markering af, hvad der faktisk ligger folket på sinde.

Der vil være mulighed for mikrofon/taletid, og der bliver opsat byggepladshegn på pladsen, så alle kan hænge deres bannere op med diverse budskaber. Alle kan medbringe flyers og andet materiale, merchandise mv. (medbring selv evt. borde og stole til små-boder). Kunstneriske indslag – musik, teater er meget velkomment.

Indtil videre har følgende sagt ja til at tale: Maria Blønd fra forældrebevægelsen Hvor er der en voksen?, Ebbe Riis Klausen fra Håndslag, Jørgen Mannicke om militærmagt, krige og undertrykkelse, Ida Harsløf fra Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed taler om Nej til Atomvåben, Doris Kruckenberg taler om Morialejren. Der kommer også talere fra Næstehjælperne, Kvinder i Kamp og Seve Kurdisk Kvindeforening.

Konferenciøse Pernille Grumme fra Kunstnere for Fred.

Fællessange med Esben Just og Lizette Lassen.

Arrangeret af TID TIL FRED – aktiv mod krig i samarbejde med Kunstnere for Fred og SEVE Kurdisk Kvindeforening.

WFTU 75 år – og stadig et redskab for den unge generation!


I kalenderåret 2020 kan arbejderklassen fejre sine 75 år for den internationale organisering i World Federation of Trade Unions (WFTU eller på dansk: Verdenssammenslutningen af fagforeninger). Det er i virkeligheden en god anledning til at se tilbage på, hvad WFTU har betydet for arbejderklassen og ikke mindst, hvad den stadig vil betyde.

 WFTU blev stiftet efter anden verdenskrig i 1945 efter arbejderklassens – og særligt den røde hærs sejr over fascismen – og det resulterede i en styrkelse af arbejderklassen, som førte til en række fremskridt i de efterfølgende år og i en pæn år række frem.

Det kom til udtryk på forskellige måder, og sejrene havde forskellige karakterer.

Kolonimagterne led flere nederlag, da befrielsesbevægelserne fik medvind. Flere socialistiske stater vandt frem, og arbejderklassens generelle livsbetingelser begyndte en opadgående positiv kurve i mange lande.

Resultaterne er blevet til ofte under svære betingelser. WFTU har været under angreb gennem Marshall-planen, den kolde krig, infiltrering og ikke mindst AFL´s (American Federation of Labour). AFL’s indflydelse førte til en splittelse af det faglige verdensforbund, og IFTUC – som senere blev til ITUC – blev dannet i et tæt samarbejde med den amerikanske efterretningstjenneste. 

Derfor er det med stotlthed, at vi i dag kan sige, at WFTU har overlevet ethvert angreb, der har været sat ind. WFTU repræsenterer i dag tæt på 100 millioner arbejdere i 130 lande verden over.

Med endnu større stolthed kan vi sige, at WFTU har stået side om side med samtlige kæmpende arbejdere verden over. Uanset om det har drejet sig om befrielsesbevægelser, kampe mod apartheid og diktaturer, sociale bevægelser eller generelle kampe for forbedrede vilkår for arbejderne i de enkelte lande, så har WFTU alene været på arbejderklassens og den brede del af befolkningernes side.

WFTU´s historie er rig, og kan stolt berette om et hav af historiske ledere, der har viet deres liv til arbejderklassen.

Det er med afsæt i det, at vi den unge generation må se fremad, og ikke mindst er det her vi må søge vores inspiration.

Kigger vi ud over kloden, kan vi konstatere, at mange af de sejre, som arbejderklassen havde opnået, i meget høj grad er blevet slået tilbage. Vi kan konstatere, at den aktive deltagelse i fagforeningerne generelt set er slået meget langt tilbage, omend nødvendigheden af, at den unge generation organiserer sig, aldrig har været tydeligere og vigtigere.

Vi er vidner til, at de multinationale selskabers interesser styrer de nationale parlamenters politiske beslutninger. Over alt er vi vidner til antifolkelige reformer.

Siden den kapitalistiske krise indtraf i 2008, har der i EU´s medlemslande været gennemført omkring 400 reformer, som har fuldt EU´s henstillinger om lavere dagpenge, højere pensionsalder og generelle angreb på de sociale ordninger. Det er sket med det ene formål at skabe et større arbejdsudbud, så virksomhederne kan implementere deres ønskede fleksibilitet, så de kan opnå endnu større profitter på bekostning af arbejdernes rettigheder og den brede befolknings livskvalitet.

Destabilitet og krig på hele kontinenter grundet den vestlige imperialismes økonomiske interesser og plyndringen af markeder og ressourcer hærger menneskeheden og naturen i en grad, vi ikke har set, siden årene før stiftelsen af WFTU.

 Set i det lys er der rigtig meget for den arbejdende klasse at kæmpe for.

Med den rige erfaring, og den stolte historie, som WFTU i år fejrer, så er grundlaget og vejen banet for, at de yngre generationer kan blive afgørende for, hvilken retning de nye kampe og resultater får.

Den unge generation skal bidrage til, at der skabes en ny fortælling om Europa og alle øvrige kontinenter, som selvfølgelig skal bygges på vores traditioner og stolte historie.

Her kommer WFTU til at spille en helt afgørende rolle. Der er et enormt behov for, at arbejderklassen genfinder sin identitet, sin rolle i samfundene og der igennem rejser krav om et andet samfund.

I ethvert arbejderhjem, uanset om det er i Afrika, Latinamerika eller i Europa, ønsker familierne sig det samme. Man ønsker tryghed, fred, mad, tag over hovedet, uddannelse, sikring ved sygdom, at man kan blive behandlet osv.

Disse dagsordener, som fylder i arbejderklassens liv, er selve årsagen til, at arbejderklassen organiserede sig i fagforeninger og det er disse dagsordener, fagbevægelsen skal beskæftige sig med. Værdien af vores arbejde skal sikre disse ting.

Så mens vi fejrer vores 75 år i WFTU og ser tilbage på vores stolte historie, må den unge generation ære historien ved at rejse sig og skabe sin egen – en ny fortælling. Fortællingen om et liv der handler om at skabe venskaber frem for krige. Et liv hvor naturen og menneskenes behov kommer før profit. Et liv hvor vi ikke skal frygte for morgendagen. Et liv hvor kollektivitet går før det individuelle hensyn. Og et liv hvor værdierne vi skaber gennem vores arbejde, bruges til at sikre det gode liv for de mange.

Der er ingen tid at spilde, der er en verden, der skal vindes!

Emil Olsen, koordinator for WFTU’s ungdoms sekretariat

Nej til atomvåben

Der er stillet et borgerforslag, om at Danmark skal tiltræde FNs  forbud mod atomvåben. Det er ikke sket endnu!

KPiD opfordrer alle til at underskrive. 

Det sker ved at gå ind på Borgerforslag.dk og her et godt stykke nede finde det konkrete forslag. For at skrive under, skal du bruge din NemID-kode.


Danmark skal tilslutte sig FN-traktaten om forbud mod atomvåben.

ID: FT-05087

Danmark skal tilslutte sig FN-traktaten om forbud mod atomvåben vedtaget på FN’s Generalforsamling den 7. juli 2017.

Folketinget skal derfor i denne folketingssamling iværksætte en proces, således at regeringen kan underskrive og Folketinget senere ratificere en dansk tilslutning til traktaten.

……………………………………………………………………………………………….

FN’s Generalforsamling vedtog den 7. juli 2017 en traktat, som forbyder alle atomvåben. 

Traktaten pålægger de lande, der underskriver og ratificerer den, ikke under nogen omstændigheder at udvikle, afprøve, fremstille eller på anden måde anskaffe sig eller lagre atomvåben.

Den forbyder enhver anvendelse af atomvåben og ulovliggør trusler om anvendelse af sådanne våben. Landene forpligter sig til ikke at deltage i aktiviteter, der kan fremme udvikling og brug af atomvåben.

122 af FN’s medlemslande, det vil sige to tredjedele, stemte for traktaten. Ét land stemte imod og et andet land undlod at stemme, mens et mindretal på 69 lande boykottede både forhandlinger og

afstemning om forbuddet.

Traktaten er udformet sådan, at den træder i kraft, så snart 50 af FN’s medlemslande har ratificeret den.

Siden vedtagelsen i juli 2017 har 81 lande underskrevet og 38 lande allerede ratificeret den. 

Samtlige atommagter og deres allierede boykottede forhandlingerne og har ikke underskrevet.

Danmark har følgelig heller ikke underskrevet traktaten – endnu! 

For at ændre på denne situation stiller vi borgerforslag til folketingsbeslutning om dansk tilslutning til traktaten. 

Danmark bør underskrive samt ratificere traktaten og tilslutte sig de lande, der forlanger forbud mod og afskaffelse af verdens farligste våben.

2020 er 75-året for FN’s oprettelse og 75-året for nedkastningen af atombomberne over civilbefolkningen i Hiroshima og Nagasaki. 

Det er det helt rigtige tidspunkt at tage spørgsmålet om dansk tilslutning til en traktat imod atomvåben op.

Traktaten om forbud mod atomvåben udfylder et stort hul i international ret. Før traktaten bliver endeligt vedtaget, er atomvåben de eneste masseødelæggelsesvåben, der ikke er underlagt et kategorisk forbud på trods af deres katastrofale konsekvenser. 

Traktaten supplerer allerede eksisterende forbud mod biologiske og kemiske våben, klyngebomber og landminer, og den strammer samtidig op på ikke-spredningstraktaten fra 1968, der skal forhindre yderligere spredning af atomvåben.

Atomvåben er de mest ødelæggende våben, der nogensinde er skabt. Produktion, afprøvning, lagring og brug af dem har gennem de 75 år, de har eksisteret, haft katastrofale miljømæssige og menneskelige konsekvenser, der efterlader en tung arv til kommende generationer.

Ud over at skabe frygt og mistillid blandt lande, hvis regeringer kan true hinanden med udslettelse af hele byer og ødelæggelse af livsbetingelser i hele regioner og lande, er de økonomiske omkostninger ved produktion, vedligeholdelse og modernisering af atomvåben kolossale. 

Det er penge og offentlige midler, der kunne være brugt på velfærd, sundhed, uddannelse, grøn omstilling og human sikkerhedspolitik.

Ved at underskrive og siden ratificere traktaten kan Danmark være med til at ændre den globale norm med hensyn til brug og besiddelse af atomvåben og dermed yde et vigtigt bidrag til en verden helt fri for atomvåben.

Historien viser, at forbud mod visse typer våben letter vejen mod deres afskaffelse. 

Våben, der er forbudt gennem internationale traktater som for eksempel kemiske og biologiske våben, betragtes i stigende grad som politisk illegitime og våbenfirmaer får sværere ved at skaffe penge til at fabrikere ulovlige våben, da ulovlig produktion medfører en betydelig omdømmerisiko.

I betragtning af at atombomber rammer civilbefolkninger, kan de ikke tjene legitime militære eller strategiske formål og kan derfor slet ikke anvendes i overensstemmelse med international humanitær lovgivning og krigens love.

Danmarks sikkerhedspolitik bør ikke fortsat være baseret på atomar terrorbalance og afskrækkelse – og i sidste ende anvendelse af atomvåben. 

Forestillingen om, at atomare masseødelæggelsesvåben kan være en stabiliserende faktor i en konfliktfyldt verden, er en farlig idé.

Det er selve tilstedeværelsen af atomvåben, der udgør en konstant trussel, og en atomkrig udløst ved en fejl kan lægge hele planeten øde. 

Kun et globalt forbud og efterfølgende total afskaffelse af atomvåben kan være med til at give sikkerhed til verdens befolkning. 

Et forbud mod atomvåben vil forøge sikkerheden for mennesker overalt i verden – ikke mindst for befolkningerne i alle de lande, der selv er bevæbnet med atomvåben.

Men atommagterne satser nu igen så hårdt på atomvåben som en del af deres militære strategier, at FN og flere andre slår alarm. 

FN’s vicegeneralsekretær for nedrustning, Izumi Nakamitsu, advarede

på et møde i sikkerhedsrådet i februar 2020 om, at verden er vidne til et atomart våbenkapløb, der vækker minder om de værste år under den Kolde Krig.

Det anerkendte svenske fredsforskningsinstitut SIPRI opgjorde i 2018 antallet af atomvåben til i alt 14.465, heraf var 2000 affyringsklare. SIPRI konstaterer også, at alle atommagter er i gang med en voldsom fornyelse af deres atomvåbenarsenaler, og at atomvåben igen er blevet vigtige i de nationale sikkerhedsstrategier.

Den internationale forskergruppe The Bulletin of the Atomic Scientists har siden 1947 brugt viserne på det såkaldte dommedagsur til markering af truslen fra atomvåben mod menneskeheden. 

I 1947 vurderede de, at uret skulle stå på 7 minutter i midnat. 

Efter Den Kolde Krigs afslutning i 1991 blev uret sat tilbage til 17 minutter før midnat. I 2020 er viserne på uret blevet flyttet frem til 100 sekunder før midnat. Det er 20 sekunder tættere på end i 2019, ikke mindst fordi nedrustningsaftaler fra Den Kolde Krig bliver opsagt.

Det er på høje tid at afskaffe atomvåbnene, før de udsletter os. 

Vi må som befolkning tage ansvaret på os og pålægge vores regering at underskrive og ratificere Traktaten om Forbud mod Atomvåben.

Forslag stillet af:

Kontaktoplysninger:

Hasse Birger SchneidermannSyddjurs

E-mail: hasse.schneidermann@gmail.comTlf.nr.: 23334460

Medstillere:

Kontaktoplysninger:

Palle Nyborg BendsenHalsnæs

E-mail: pnb@ydun.netTlf.nr.: 30137695

Jessie Bastholm SeehuusenEgedal

E-mail: jessie@smorumnet.dkTlf.nr.: 51373468

Klaus Mark ArnungRudersdal

E-mail: k.arnung@dadlnet.dk

Povl Arne RevsbechAarhus

E-mail: povl.revsbech@gmail.comTlf.nr.: 23801580

Henrik Bay HansenTårnby

E-mail: henrikbayhansen@hotmail.co

Pressemeddelelse fra Dansk-Cubansk Forening: Cuba afprøver nu sin egen COVID-19 vaccine

Cubas Finlay-Institut har udviklet en COVID-19 vaccine, som nu er i såkaldt klinisk afprøvning på mennesker. Ifølge tidsplanen vil Cuba offentliggøre resultaterne af prøvevaccinering af 676 personer den 15. februar 2021

Cubas forskning og farmaceutiske industri er blandt de første i verden til at sætte en COVID-19 vaccine i ‘klinisk test’ på mennesker, oplyser netmediet OnCubaNews.

I slutningen af juli afprøvede tre forskere vaccinen på sig selv. Efterfølgende blev vaccinen den 13. august godkendt af de cubanske myndigheder til afprøvning på mennesker, og det foregår i skrivende stund. I denne uge vaccineres 20 frivillige mellem 19 og 59 år og i næste uge vaccineres yderligere 20 mellem 60 og 80 år.

Vaccinen har fået navnet ”Soberana 01”. Ordet betyder ‘suveræn’ og kunne antyde, at det er en enestående præstation at udvikle denne vaccine. Og så kan navnet referere til at ‘Cuba insisterer på at værne sin selvbestemmelse – sin suverænitet”.

Den 11. september bliver 676 personer vaccineret første gang og 28 dage senere får de en anden dose. Der er så afsat to måneder til at studere resultaterne, og derfor forventer Finlay-Instituttet og de cubanske myndigheder, at man kan konkludere på den kliniske afprøvning fra 11. januar og være klar til at offentliggøre resultaterne den 15. februar.

Cuba har siden de første tilfælde af corona i marts 2020 fulgt den strategi, at smitten skulle holdes i bund, at syge skulle have den bedste behandling og at dødstallet skulle begrænses mest muligt. Samtidig blev alle kræfter sat ind på at udvikle en vaccine.

Coronastrategien har været en succes. Frem til 24. august har der været 3717 smittede i Cuba. Den 24. august var der 545 smittede, og indtil denne dato var 91 cubanere døde af eller med relation til corona. Det er ekstremt lave tal i forhold til de fleste andre lande.

OnCubaNews oplyser, at ”Soberana 01” er Cubas 8. vaccine. Andre er rettet mod meninghitis, lungekræft (en terapeutisk vaccine) og hepatitis.

Cuba har også udviklet medicin, som kan bruges i behandlingen af COVID-19 patienter. Det gælder blandt andet Interferon Alfa 2B (HR), som bliver brugt i Kina og Cuba … og andre lande, blandt andet i Italien, hvortil cubanske læger har været udsendt.

Allerede tidligt under corona-pandemien besluttede de irske sundhedsmyndigheder at undersøge muligheden for at bruge Cubas Interferon Alfa 2B (HR) i behandlingen af COVID-19 syge, skrev netavisen Dublinlive. Siden har Irlands sundhedsminister Simon Harris taget kontakt til de cubanske myndigheder og den farmaceutiske industri.

Nu ser det ud til at Europa kan få lettere adgang til cubanske vacciner og medicin.

Den 3. ugust kunne nyhedsbureauet Prensa Latina oplyse, at det cubanske selskab BioCubaFarma har indgået en aftale med det britiske selskab SG Innovations Limited. De to selskaber har oprettet et fælles datterselskab registreret i Storbritannien med den hensigt at give europæerne adgang til den cubanske medicin.

Direktør for det nye selskab med navnet BioFarma Innovations bliver britiske David Triesman, som har arbejdet i den britiske sundhedssektor i 40 år. Til Prensa Latina udtrykker han store forhåbninger om at levere ‘nye og efterspurgte medikamenter nu og i årene fremover”.

Presidenten for BioFarmaCuba, cubaneren Eduardo Martínez, deler Triesmans forhåbninger og tilføjer, at Cuba er ”åben over for samarbejde med farmaceutiske virksomheder og sundhedsvæsener i hele verden” og at samarbejdet kan omfatte alt fra ”produktion af cubansk medicin på licens til fælles forskning og udvikling”.

Sagen om ”DE 5” cubanere er blevet til en god film. Se filmen Wasp Network på Netflix

Det gode ved filmen er, at den kan nå titusinder… måske millioner af tilskuere, der ikke véd noget om USA’s terror mod Cuba, med sit budskab. Og så er det god underholdning; en politisk thriller og en agentfilm, som i nogle scener dufter lidt af agent 007 – lidt for meget måske.

Filmanmeldelse af Sven-Erik Simonsen

Dramaet om de fem cubanere, der infiltrerede eksilcubanske terrorgrupper i Miami for at advare hjemlandet om forestående angreb, er nu lavet som en spændende og bevægende biograffilm.

Danskere kan foreløbig kun se den på Netflix, mens filmen i andre lande lanceres i biografer.

Men den ligger klar med danske undertekster på Netflix, og det kan stærkt anbefales at se den og få andre til at se den. Filmens titel er: Wasp Network.

Filmen er en sjældent vellykket, sandfærdig politisk thriller, hvor Cuba og revolutionære cubanere spiller hovedrollen og får mulighed for det på en positiv måde.

Det er en nærmest klassisk agentfilm, hvor smarte agenter og smukke kvinder er med til at levere god underholdning uden at det stjæler billedet fra den vigtige politiske historie.

Nogle kender historien om ”De 5” cubanere. Men for de, som ikke har historien klart for sig, kommer her lige et kort resume:

I starten af 1990’erne øger de eksilcubanske terrorgrupper i Miami deres aktiviteter mod Cuba i forventning om at Cubas revolution står for fald. 

I den situation sender Cubas sikkerhedstjeneste agenter undercover til Miami for at infiltrere grupperne. De iscenesættes som politiske flygtninge fra Cuba. ”De 5”: René González, Gerardo Hernández, Antonio Guerrero, Ramón Labanino og Fernándo González var blandt de udsendte.

Agenterne arbejdede og medvirkede til at afværge og imødegå mange mord og attentatforsøg frem til 1998. Men USA’s forbundspoliti kom på sporet af dem.

Den 12. september 1998 blev de alle arresteret. I en efterfølgende farceagtig retssag blev de idømt helt ekstreme fængselsstraffe på mellem 15 år og to gange livstid.

Den historie – altså om terroren mod Cuba, om de cubanske agenteres fredelige indsats imod terrorismen og den farceagtige retssag – blev aldrig fortalt i USA medier. Den blev heller aldrig fortalt af de store medier i Europa eller i Danmark. ALDRIG! Hvis du kender historien er det fordi du har læst det i Cubabladet eller i Arbejderen eller i enkelte af venstrefløjens og den kommunistiske bevægelses medier. De borgerlige medier var TAVSE hele vejen igennem.

Så der er grund til i dag at glæde sig over, at historien nu fortælles i en spillefilm, der har potentiale til at nå titusinder af mennesker i Danmark og mange, mange flere i hele verden.

Der er store skuespillere på plakaten. Mest strålende er Penelope Cruz, der spiller Olga Salanueva, som er gift med René Gonzalez. René González – spillet af Edgar Ramirez – er i filmen den af de fem, som vi følge mest.

Vi følger også cubaneren Gerardo Hernández – spillet af Gael Garcia Bernal – som er leder af de fem cubanske ‘agenter’ i Miami.

De tre sidste af ”De 5” ser vi ikke eller kun meget lidt til.

Det forlyder, at filmen er klippet om et par gange og skåret ned i længde for at gøre den lettere at overskue og forstå, og det er muligvis årsagen til, at kun to af ‘de fem’ toner solidt frem på lærredet. Det er man ked af, hvis man kender de fems skæbne og har sympati for dem. Men det er strengt taget ligemeget.

Det gode ved denne film er nemlig ikke at cubavenner, der kender denne historie, får ‘masseret det sentimentale sind’ ved et gensyn med disse uomgængelige helte, der uselvisk kæmpede fredeligt for en retfærdig sag. Det gode ved filmen er, at den kan nå tusinder… måske millioner af tilskuere, der ikke véd noget om denne sag, med sit budskab.

René González har i et interview udtalt: ”Filmen er, som mange påpeger, ikke den præcise historie om ”De 5”. Det er en del af historien om ”De 5”, og filmen kommer også bagom og fortæller om konfrontationen mellem Cuba og USA. Jeg synes det er vigtigt, at (…) der nu er lavet en film om denne sag, som mens den udfoldede sig var bortcensureret fra verdens medier. Det er det, der gør filmen værdifuld”.

Gerardo Hernández deltog i samme interview og sagde blandt andet: ”Det jeg kan lide ved filmen er modet til at tage spørgsmålet om terrorisme op i en Hollywood-film. Vi ved, at personer i Miami har truet med at nedbrænde de biografer, som viser den. Jeg synes det er modigt at producere en film, som uden af være pro-Cuba, udbreder sandheden – og sandheden er i vores favør, fordi vi har været ofrene i mere end 50 år”.

Når nu filmen for overskuelighedens skyld er klippet sådan, at vi ikke skal følge alle ”de 5”, men kun to af dem, så er det lidt irriterende, at filmen bruger ret meget tid på den lidt perifer cubanske agent Juan Pablo Roque – spillet af Wagner Moura –  og hans stormende og romantiske forhold til den billedskønne Ana Margarita Martinez – spillet af Ana de Armas. Her er vi helt ovre i Agent 007- scener. De scener er lidt spild af tid, men på den anden side, så er de med at gøre filmen attraktiv for den almindelige seer og biografgænger, som både bliver underholdt og bliver klogere! Det er godt ‘undercover’ filmarbejde. 

Filmen bygger på en bog af den brasilianske forfatter og journalist Fernando Morais. Bogens titel er The Last Soldiers of the Cold War – The Story of the Cuban Five. (Den kolde krigs sidste soldater – Historien om De 5 cubanere).

Filmen blev først vist på filmfestivalen i Venedig i september 2019. 31. januar fik den premiere i franske biografer og fra 19. juni har den været tilgængelig på Netflix.

Den varer 123 minutter.

Dansk-Cubansk Forening har udsendt dokumentarfilm, hefter og bøger om ”De 5”, som der er god grund til at læse eller genlæse, se eller gense efter at have set filmen WASP Network på Netflix.

Læs bogen: ”DE FEM CUBANERE fortæller om deres liv sammen med USAs arbejerklasse

Se dvd’en: ”Mission mod Terror”.

Bog + dvd kan bestilles med en mail til post@cubavenner.dk for 175 kr.

Udtalelse fra verdensfredsrådet (WPC) om den nye aftale mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater

Verdensfredsrådet understreger, at det palæstinensiske problem er helt centralt for freden i regionen og det faste holdning om, at den palæstinensiske sag er det afgørende problem i konflikten i Mellemøsten.

   I kommentaren til aftalen mellem Israel og Emiraterne (United Arab Emirates-UAE) om at normalisere forbindelserne imellem sig under overvågning af USA understreger vi, at fred i Mellemsten kun kan opnås ved løsning af det palæstinensiske problem på basis af FN resolutioner, international lov og det palæstinensiske folks umistelige rettigheder. En sådan løsning må garantere en total israelsk tilbagetrækning fra de områder, der blev besat i 1967, uafhængighed for den besatte palæstinensiske stat indenfor grænserne fra 4. juni 1967 med Østjerusalem som hovedstad og garanti for de palæstinensiske flygtninges ret til tilbagevenden i overensstemmelse med FN Resolution 194.

   Verdensfredsrådet fastholder, at enhver omgåelse af disse rettigheder gennem bilaterale eller trilaterale aftaler, som ikke garanterer disse betingelser, ikke vil være i fredens og stabilitetens interesse i området og ikke kan tjene folkene i regionen. Dette ses specielt i disse dage, hvor vi oplever voldsomme israelske bombninger af den palæstinensiske Gaza Stribe, hvilket vi tager stærkt afstand fra og fordømmer.

   Verdensfredsrådet gentager sin helhjertede solidaritet med det palæstinensiske folks retfærdige kamp for at opnå disse mål imod de imperialistiske planer for regionen.

Verdensfredsrådets sekretariat, Athen d.19. august 2020. 

75. året for Danmarks befrielse

Horserød-Stutthof foreningen

Lørdag d. 29. august kl. 18.00.

(dørene åbnes kl. 17.00.)

BJMF – Mølle Alle 25, ”Kælderen”, 2500 Valby. 

Musik v/ Poul-Erik Kinimond og Claus Sømud. 

Åbningstaler: Historiker Albert Scherfig

Tilmelding senest d. onsdag d. 26. august til:

Annette Mørk: annettecopenhagen@gmail.com tlf.nr.: 5248 7954 (gerne sms)

Hanna Kirkegaard: hannakirkegaard@gmail.com tlf.nr.: 2237 4925 (gerne sms)

Ved tilmelding kan bestilles to flotte stykker smørrebrød: 70,-kr.

Tre flotte stykker smørrebrød: 105,-kr. 

Alle drikkevarer: 10,-kr. 

I forhold til Corona, vil det være muligt at sidde i små grupper og sprit vil forefindes. 

PENSIONISTERNES KULTURFORENING AF 1965 EFTERÅRSPROGRAM 2020

18. september: (I Musikhuset)
Sæsonstart, summemøde, lotteri og visning af Johnnys billeder fra sæsonen, der gik.

25. september:
Udflugt til Frihedsmuseet, Esplanaden 13, København K. Rundvisning begynder kl. 10.00. Vi mødes foran museets indgang. Max. deltagerantal er 20 medlemmer og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Egenbetaling 50 kr. Tilmelding til formanden Anders på a@kristensen.mail.dk eller tlf. 23 69 07 80. Efterfølgende frokost på Toldbod Bodega for egen regning.

2. oktober: (I Musikhuset)
Folkebevægelsen mod EU: Et tabt EU-parlamentsvalg – hvad nu? Oplæg af formand for Folkebevægelsen Susanna Dyre-Greensite.

9. oktober: (I Musikhuset)
Tyske kommunisters flygtningetilværelse i Danmark i 1930’erne og under den tyske besættelse. Oplæg af historiker Torkil Sørensen.

16. oktober: (I Slagkraften)
Bennys Gule ærter. Tilmelding og betaling 100 kr. pr. medlem til Hanne Frisk på medlemsmøderne eller via netbank Danske Bank reg.nr. 1551 konto 00 11 24 09 33.

23. oktober: (I Musikhuset)
Dennis Kristensen fortæller om sit liv og tiden fra tillidsmand på Herlev Hospital til formand for FOA.

30. oktober: (I Slagkraften)
Sonja spiller arbejdersange, evergreens og gamle revyviser, som vi kan synge med på.

6. november: (I Musikhuset)
Kampen om Grønland og Arktis med Hjørdis Nielsen fra Kommunistisk Parti i Danmark.

13. november: (I Musikhuset)
Klimakrisen – hvor slemt står det til, og hvad gør vi? Oplæg ved Karl Vogt Nielsen fra Enhedslisten.

20. november: (I Slagkraften)
Sæsonafslutning med Bennys store kolde bord med lune retter. Pris pr. deltager 125 kr. Tilmelding og betaling til Hanne Frisk på møderne eller via netbank Danske Bank reg.nr. 1551 konto 00 11 24 09 33.
Møderne afholdes kl. 11.30-14.00 hos 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København, Mølle Alle 26, Valby (i Musikhuset eller i mødelokalet Slagkraften i kælderen i hovedbygningen). Eneste undtagelse er udflugten den 25. september – se programmet ovenfor.
Nye interesserede medlemmer kan deltage på prøve op til to gange mod en betaling på 20 kr. pr. gang. Medlemskontingent udgør 200 kr. årligt eller 100 kr. halvårligt. Yderligere information fås hos: Formand Anders Kristensen telefon 23 69 07 80 eller e-mail: a@kristensen.mail.dk eller næstformand Troels Laier telefon 24 91 05 36 eller e-mail:;tlaier@webspeed.dk
NB: Der tages forbehold for eventuelle ændringer i programmet, hvis der opstår ændringer i myndighedernes forsamlingsretningslinjer grundet COVID-19 og dermed BJMF’s brug af lokalerne.

Endnu en veteran er gået bort

Samme dag som Betty Frydensbjerg Carlsson døde, mistede vi også en af KPiDs andre veteraner, Jørgen Madsen, der blev 88 år.

Jørgen blev hurtigt politisk engageret i Danmarks Kommunistiske Ungdom og senere i Danmarks Kommunistiske Parti.

Som sønderjyde måtte han i sine unge dage aftjene sin værnepligt på Haderslev Kaserne. Her var han med til at organisere soldateroprøret i 1953 under den kolde krig, hvor de værnepligtige forlod kasernen i protest mod en forlængelse af værnepligtsperioden.

Jørgen blev udlært inden for autobranchen og blev ret hurtigt formand for Metal afdeling 14 i København, der organiserede de ansatte automekanikere mv. Som formand for fagforeningen var Jørgen med til at organisere større strejker og andre aktioner for at forbedre automekanikernes og ikke mindst lærlingenes forhold.

Som en de storkøbenhavnske fagforeningsformænd var Jørgen meget aktiv i Formandsinitiativet, der gjorde et meget stort arbejde for at aktivere fagforeningerne og deres medlemmer, så de ikke blot blev et socialdemokratisk vedhæng til magthaverne.

DKP blev desværre splittet i forbindelse med opløsningen af Sovjetunionen og de tidligere socialistiske lande i Østeuropa. Jørgen var dog politisk ikke i tvivl, så han var fra første færd med til at opbygge et nyt kommunistisk parti i Danmark, der trofast mod fortiden stadig tror på en samfundsomvæltning og overgang til socialismen. Han blev derfor medlem af ledelsen i Kommunistisk Parti i Danmark, KPiD. 

Her var hans største indsats i den lange periode, hvor han var redaktør for bladet Kommunist. Men ud over det var Jørgen aktiv bl.a. i det internationale arbejde, hvor hans russiskkundskaber kom partiet til gode i forbindelse med problemerne i at forstå forskellene de mange mere eller mindre kommunistiske partier, der opstod i Rusland efter kontrarevolutionen. 

Ud over sit politiske arbejde vil Jørgen blive husket for den måde, han var på: altid meget klog, rar, hjælpsom, humoristisk og i det hele taget en, som man holdt af at være sammen med.

Jørgen vil blive husket af de danske kommunister.  Vi vil savne ham, og vi sender vores varmeste hilsner til hans familie. 

ALDRIG MERE ET HIROSHIMA OG NAGASAKI

Program ved Peblingesøen den 6.8. kl. 21

Konferencier:
Pernille Grumme, Kunstnere for Fred

Musik:
Channe Nussbaum, vokal Øyvind Ougaard, harmonika

Talere:
Ida Harsløf, Kvindernes lnternationale Liga for Fred og Frihed
Christian Juhl, Enhedslisten
Om at Ratificere FNs TRAKTAT MOD ATOMVÅBEN NU
https://www.un.org/disarmament/wmd/nuclear/tpnw/
Det er i år 75 år siden USA kastede sine atombomber over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki
Vi mindes de mange ofre for denne massakre ved at sætte lys på Peblingesøen
Afslutning med fællessang: Kringsat af fjender, Nordahl Grieg
TORSDAG den 6. august 2020 kl. 21 ved Dronning Louises Bro
Øvrige begivenheder pa Hiroshima-dagen
I dag vokser faren for atomkrig trods alle de menneskelige og miljømæssige katastrofer, det vil medføre.
På baggrund af katastrofen for 75 år siden vil vi markere vores modstand mod NATO og USA‘s pres på Danmark for at købe nye kampfly, der kan bevæbnes med atombomber.
KL. 15.00 – 18.00
Hiroshimadag pa Christiansborgs Slotsplads ved FredsVagten ved Christianst:iorg
KOM OG VÆR MED
Kl. 18.30 – 20.00
Hiroshimaaften i Cinemateket ved fredsministerium.dk


Betty Frydensbjerg Carlsson døde den 19. juli 76 år gammel.

Betty var formand for KPiD fra partiets stiftelse i 1993 til 2015. Herefter fortsatte hun i partiledelsen og blev samtidig redaktør for bladet Kommunist.

Tidligere var hun medlem af ledelsen i DKP, var aktiv i solidaritetsarbejdet, var i en periode næstformand i Lejernes Landsorganisation og af Københavns Borgerrepræsentation.

Betty var en meget vidende og trofast kommunist og højt respekteret i den internationale kommunistiske bevægelse.

Hun var samtidig et meget varmt menneske: Ingen kammerater eller andre gik til hende med problemer, uden at hun tog sig af det.

Betty vil ikke blive glemt, men vil blive husket med stor respekt!

Udtalelse fra Verdensfredsrådet

Verdensfredsrådet (World Peace Council (WPC)), som den international organisation for fredsbevægelser og i samarbejde med FN systemet i New York, Geneve og Wien og baseret på en 70 år lang tjeneste for fred og venskab mellem folkene, udtrykker sin dybeste bekymring og uenighed med staten Israels planer om den 1. juli 2020 at gå videre med annekteringen af de palæstinensiske områder i Jordandalen (Vestbredden). 

  Vi vil gerne gøre opmærksom på den fortsatte besættelse af de palæstinensiske områder, der blev besat den 5. juni 1967 (inklusive Østjerusalem), som på trods af ”Oslo aftalerne” fra 1993 har gennemgået forskellige stadier og faser, der har gjort besættelsen permanent og voksende gennem de ulovlige israelske bosættelser på den palæstinensiske Vestbred, gennem opbygningen af separationsmuren, belejringen af den palæstinensiske Gaza stribe, den daglige chikane af palæstinensiske borgere og volden imod dem såvel som tyveriet af land i Østjerusalem og den israelske regerings arbejde for at jødificere byen imod alle relevante resolutioner fra FN.

  Vi understreger vor stærke fordømmelse af holdningen hos de regeringer, der har godkendt, tolereret eller støttet disse brud på international lov fra Israel og dermed kastet brænde på bålet til dets aggressive og ekspansionistiske fremfærd overfor den palæstinensiske stat og det palæstinensiske folk.

  Vi har arbejdet imod enhver undertrykkelse af det palæstinensiske folk i gennem årtier og har støttet en løsning af konflikten ved skabelsen af en uafhængig, selvstændig og levedygtig palæstinensisk stat indenfor grænserne før den 4. juni 1967 med Østjerusalem som hovedstad og ved siden af Israel.

  De sidste års udvikling med USA’s administrations beslutning om at flytte sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem og anerkendelsen af den som ”Israels udelte hovedstad”, ”nationalitetsloven” om ikke-jødiske borgere i Israel og USA’s ”århundredets plan” angående den israelsk-palæstinensiske konflikt viser USA’s og Israels klare intention om at tilsidesætte det palæstinensiske folks umistelige ret til deres stat. Derforuden indeholder USA’s ”århundredets plan” annekteringen af de 30 % af Vestbredden (område af Jordan dalen, områder nord for Det Døde Hav og bosættelser på Vestbredden), som for nylig blev annonceret af den israelske regering til den 1. juli 2020.

  Verdensfredsrådet erklærer sin faste forkastelse og afvisning af disse planer der går imod al international lov og imod holdningen hos det store flertal af nationer og folk i verden. Disse planer udgør en stor overtrædelse af FN resolutionerne og vil yderligere forværre livet for det palæstinensiske folk. Annekteringsplanerne forøger destabiliseringen og forhindringerne for fred i hele Mellemøsten.

  Vi opfordrer FN’s sikkerhedsråd og alle medlemsstater, FN’s menneskerettighedskommission og alle fredselskende mennesker i verden til at fordømme og kæmpe imod forstærkelsen af Israels besættelse af det palæstinensiske land ved denne eller lignende planer for den 1. juli 2020 eller ethvert andet tidspunkt og bekræfter vor solidaritet med det palæstinensiske folk og dets ret til selvbestemmelse.

    – For afslutningen på den israelske besættelse og en uafhængig palæstinensisk stat indenfor 1967 grænserne med Østjerusalem som hovedstad.

    – For de Forenede Nationers og medlemslandenes anerkendelse Af staten Palæstina som fuldgyldigt medlem af FN.

    – for fjernelsen af bosættelserne og bosætternes afrejse, fjernelsen af separationsmuren og retten for de palæstinensiske flygtninge til at vende tilbage til deres hjem.

    – For frigivelsen af alle palæstinensiske politiske fanger fra israelske fængsler.

Der bliver ikke fred i Mellemøsten uden retfærdighed!

På vegne af Verdensfredsrådets sekretariat

Socorro Gomes               Thanassis Pafilis

Præsident                       Generalsekretær

Besættelse er terror, Annektering er apartheid

Den 5. juni var det 53 års dagen for den aggressive krig i 1967, hvor Israel besatte Vestbredden, Østjerusalem og Gaza striben, de syriske Golan højder og Sinai halvøen. 

Denne årsdag kommer i skyggen af den israelske regerings erklærede intention om at annektere de besatte palæstinensiske landområder støttet af USA’s administration som en del af den katastrofale ”Århundredets aftale”. Dette betyder en varig besættelse, udvidelse af bosættelserne og skabelsen af et officielt apartheid regime, mens man fjerner det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse og forhindrer en afslutning af besættelse, bosættelser og dannelsen af en uafhængig palæstinensisk stat indenfor grænserne fra 4. juni 1967 med Østjerusalem som hovedstad og med flygtningenes ret til tilbagevenden i overensstemmelse med internationale resolutioner.

Netanyahus regering og Trumps administration trækker regionen lige til kanten, ligesom de begge fastlåser konflikten for at tjene projekter om overherredømmet, idet de regner med det internationale samfunds tavshed om disse forbrydelser – krigsforbrydelser – specielt fordi verden er optaget af COVID–19’s påvirkning af sundhed, samfund og økonomi.

Vi, de undertegnede arbejder- og kommunistiske partier i verden, opfordrer de progressive, anti-imperialistiske kræfter over hele verden til at fortsætte kampen mod denne forbryderiske israelske politik og imperialismens skamløse støtte til likvideringen af det palæstinensiske folks rettigheder og ødelæggelsen af enhver chance for at udøve international lov og opnå sikkerhed og stabilitet i regionen.

Ned med besættelsen!

Støt det palæstinensiske folks kamp for selvbestemmelse!

Udtalelsen er formuleret af Israels Kommunistiske Parti og er underskrevet af en lang række arbejder- og kommunistiske partier fra hele verden.

FÆLLES SOLIDARITETSERKLÆRING MED DET AMERIKANSKE FOLK FORESLÅET AF CANADAS KOMMUNISTISKE PARTI, USA’S KOMMUNISTISKE PARTI OG MEXICOS KOMMUNISTISKE PARTI

Vi, arbejder- og kommunistiske partier, udtrykker vor solidaritet med den multinationale arbejderklasse i USA og med det nordamerikanske folk, der er gået på gaderne i mobilisering mod racisme, undertrykkelse, arbejdsløshed og andre aktuelle problemer forårsaget af det kapitalistiske udbyttersystem.

Mordet på George Floyd er ikke en undtagelse, det er en fremherskende racistisk politik mod afroamerikanere, latinamerikanere og immigranter af andre nationaliteter. Udbyttersystemet står på samme måde overfor hele arbejderklassen, som COVID-19 pandemien beviser. Der er på nuværende tidspunkt mere end to millioner smittede og næsten 113.000 døde, hvor mange liv kunne have været reddet, men et privatiseret sundhedssystem viste sig at være farligt, forti det bygger på kapitalistisk profit.

Fattigdom, arbejdsløshed, angreb på arbejdernes rettigheder, anti-immigrant politikken, politibrutalitet, imperialistiske aggressioner mod andre folk, social opløsning på grund af narkotika og forbrydelser viser, at kapitalismen er barbarisk og at socialismen er både aktuel og nødvendig.

Vi de kommunistiske og arbejderpartierne udtrykker:

– vor fordømmelse af det racistiske mord på George Floyd og demonstranterne, ofre for Trump-administrationens undertrykkelsespolitik.

– vor solidaritet med arbejdere og folk i USA, som i alle byer protesterer mod racisme og undertrykkelse.

– vor solidaritet med arbejdere og folk i USA ramt af COVID-19.

– vor fordømmelse af Trump-administrationen, der aktuelt er ansvarlige for Det Hvide Hus, som står for racistiske, anti-migrant, fremmedfjendske og anti-kommunistiske kampagner. Vi fordømmer udgangsforbuddet og Nationalgarden, arrestation af og mord på dem, der kæmper for forandringer.

Hvis side er du på? Arbejderpartierne og de kommunistiske partier sammen med arbejdere og folk i USA mod kapitalisme og dens barbari.

ARBEJDERE I HELE VERDEN, FOREN JER!

Hvem er terroristen – USA eller Cuba?

USA har nu igen sat Cuba på deres selvopfundne terrorliste. Det kan komme til at medføre en endnu strammere blokade og andre overgreb mod Cuba. 

Årsagen er, at Cuba for tiden huser en fredsforhandlingsdelegation fra Den Nationale Befrielsesbevægelse, ELN, i Columbia, der under international beskyttelse forhandlede fred med den tidligere colombianske regering. Efter regeringsskiftet i Colombia kan de colombianske repræsentanter for den tidligere guerillabevægelse ikke rejse tilbage til Columbia uden at risikere de værste repressalier fra USA’s højreorienterede marionetregering i Columbia.

At Cuba gennem lang tid har støttet netop fredsforhandlingerne i Columbia gør ikke, at Cuba er terrorister. Tværtimod er terrorisme forbudt i Cubas grundlov.

Omvendt er det med USA, der har deltaget i talrige terroraktiviteter rundt omkring i verden. De utallige mordforsøg på Fidel Castro er en kendt sag som det også gælder for deres åbenlyse støtte til eksilcubaneres terrorforsøg mod Cuba. Den 30. april blev Cubas ambassade i Washington udsat for et terrorangreb, men USA, der ellers er forpligtet til at beskytte de udenlandske ambassader i landet, har ikke give nogen forklaring endsige undskyldning. Listen over terrorangreb, der blev gennemført i USA’s utallige krige i Korea, Vietnam, Libyen, Afghanistan osv., er lang.

Så det er ikke det fredselskende cubanske folk eller dets regering, der er terroristerne, men USA, der i deres stormagtdrømme tager alskens terrorangreb med i deres blodige værktøjskasse.

Kommunistisk Parti i Danmark, KPiD

Landsledelsen den 13. juni 2020

USA har nu igen sat Cuba på deres selvopfundne terrorliste. Det kan komme til at medføre en endnu strammere blokade og andre overgreb mod Cuba. 

Årsagen er, at Cuba for tiden huser en fredsforhandlingsdelegation fra Den Nationale Befrielsesbevægelse, ELN, i Columbia, der under international beskyttelse forhandlede fred med den tidligere colombianske regering. Efter regeringsskiftet i Colombia kan de colombianske repræsentanter for den tidligere guerillabevægelse ikke rejse tilbage til Columbia uden at risikere de værste repressalier fra USA’s højreorienterede marionetregering i Columbia.

At Cuba gennem lang tid har støttet netop fredsforhandlingerne i Columbia gør ikke, at Cuba er terrorister. Tværtimod er terrorisme forbudt i Cubas grundlov.

Omvendt er det med USA, der har deltaget i talrige terroraktiviteter rundt omkring i verden. De utallige mordforsøg på Fidel Castro er en kendt sag som det også gælder for deres åbenlyse støtte til eksilcubaneres terrorforsøg mod Cuba. Den 30. april blev Cubas ambassade i Washington udsat for et terrorangreb, men USA, der ellers er forpligtet til at beskytte de udenlandske ambassader i landet, har ikke give nogen forklaring endsige undskyldning. Listen over terrorangreb, der blev gennemført i USA’s utallige krige i Korea, Vietnam, Libyen, Afghanistan osv., er lang.

Så det er ikke det fredselskende cubanske folk eller dets regering, der er terroristerne, men USA, der i deres stormagtdrømme tager alskens terrorangreb med i deres blodige værktøjskasse.

Kommunistisk Parti i Danmark, KPiD

Landsledelsen den 13. juni 2020

¿Quién es el terrorista, Estados Unidos o Cuba?

Estados Unidos volvió a poner a Cuba en su lista de terror inventada por ellos mismos. Esto podría conducir el bloqueo aún más estricto y otros ataques contra Cuba.

La razón es que Cuba actualmente alberga una delegación de negociación de paz del Movimiento de Liberación Nacional, ELN, en Columbia, que negoció la paz con el ex gobierno colombiano bajo protección internacional. Tras el cambio de gobierno en Colombia, los representantes colombianos del antiguo movimiento guerrillero no pueden viajar de regreso a Columbia sin arriesgarse a las peores represalias del gobierno títere de derecha de Estados Unidos en Columbia.

El hecho de que Cuba haya apoyado las negociaciones de paz en Columbia durante mucho tiempo no significa que Cuba sea terrorista. Por el contrario, el terrorismo está prohibido en la constitución de Cuba.

Por el contrario, los Estados Unidos ha participado en numerosas actividades terroristas en todo el mundo. Los numerosos intentos de asesinato de Fidel Castro son un caso bien conocido, como también lo es su obvio apoyo a los ataques terroristas hechos de los cubanos en el exilio contra Cuba. El 30 de abril, la Embajada de Cuba en Washington fue objeto de un ataque terrorista, pero Estados Unidos, comprometido de otra manera a proteger las embajadas extranjeras en el país, no ha dado ninguna explicación, y mucho menos una disculpa. La lista de ataques terroristas hecho de Estados Unidos en las innumerables guerras en Corea, Vietnam, Libia, Afganistán, etc. es larga.

Entonces, no es el pueblo cubano que son amante de la paz o su gobierno que son los terroristas, sino los Estados Unidos, en sus sueños de superpotencia, que traen todo tipo de ataques terroristas en su caja de herramientas llena de sangre.

Partido Comunista en Dinamarca, KPiD el 13 de junio de 2020


Udtalelse fra Dansk-Cubansk forening den 30. maj 2020.

Til pressen, medlemmerne af Folketinget og til alle fredens og solidaritetens støtter og forkæmpere – både organisationer, partier og enkeltpersoner:

Over 2000 cubanske læger og sygeplejersker er udsendt til 24 lande, som har bedt Cuba om hjælp til indsatsen mod coronapandemien.

Det er et enestående bidrag til kampen mod corona, og det er udtryk for en global og human tænkning, der kan bane vej for nye etiske normer i internationale relationer – åbne for mere mellemfolkelig forståelse og mindre konflikt og krig. Det har fået mennesker og organisationer til at ville nominere de cubanske læger og sygeplejersker til Nobels Fredspris 2021.

Det støtter Dansk-Cubansk Forening. Foreningen har søndag den 31. maj sat sit navn under et europæisk initiativ taget af franske organisationer. Læs her hvorfor – og læs til slut lidt om, hvordan du/I kan støtte initiativet.

Cubas udsendte ‘læger mod corona’ bør have Nobels Fredspris

Dansk-Cubansk Forening støtter forslaget om nominering af Cubas internationalt udsendte læger og sygeplejersker til Nobels Fredspris. Det vil være det helt rigtige valg.

Cuba har udsendt over 2000 læger og sygeplejersker til 24 lande i Europa, Afrika, Asien og Latinamerika for at hjælpe i kampen mod coronapandemien.

Denne enestående humanitære indsats yder Cuba oven i de allerede inden coronapandemien cirka 30.000 udsendte sundhedsarbejdere til op mod 70 lande.

Det er ikke Cubas udsendte læger og sygeplejersker i almindelighed, der arbejdes på at nominere til Nobels Fredspris – selvom de absolut kunne fortjene det. Nej, det er Cubas såkaldte Henry Reeve Brigade, som netop nu er sat ind i kampen mod corona, som den var sat ind i kampen mod ebola i Afrika (2014), i hjælpeaktionen efter jordskælvet i Haiti (2010) og første gang efter jordskælvet i Himalaya i Pakistan i 2005.

Henry Reeve Brigaden blev oprettet i 2005, da Cuba – på initiativ af daværende præsident Fidel Castro – tilbød at sende 1500 læger til USA for at hjælpe med at redde menneskeliv efter orkanen Katrina.

Cuba opkaldte nødhjælpsbrigaden efter USA-borgeren Henry Reeve, der i slutningen af 1800-tallet drog til Cuba og kæmpede sammen med cubanerne mod den daværende spanske kolonimagt.

USA afviste Cubas tilbud om hjælp. Kort efter kom jordskælvet i Pakistan, og her modtog man taknemmeligt de 1500 cubanske læger og sygeplejersker, der stod klar.

Fredsprisen er den rigtige til de cubanske læger fordi international solidaritet og grænseoverskridende hjælp til mennesker i nød modvirker konflikter og krige!

Initiativet til at nominere Cubas Henry Reeve brigade til Nobels Fredspris blev først taget af franske organisationer, og nu ruller en international bølge af støtte fra enkeltpersoner og organisationer.

Det er meget positivt, at folkelige bevægelser og enkeltpersoner bakker op om forslaget. Jo flere desto bedre. Retten til at nominere ligger hos en række grupper og personer, hvilket fremgår af nobelprisernes hjemmeside. (https://www.nobelpeaceprize.org/)

Mange – også danskere – har faktisk ret til at nominere. Det gælder Folketingets 179 medlemmer, professorer ved danske universiteter og bestyrelsesmedlemmer i Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed.

Så Dansk-Cubansk Forening opfordrer de danskere, som har ret til at nominere kandidater, til at nominere lægerne og sygeplejerskerne i Cubas Henry Reeve Brigade. Nomineringen foregår mellem september 2020 og januar 2021.

Og vi opfordrer de organisationer og enkeltpersoner, der ikke har ret til selv at nominere, at de sætter deres navn under den fælles appel, som franske organisationer har iværksat. Det kan man gøre med en mail til: nobelpaixmedcub@gmail.com

Udtalelse fra Hovedbestyrelsen, 30. maj 2020.

Praktisk vejledning til dig, der vil støtte, at Cubas udsendte coronabrigader tildeles Nobels Fredspris:

Hvis du er en privatperson: Klik ind på Facebooksiden om Nobelpris til cubanske læger Her kan du læse mere, og her finder du et link til en hjemmeside, hvor du kan sætte dit navn på og dermed støtte initiativet. Du kan også gå herfra lige til hjemmesiden.

Hvis du er medlem af folketinget eller professor ved et dansk universitet eller valgt til ledelsen af Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed: Du har retten til helt selv at nominere. Gør det… læs mere her: https://www.nobelpeaceprize.org/

Hvis I er en organisation, en fagforening, et politisk parti: Send en mail til nobelpaixmedcub@gmail.com, hvori I meddeler, at i støtter initiativet. I kan skrive på engelsk, spansk eller fransk.

Her er et link til en engelsksproget udgave af den franske appel, som Dansk-Cubansk Forening har tilsluttet sig, og hvis tekst svarer til ovenstående udtalelse fra Dansk-Cubansk Forenings hovedbestyrelse.

appel-plateforme-V1905-ANGL.pdf

SÅ TØV IKKE! CUBANSK LÆGER OG SYGEPLEJERSKER I HENRY REEVE BRIGADEN SKAL NOMINERES TIL NOBELS FREDSPRIS I 2021…. MED DIN OG JERES HJÆLP.

Dansk-Cubansk Forening
Høffdingsvej 10
2500 Valby
Tlf: 38 10 15 50
cubavenner.dk

Forkortet udgave af en udtalelse fra Cubas udenrigsministerium den 1. juni 2020


USA har sat Cuba på deres liste over lande, der ikke vil samarbejde om at stoppe terrorisme. Begrundelsen er, at Cuba ikke vil udlevere medlemmer af Den Nationale Befrielsesbevægelse, ELN, i Cuba.
Sandheden er ganske anderledes, end USA’s regering påstår.
De pågældende medlemmer af ELN er i Cuba for at forhandle en fredsaftale med regeringen i Columbia.
Fredsforhandlingerne begyndte i Ecuador i februar 2017. I forhandlingerne deltog som mæglere repræsentanter for Brasilien, Chile, Ecuador, Venezuela og Norge. Ecuadors nye USA-venlige regering ønskede ikke mere at huse fredsforhandlingerne. Fredsforhandlingerne blev derfor i maj 2018 flyttet til Havanna.
Fra starten var det en aftale, at fredsforhandlerne fra begge sider – altså Columbias regering og Den Nationale Befrielsesbevægelse – skulle kunne vende hjem til Columbia i sikkerhed. Denne aftale blev støttet af mæglerlandene. Det er fordi Columbias nye regering ikke mere vil anerkende denne aftale, at ELNs repræsentanter stadig befinder sig i Cuba.
At USA nu benytter ELNs fredsforhandleres tilstedeværelse i Cuba er et led i USA’s stadige forsøg på at mistænkeliggøre Cuba og samtidig en støtte til det højreorienterede styre i Columbia. Som tak for denne støtte besluttede Columbia ikke mere at støtte FNs generalforsamlings krav om, at USA’s blokade af Cuba skal bringes til ophør.
Den 30. april blev Cubas ambassade i USA udsat for et terrorangreb, men fra USA’s regerings side er der ikke kommet nogen form for beklagelse. Samtidig forsætter USA sin støtte til terrorister og terrorgrupper, der opererer fra USA’s territorium på at undergrave Cuba.
Cuba har nu henvendt sig til regeringen i Columbia for at få den til at klart at melde sin holdning ud til optagelsen af Cuba på USA’s terrorliste og til at fortælle, hvilken rolle regeringens repræsentanter har spillet.

Kommunistisk Parti i Danmark støtter fuldt ud Cuba i denne sag. Det er ikke Cuba, der støtter terrorisme, men tværtimod USA og dets allierede i bl.a. Columbia.

Udtalelse fra Seniorbofællesskabet ”Midgården” i Mjølnerparken på Nørrebro i København.

Boligministeren taler usandt.
Boligminister Kaare Dybvad Bek har i flere medier i dag, den 27. maj 2020, udtalt, at beboerne i Mjølnerparken støtter den udviklingsplan for bebyggelsen, som indebærer, at 60 % af lejlighederne skal sælges til en privat køber som følge af Ghettoloven. Ministerens udtalelser kommer i forbindelse med det sagsanlæg beboere fra Mjølnerparken i dag har rejst i Københavns Byret imod Transport- og boligministeriet.
Ministeren taler her direkte usandt.
På flere store beboermøder i Mjølnerparken har beboerne netop afvist den pågældende udviklingsplan og i stedet foreslået andre løsninger, som kunne bevare boligerne som almene og billige lejeboliger.
Vi beklager stærkt, at både Folketinget og vores egen almene boligorganisation Bo-Vita støtter, at almene boliger sælges til private investorer.
Med venlig hilsen
På vegne af beboerne i seniorbofællesskabet Midgården
Janni Milsted formand
Mobil 28 18 17 57
E-mail: jannimilsted@jorslevlyst.dk
København N., den 27. maj 2







Mindedag for sejren over fascismen i Europa den 9. maj

Formanden for Kommunistisk Parti i Danmark, Rikke G. F. Carlsson, lagde den 9. maj en krans ved mindesmærket i København rejst til ære for de mange danske kommunister, der gav deres liv i modstandsbevægelsens 5 år lange kamp mod nazi-besættelsen.

De danske kommunister var blandt de første til at organisere kampen for friheden i Danmark. 

Partisangrupper blev dannet overalt i landet og producerede og fordelte illegale aviser og litteratur og indledte den væbnede kamp mod de nazistiske besættere og deres danske håndlangere.

Mens den danske regering med kongens opbakning samarbejdede med tyskerne, havde kommunisterne og andre frihedskæmpere travlt med sabotage og andre vigtige kampaktiviteter.

Som i de andre besatte lande spillede de danske kommunister en stor rolle for landets befrielse. Mange døde – henrettet af tyskerne eller døde i de tyske Kz-lejre.

Vi vil som kommunister aldrig glemme, hvad det kommunistiske parti udrettede for 75 år siden!

Og vi vil aldrig glemme den ærefulde og sejrrige kamp, som blev udkæmpet af Den Røde Hær under ledelse fa Sovjetunionens Kommunistiske Parti!

Alle forsøg på at ligestille nazisterne med kommunisterne og Tyskland og Italien med Sovjetunionen bygger på klare løgne!

Kommunistisk Parti i Danmark

Hjælp Cuba med at bekæmpe COVID-19 og med at stoppe USA’s blokade

SKRIV UNDER PÅ ÅBENT BREV

Dette åbne brev er formuleret af Cuba Solidarity Campaign (CSC) i Storbritannien. Mennesker i mange lande – også Danmark – skriver under på det. Når der om få dage er over 10.000, som har skrevet under, vil Dansk-Cubansk Forening rette en henvendelse til den danske regering og – som CSC – opfordre den til at rette en hastehenvendelse til USA’s regering om at ophæve eller i det mindste suspendere blokaden mod Cuba.

Mens verden udkæmper en international kamp imod coronapandemien, har Cuba igen vist sig som bannerfører for internationalisme og solidaritet.
De seneste dage har Cuba sendt hold af højt uddannede sundhedsbrigader til 15 lande, heriblandt Italien, Grenada, Jamaica, Nicaragua og Venezuela for at hjælpe landenes overbelastede sundhedvæsen under krisen.
Den 18. marts åbnede den cubanske regering en havn op for passagererne på det britiske krydstogtskib MS Braemer, som var i dybe problemer. Skibet havde fået afslag på at gå i havn i en række lande, hvorefter Cuba tog imod det i Havanna – en gestus, som Storbritannens udenrigsminister Dominic Raab offentligt har takket Cuba for i en udtalelse til parlamentet.

Cuba har også udviklet den antivirale medicin Interferon Alfa 2B og gjort den tilgængelig for lande i verden i behandlingen af patienter smittet med COVID-19.

Denne ø-stats uegennyttige svar på den globale nødsituation er en fortsættelse af Cubas humanitære engagement. I det seneste 56 år har 400.000 cubanske sundhedsarbejdere bistået under naturkatastrofer og hjulpet med at opbygge nationale sundhedssystemer i 164 lande. Indsatsen omfatter lægehold udsendt til Pakistan efter jordskælvet i Kashmir i 2005, til Haiti i kølvandet på et forfærdende udbrud af kolera efter jordskælvet i 2010 og til Vestafrika i kampen mod ebola i 2015. Cuba har siden 1998 uddannet 35.613 læger og sundhedsspecialister fra 138 lande på sin Latinamerikanske Lægeskole (ELAM).
Samtidig har Cuba lidt under følgerne af en 58 år lang kriminel blokade iværksat af USA. Blokaden har medført mangel på mad, brændstof og andet grundlæggede nødvendigt. Sidste år medførte blokaden tab og ekstra udgifter i Cubas sundhedsvæsen på over 104 millioner dollars.

Men vi skriver dette kæmper Cuba selv med at imødegå spredningen af coronavirus i befolkningen. Hertil har Cuba brug for adgang til udstyr og medikamenter til at sikre sårbare borgeres vel.
Cuba har altid sat menneskers hehov øverst – uanset grænser eller politik. I denne tid med en international krise er USA’s blokade en forbrydelse. Ikke alene rammer den det cubanske folk, den rammer også Cubas mulighed for at hjælpe rundt om i verden i kampen mod denne virus.

Solidaritetsbevægelsen med Cuba udtrykker sin dybe taknemmelighed over for de cubanske sundhedshold – for det inspirerende eksempel på global solidaritet, som de er.
Samtidig opfordrer vi regeringen til at rette en hastehenvendelse til USA’s regering om at ophæve blokaden med det samme – i det mindste suspendere den midlertidigt – så livsnødvendige forsyninger af mad, brændstof og medicinsk udstyr kan nå frem til Cubas indbyggere.
Det cubanske folk støttede britiske indbyggere (ombord på MS Braemer) i en nødsituation. Dette er en mulighed for at sige tak.

SKRIV UNDER HER: https://cuba-solidarity.org.uk/end-the-blockade/?utm_source=phplist285&utm_medium=email&utm_content=HTML&utm_campaign=Help+us+reach+10%2C000+names+for+Cuba%27s+fight+against+COVID-19+and+the+blockade


Corona epidemien udstiller kapitalismens skrøbelighed.

Det er nok de færreste, der ikke ser nødvendigheden af en midlertidig nedlukning af samfundet for at undgå en ukontrolleret smittespredning med Coronavirus. Derimod er det ikke hensigtsmæssigt, at de økonomiske hjælpepakker til danske virksomheder ikke kun ydes til dem, som er værdigt trængende. Det giver ingen mening at åbne fælleskassen for også at støtte de største profitmagere.

Kommunisterne bakker op om, at staten bør holde hånden under de små selvstændige erhvervsdrivende, men er modstandere af at bla. private banker og store virksomheder, skal kunne modtage nogen som helst form for statsstøtte.
I de seneste årtier har det danske erhvervsliv trods den økonomiske fremgang og gigantiske overskud betalt mindre og mindre i skat. Samtidigt har de vist en fuldstændig mangel på vilje til at lade forøgelsen i disse rigdomme komme arbejderklassen til gode i form af højere lønninger, kortere arbejdstid og bedre arbejdsmiljø.

Nu er vi alle vidner til, at de samme får udbetalt rigtig mange milliarder kroner fra vores fælles opsparede midler.
Udover et svimlende hykleri viser dette, at vi under kapitalismen tages som gidsler med truslen og frygten for at miste vores arbejde, gå ned i løn og dermed risikere at måtte gå fra hus og hjem. Er det at vise samfundssind?

Kommunisterne spørger:

  • Hvis kapitalismen er sådan et overlegent system, må det så ikke bevise det uden brug af statslige hjælpepakker til at understøtte det?
  • Hvis det virkelig findes nødvendigt at redde et større privat foretagende fra at bukke under i en krisesituation, hvorfor så ikke bare nationalisere det i stedet og lade dets fulde overskud komme os alle til gode?
    Det er spørgsmål vi må stille hinanden og vores politikere. Hvad skal et ellers svimlende overskud ellers bruges til, hvis ikke bruges i sådanne situationer?

De oversete hårdest ramte
I de statslige hjælpepakker er de, der bliver hårdest ramt af coronakrisen – nemlig de, der bliver arbejdsløse, eller allerede er det – bevidst overset og bliver bedt om samfundssind.

Det gælder de, der i forvejen hænger med neglene i bordpladen. – Fra de der falder for dagpengeperioden, de der er ramt af gensidig forsørgerpligt på førtidspension og pension, de der søger herbergerene og krisecentrene, som har mistet millioner i driftstilskud. Det gælder de som har mistet deres hjemmehjælp. Det gælder de udenlandske arbejdere som trods ”lukkede grænser” stadig fragtes til Danmark som billig arbejdskraft og bor uhumsk og kummerligt. Det gælder os raske, der maser os forbi hinanden i storbyerne, fordi de grønne områder sælges væk til boligspekulanter. De gælder de unge der har for lille SU til at kunne betale deres tårnhøje huslejer.

Alle kan nu forgælde sig, hvis man er heldig. Mennesker som du og jeg. Men et ordentligt samfund skal måles på hvordan man tager hånd om de mest udsatte mennesker og ikke dem der er rige, nærige, griske som vil nasse på et fællesskab de ikke vil være en del af.

Kommunistisk Parti i Danmark
Kommunisterne.dk

Udtalelse fra Verdensfredsrådet, WPC

Verdensfredsrådet fordømmer på det kraftigste den beslutning, som USAs rigsadvokat på den amerikanske regerings vegne har taget om at rejse anklager mod præsidenten for den Bolivarianske Republik Venezuela og mod andre højt rangerede personer med beskyldninger om, at de står bag international narkotikahandel.
Den amerikanske rigsadvokat truer med at betegne den Bolivarianske Republik Venezuela som ‘en stat, der støtter terrorisme’. USA-administrationens beslutning er ikke bare en yderligere eskalering af provokationerne, tvangsindgrebene og indblandingen vendt mod et selvstændigt land. Det viser også USAs kyniske og arrogante holdning, som udnytter den kritiske periode med Covid-19-pandemien til at indføre nye sanktioner mod Venezuela og dets befolkning. Venezuelas befolkning lider allerede under de sanktioner og indgreb, som USA-imperialismen og dens allierede fra EU og ‘Limagruppen’ (en USA-ledet organisation af især reaktionære sydamerikanske lande), der igennem mere end 1 år har forhindret Venezuela i at købe medicin og andre livsvigtige produkter. Det er de samme kræfter, der har anerkendt den selvudnævnte marionetdukke som ‘den sande leder’ imod al retfærdighed, logik og international lovgivning, og det er de samme kræfter, der nu under Covid-19-krisen forhindrer landet i at købe teknisk udstyr og medicinske produkter på de internationale markeder.
USAs nye beslutning, hvor den opfører sig som ‘Verdens sherif’ og udlover en dusør på mange millioner dollars for at fange den lovligt valgte præsident Nicolas Maduro, officerer og ministre i landet er et nyt tiltag og er egenmægtig og ulovlig
Verdensfredsrådet udtrykker sin stærke solidaritet med Venezuelas folk og de antiimperialistiske og fredselskende kræfter i deres kamp for at forsvare deres ret til selv at vælge statens ledelse og fremtid uden nogen udenlandsk indblanding og til at kæmpe imod den imperialistiske aggression, indblanding og provokationer.
Vi opfordrer alle medlemmer af Verdensfredsrådet til at styrke solidaritetsaktiviteterne med Venezuelas folk og til at planlægge aktiviteter den 19. april, der er den internationale solidaritetsdag med den Bolivarianske Republik Venezuela. Aktiviteterne koordineres med vores medlemsorganisation I Venezuela.
Verdensfredsrådets sekretariat den 26. marts 2020.

Om udviklingen i flygtningesituationen og regerings tiltag Udtalelse fra Det Græske Kommunistparti KKE’s Centralkomite.

U

Den seneste udvikling, med  indespærringen af tusindvis af flygtninge og immigranter på de Ægæiske Øer og ved den græsk-tyrkiske grænse ved Evros, bekræfter igen, at den EU- og NATO-politik, som den græske regering har fulgt og nøje overholder. På den ene side er de ansvarlig for opløsningen af lande og fordrivelsen af folk, og for det andet for indespærringen af de fordrevne folk på øer og ved grænser.  Denne politik har banet vejen for Erdogans forsøg på at opnå sine egne målsætninger, ved at bruge flygtningesituationen som en løftestang.

Hvis der nu ikke er diskussion eller konflikt angående denne politik, med Dublin Forordningen og aftalerne med EU og Tyrkiet, så vil ingen bekæmpe overgreb, og der vil ikke lyde hykleriske følsomme og sympatiserende stemmer fra EU’s embedsmænd og ingen udtalelser fra regeringer om solidaritet. EU kunne tackle forværringen af dette problem med forsøg om at sende flere penge til Erdogan.

Det der vil ske, er at antallet af døde vil stige, herunder små børn. For flygtninge og immigranter  vil søge endnu farligere flugtruter og som derfor vil være et let bytte for menneskehandlere og også for regeringer, som Erdogan-regeringen, der udnytter dem til sine egne geopolitiske spil, også for at presse EU-NATO-USA til yderligere udvekslinger for at støtte invasionen af Syrien.

Ved NATOs særlige møde for ambassadørerne, hvor Tyrkiet bad om NATO’s assistance til at opretholde sin besættelse og egentlig til at annektere de syriske områder, det ulovligt havde invaderet, var den græske regerings svar tilsyneladende kun at rejse spørgsmålet om Tyrkiets overholdelse af den tyrkiske flygtninge aftale.  Hvis dette er sandt, er det meget farligt, da det i virkeligheden anerkender det tyrkiske borgerskabs aggressive holdning på bekostning af andre landets suveræne rettigheder og krænker aftalerne, der fastlægger grænser som Lausanne-aftalen.  Konsekvensen af alt dette bliver betalt af folkene.

Så i stedet for at spille med musklerne overfor både nødlidende og druknende flygtninge og øboere, burde Nyt Demokrati-regeringen mande sig op overfor EU og  NATO, som ser Tyrkiets invasion af Idlib som ”bare” et alibi for Erdogan til at udbytte flygtninge og immigranter til fordel for den tyrkiske herskende klasse.  Vi opfordrer Nyt Demokrati-regeringen til at træde ud af Dublin Forordningen og forlange ophævelse af Fælleserklæringen fra EU og Tyrkiet, som forvandler Grækenland til et varehus for sjæle, og få flygtningene til at tage til deres bestemmelseslande.

I Evros og Det Ægæiske Hav er det græske folks fjender ikke ofrene for det kapitalistiske barbari, de som er rykket op med rode af krige og interventioner, der er iscenesat af USA, NATO og EU med støtte fra alle de græske regeringer, i græsk kapitals interesser.  Fjenden er den politik, der på den ene side støtter imperialistiske krige, der forøger bølgerne af flygtninge, og som på den anden side forvandler Grækenland til en fængselsstat for at beskytte ”EU-Fortet”.

Den nødvendige bevogtning af Evros’ grænser kan ikke bruges til at legitimere ultrahøjre stemmer og aktioner, åbne og skjulte, der støttes af ministrenes racistiske skældsord, så  denne politiks gerningsmænd forbliver uskadte.  De reaktionære fremmedfjendske   stemmer, som  søger at vende det græske folk mod ofrene, flygtningene og immigranterne, bliver til syvende og sidst den bedste støtte for de, der skaber og opretholder problemer, bliver den bedste støtte for Erdogan-regeringen, som forsøger at udnytte disse folk til deres ene formål.

I denne henseende, er vi imod Nyt Demokrati-regeringens tiltag og anser dem for at føre til dødvande.  Især kravet om anvendelse af Artikel 78 i Lissabon Traktaten for at involvere Det Europæiske Grænse- og Kystvagtsbureau (Frontex), det vil sige fremmed militær i hurtige militærenheder for at beskytte den græske grænse, hvilket er en bevægelse i en farlig retning, der vil komplicere situationen.  Trods alt er der ikke kommet en løsning indtil nu ved at involvere NATO og Frontex i det Ægæsike Hav.  Faktisk er det præcist modsatte sket.

Syriza og de andre partier siger ikke et ord om Dublin Forordningen og Aftalen mellem Tyrkiet og EU, som forvandler øerne, landet til et center af ”åben” og ”lukket” indespærring.

Vi opfordrer det græske folk, særligt indbyggerne på øerne og i grænseregionerne til at organisere deres kamp, sætte fokus på de ansvarlige og de sager, der ligger til grund for problemet.  At isolere både reaktionær nationalisme og undertrykkelse, og også den farlige kosmopolitisme i teorierne om ”åbne grænser”.  Folkene må være solidariske med hinanden og skabe en alliance i deres kampe mod de borgerlige regeringer og deres imperialistiske partnere.

Det, der er brug for nu, er:

  • Opgivelse af Dublin Forordningen og Fælleserklæringen mellem EU og Tyrkiet, som alligevel er ineffektive og inaktive,
  • At lukke alle hot spots på de ægæiske øer og undlade at skabe nye, både åbne og lukkede.
  • Øjeblikkelig frigivelse af flygtningene fra disse øer og hurtige procedurer for at de kan rejse til deres bestemmelseslande,
  • Organisering af EU og FN af asylprocedurer, i Tyrkiet og ved den græske grænse og den syriske grænse, og direkte adgang for flygtningen til deres bestemmelseslande.  Dette  tiltag kan støtte flygtningennes krav på beskyttelse i henhold til internationale konventioner,
  • Stop for al deltagelse, støtte og involvering i NATO’s, USA’s og EU’s aktioner og operationer i Mellemøsten, som støtter Tyrkiets invasion af Syrien, intervention i Libyen, der fortsætter krig og katastrofer.

Athen 3. marts 2020

Forretningsudvalget for KKE’s centralkomite. 

Big Demonstrations in the Islands met by Repression and violence by the Police


A big strike took place on Wednesday, February 26 in Lesvos, Samos and other islands of the Aegean sea region of Greece. The workers and the local communities protested the plans of the Greek Government to impose the creation of new Refugee Concentration camps in the islands, as agreed with the EU.

Huge protests took place against the brutal repression of the Government, which “invaded” the islands by landing hundreds of Riot Police forces, which attacked the people.

Video from the attack against Lesbos Regional Trade Union:

Videos from the Demonstrations:

https://youtu.be/Byasr2XyDYw (demonstration at the construction site of the camp)

https://youtu.be/Go91LsegJ_A (demonstration in Lesbos city center)

Photos:

https://flic.kr/s/aHsmLCzNe7

https://flic.kr/s/aHsmLCE1q6

Demonstrations were also organized in Athens in front of the Parliament (VIDEO)

During the demonstrations, the Police also attacked against the cadre of PAME, President of the Lesvos Regional Trade Union and other unionists. But, the huge mobilization of the islanders forced the Government, late last night to announce that it will withdraw the Riot Police forces, without canceling the construction of new camps.

New General Strike has been called in the islands for today, February 27

 PAME in its press release stated:

“The imposition of the Turkey-EU agreements about the Refugees, by the Greek governments not only has not improved the situation, but has made it even more unbearable for both the migrant refugees and the islanders. Things will get worse as competitions in the region intensifies and Greece becomes more and more involved in US-NATO wars and interventions that create thousands of refugees.

The rightful demands of the islanders, demanding the release from the country, of the thousands uprooted refugees not only are not realized, but the government responded with the MAT(Riot Police) landing on the islands as an “occupation army” against the people’s determination not to allow the Governments’ plans.

The determination shown by the Trade Unions in the islands, with the organized action of Regional and local Unions can be the true shield of the people against oppression and intimidations.

PAME and all its member organizations, steadfastly focused on defending the interests of Greeks and immigrants from policies that cripple their lives, will continue to fight until the EU-government plans are canceled.

Enormous and criminal is the responsibility of the government for developing a Police repressive terrorizing mechanism as an “occupation army” on the islands.

The trade unions, the workers and the people will stand against them”

Kommunistisk Parti i Danmark har udsendt nedenstående: Forfølgelsen af Polens Kommunistiske Parti fortsætter.

Retssagen mod medlemmerne af redaktionen for partiets avis ”Brzask” (Daggry) er planlagt til at blive genoptaget. Den første retsmøde afholdes den 3. marts.

Retssagen har fortsat i over 4 år på trods af, domstolen sidste år frifandt partiet. Anklagerens appel var grundlaget for at genoptage retssagen. I de sidste 4 år er anklagemyndigheden direkte blevet underlagt regeringen. Denne retssag er en del af de statslige myndigheders kampagne for at gøre det polske kommunistiske parti ulovligt.

Et andet antikommunistisk angreb er et forsøg på at kriminalisere den kommunistiske aktivitet ved ændring af straffeloven. Den ændrede paragraf 256 i loven forbyder kommunisme og sidestiller kommunisme med nazisme og fascisme.

I de senere år er denne paragraf blevet meget brugt, som vi ser i retssagen mod det polske parti og dets avis. Den nye udgave af loven forbyder den kommunistiske ideologi, kommunistiske symboler og andet, der kan forbindes med kommunismen (tryksager, musik mv.) Den nye lovparagraf øger også straffen fra 2 til 3 års fængsel. Disse ændringer blev vedtaget af parlamentet sidste år og blev derefter sendt til Forfatningsdomstolen.

Undertrykkelserne ledsages af den antikommunistiske politik med at omskrive historien og fjerne monumenter og mindesmærker og navne på gader forbundet med kommunisme og med arbejderbevægelsen. 

Vi kræver, at alle retsforfølgelser mod kommunisterne og straffesager for kommunistiske ideer i Polen straks stoppes, og at alle antikommunistiske love trækkes tilbage.

Hilsen til den kinesiske ambassade

Gode kammerater

Kommunistisk Parti i Danmark tager afstand fra det angreb og den arrogance, som det kinesiske folk er udsat for i dele af den danske presse i forbindelse med bekæmpelse af Corona-virus i Kina.

Vi tager afstand den antikommunisme, der søges skjult under dække af ytringsfrihed.

Med kammeratlig hilsen

Landsledelsen i Kommunistisk Parti i Danmark

Bo Møller

Iraks kommunistiske parti udtaler den 25. januar 2020 følgende: Hvor længe skal den blodige undertrykkelse og myrderierne fortsætte?

I de seneste dage har vi oplevet en voksende blodig undertrykkelse udført af sikkerhedsstyrkerne vendt mod demonstranter I Bagdad og i andre provinser. Det har ført til mange demonstranters død og mange flere sårede.

Ud over den gentagne brug af skarp ammunition har sikkerhedsstyrkerne i går også angrebet de sit-in demonstrationer, der blev afholdt I Bagdad og i Basra. De protesterendes telte er blevet brændt af som regimets forsøg på med magt at stoppe den fredelige protest.

Ligegyldighed og langsommelighed har præget regeringens svar på folkets retfærdige krav. Der er en holdning, som vi altid har advaret imod, og som har presset de protesterende til at udvide deres aktiviteter men stadig under fredelige former.

Den fortsatte undertrykkelse, beslutninger om drab og myrderier, fængslinger, kidnapninger og angreb på ytringsfriheden vil ikke svække befolkningens moral eller tvinge dem til at tage tilbage til deres hjem. Blandt de nylige ofre for denne undertrykkelsespolitik var et medlem af den kommunistiske ungdomsorganisation, martyren Fahad al-Alyawi, som på forrædervis blev dræbt I Bagdad mens han forsøgte at komme frem med mad til sine protesterende kammerater.

Autoriteterne og de grupper, der er ansvarlige for beslutningerne, skal stoppe blodsudgydelserne og straks rette sig efter folkets vilje og dets krav om dannelsen af en ny regering bestående af kompetente og patriotiske repræsentanter, der ikke er afhængige af den sekteriske magtdeling og korruptionen. Denne regering skal skabe forudsætningerne for snarlige valg efter at have vedtaget en retfærdig valglov og oprettet en valgkommission, der ikke ligger under for korruption og for de, der har blod på hænderne I forbindelse med oprøret.

Dette er løsningen og begyndelsen på vejen til befrielsen fra den mørke periode, som nu har taget 16 år af folkets liv.

Vi hylder martyrerne og ønsker en hurtig helbredelse for alle sårede og frihed for alle fængslede.

Uddrag af udtalelse fra det kommunistiske parti i Iran – Tudeh – af 13. januar 2020

Uddrag af udtalelse fra det kommunistiske parti i Iran – Tudeh – af 13. januar 2020 i anledning af protesterne mod styret oven på først USA’s mord på en højtstående iransk general og derefter løgnene omkring nedskydningen af det ukrainske passagerfly

Irans Tudehparti fordømmer den brutale undertrykkelse gennemført af det tyranniske regime mod de protesterende folk og studenter. 

Vi mener, at det kun er gennem en fælles og koordineret kamp, der forener alle sociale kræfter og grupper, der undertrykkes af det herskende regime styrende organer, at det teokratiske præstestyre kan blive alvorligt truet og tvunget til at acceptere de folkelige krav. 

Vi gentager: Irans præstestyre er kørt fast, og den øverste leder, Khamenei, er hverken kvalificeret eller kompetent til at lede landet. Alle kræfter må sættes ind for totalt at fjerne det teokratiske præstestyre fra vores land.

I overensstemmelse med de folkelige krav opfordrer vi til at smide diktaturet og alle løgne og undertrykkelse på porten. Tudehpartiets sympatisører i Iran og overalt på jorden kæmper sammen med folket i Iran for befrielsen af Iran fra diktaturets åg.

– De varmeste hilsner til de aktive studenter og folk i Iran, som modigt kæmper mod tyranniet!

– Styrk samarbejdet og de fælles aktiviteter blandt alle progressive, fredselskende og demokratiske kræfter for afskaffelsen af det anti-folkelige og tyranniske præstestyre! 

Irans Tudeh partis centralkomiteens erklæring

Det haster med at intensivere bestræbelser for at bevare freden i regionen, og kæmpe mod den amerikanske imperialismes eventyrlystne og farlige politik!
Ifølge nyhedsbureauer verden over er Qasem Soleimani, øverstbefalende for Irans islamiske revolutionsgardes [IRGC] Quds-styrke og Abu Mahdi al-Mohandis, [leder af Kataib Hezbollah] den næstkommanderende for Iraks mobiliseringsstyrker, samt en række medlemmer af det iranske, irakiske og libanesiske følgeskab, blevet dræbt i et flyangreb nær Bagdads lufthavn. Attentatet på Qasem Soleimani, efter ordre fra USAs præsident Donald Trump er klart en overtrædelse af den irakiske nationale suverænitet og al international lovgivning. Det kan utvivlsomt udgøre dødbringende fare for regionen.
Ali Khamenei, regimets Valie Faghih (den gejstlige leder), udsendte en meddelelse i kølvandet på hændelsen, der annoncerede tre dage med offentlig sorg i landet og påpegede, at “En hård hævn venter på de forbrydere, hvis beskidte hænder er smurt med hans [ Soleimanis] blod og blodet fra andre martyrer fra gårsdagens hændelse. “
Den irakiske premierminister Adel Abdul Mahdi, fordømte terroren på Qasem Soleimani og Abu Mahdi al-Mohandis, og erklærede luftangrebet i Baghdads lufthavn som en “fjendtlig handling” og krænkelse af landets territoriale integritet, hvilket kunne føre til en krig i Irak, regionen og verden. Regimets revolutionsgarde i Iran IRGC, advarede i en erklæring også om, at drabet på Qasem Soleimani i USA’s angreb “i modsætning til dets intentioner og mål” vil åbne nye fronter mod USA og Israel i regionen og over hele verdenen.

I de seneste måneder har Irans Tudeh parti kontinuerligt og ofte advaret om faren for den amerikanske imperialismes eventyrlystne politik og dens allierede, deriblandt Saudi-Arabiens reaktionære regering og den racistiske israelske regering, samt det iranske regimes tåbelige og interventionistiske politik i regionen, herunder i Irak og Libanon, som i de seneste måneder har været vidne til omfattende folkelige protester mod udenlandsk indblanding og især indblanding fra det iranske regime.
Irans Tudeh-parti fordømmer denne terrorhandling fra Trump- administrationen, hvilket er et tegn på dens [Trump-administrationens] fuldstændige ignorance og ligegyldighed over for international ret. Vi mener, at alle bestræbelser skal gøres/ koordineres for at forhindre optrapning af krisen i regionen og drive spændinger mod farlige militære konflikter.
Det er også nødvendigt at påpege, at krig og militære konflikter i regionen kun vil gavne de mest reaktionære og antifolkelige kræfter i regionen og over hele verden, og vil være i strid med folkets og de hårdtarbejdendes interesser. Handlingen fra Trump-administrationen finder sted, når han er på randen af en retssag i det amerikanske senat for hans magtmisbrug; og amerikanerne er gået ind i et valgår. I Iran har vores folk, som er klar over hvilke katastrofer krig har bragt vores land i fortiden, altid været bekymrede over udsigterne til endnu en krig. Udviklingen af en undtagelsestilstand/ nødsituation og krigstidssituation i Iran, hvor den voksende folks bevægelse i de seneste måneder har medført en alvorlig udfordring for det teokratiske regime, vil på dette tidspunkt blive brugt som en undskyldning for at intensivere undertrykkelse og terrorstemningen i Iran. En undtagelsestilstand/ nødsituation i landet vil føre til skærpede og hårdere betingelser for ethvert udtryk for mening, samt hårdere konsekvenser for sådanne udtryk. I modsætning til hældning fra kræfter som monarkisterne og Folke Mujahedin PMOI, der fungerer som regeringsmæglere for Trump-administrationen og kræver amerikansk militær intervention mod vores land, erklærer vores parti at intensivering af militære konflikter helt sikkert vil skade folket i Iran og Irak mere end noget andet; netop de mennesker, der i årevis har været de største

ofre for regionens reaktionære kræfters politik og den amerikanske imperialisme.

Irans Tudeh parti opfordrer alle de progressive, frihedselskende og fredselskende kræfter i Iran, regionen og over hele verden til at intensivere deres bestræbelser på at mobilisere verdensopinionen mod eskalering af spændinger, samt de farlige og dødbringende militære konflikter i regionen. De reaktionære og antifolkelige ledere for det herskende regime i Iran og den amerikanske regering bør ikke få lov til endnu en gang at drive Mellemøst- regionen i ild og blod med endnu en katastrofal krig. Kampen for at bevare fred, forhindre de krigshungrende kræfters fremmarch i Mellemøst-regionen samt at forsvare det iranske folk og de hårdtarbejdendes interesser, er af største betydning.
Irans Tudeh partis centralkomite 3. januar 2020

Stop USA’s terror!

USA har med sit mord på en højtstående iraner samt flere andre skabt en situation, der meget nemt kan føre til, at hele Mellemøsten bliver sat i brand. At USA bryder alle folkerettens principper og myrder en af Irans topfolk er et tydeligt bevis på, USA ikke tager folkeretten alvorligt. Når mordet samtidig sker i et andet land, nemlig Irak, er det kun med til at gøre situationen værre.

Selv om Irans udtalelser om, at de vil gennemføre en hævnaktion, er meget forståelig, så vil det blot føre til en yderligere eskalering og risiko for en egentlig mellemøstlig krig med utallige døde og lemlæstede.

Kravet må være, at militæret fra USA og alle andre NATO-lande, herunder Danmark, forlader Irak og de øvrige mellemøstlige lande som Syrien, Saudi Arabien mv. Det må være de mellemøstlige lande selv, der fx med FN som mægler løser deres problemer og ikke en supermagt som USA.

Danmark må i NATO og på alle andre måder tage klart afstand fra USA’s terrorisme.

Kommunistisk Parti i Danmark

Godt Nytår

Kommunistisk Parti i Danmark og bladet KOMMUNIST ønsker alle medlemmer, sympatisører, kampfæller, læsere og støtter et Godt Nytår 2020
Vi siger
• Mere fart på genopretningen efter nedskæringernes ulykker • Drop købet af de farlige og forurenende krigsfly
• Væk med Budgetloven

Brev til ministre om situationen i Irak

´Kære statsminister Mette Frederiksen
Kære alle ministre
Kære alle folketingets medlemmer

Siden begyndelsen af oktober har irakere i Bagdad og syv andre byer været på gaden i protest, over massiv korruption og arbejdsløshed. Eksperter kalder det den største græsrodsbevægelse i Iraks moderne historie, og for første gang går protesterne på tværs af partipolitiske og sekteriske skel.

For Irakerne har simpelthen fået nok.

De har fået nok af skyhøj arbejdsløshed, nok af krig, nok af sekterisme, nok af det dysfunktionelle politisk system og ikke mindst nok af en bundkorrupt politisk elite.

Protesterne har været fredelige fra dag et, men er blevet mødt med skarp ammunition fra både sikkerhedsstyrker og iransk-støttede militsers snigskytter. Sikkerhedsstyrkerne anvender desuden tåregasgranater af en klasse beregnet til krigsførsel, ofte affyret direkte mod demonstranterne.

Mere end 300 mennesker er ifølge en irakisk menneskerettighedsorganisation blevet dræbt og 15,000 såret siden protesterne brød ud i starten af oktober. Flere hundrede demonstranter er desuden blevet arresteret, og mindst seks er forsvundet sporløst.

Men demonstranterne fortsætter stædigt kampen.

“Jeg er taget ud for at kræve min ret” lyder et af de hashtags, der svirrer rundt blandt irakere på Twitter. “Vi vil have et hjemland,” lyder et andet.

Og demonstranterne på Tahrir-pladsen i Bagdad, har i løbet af de sidste par uger allerede været i fuld gang med at opbygge en mini-version af det hjemland, de drømmer om. Her passer man på hinanden: Nogle laver mad, mens andre deler vand ud til demonstranterne. Læger og lægestuderende tilser tilskadekomne, og tuktuk-chauffører kører ambulancekørsel i pendulfart – alt sammen helt frivilligt og uanset modtagerens religion, køn eller uddannelsesbaggrund. Også kvinderne trodser tabuer og patriarkalske strukturer for at gå på gaden og kræve deres ret.

Iraks premierminister Adel Abdel Mahdi har af flere omgange anerkendt legitimiteten af protesterne, og lovet politiske reformer samt iværksættelse af en undersøgelse af sikkerhedsstyrkernes brug af vold, men løfterne klinger hult blandt demonstranterne, og den politiske elite ser ikke ud til at ville rokke sig fra magten foreløbigt. I sin seneste tale, opfordrede Abdel Mahdi demonstranterne til at gå hjem og genoptage deres “normale liv.”

I mellemtiden fortsætter overgrebene på civile ufortrødent. Så sent som i går dræbte irakiske sikkerhedsstyrker mindst fire mennesker og sårede mere end 100 i sit forsøg på at skubbe demonstranter tilbage mod Tahrir-pladsen.

Kære Folketing: Irakerne har brug for al den opbakning, de kan få, og vi mener, at Danmark har et ansvar for at gå forrest i kampen for civile og politiske rettigheder.

Som medlemmer af den irakiske diaspora i Danmark opfordrer vi jer derfor til at lægge pres på den irakiske regering og på det kraftigste at tage afstand fra dens brutale overgreb på civile, fredelige demonstranter.
Det Bedste Hilsner

1. Den Irakiske Kvinde liga / Danmark
2. Den Faliske kurder i København og omegne
3. Den Irakiske kvindeforening
4. Akademi Kvindeforening
5. Interkulturel Kvinderåd
6. Irakiske Demokrater
7. Arab open academy I Denmark/ DR. Walid Naji
8. Den Irakiske Demokratiske forening in Danmark
9. Irakiske kommunistparti in Danmark
10. Forening mellem floderne (Mesopotamien)/ Danmark
11. Asyrens Demoracy Movment
12. Den Mandaiske Kultur Forening
13. Yazidierne befolkningsgruppe i Danmark

Solidaritet med Chiles befolkning

Millioner er på gaden i Chiles byer, men stort set intet bliver nævnt i den danske presse.

En stigning af metropriser startede de første protester – det var dråben, der fik bægeret til at flyde over!

Det handler ikke om 30 pesos, – men om 30 års ultraliberalistisk økonomi med rødder i diktaturet.

Mange kan huske diktatoren Augusto Pinochet, der kuppede og myrdede den demokratiske valgte præsident Allende i 1973. 

Det, som sker nu, er en arv efter kuppet. Med USA som bagmand indførte Chile den ultraliberalistiske økonomiske model hentet fra Chicago-økonomen Milton Friedman. Den økonomiske model blev indskrevet i den stadigt gældende grundlov. Dette har betydet en enorm ulighed og en vanvittig privatisering.

Dengang kaldte man Chile for ”miraklet Chile”, og mange som Margit Thatcher England videreførte denne politik, som vi stadig mærker i dag. Milton Friedman vandt nobelprisen i økonomi. 

Som de gule veste i Frankrig, oprøret i Irak og mange andre stederrejser befolkningen sig nu i Chile. Nok er nok. Folket har intet at tabe og alt at vinde. Kravene fra Chiles befolkning er enafstemning om en ny grundlov.

Multimillionæren Sebastian Pinera, der er Chiles præsident, er nervøs, for både han og USA har nydt godt af udbytningen af folket i mange år. Han svarer igen med 20.000 militære tropper. Der meldes om 42 døde, 121 savnede og 12 voldtagede kvinder. Disse tal er sikkert vokset en del, siden dette blev skrevet. Millioner går fortsat på gaderne og kræver forandringer.

30 år med neoliberal regering har ført Chile til at ligge blandt top15 i lande med højeste ulighed. 1% står for 30% af indtægterne. Chile er rigt. Fordelingen er forkert.

Kommunistisk Parti i Danmark, KPiD, støtter fuldt ud den chilenske befolknings oprør mod Pinochets neoliberale grundlov! 

Styrk den internationale solidaritet 

El pueblo unido jamás será vencido!

Bolivia

Kommunistisk Parti i Danmark tager på det kraftigste afstand fra det USA-inspirerede kup i Bolivia. Kuppet betød, at den folkevalgte præsident Evo Morales blev tvunget til midlertidigt at forlade landet.

Kuppet i Bolivia er et nyt eksempel på, hvordan USA og dets lokale lakajer prøver at underminere og fratage arbejderklassen og det arbejdende folk magten i de lande, hvor det er lykkedes at bremse kapitalismens og imperialismens magt. Vi så det ske i Brasilien, hvor et halv-fascistisk kup gav magten tilbage til USA og dets lokale undersåtter. Vi ser det i Venezuela, hvor det dog stadig ikke er lykkedes at få afskaffet demokratiet, men hvor de imperialistiske kræfter stadig håber at kunne overtage magten. Vi ser de fortsatte mangeårige forsøg på at undergrave Cuba. Tilsvarende er sket og sker i Chile, Colombia, Ecuador og andre steder.

Senest er det så Bolivias folkevalgte styre, det går ud over. Bolivia var nemlig under Evo Morales og det socialistiske partis regeringstid ikke bare et land rigt på mineraler mv. men samtidig et land, hvor det arbejdende folk, herunder den oprindelige indianske befolkning, fik magten i stedet for de storkapitalistiske koncerner.

Den gamle og klassiske parole Yankee go home! er mere aktuel end nogensinde.

Styrk solidariteten med befolkningen i Bolivia og alle andre lande, der er under angreb fra USA-imperialismen, NATO og EU! 

Det 21. møde for kommunistiske og arbejderpartier blev afholdt i Tyrkiet den 18-20. oktober 2019.

De danske deltagere fra KPiD var partiformanden, Rikke Carlsson, og international sekretær Bo Møller.

Mødet var arrangeret af Tyrkiets Kommunistiske Parti og Grækenlands Kommunistiske Parti i fællesskab.

Der deltog 137 delegerede fra 74 partier i 58 lande.

Mødet vedtog nedenstående appel og arbejdsplan (lettere forkortet):

I år er det 100-års-dagen for stiftelsen af Kommunistisk Internationale, Komintern. Siden har vi utallige gange oplevet situationer, der beviser vigtigheden af solidaritet og af kommunisternes fælles kamp og af vigtigheden af at forene de revolutionære kræfter i kampen for at afskaffe kapitalismen som et ødelæggende verdenssystem uden fremtid. 

Millioner af mennesker verden over mærker, at deres rettigheder bliver forringet, og voksende fattigdom, arbejdsløshed og kriser omkring flygtninge og migration. Dette er alt sammen et resultat skabt af et historiskoverlevet kapitalistisk system. Skærpelsen af klassemodsætningerne og den indbyrdes magtkamp mellem de imperialistiske magter er et resultat af en udvikling, der er baseret på monopolernes profit og udbytning.

Modsætningen mellem arbejde og kapital uddybes i takt med udviklingen af kapitalismens undertrykkende og aggressive karakter, og det er som altid arbejderklassen, der på deres skuldre må bære den tunge byrde. 

Konkurrence, krige og usikkerhed vokser pga. den imperialistiske aggression. De stigende militære aktiviteter, aggressioner, destabiliserende indgreb, sanktioner og blokader er støttet af de imperialistiske magter med USA i spidsen og med opbakning fra andre magtfulde kapitalistiske kræfter som EU. NATOs pres på medlemsstaterne for at øge militærudgifterne, øge udgifterne til atomvåben og støtte til udforskningen af verdensrummets militære muligheder, planerne om at skabe en EU-hær og aggressive militærøvelser er ikke skabt for at øge sikkerheden eller for fred i verden, men udelukkende for at styrke monopolernes interesser og deres magt over jordens folk.

Naturen bliver mishandlet af monopolernes grådighed for at opnå større profit. Det omfatter også den aktuelle ødelæggelse af Amazon-området, der er et resultat af kapitalens interesser. Millioner af menneskerhar ikke adgang til frisk vand, en tredjedel af jordens befolkning mangler basale hygiejniske faciliteter, naturkatastrofer som jordskælv, oversvømmelser og orkaner er skyld i alvorlige miljømæssige trusler.

Kapitalens magt over videnskabelige og tekniske fremskridt har ødelæggende følger i stedet for at tjene menneskehedens fremskridt. De umiddelbare muligheder, der bliver skabt af videnskabens og teknologiens fremskridt for at løse menneskehedens alvorlige problemer, kan kun blive udnyttet, hvis arbejderklassen har magten. Socialismen er ikke blot den eneste løsning, men også en afgørende nødvendighed for at stoppe miljøødelæggelserne.

På trods af alle vanskeligheder reagerer arbejdere og folkelige bevægelser mod kapitalens angreb. Strejkerog andre af arbejderklassens kampvåben udvikles, som det også sker med folkets modstand mod besættelser og imperialistiske trusler i kampen for at forsvare de demokratiske rettigheder.

Udviklingen i Asien er alarmerende. USA og andre magter udnytter lokale konflikter til at destabilisere freden og stabiliteten i regionen. Situationen kræver folkenes forenede kræfter for på fredelig vis sammen at kunne overvinde den nuværende situation og erstatte den med et styre, hvor landenes selvbestemmelserespekteres og internationale love følges.

Specielt farlig er situationen omkring den persiske golf, hvor USA og dets imperialistiske allierede skaber en livsfarlig risiko for folk i regionen og i hele verden. Under disse omstændigheder er det nødvendigt at styrke den internationale solidaritet mellem kommunistiske partier og klasseorienterede arbejderorganisationer, med sociale, folkelige og progressive bevægelser og organisationer blandt fattige bønder og landarbejdere. Det er disse kræfter, der må lede modstandskampen.

Det 21. møde opfordrer til samlede fælles aktiviteter og solidaritet:

Med strejker og andre former for arbejdskamp og for folkets rettigheder

Med kommunister og andre revolutionære, som oplever forfølgelse og forbud og angreb på de demokratiske rettigheder, mod antikommunismen og forfalskningen af socialismens og den revolutionære bevægelses historie, som ærer 75-året for sejren over fascismen og nazismen, og især fordømmer den resolutionen, der for kort tid siden blev vedtaget af EU-parlamentet, som ligestiller kommunisme og nazisme.

For bredt at fejre 150-året for V. I. Lenins fødsel såvel som 200-året for Friedrich Engels fødsel.

For at ære vores kammerater Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht i 100-året for mordet på dem.

Med det socialistiske Cuba, som står over for imperialismens politiske, økonomiske og militære omringelse anført af USA. Vi kræver at den amerikanske blokade af Cuba stoppes.

Med arbejderklassen som kæmper mod imperialistiske militære aggressioner fra USA og deres allieredes side, herunder mod Tyrkiets besættelse af dele af Syrien, hvilket øger usikkerheden i Syrien og truer Syriens selvstændighed og territoriale integritet. Mod Israels aggression over for Libanon, Syrien og Irak, og med folket i Libyen, Donbass og kommunisterne i Ukraine mod det reaktionære regime i Kiev, for det kurdiske folks rettigheder og deres ret til selv at bestemme deres fremtid.

Med folket i Yemen, der lider under følgerne af Saudi Arabiens og deres allieredes langvarige krig, der har ført til en humanitær katastrofe. Vi støtter folket i Yemens ret til at bestemme over deres egen fremtid uden udenlandsk indblanding.

Med folket i Palæstina og deres kamp mod besættelsen og for selvbestemmelse, hvor der etableres en national og selvstændig stat med Østjerusalem som hovedstad i henhold til FNs beslutninger. Vi støtter det palæstinensiske folks modstand og fordømmer Israels og imperialisternes kriminelle forslag om en såkaldt ‘århundredets handel’ omkring opdeling af Palæstina.

Med folket i Cypern og andre steder, der kæmper mod udenlandsk besættelse

Med folket i Vestsahara som kæmper mod besættelsen.

Med folket i Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Venezuela, Nicaragua, Bolivia og Iran, der kæmper mod USA’s blokade, destabilisering, økonomisk sanktioner og trusler om militær indgriben.

Med Ecuadors folk, der kæmper mod de spareforanstaltninger som landets regering har indført.

Med folket i Columbia som lider under følgerne af den borgerlige regering i Columbias manglende opfyldelseaf fredsaftalerne, og mod det stigende antal domme og mord vendt mod revolutionære og socialebevægelser.

Med alle folk, der kæmpe mod reaktionære regimer, herunder især folkene i Sudan, Pakistan og Libanon såvel som andre lande i Mellemøsten og Afrika.

Med det irakiske folks kamp, og vi støtter deres retfærdige krav.

Med politiske fanger, der ulovligt er straffet for anti-imperialistisk og anti-zionistisk kamp, med flygtninge og immigranter, oprindelige folk i mange lande og imod racistiske, fascistiske og fanatiske angreb og voldsom undertrykkelse.

For kvinders ret til ligestilling imod undertrykkelse, diskrimination og udbytning.

For ungdommens kamp for gratis uddannelse, for retten til arbejde, og for et liv uden udbytning.

Imod ødelæggelsen af natur og miljø på grundlag af arbejderklassens og folkets interesser.

For fred også selvstændighed, imod militarisme og krig, imod USA og NATOs militære baser, imod NATO,for en afskaffelse af alle masseødelæggelsesvåben. Vi tager afstand fra atomoprustning og USA’s ønske om at bryde de internationale aftaler om våbenkontrol.

I anledning af 75-året for FNs Charter fordømmer vi den imperialistiske indblanding, som klart bryder med FNs beslutninger, ikke mindst de beslutninger, der blev indgået under deltagelse af Sovjetunionen og de andre socialistiske stater under de tidligere internationale betingelser.

Med Syriens folk via afholdelsen af et solidaritetsmøde, der finder sted den 28-30. november 2019 i Damaskus og for de fortsatte solidaritetsaktiviteter i det kommende år.

Længe leve den proletariske internationalisme!

Længe leve revolutionen og socialismen!

PRESSEMEDDELELSE fra Dansk-Cubansk Forening, 28. oktober 2019

USA’s blokade mod Cuba er katastrofal for erhvervslivet i Europa og koster cubanerne dyrt

Der er brug for at gå fra ord til handling. USA’s blokade mod Cuba og den igangværende dramatiske stramning af den koster dyrt for den cubanske befolkning.

Politikere i mange lande – herunder i EU og i Danmark tager klart afstand fra USA’s ulovlige blokade, der er et sandt kvælertag på 11 millioner cubanere. Men et kvælertag må imødegås med handlinger – det rækker ikke kun med ord.

Cubas energiforsyning er under et hårdt pres, og det rammer både befolkningen i hverdagen, børn, syge og ældre samt produktion, transport og distribution.

Cubas indtægter fra turisme og eksport rammes af de nye stramninger af blokaden og ikke mindst aktiveringen af Helms-Burton-lovens kapitel III.

Internationale investorer og banker skræmmes fra at ‘røre ved’ Cuba af frygt for enorme bøder fra USA.

”Situationen er katastrofal” siger en europæisk erhvervsmand til nyhedsbureauet Reuters. ”Hver gang der anlægges en erstatningssag i henhold til Helms-Burton loven eller myndighederne i Washington straffer en bank for at bryde blokadelovgivningen er erhvervslivets reaktion, at det ikke er risikoen værd af gøre forretninger med Cuba”, beretter erhvervsmanden til Reuters.

Den danske udenrigsminister og lederen af EU’s udenrigstjeneste har i offentlige erklæringer lovet, at tage de nødvendige skridt for forsvare danske og europæiske erhvervsinteresser – og imødegå blokaden og konsekvenserne af aktiveringen af Helms-Burton lovens kapitel III. Men den aktuelle virkelighed viser, at disse løfter foreløbigt er tomme ord. Der er brug for handling nu!

Om mindre end to uger – den 6. og 7. november – er sagen om USA’s blokade mod Cuba på dagsordenen ved FN’s Generalforsamling. Det er tid at støtte Cubas krav om ophævelse af blokaden, og det er tid at omsætte denne støtte til konkret handling.

Syrien har lidt i 8 år Udtalelse fra Tyrkiets Kommunistiske Parti

For 8 år siden begyndte de regeringsfjendtlige demonstrationer i Syrien. Disse demonstrationer udviklede sig hurtigt til væbnet oprør og sammenstød i flere byer. I samarbejde med udenlandskekræfter førte det til en borgerkrig og til at imperialistiske magter anført af USA besatte dele af landet.

USA’s imperialistiske plan for Mellemøsten blev iværksat. AKP-styret i Tyrkiet var meget interesseret i at deltage aktivt i disse planer. USA og AKP bevæbnede og trænede de forskellige grupper i kamp mod Assads regering i Syrien. NATO, den tyrkiske efterretningstjeneste og CIA arbejdede sammen omkring Syrien.Jihadistiske bander (IS mv.) blev bevæbnet med de mest modernevåben. Der blev dannet militære enheder byggende på disse bander. Tyrkiet påtog sig ansvaret med at træne disse væbnede styrker. Bandemedlemmerne fik udbetalt løn af Tyrkiet. AKP nøjedes ikke med at blande sig i nabolandet Syriens interne affærer, men tog direkte initiativer for at fremprovokere borgerkrigen i Syrien. Men det gik ikke, som USA og AKP havde regnet med. Det syriske folk gjorde modstand mod den imperialistiske besættelse og de reaktionære bander.

Men Syrien kom til at betale en meget stor pris i de 8 år. Syrien har mistet hundredetusinder af sin befolkning. Millioner er flygtet. De var presset af det middelalderlige mørke i midten af det 21.århundrede. I nogle provinser var beboerne udsat for den mest vilde barbarisme og fanatisme.

AKPs aktiviteter har været kriminelle i de sidste 8 år

Syrien er stadig under en delvis besættelse og er en opdelt stat. De jihadistiske bander og deres væbnede hær terroriserer stadig i regionen.

AKP har begået kriminalitet i de seneste 8 år. AKP lader hånt om et andet lands selvstændighed.

AKP finansierer åbenlyst de jihadistiske separatister, de træner dem og indsætter deres bevæbnede kræfter inde i Syrien.

AKP-regeringen er sammen med USA de virkeligt kriminelle, der står bag den menneskelige tragedie i Syrien. Deres kriminellehandlinger, som de udfører under dække af et forsøg på at bringe frihed til Syrien, har skabt dybe sår, som det vil tage årevis at hele i såvel Syrien som i hele regionen.

AKP og USA er kriminelle partnere i Syrien

Hverken AKP-regeringen eller USA eller andre imperialistiske kræfter kan skaffe fred i Syrien.

Det er klart, at al snak om fred og frihed fra de imperialistiske kræfters side i virkeligheden drejer sig om at opdele landet og splitte det syriske folk.

Beslutningen om en fredelig udvikling tilhører alene det syriske folk. Kravene fra det arbejdende folk i Syrien, som har bekæmpet den imperialistiske indblanding igennem 8 år, er klare: Uafhængighed, selvbestemmelse og beskyttelse af territoriet.

AKPs angreb på et land og dets selvstændighed under dækker af et påstande om Tyrkiets egen sikkerhed er uacceptabelt.

Hertil kommer, at det begrundes i påstande om, at det er for at sikre muligheden for at syriske flygtninge kan komme hjem igen – påstande, som er det rene hykleri.

Imperialistiske kræfter er den sande trussel mod vores sikkerhed

Den sande trussel mod sikkerheden i vores land er NATO, USA og de imperialistiske kræfter, som arbejder med dem.

Fred i Syrien kan kun opnås, når alle imperialistiskebesættelsestropper trækkes tilbage fra regionen. Det er det syriske folk, der skal bestemme Syriens fremtid.

Centralkomiteen for Tyrkiets Kommunistiske Parti den 9. oktober 2019

Om den uhyrlige antikommunistiske udtalelse, der er besluttet af EU-parlamentet

Partierne i det Europæiske Kommunistiske Initiativ fordømmer den uhyrlige antikommunistiske resolution, som EU-parlamentet har vedtaget og styrkelsen af antikommunismen i EU. Parlamentets resolution sidestiller ganske uhistorisk kommunismen med fascismen og nazismen og hvidvasker hermed fascisterne og deres terror. Påstanden om at socialisme kan sidestilles med fascisme skjuler det faktum, at fascisme er født af og udviklet af kapitalismen på basis af monopolernes økonomiske magt, som kun socialismen kan afskaffe.

Det bliver meget provokerede hævdet, at Sovjetunionen og den Røde Hær var allieret med Nazi-Tyskland på trods af, at mere end 20 millioner sovjetborgere blev dræbt og millioner blev såret I kampen for at nedkæmpe fascismen. Hitlers allierede og samarbejdspartnere var de monopoler, der banede vejen for ham. Det er de samme monopoler, der i dag er støtte for EU og en række borgerlige regeringer I Europa.

Den provokerende resolution går så vidt som at påstå, at den såkaldte Molotov-Rippentrop-pagt var årsagen til udbruddet af den 2. verdenskrig på trods af, at det er det var den såkaldte München-pagt mellem England, Frankrig, Italien og Hitlers Tyskland, som sikrede Hitlers magt over Tjekkoslovakiet. Det blev indledningen til den 2. verdenskrig.

Vi tager stærkt afstand fra EU’s historieforfalskning og de regeringer og velbetalte EU-antikommunister, der står bag EU’s program for et ‘Europa for folkene’.

Antikommunismen vil ikke sejre.

Alle forfølgelser af kommunister, forbud mod kommunistiske partier, ødelæggelser af kommunistiske monumenter osv. må stoppe. Sandheden vil til sidst vinde, og især i ungdommens kamp vil den sejre og sende kapitalismen og historieforfalskningen på historiens losseplads.

Udtalelse fra det Europæiske Kommunistiske Initiativ, som KPiD er en del af.

Trump blev hjemme, men USA’s imperialisme fortsætter. Mød op 2.september og gå med kommunisterne.

NEJ TIL KRIG – JA TIL SOLIDARITET
Demonstration mod Trump 2. september – Gå med i sektionen
YANKEE GO HOME!

 

USA’s præsident Donald Trump har droppet sit besøg i Danmark. Men kravene til Danmark om at ruste op er ikke opgivet. USA, NATO og regeringen er enige om at militarisere Arktis, og Danmark og Grønland skal levere. Krigsskibe til arktiske farvande, radar-overvågning, flere nye kampfly til fast udstationering på Thulebasen, tankfly til kampflyene og flere militære lufthavne og militærbaser.

NATOs, USAs og Danmarks oprustning øger faren for krig! Lad Arktis i fred!

Vi siger NEJ til Trumps krigspolitik og totale ligegyldighed overfor klimakrisen. Vi siger NEJ til krigstrusler og pression gennem økonomiske sanktioner. Overfor dette sætter vi den internationale solidaritet og fælles krav. Vi siger:

 

– Stop imperialismens krige!
– Stop oprustningen!
– Stop sanktionspolitikken!
– Styrk den internationale solidaritet!
– Red klimaet – ikke kapitalismen!

– Stop militarisering af Arktis og Grønland!

– Danmark ud af NATO!

Vi mødes foran den amerikanske ambassade Dag Hammerskjölds Allé kl. 16.30 og deltager som sektion i demonstrationen STOP TRUMP DK

 

Arrangører: Tid til Fred – Aktiv mod Krig, Venezuela-netværket, Hands Off Venezuela, Palæstinensisk Nationalforsamling i Danmark, Boykot Israel, Dansk-Cubansk Forening, Kurdisk Kvindeforening, Internationalt Forum, Nazim Hikmet Kulturforening, Patria Grande Netværket i Danmark, Pro Nicaragua en Dinamarca, Fredsvagten, Fredsministerium, Grupo Salvador Allende, Circulo Allendista, Venskabsforeningen Danmark-DDF Korea, Folkebevægelsen mod Nazisme, Antifascistisk Tidskrift “Håndslag”, Kvinder i Kamp, Stop Terrorkrigen – Ud af NATO, Nej tak til nye kampfly, Arbejderpartiet Kommunisterne (APK), Kommunistisk Parti (KP), Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD), Foreningen Socialisten, Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).

 

Trump!!!

Den amerikanske præsident har efter at han selv havde inviteret sig på i Danmark meldt afbud.

Ikke fordi han eller hans nærmeste er syge; men fordi at det er den danske og grønlandske opfattelse at ”man” ikke bare kan købe et andet land, fordi ”man” har råd til det.

Køb af andre lande eller landenes ledere, diktator, er ellers normalt for USA. Men i Danmark og Grønland fik USA et NEJ.

USA’s præsident Trump har nu meddelt at han ikke vil besøge Danmark. Et besøg Trump selv har inviteret sig til.

Nu kan der siges hvad der vil om den amerikanske befolkning har ”valgt” til deres præsident! Men USA’s præsident kommer ikke 2-3 september; desværre!

Hver gang USA har sagt til Danmark: HOP, har det danske svar været HVOR HØJT!

Spørgsmålet er nu, når USA ikke kan købe Grønland, hvor meget Danmark kan stole på om hvis en fremmed magt, skulle finde på at angribe Dan mark militært, om Danmark, med deres medlemskab af NATO, kan regne med at USA vil hjælpe Danmark; Det kunne jo være ”RUSLAND” (eller Tyskland, det er prøvet før).

Danmark bliver nødt til at sikre sig mod fremmede magter.

Vi er nødt til at sikre at fremmede magter ikke besætter Danmark med militær magt!

Når USA måske ikke længere kan sikre Danmark, med deres Atom-sky, bliver Danmark nødt til at få afskaffes deres undtagelse til EU om at Danmark ikke skal være med til at EUs militær Supermagt.

Hvis Danmark skal være medlem af Europas Forende Stater, er det nødvendigt, at Danmark starter med at fjerne den militære undtagelse vi har: der skal skabes en ny super-militær magt i verden. (samtidig med at EU skabes uretfærdige, på kapitalens vilkår, handelsaftaler).

Argumentet vil være at Danmark ikke kan regne med USA.

USA’s præsident vil ikke besøge Danmark og hver sikker på at de valgte EU-ivrige politikere i det danske ”folketing” vil fortælle at det er nødvendigt at Danmark opgiver den militære undtagelse (den første) får at sikre Danmark mod et pøbelstyre (folkestyre).

Som hver gang folketinget har spurgt den danske befolkning om en undtagelse har de sagt NEJ, og  det er nødvendigt at befolkningen bliver oplyst om ”det demokratiske Danmark”

Den danske befolkning vil ikke KRIG. ( hvilken befolkning vil det?)

Svaret må være, når de valgte medlemmer af det danske folketing spørger Danmarks befolkning om vores undtagelse til et militært EU.

NEJ med store bogstaver.

Vi ønsker og vil ikke være med til EUs nye militær magt.

UD AF EU

Jeg bliver krænket

Af Rikke G.F. Carlsson – formand for Kommunistisk Parti i Danmark

Er der noget, der kan hidse folk op i sommervarmen, så er det agurketiden. De solbrændte journalister tager latterlige historier op for hurtigt at kunne komme på stranden igen. At emnerne ikke har nogen relevans for vores dagligdag virker netop som en ekstra rød klud. Og det smitter. Har det ene medie åbnet op, følger de andre medie-lemminger efter og udflyder oversete politikeres og mediekendissers ufarlige gratis meninger i en lind strøm.  Og denne gang var det foie gras. Du ved det vi, plejer at få på madpakken, når vi sidder i vores pels med vores lille fremelskede franske bulldog med underbid. Og scenen er sat. Alle har en mening. Krænkelsen og forargelsen kan ingen ende tage. Vi synger pludselig også alle sammen fra højskolesangbogen og sviner lige den klimatossede ungdom til for ikke at rydde op efter sig på en festival. Hvad er det dog for en verden vi lever i!

Imens er CO2 tallene kommet fra det norske forsvar om, hvad NATO-øvelsen TRIDENT JUNCTURE udledte. Øvelsen blev afholdt i efteråret sidste år med deltagelse af 50.000 soldater fra 29 forskellige lande. 10.000 køretøjer, ca. 150 fly, 70 helikoptere og 65 skibe. Flyøvelserne medførte udslip på 53.188 ton CO2.  Landøvelserne udgjorde 20.412 ton CO2. Sammenlagt blev det til 73.530 tons CO2.  En dansker udleder gennemsnitlig 17 tons årligt (nordmænd gennemsnitligt 8,4 tons CO2). Ja, det er langt over det globale gennemsnit, men det blegner bare lidt i forhold til denne unødvendige øvelse.

Almindelig flytrafik til rejser står kun for 8 % af den globale opvarmning. Kun tre procent af verdens befolkning flyver ud over sit lands grænser, siger professor Stefan Gössling fra Lunds Universitet. Alligevel tillader vi krigsøvelser med så store udslip. Det er uhørt. Hvorfor er det så flyafgift på rejser, danske politikere taler om? Ovenstående tal fra Norges forsvarsministerium er en politisk grøn foræring. Vi og de øvrige NATO-lande i Norden må ud af NATO, og det kan ikke gå for hurtigt.

Forskere på Svalbard har netop konkluderet, at de aldrig har registreret så mange døde vilde rener før pga. klimaændringer (TV2 27/7-19). Jeg bliver krænket og forarget, når vores nordlige halvkugle, vores nabolande og rigsfællesskabet stiller hav og land til rådighed på et område der burde fredes. Jeg ved, at der findes mennesker alle steder i Nordkalotten, der dagligt ser og mærker naturødelæggelserne fra disse krigsøvelser. Det er helt almindelige mennesker fra Rusland, Finland, Norge, Sverige og Grønland. Udover at naturen ødelægges, frygter de også den forventede krig fra NATOs krigsmaskine.

Vi er heldige i Danmark, vi ser og mærker det ikke. Vi er ”bare” et militært transitland- og snart et værtsland for en kæmpe fest. Vi skal fejre krigen. Vores unger får lov at se og lege på et af de mange krigsskibe, der kommer i Københavns havn. Der kommer sikkert også fyrværkeri. En fest for krigens købmænd, der holder salgsmessen her i Danmark til september – lige efter Trumps besøg.

Uh, det giver vækst og arbejdspladser og måske afkast på vores pensionsopsparinger. Jeg ved ikke lige, om jeg vil fejre det med et stykke foie gras eller en veganerbøf? Det er crazy det her. Hvor mange penge får vores krigsminister mon med til at snolde for? Og mon prinsen åbner ballet med sin prinsesse? Og skal vi danse dødedansen eller kræve et helt nyt liv?

Åbent brev til Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofoed

Venezuela-netværket, et samarbejde imellem en række faglige og politiske organisationer, ønsker med dette brev at lede din opmærksomhed hen på Danmarks støtte til statskuppet i Venezuela. 

Den 23. januar 2019 valgte din forgænger, Anders Samuelsen, at anerkende Juan Guaidó som Venezuelas præsident. Den beslutning betød, at den danske regering nu i realiteten bakker op om et USA-styret forsøg på statskup.

Det er en fuldstændig ulovlig gerning, som bryder med samtlige internationale konventioner om landenes ret til suverænitet. Det er en handling som truer med at udløse en farlig krig imod Venezuela, en krig som vil være en sand katastrofe for hele Latinamerikas befolkning.

Hverken USA, EU eller Danmark har nogen som helst ret til at blande sig i Venezuelas interne anliggender.

Der foregår en kampagne for at destabilisere Venezuela og udføre et amerikansk-sponsoreret regimeskifte. Kampagnen indbefatter også sanktioner imod Venezuela, som ifølge en rapport allerede har kostet over 40.000 mennesker livet. Sanktioner som dræner Venezuelas økonomi og udsætter civilbefolkningen for ufattelige lidelser.  

Anders Samuelsens støtte til kuppet var en katastrofe og har reduceret Danmark til en marionet i Trump-regeringens magtspil. Det var en del af en borgerlig og pro-imperialistisk udenrigspolitik som vi beder dig om at rulle tilbage øjeblikkeligt.

Derfor bør Danmark øjeblikkeligt trække støtten til Juan Guaidó, samt arbejde for at alle sanktioner imod Venezuela løftes.

Venezuela-netværket

(som KPiD er en del af)

Udtalelse om Syrien

Udtalelse fra en lang række kommunistiske partier, herunder KPiD:

I de sidste otte år har befolkningen i Syrien forsvaret deres fædreland beslutsomt og heltemodigt. Folket har udvist en stærk og ærefuld modstand, som ikke er ophørt et øjeblik i disse år, på trods af de store lidelser, som folket har lidt. Denne modstand har allerede fået sin plads i menneskehedens historie.

Som kommunistiske og arbejderpartier fordømmer vi på det stærkeste de imperialistiske indgreb fra USA og dets allierede, der har skabt en af ​​de største tragedier i det 21. århundrede. Vi er ikke i tvivl om, at de, der har tvunget folk til at opleve denne tragedie for storkapitalens interesser til fordel for udbytterne, vil blive dømt af historien for deres uhyrlige barbariske forbrydelser. Vi er ikke I tvivl om, at folkets fjender vil blive tvunget til at fjerne deres beskidte hænder fra Syrien.

Vi udtrykker vores dybe og ubetingede solidaritet med Syriens arbejdende folk og deres fortrop, de kommunistiske partier. Til støtte for det syriske folk appellerer vi til at gennemføre en solidaritets-mission i Damaskus.

Vi kræver en afslutning på den ​​imperialistisk aggression, og vi respekterer fuldt kravet om uafhængigheden og fuld selvstændighed i ​​Syriens nationale territorium. Beslutningen om Syriens fremtid tilhører alene folket i Syrien.
 
Hænderne væk fra Syrien

Længe leve den internationale solidaritet!

Forbud mod kommunisme i Polen

Udtalelse fra en lang række kommunistiske partier, herunder KPiD:


Den anti-kommunistiske forfølgelse i Polen intensiveres af de statslige myndigheder, der forsøger at kriminalisere kommunistisk aktivitet ved at ændre straffeloven. Det er et element i den anti-kommunistiske kampagne for at forbyde det kommunistiske parti i Polen. Lovændringer er er en del af forfølgelsen, og kommer oveni f.eks. forsøget på at dømme medlemmerne af det polske kommunistiske parti og redaktionen af dets blad “Brzask”. Denne forfølgelse har foreløbig varet i ca. 3,5 år på trods af, at retten i januar erklærede de anklagede for uskyldige. Samtidig lægger de polske myndigheder andre hindringer i vejen for al kommunistisk aktivitet, og de forfalsker historien og ødelægger alt, der er forbundet med kommunismen og med Folkets Polen.


Ændringerne i straffeloven, herunder forbuddet mod kommunistisk aktivitet (artikel 256), blev foretaget kun 10 dage før valget til Europa-Parlamentet. De betyder tungere, uacceptable straffe og udvidelse af omfanget af strafbare handlinger. Ændringerne er talrige og vedrører 105 ud af 360 artikler i loven. Regeringen fremlagde ændringerne som en reaktion på pædofili-skandalen blandt de katolske præster og relateret til denne forbrydelse. Men kun et par ændringsforslag vedrører netop dette.


De reaktionære ændringer er blevet gennemført meget hurtigt. Den 14. maj blev projektet af regeringen viderebragt til parlamentet. Næste dag startede Sejm (parlamentets underhus) lovgivningsarbejdet, og den 16. maj blev de stemt igennem. Kort efter blev det oversendt til senatet (overhuset), der tilføjede yderligere 43 ændringsforslag. Disse skal nu tilbage til Sejm. Regeringen har flertal i begge parlamentets kamre, så det vil ikke give nogen problemer at vedtage ændringsforslagene. Derefter skal den nye lov underskrives af præsidenten.

Det er en udbredt opfattelse blandt advokater, at ændringerne af straffeloven er i strid med forfatningen og med menneskerettighederne. Forfatningsdomstolen kontrolleres dog for øjeblikket af dommere, der er udpeget af regeringen.

Den ændrede paragraf 256 forbyder kommunisme og ligestiller kommunisme med nazisme og fascisme. For 10 år siden var der allerede forsøg på at forbyde de kommunistiske symboler (f.eks. hammer og segl) med samme paragraf. Det blev mødt med nationale og internationale protester, og i 2011 blev de ophævet af forfatningsdomstolen. Men i de senere år blev loven brugt meget bredt, som det ses af retssagen mod det kommunistiske parti og “Brzask”. Den nye udgave af loven forbyder ideologien, symbolerne og alt andet indhold (tryksager, lydoptagelser osv.) samt præsentation af og besiddelse af ethvert kommunistisk symbol. Den nye lovparagraf øger samtidig straffen fra 2 til 3 års fængsel.

Vi kræver, at alle retsforfølgelser mod kommunisterne stoppes straks

USA mod Iran: En trussel mod verdensfreden

Udtalelse fra en lang række kommunistiske partier, herunder KPiD:

Den amerikanske administrations udtalelser viser tydeligt, at den vil udnytte alle midler til at tvinge Den Islamiske Republik Iran til at underkaste sig de amerikanske planer for at få overherredømme i regionen.

Det minder om situationen i maj 2018, hvor Trumps administration i modstrid med det meste af verdens ønsker, trak sig ud af atomaftalen med Iran fra 2015. Denne beslutning blev truffet på trods af appeller fra mange lande og fra FN. Den har kraftigt øget spændingen i regionen og har styrket truslen om en ny ødelæggende krig i Mellemøsten.
Det er yderst bekymrende, at der er indført ​​økonomiske, bankmæssige og monetære sanktioner over for Iran. De har undergravet landets økonomi og ført til omfattende fabrikslukninger og en stigning i arbejdsløshed og fattigdom.


Vi fordømmer stærkt den amerikanske regering og dens krigeriske repræsentanter som Mike Pompeo og John Bolton for at skabe stigende spænding og trusler om militær indgriben over for Iran samt brugen af ​​økonomiske sanktioner som et middel til at sulte befolkningen i Iran til underkastelse. Disse handlinger har en katastrofal indflydelse på det iranske folks fortsatte kamp for fred, suverænitet og social retfærdighed samt for menneskerettigheder og demokratiske rettigheder.

Formålet med USA’s politik over for Iran er at sikre ubestridt dominans over regionen for den amerikanske imperialisme og dens allierede. Den amerikanske regeringers handlinger og politik over for Iran har og er koordineret med regeringerne i Israel og Saudi-Arabien.

Hvis den nuværende eskalering af aggression fra USAs og dets allierede side i Mellemøsten ikke bliver begrænset og stoppet, er risikoen for en ny og katastrofal krig med uforudsigelige konsekvenser for fred og stabilitet i hele regionen og globalt reel og enorm.

Fredselskende kræfter over hele verden må arbejde sammen for at fremme afspænding og fordømme udenlandsk indblanding i Irans interne anliggender.

Irans fremtid og landets politiske system bør bestemmes af det iranske folk. Vi afviser sammen med alle progressive kræfter i Iran udenlandsk indblanding.

Vi opfordrer alle kræfter, der kæmper for fred og nedrustning, til at fordømme den amerikanske administration og dens saudiske og israelske allieredes politik over for Iran i strid med FN-pagten.

Vi siger nej til sanktioner og nej til krig mod Iran.

Afvis Bachelets beskidte angreb på Venezuela

Af Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-Cubansk Forening

Chiles tidligere præsident Michelle Bachelet er i dag FN’s højkommissær for menneskerettigheder. Hun står bag en beskidt rapport udsendt den 4. juli om Venezuela, som vender tingene på hovedet. USA, som i sin nådesløse jagt på Venezuelas olie, har indført sanktioner og smadret Venezuelas økonomi bliver nærmest ikke nævnt i rapporten, som lægger skylden for den ekstremt vanskelige situation i Venezuela på regeringen og præsident Nicolas Maduro.

For at sige det kort, så lukker Bachelet øjnene for, at USA og dets medsammensvorne i dette forsøg på regimeforandring anstifter vold, uro, økonomiske problemer og social nød. Derefter konstaterer hun alle problemerne og giver ofrene skylden! Hun baserer sig primært på informationer fra oppositionen, som er USA’s allierede, og ender med at beskylde regeringen for alt – fra bevidst at medvirke til at sulte familier og likvidere politiske modstandere.

Bachelets rapport skal ikke afvises fordi den beretter om de store problemer i Venezuela, men fordi den tager forbryderens og ikke offerets side i konflikten. Det er intet mindre and skandaløst i betragtning af at Bachelet smykker sig med en af de fornemmeste titler i verden; nemlig  FN’s øverste når det handler om menneskerettigheder.

De, der har er skarpt blik for USA’s imperialistiske politik vil nok ikke have svært ved at orientere sig i denne beskidte sag.

Vi, der har fulgt Cubas vanskelige forsvarskamp mod den samme modstander, ser de tydelige paralleller. I 1960 lagde daværende præsident Eisenhower linjen i USA’s politik for regimeforandring i Cuba. Hans analyse og handlingsplan lød således på et møde i USA’s nationale sikkerhedsråd: ”Der findes ingen effektiv politisk opposition i Cuba. Den eneste mulighed vi har for at slippe af med  den nationale støtte til revolutionen er gennem desillusionering og desperation, baseret på utilfredshed og hårde økonomiske vilkår. Alle tænkelige foranstaltninger må hurtigt vedtages for at svække Cuba økonomisk. Penge og udrustning skal nægtes Cuba, sådan at lønninger reduceres, befolkningen sulter, bliver desperat og vælter regeringen.”

Samme politik føres stadig over for Cuba…. og nu også over for Venezuela!

En bred kreds af personligheder i Latinamerika, Europa og andre dele af verden er rystede over Bachelets rapport og har skrevet er ”Svar på Venezuela-rapporten”. Kredsen med med i netværket ”Den Internationale komite for Fred, Retfærdighed og Værdighed”, og omfatter blandt mange andre personligheder Ignacio Ramonet (Spanien), Arleen Rodriguez Derivet (Cuba), Bill Hackwell (USA), Atilio Boron (Argentina) og Michel Chossudovsky (Canada). Komitéen udgiver magasinet Resumen og har afdelinger i en række lande, blandt andet USA, Argentina, Portugal, Venezuela og Cuba.

Kommittéens svar på Michelle Bachelets rapport bør have en tungvejende plads i debatten om denne rapport, hvorfor den bringes her i fuld længde:

Den Internationale Komité for Fred, Retfærdighed og Værdighed fordømmer kraftigt rapporten om Venezuela, som blev fremlagt den 4. juli af FN’s højkommissær for Menneskerettigheder, Michelle Bachelet.

>> LÆS RAPPORTEN  (engelsk): https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/A_HRC_41_18.pdf

Rapporten lyver voldsomt om virkeligheden i Venezuela, idet den bruger samme fortælling som USA’s regering, når den fordømmer og diskvalificerer præsident Nicolas Maduros lovlige regering.

Det er en skandale, når rapporten undlader at betegne folk som Leopoldo Lopez og andre venezuelanske lejeknægte som kriminelle – de som i 2017 for øjnene af hele verden opfordrede til hadforbrydelser og betalte lokale, marginaliserede grupper for at angribe børnehospitaler, fødevarelagre og apoteker samt brændte fattige unge til døde blot fordi de var ‘chavister’.

Rapporten siger intet om mordforsøget på præsident Maduro i august 2018. Intet om, at attentatet var finansieret af USA og udført af lejeknægte og en opposition uden fædreland. Der er i rapporten heller ingen omtale af Juan Guaidó’s brud på demokratiet, da han patetisk udråbte sig selv til præsident på grundlag af instruktioner fra Det Hvide Hus.

Og der er ikke et ord om bruddet på Viener-konventionen, der beskytter ambassader, dengang Trumps blodhunde Pompeo og Bolton tillod en illegal ambassadør at overtage Venezuelas ambassade i Washington; hvilket skete efter en langvarig og heltemodig ”sit in” af venner i USA, som i forløbet blev chikaneret af højreorienterede venezuelanere bosat i USA. Og ikke et ord om, at fire af de, der beskyttede ambassaden mod illegal overtagelse, til slut blev arresteret af FBI og det lokale politi.

Bachelets rapport er ikke sandfærdig, når den nedgør den enorme anstrengelse fra den venezuelanske regerings side for at værne om retten til mad, uddannelse, bolig og sundhedsvæsen til befolkningen. Det er en grotest fornærmelse når rapporten påstår, at kvinder i Venezuela må sælge sex for at skaffe mad.

Det er helt uhørt, at hun ikke nævner USA’s brutale indblanding i forsøget på at smadre Den Bolivarianske Revolution for i stedet at indsætte en regering, der underlægger sig imperiets interesser. Rapporten fordømmer ikke de gentagne trusler om militær intervention, de højlydte opfordringer til soldater og officerer om at desertere fra de Nationale Bolivarianske Væbnede Styrker, heller ikke den grænseløse økonomiske krig, blokaden eller plyndringen og tyveriet af den venezuelanske stats finansielle ressourcer.

Der er ikke et ord i hele rapporten, som fordømmer de sanktioner, som USA iværksatte i april rettet mod Venezuelas statsejede olieselskab PDVSA, hvilket var et direkte angreb på landets hovedkilde til indtjening og i strid med international lov med sin grænseoverskridende straf til lande, der forsøger at købe olie af Venezuela.

USA’s blokade er hovedårsagen til det venezuelanske folks lidelser. Donald Trump og hans høge er de hovedansvarlige for brud på menneskerettighederne, men der er så at sige ikke et ord herom i rapporten.

Den 23. maj rettede den Internationale Komité for Fred, Retfærdighed og Værdighed en henvendelse til Fru Bachelet og til FN’s generalsekretær. Det skete efter at den seks år gamle venezuelanske dreng Giovanni Figuera var død, og henvendelsen handlede om at bringe blokaden til ophør, idet den rammet livsvigtig medicin. Et par dage efter døde også den syv år gamle Roberto Redondo.

Der er gået to måneder, og vi venter stadig på svar.

Navnene på lille Giovanni og lille Roberto burde have en plads i rapporten, som burde udtrykke medfølelse med familierne og befolkningen og fordømme en blokade, der forhindrer de venezuelanske myndigheder i at skaffe de medikamenter, som skal til for at gennemføre den rygmarvs-transplantation, som kunne have reddet de to drenge, som led af leukæmi, men som ikke kunne opereres på grund af USA’s blokade.

Rapporten ikke kun manipulerer og fortier sandheder, den udelader også beviser og forklaringer fra regeringen. Rapporten omtaler ikke ofrene for højrekræfternes vold og alle de, som lider under konsekvenserne af USA’s blokade. Den fordømmer ikke den sabotage, som betød, at befolkningen stod uden elektricitet og vand i næsten en uge.

Fru Bachelet er en latinamerikansk kvinde, læge og tidligere præsident i Chile, hvor politiet myrdede en 14-årig studerende, som demonstrerede for bedre uddannelse. Det Chile, hvor Mapuche-folkets rettigheder undertrykkes hver dag, hvor diktaturets forbrydelser mod menneskeheden ikke er retsforfulgt og fordømt til bunds. Det Chile, hvor arbejdere i og uden for minerne udbyttes brutalt.

Vi undrer os over hvor Michelle Bachelets erindring om sin far, der blev myrdet under Pinochet-diktaturet, er forsvundet hen? Og vi spørger os, hvor objektiviteten, upartiskheden, etikken og sandheden er i denne rapport?

Står vi blot med en 4-juli-gave til den magthaver, som har overtaget Det Hvide Hus?

Det er ekstremt alvorligt, at Bachelets rapport ikke bidrager til dialogen for fred, men i stedet kaster sit lod på vægtskålen til fordel for aggressoren, mens den overser de ødelæggelser, som Imperiet har  påført befolkningen.

Vi opfordrer alle til at ignorere, afvise og fordømme den politiserede, ensidige, løgnagtige, fornærmende og uansvarligt skævvredne rapport fra Bachelet om Venezuela.

Og så er det end ikke Venezuela som bliver ramt hårdest af denne rapport. Den største skade rammer FN’s troværdighed. Vi må genkalde os ordene fra Father Miguel D’Escoto, som besad al den etik og det politiske mod, som Fru Bachelet savner, da han sagde: ”FN er nødt til at blive grundlagt påny”.

Note: Den nicaraguanske præst Miguel D’Escoto var formand for FN’s Generalforsamling i 2008. Den post som Danmarks Mogens Lykketoft havde i 2015.

To tidligere danske udenrigsministre og 18 organisationer kræver USA’s blokade mod Cuba ophævet

To tidligere udenrigsministre, lokalpolitikere, medlemmer af Folketinget, universitetsprofessorer, læger, præster og advokater… samt organisationer og fagforeninger, der tilsammen har mellem 50.000 og 100.000 medlemmer sætter deres navn under en vred og indtrængende appel om at få ophævet USA’s blokade mod Cuba.

Anledningen er stor skuffelse over, at den begyndende normalisering af forbindelserne mellem USA og Cuba under den tidligere præsident Obama er blevet stoppet brutalt og i stedet er blokaden i dag mere stram og ødelæggende for Cubas økonomi en nogensinde.

I en situation med fuld politisk fokus på valg til EU-parlamentet og til Folketinget er Dansk-Cubansk Forening stolt over at kunne præsentere denne kreds af danske personligheder og organisationer, der uden omsvøb giver USA’s præsident Donald Trump og medlemmerne af Kongressen to kamre budskabet om, at der i Danmark er en stærk modstand mod stramningerne af blokaden. Der lyder et stærkt krav til USA om at ophæve blokaden helt og respekterer Cubas ret til fred og selvbestemmelse:

Anbefalere:

  • Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister og fhv. formand for FN’s Generalforsamling;
  • Villy Søvndal (SF), tidligere udenrigsminister;
  • Ole Nors Nielsen medlem af 3F’s hovedbestyrelse samt 3F Aalborgs bestyrelse
  • Jørn Lehmann Petersen (S) regionsrådsmedlem i Region Syd,
  • Villo Sigurdsson (SF) tidligere borgmester i København;
  • Sven Tarp professor ved Aarhus Universitet,
  • Pernille Frahm (SF) tidligere MF,
  • John Ekebjærg-Jakobsen, formand for Byggefagenes Samvirke i København,
  • Ellen Ryg Olsen, forfatter og læge;
  • Johannes Lind, pensioneret sognepræst;
  • Christian Juhl (Ø) næstformand for Folketinget;
  • Steffen Hjøllund, overlæge;
  • Kirsten Bindstrup, advokat.

Underskrivende organisationer og fagforeninger

Radikal Ungdom; Malernes Fagforening i Nordjylland; Socialistisk Ungdomsfront (SUF); Kommunistisk Parti (KP); 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF); 3F Esbjerg Transport; 3F Kolding; 3F Midt-Vendsyssel; Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD); DKP; Enhedslistens Internationale Udvalg; Venskabsforeningen Danmark DDF-Korea; Grupo Salvador Allende; Patria Grande Danmark; Murerarbejdsmændenes Landsbrancheklub, Aarhus; Murersvendeforeningens Stiftelse i København; Murersvendenes Klub 3F Aarhus; Malernes Fagforening Midtjylland,

Den fælles udtalelse herunder er stadig åben for yderligere underskrifter…..

Kontakt Dansk-Cubansk Forening
Høffingsvej 10, 2500 Valby
Mail: post@cubavenner.dk
www.cubavenner.dk

Formand Sven-Erik Simonsen – telefon 60692252

22. juni 1941. En dag vi aldrig glemmer

22.juni er det 77 år siden Hitler Tyskland angreb Sovjetunionen og danske kommunister blev arresteret.

Ved det igangværende nybyggeri af Frihedsmuseet står Rasmus Nellemanns statue for faldne kommunister med denne tekst:
Slægter går frem som bølger af hav 
de svulmer og segner ned 
men dem skal vi mindes i deres grav 
der døde for frihed og fred. 
Til minde om de danske kommunister der satte livet til i frihedskampen 1940-45 ære være deres minde – kampen fortsætter

Kommunistisk Parti i Danmark

Venlig Hilsen

Rikke Galina Frydensbjerg Carlsson

USA MÅ LEVE OP TIL TOPMØDEAFTALEN MED DDF KOREA FRA SINGAPORE

VENSKABSFORENINGEN DANMARK – DEN DEMOKRATISKE FOLKEREPUBLIK KOREA
c/o A. Kristensen, Mjølnerparken 50, 2.tv., 2200 København N.
Tlf. 23 69 07 80
E-mail: dk-korea@inform.dk Hjemmeside: dk-korea.dk

København, den 11. juni 2019

Til pressen:

Udtalelse:

USA MÅ LEVE OP TIL TOPMØDEAFTALEN MED DDF KOREA FRA SINGAPORE 

I morgen er det 1 år siden DDF Koreas øverste leder Kim Jong Un og USA’s præsident Donald Trump på et historisk topmøde i Singapore underskrev en fælles udtalelse om etablering af fredelige og normale relationer mellem de to lande, og at der skal skabes en varig fredsordning på den koreanske halvø med en fuldstændig atomafrustning af Korea.

     Topmødet var historisk derved, at toplederne fra de to lande for første gang mødtes. Forud lå 70-års stærkt fjendskab med krig, oprustning og krigstrusler. Kun få måneder før topmødet havde præsident Trump truet DDF Korea med ”bål og brand som verden aldrig har set” og ”total udslettelse af Nordkorea”.

     I det forløbne år har DDF Korea videreført sit stop for udvikling og test af atomvåben og interkontinentale missiler, mens USA har aflyst de gigantiske tilbagevendende krigsøvelser i Sydkorea. Samtidig har forhandlingsteam fra de to lande arbejdet for at føre fællesudtalelsen videre. Det mundede bl.a. ud i et nyt DDF Korea-USA topmøde i Hanoi i Vietnam i februar i år.

     Dette topmøde blev dog en øjenåbner for, at parterne er langt fra hinanden. USA mødte ikke som forventet frem til topmødet med et forslag til en gensidig skridt-for-skridt plan for total atomnedrustning på hele Koreahalvøen, men gentog kun deres ultimative krav om total nordkoreansk atomafvæbning førend USA ville levere for komme videre med at fredeliggøre og normalisere forholdet mellem de to lande. End ikke de for den nordkoreanske civilbefolkning meget belastende og barske handelssanktioner ville USA lempe.

     Her er det værd at bemærke, at præsident Trumps nærmeste toprådgivere i forhandlingsprocessen med DDF Korea er de to ultrakonservative krigshøge sikkerhedsrådgiver John Bolton og udenrigsminister Mike Pompeo, der reelt ikke ønsker fred og forsoning i Korea. Tværtimod optrappes konflikten og blokaden mod DDF Korea bl.a. med USA’s kapring af det nordkoreanske handelsskib Wise Honest i april i åbent internationalt farvand.

     Der er dog fortsat kontakt mellem de to topledere i DDF Korea og USA og begge har udtrykt ønske om at komme videre med at fredeliggøre og normalisere deres forhold samt skabe atomafrustning og varig fred på hele Koreahalvøen.

     Derfor er det nu på 1-årsdagen for det første topmøde i høj grad på tide at opfordre USA’s præsident til at vise, at man vil noget nyt i Korea og komme i gang med en reel implementering af fællesaftalen fra Singapore og således leve op til denne. USA må straks fjerne handelssanktionerne, der rammer civilbefolkningen i DDF Korea og komme på banen med et realistisk udspil til forhandling af skridt-for-skridt gensidig nedrustning og fred på Koreahalvøen.

     Vi opfordrer den kommende danske regering og alle andre til at støtte kravet om en sådan kursændring fra USA.

Anders Kristensen
Formand
Venskabsforeningen Danmark-Den Demokratiske Folkerepublik Korea

Sådan holder Grækerne i det kommunistiske parti valgkamp!

Styrke og håb for folket, en stærk KKE overalt

Et budskab om optimisme for en afgørende styrkelse af KKE i de 3 valgkammer fra 26. maj blev sendt af de tusindvis af arbejdende mennesker, selvstændige og unge, der deltog i partiets massekonferencevalg på 22 / 5 i Syntagma Square i centrum af Athen, på tværs af det græske parlament. 

Dimitris Koutsoumpas , GS fra CC af KKE talte ved rallyet, mens hilsner blev lavet af Marco Rizzo , GS af CC af CP (Italien), medlemmer af PB af CC af CCK : Nikos Sophianos , Mayor kandidat af Athen og Giannis Protoulis , kandidat til regionalguvernør for Attika og af Europa-Parlamentets kandidater Kostas Papadakis , Lefteris NikolaouSemina Digeni . 

GK’en for CCK’en af ​​KKE kastede anti-folk og anti-arbejdspolitikken i SYRIZA-regeringen, den kraftige reduktion i sociale gevinster, den store skattebyrde, nedskæringerne i de sociale udgifter, privilegierne for stor kapital, angrebet mod retten til at strejke, landets aktive deltagelse i designet af de imperialistiske organisationer i NATO, EU og USA. 

D. Koutsoumpas fordømte politikken i de andre borgerlige partier, ND, KINAL, der tjener de samme klasser som SYRIZA, mens det opfordrede ungdommen til at støtte KKE, så vi kan slå den fascistiske “Golden Dawn” ud af tredjepladsen.

KKE’s GS fra CCK, der talte om KKE’s politiske forslag, udtalte bl.a.

“I Grækenland og overalt findes der to homelande, der er i en løbende konflikt mellem dem. På den ene side er arbejderklassens hjemland, det græske folk, der med deres arbejde skaber det, vi har i dag i dette land. På den anden side er der en håndfuld udbyderes hjemland – parasitter, der uden at tilbyde noget, lænker deres lommer med al den rigdom, som når de nyder godt af dem, tager deres virksomheder og flytter dem til andre “hjemlande” eller rejser udenlandske flag på deres skibe, fordi det er det, der gavner deres profitfremstilling. Disse er de “hjemlande”, som SYRIZA-ND’s og de øvrige parters politikker nærer.

Grækenland og Europa af folket, af solidaritet og samarbejde kan kun være et grækenland og Europa af socialisme. Fri fra de imperialistiske alliancer, der er forbundet med NATO og EU, med de mennesker i hvert land, der har magt og den rigdom, de producerer i deres hænder. Af denne grund kan de mange grækere i Grækenland ikke blive til virkelighed med nogen anti-folks regering, uanset hvad den kalder sig selv, uanset hvor dets medlemmer kommer fra.

Et grækenland af de mange kan kun blive virkelige gennem mange folks kamp, ​​arbejdende folk, landmændene, fagfolkene; deres alliance vil ødelægge kapital og dens magt. For at denne udsigt skal styrkes i dag, for medarbejderens og folkeopositionen mod folkeslags regeringer og deres tilhængere til rallykræfter i den daglige konflikt med de anti-populære regeringer og kapital, har vores folk brug for en langt mere kraftfuld KKE overalt ( …)

Bliv medlem med os, tag dit sted ved siden af ​​KKE. KKE har en plan for i dag og i morgen. Det lyser vejen med sit revolutionerende program for en anden samfundsorganisation og økonomien med de magtfulde, den reelle ejer af den rigdom, den producerer. Det er det progressive og nutidige i dag. “De Grækers Grækenland” er socialismen i Grækenland! 

Vi fortsætter med vores ret, med vores styrke, med vores hjerte. Med KKE!

FREM FOR MENNESENS STORE VÆRDI,

MED EN KRAFTFUL KKE OVER ALT! “

USA’s blokade mod Cuba er ulovlig, fej og begrundet med løgne – ophæv den nu!

USA’s præsident Trump har strammet blokaden mod Cuba. Dansk-Cubansk Forening protester mod denne stramning og lover cubanerne at stå ved deres side i kampen mod blokaden til den er ophævet.

Blokaden mod Cuba, som USA iværksatte i 1962, har kostet blod, sved, tårer og økonomiske tab i milliardklassen. I dag koster blokaden Cuba over 70 millioner kroner om dagen ifølge Cubas oplysninger til FN. Men cubanerne er stolte over at have et samfund, der er menneskeligt – en socialisme og et sammenhold, der ikke lader sig knække på trods af vanskelighederne. Cubas millioner af venner over hele verden vender sig i disse tider med afsky og vilje til modstand imod Trump-regimets nådesløse forfølgelse af Cuba i form af hårdere blokaderegler og en nærmest de-fakto afbrydelse af de diplomatiske forbindelser, som netop var genetableret.

Med Trumps aktivering af Helms-Burton lovens kapitel III går blokaden mod Cuba fra at være fej og ulovlig til at også at være i lodret strid med WTO-regler. Som altid er den begrundet med løgne, om at USA ønsker at sikre cubanerne frihed, demokrati og menneskerettigheder. Men det har de mere af i Cuba i dag end virkeligheden er for flertallet af indbyggerne i USA.

Helms- Burton loven blev underskrevet USA’s præsident Bill Clinton i 1996.  Men alle præsidenter siden da har suspenderet iværksættelsen af lovens kapital III, på grund af international modstand. Nu bliver dette kapital III iværksat af Trump. Kapitel III giver virksomheder og enkeltpersoner i USA muligheder for at føre retsager mod udenlandske firmaer, der handler og driver forretninger med Cuba. Det fordømmer vi og heldigvis lyder der protester fra mennesker, virksomheder og regeringer i mange lande. Vi støtter op om lande som Canada, Frankrig, Spanien og Storbritannien, der tilkendegiver planer om at lægge sag an mod USA ved Verdenshandelsorganisationen (WTO), hvis USA blander sig i forretninger mellem Cuba og andre selvstændige lande.

Afslutningsvis tager vi afstand fra USA’s tåbelige argument om at stramning af blokaden mod Cuba skal få Cuba til at trækker militære tropper ud af Venezuela. Cuba har ingen tropper i Venezuela! De udsendte cubanere i Venezuela er sundhedsarbejdere, lærere og andre civile med humanitære opgaver. Men nu vi er ved det, så støtter vi Cubas krav om, at USA trækker sine tropper ud af Cuba og rømmer det besatte område kendt som Guantánamo-basen.

Cuba står fast

Den cubanske revolution gentager sin faste beslutning om at imødegå USA’s aggressive optrapning og vil sejre.

Deklaration fra den Revolutionære Regering.

I dag, den 17. april, er det årsdagen for starten på USA’s militære invasion i Playa Giron (Svinebugten) i 1961. Det cubanske folks resolutte svar med forsvaret af revolutionen og socialismen indenfor kun 72 timer, skabte imperialismens første nederlag i Amerika. Underligt nok blev datoen valgt af den siddende amerikanske regering til at annoncere nye aggressive tiltag mod Cuba og forstærke implementeringen af Monroe Doktrinen.

Den revolutionære Regering afviser på det stærkeste beslutningen om nu at tillade sager i det amerikanske retssystem mod cubanske og udenlandske virksomheder og at skærpe forhindringerne for at komme ind i USA for ledere og familier i firmaer, der lovligt investerer i Cuba i ejendomme, der blev nationaliseret. Dette er ting fra Helms-Burton loven, der for lang tid siden blev afvist af det internationale samfund, og som den cubanske nation har afvist, siden den blev kundgjort og iværksat i 1996 med det primære mål at tvinge et kolonialt formynderskab ned over vort land.

Vi afviser også beslutningen om at genindføre grænser for de beløb, cubanske borgere i USA kan sende til deres familier og venner, yderligere at begrænse USA borgeres rejser til Cuba og yderligere økonomiske sanktioner. Vi rette stærke anklager mod oplysninger om, at der har været angreb på USA diplomater i Cuba.

De forsøger som sædvanligt at retfærdiggøre deres handlinger med løgne og tvang. General Raúl Castro erklærede den 10. april: ”Cuba får skyld for alt ondt ved hjælp af løgne i den værste Hitler propaganda stil”. USA regeringen tyer til bagvaskning for at dække over og retfærdiggøre den tydelige fiasko for dens skumle kupmanøvrer med at udnævne en falsk ”præsident” for Venezuela i Washington.

De anklager Cuba for at være ansvarlig for den styrke og beslutsomhed, den Bolivarianske Chavista regering, landets befolkning og den borger-militære union viser i forsvaret af deres lands uafhængighed. De lyver skamløst ved at hævde, at Cuba har tusindvis af militære og efterretningstropper i Venezuela med indflydelse på og bestemmelse om, hvad der sker i dette søsterland. De er kyniske nok til at beskylde Cuba for den økonomiske og sociale situation, Venezuela står i efter årevis af brutale økonomiske sanktioner, udtænkt og gennemført af USA og deres allierede netop for at kvæle landet økonomisk og få folket til at lide. Washington går så langt som til at presse regeringer i andre lande3 til at prøve at overtale Cuba til at trække denne formodede militære og sikkerhedsmæssige hjælp tilbage og endda stoppe støtte og solidaritet til Venezuela. Den siddende USA regering er velkendt, indenfor landet selv og internationalt, for sin skrupelløse brug af løgne som værktøj i hjemlig og udenrigspolitik. Det er en gammel vane i imperialismens praksis. Billerne er stadig friske af præsident George W. Bush, der, med støtte fra den nuværende nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton, der uanstændigt lyver om formodede masseødelæggelsesvåben i Iraq, en løgn der tjente som undskyldning for at invadere dette mellemøstlige land.

Også indskrevet i historien er bombningen af Maine, opankret i Havana, og det selviscenesatte angreb i Tonkin Bugten, episoder, der tjente som undskyldninger for at starte brutale krige i Cuba og Vietnam.

Vi kan ikke glemme, at USA brugte falske mærker på de fly, der udførte bombninger her som forløber for invasionen i Svinebugten, for at skjule at de var USA fly.

Det må stå helt klart, at USA’s bagvaskninger er baseret på en totalt bevidst løgn. Deres efterretningsvæsen har mere end nok bevis, sikkert mere end nogen anden stat, til at vide, at Cuba ikke har tropper i Venezuela og ikke deltager i militære eller sikkerhedsmæssige operationer, selvom det er selvstændige nationers ret at bestemme, hvordan de samarbejder på forsvarsområdet, hvilket USA ikke har nogen ret til at sætte spørgsmålstegn ved.

De, der laver disse beskyldninger, har mere end 250.000 soldater og 800 militærbaser i udlandet, nogen af dem i vort eget område.

Denne regering ved også, som Cuba gang på gang har udtrykt offentligt, at mere end 20.000 cubanske medarbejdere, mere end 60 % kvinder, i dette sydamerikanske land laver det samme arbejde, som for nuværende laves af andre 11.000 professionelle fra vort land i 83 andre nationer; de bidrager dermed til at skaffe social grundlæggende service, fundamentalt indenfor sundhedspleje, hvilket anerkendes af det internationale samfund.

Det skal også være helt klart, at vor faste solidaritet med den Bolivarianske Republik Venezuela er Cubas ret som en suveræn stat og også en pligt, der er en del af vor tradition og blandt de uigenkaldelige principper i den cubanske revolutions udenrigspolitik.

Ingen trussel om gengældelse mod Cuba, intet ultimatum eller pres fra den siddende regering i USA vil kunne få den cubanske nation til at forlade sit internationalistiske kald på trods af den ødelæggende menneskelige og økonomiske skade, den folkemorderiske blokade påfører vort folk.

Det er værd at huske, at røveriske trusler og ultimatummer er blevet brugt tidligere, da Cubas internationalister støttede frihedsbevægelser i Afrika, mens USA støttede det skammelige apartheidregime. Cuba forventedes at opgive sine solidaritetsløfter med Afrikas folk i bytte for et løfte om tilgivelse, som om revolutionen behøvede at blive tilgivet af imperialismen.

På den tid afviste Cuba presset, som vi afviser det i dag med den største foragt. General Raúl Castro mindedes denne 10. april, ”I 60 år overfor aggression og trusler har cubanerne vist en jernvilje til modstand og overvindelse af de vanskeligste omstændigheder. På trods af sin enorme magt har imperialismen ikke styrken til at bryde værdigheden hos et samlet folk, der er stolt af sin historie og den frihed, der blev vundet med så mange ofre. Den cubanske regering opfordrer alle medlemmer af det internationale samfund og USA-borgere til at stoppe denne irrationelle optrapning og Donald Trump regeringens fjendtlige og aggressive politik. FN’s medlemsstater kræver med rette, år efter år næsten enstemmigt, en afslutning på denne økonomiske krig. Folkene og regeringerne i vor region må sikre, at principperne i Proklamationen om Latinamerika og Caribien som en Fredens Zone består, til fordel for alle.

Præsidenten for Statsrådet Miguel Diaz-Canel Bermúdez erklærede den 13. april i år, ”Cuba har fortsat tillid til sin styrke, sin værdighed, og også styrken og værdigheden hos andre selvstændige, uafhængige nationer. Men Cuba forsætter også med at tro på folket i USA, Lincolns hjemland, som skammer sig over dem, der handler udover grænserne for universel lov i hele nationens navn”. Endnu en gang afviser Cuba løgnene og truslerne og gentager, at dets selvstændighed, uafhængighed og forpligtelse overfor Latinamerikas og Caribiens folk ikke er til forhandling.

To dage før fejringen af 58-års dagen for sejren i Svinebugten, et historisk sted i vort nationale territorium, hvor lejesoldater støttet af imperialismen blev slået, gentager den Cubanske Revolution sin faste beslutning om at gå imod USA’s aggressive optrapning og sejre.

Havana, 17. april 2019  

1. maj tale 2019 Aarhus af Rikke G.F. Carlsson

Dansk politik er i dag en stor kagedyst. Vi skal tale om lagkager og pokaler i dag. Ingredienserne er nogle du og jeg skaber, og jeg må sige at trods mængden af dem, er politikkerne blevet ekstrem nærige når de byder os et stykke af kagen.

Så er der politikere som slet ikke evner at stille op til denne dyst, de vil bare have serveret, spise det hele selv og gå direkte til prisoverækkelsen. Anders Samuelsen er sådan en. Han vælger i stedet for lagkage at dele pokaler ud i hans helt egen konkurrence. En stor skinnende pokal til den, der kan finde en milliard at spare i skat.  Indtil videre har han siden sidste valg givet sig selv 21 pokaler, altså 21 milliarder er forsvundet ud af den fælles lagkage.

Ikke mærkeligt at kagen efterhånden er blevet så ernæringsfattig, så ingen bliver helt mætte.

Regionerne, som er oppe i valgtemaerne, er nu forhøjet til demokratiets højborg, selv om de ikke laver andet end at fordele en lagkage, hvis størrelse er fastlagt på forhånd af EU og regeringen. I nogle regioner får specielhandicappede et lille stykke af kagen, mens man så har forbigået miljøområdet. Lagkagen er den samme. Da man nedlagde amterne og fratog regionerne retten til at opkræve skat, blev denne konstruktion til en lagkagebeskæring. I samme periode er de folkevalgte i Danmark gået fra 12.500 folkevalgte til i dag kun 2.500. – ikke mærkeligt at folk føler at politikerne er langt fra kontakt med virkeligheden.

Jeg må bare lige sige at mængden af penge er konstant, når man ikke forøger indtægtssiden – altså skatten. Argumenter som ”vi har ikke råd”, eller ”kan du finansiere det?” er en ansvars forflyttelse af egne politiske valg. Næsten alle politikere i folketinget er for EU og derfor underlagt de nedskæringer som påduttes derfra. De 2 % årlige nedskæringer alle i stat, regioner og kommuner er underlagt, er politikernes valg. Det er ikke en naturlov EU putter ned over vores liv. Det gør ingen forskel om blokken bliver rød blå eller brun, så længe vi er underlagt EU’s finanspagt. Men ingen politikere taler om det. Det er også EU der bestemte, at over 58 kommuner der ville skifte bank efter bankskandalerne, ikke kunne forlade Nordea og Danske Bank.

Det står klart, at de regionale sundhedsvæsner har været underfinansieret med i gennemsnit mere end 1 mia. kr. årligt, siden 2015. det vil sige at vi her kan finde 3 af Anders Samuelsens pokaler.  Så de 350 rigeste familier Danmark, der også har sluppet for at betale skat, må være nogle af dem der har stået til hans egen pokaluddeling. De har nemlig lagt 60 millioner af deres formue i skattely og altså deltaget i skattesparerunden, på eget initiativ.

Hvad betyder det for dig og mig, alt det her med kager og pokaler?  Lige fra vi bliver født mærker vi allerede på føde afdelingen, at man bliver sendt hjem næsten før man føder.  Er man så uheldig og føder et sygt eller handicappet barn ved man nu på forhånd, at det bliver en livslang kamp at få tildelt et værdigt liv med tryghed. Også at chancen for at ens barn bliver sygt med selvmordstanker allerede i en alder af 11 år, som børneorganisationerne beretter. Og hvis dine forældre er flygtet og er kommet gennem nåleøjet til Danmark, så kan barnet være vis om at sådan et lille væsen vil arve forældrenes traumer på et asylcenter.

At Autistiske børn bliver mere syge og tit vælger selvmord som løsning, da de med vold og magt bliver tvunget til inklusion i folkeskolen, fordi forældre trues med tvangsfjernelse af kommunen, hvis ikke børnene møder op. 

At blive overset i vuggestuer og børnehaver, mens vi prøver at passe vores arbejde. Og her er du ikke engang blevet voksen endnu.

Er du så heldig som voksen at have et arbejde, skal du leve med presset og risikoen for arbejdsskader, da arbejdsmiljøet er det hårdeste i nyere tid. Du skal arbejde og have ansvar for de nedskæringer der har ramt din arbejdsplads, med stress som følge.

Og er de en af dem som er kommet ud for en arbejdsulykke, eller er blevet alvorlig syg, så venter et ondskab af et system, der udover det voldsomme økonomiske knæk også smadrer dig og din familie psykisk.

Så venter der ungdommen et uopnåeligt privat boligmarked, samtidig med man bogstaveligt talt smadre de almennyttige boliger. Og når jeg siger uopnåeligt, det bliver stadig mere økonomisk umuligt at få en bolig i den storby de er vokset op i, og derfor så ses der flere og flere unge hjemløse, der så også tit ender i psykiatrien. Uddannelsesområdet er skåret ind til benet og de unge får skæld ud hvis de protesterer. Ja og så ser de frem til et arbejdsliv uden fremtid til otium.

Og er du overlevet og blevet gamme,l kan du selvfølgelig juble over de ca. 16 kr. du har fået tildelt oveni den formidable formue der i forvejen bliver tildelt folkepensionister.

Det skal vi ikke finde os i.  Mængden af penge den samme, det er hvordan den fordeles der er afgørende.

Vores miljøpolitik bestemmes af EU, Dansk Landbrug og fiskekonger. Men konsekvenserne er ikke til at få øje på. Tvært imod peger alt på dig og mig og vores vilde valg i køleboksen.  Det kan ikke tage mere end ”50 stramningerstid” på flygtninge området, at konstruere nogle klimalovforslag der virkelig batter. Man kunne for eksempel som politiker forbyde det som er giftigt for os og miljøet, og tvangsomlægge industri. Det er ikke raketvidenskab.

EU hjælper ikke her med fælles regler, de giver bare vores regering dispensation til de gifte som vi ødelægger vores vandmiljø med. EU blander sig ikke med sanktioner, trods østersølandene har en hensigtserklæring derom. Næh, det er helt ok, at vi etablerer havbrug i Kattegat som er iltproppen i Østersøen. EU er ingen hjælp for dig og din hverdag. I Nordjylland flyttede et firma, bare fordi huslejen var billigere i et andet EU land, og bum stod 300 nordjyder arbejdsløse. Vognfirmaet der havde filippinske slaver under kummerlige forhold, også flyttet til et andet EU

land. Og der er stadig masser slaver. I sidste uge sendte et byggefirma i København 20 grækere hjem uden løn og nye 20 ankom. Fagbevægelsen kan slet ikke følge med. Det er den hellige fri bevægelighed med de åbne grænser af arbejdskraft.

Vi får ikke noget forærende. Vi må sammen vælge en anden vej. En anden politik og et andet liv. Det fortjener vi fordi vi er mennesker der bidrager til livet og fællesskabet. Men det kræver også et valg, så tænk jer godt om når krydsene sættes. Tænk på pokaler og lagkager. Stem på en ren EU- modstander der vil selvstændighed for Danmark, og magten over egen økonomi og lovgivning. Stem på en krigsmodstander, som hellere vil bruge forskningsmidler på liv end på våbenforskning. Lige nu har EU en forskningsfond på 100 millioner kr. der er øremærket til krigsudvikling, – tænk hvad de penge kunne udrette på universiteter i menneskeliv og klima?

Vi kommunister vil en bedre verden, vi tror på at samfundet kan ændres i fællesskab. Et samfund med folkemagt mod pengemagt.

Husk 1. maj er en kamp dag. Her fejrer vi alt det vi har tilkæmpet os. Intet blev os foræret.

Aldrig mere fascisme

Pressemeddelelse vedrørende 4. maj 2019:

Den 4. maj er en dag vi bør huske. Ikke kun for at ære dem der gjorde aktiv modstand mod nazismen og besættelsen af Danmark, men også for at undgå en gentagelse af historien.

Fascisterne og den ekstreme højrefløj har gennem en årrække været på fremmarch i store dele af Europa. Herhjemme udhules demokratiet af terrorlove og en konstant undergravning af retssikkerheden på mange områder.

Danmark medvirker aktiv til den store mængde af flygtninge i verden. Både gennem direkte krigsførelse og ikke mindst den herskende handelspolitik. Samtidig fører vi en stram asyl- og udlændingepolitik der kun forværrer situationen.

Derfor siger Kommunisterne i Aarhus fortsat nej til krig, racisme og fremmedhad.

Markeringen foregår med kransenedlæggelse 4. maj klokken 1630 i Mindelunden i Skæring, Åstrup Strandvej (mellem Strandagervej og Rævlingevej) med tale ved Hans Nielsen, KPiD, samt fællessang.

Efterfølgende lægges der kranse på Vestre Kirkegård, ved mindesmærket for de der døde i kz-lejrene, samt ved mindesmærket for de 2 sovjetiske soldater.

Aldrig glemme 1999 – 2019 Beograd-Deklarationen

På 20-årsdagen for NATO-alliancens angreb på Serbien (Jugoslaviens Føderale Republik JFR) den 22. og 23. marts 2019 var Beograd mødested for en international konference med titlen ADRIG GLEMME og undertitlen ”Fred og udvikling i stedet for krig og fattigdom”.  Konferencen blev organiseret af Beograds Forum for en Verden med lighed, Sammenslutningen af Foreningen af Veteraner fra Serbiens Nationale Frihedskrig, De serbiske Generaler og Admiralers Klub, De Serbiske Værters Klub og Verdensfredsrådet.  Ud over deltagerne fra Serbien deltog mere end 200 gæster fra 35 lande fra hele kloden i konferencen, som arrangørerne bød velkommen til og udtrykte den dybeste taknemmelighed for med deres solidaritet, støtte og store humanitære bistand i en af de mest udfordrende perioder i Serbiens og den serbiske nations nyere historie.

Programmet for aktiviteterne, der markerede denne årsdag var tilegnet at bevare mindet om og vise respekt for de soldater og politifolk, som bragte det største offer i forsvaret af deres land mod angrebet samt overfor de civile ofre, herunder de meget unge, de meget gamle og de syge ofre, som blev dræbt i NATOs 78-dage lange angreb.

Deltagerne har enstemmigt fordømt NATOS angreb og bekræftet, at det var en illegal invasion og kriminel krig mod et fredeligt suverænt europæisk land, igangsat uden mandat fra FN’s Sikkerhedsråd og med en umenneskelig krænkelse af  FN-Pagten, Dokumenterne fra Helsinki-Konferencen (1975) og de grundlæggende principper om international retsorden.

Ved at angribe Serbien udsatte de ledende vestlige magter, under USA’s ledelse, det frihedselskende og retfærdighedsorienterede serbiske folk for nød, ødelæggelse og vedvarende lidelser for at opnå deres imperialistiske geopolitiske mål om kontrol over naturen og energikilderne, ressourcer, infrastruktur og indflydelsessfærerne.  Dette var hverken ”en lille krig” eller en ”humanitær intervention”, men snarere en krig om de underliggende geopolitiske mål for den langsigtede udstationering af amerikanske tropper på Balkan, for etableringen af præcedens for fremtidige angreb og for fjernelse af legitime regeringer, alt indenfor den østlige udvidelsesstrategi og det overordnede mål om global dominans.  Historien vil notere sig den kendsgerning, at i 1999 – blindt følgende fremmede geopolit for at få Europa tilbage på sporet kræves selvransagelse, mod og visioner og tilståelse af, at angrebet på Serbien i 1999 var en kolossal historisk fejl.

Angrebets bagmænd og deltagerne skal holdes ansvarlige for deres forbrydelser.  Angrebet dræbte omkring 4.000 mennesker (herunder 79 børn) og 6.500 mennesker blev alvorligt sårede.  Direkte materiel skade udgjorde 100 milliarder dollars.  Det blev understreget, at NATO og de medlemslande, der deltog i angrebet, havde pligt til at betale krigsskadeerstatninger til Serbien.  Deltagerne i konferencen blev informeret om resultaterne af de videnskabelige ekspertanalyser, der foreløbig er foretaget, som bekræfter anvendelsen af ammunition fyldt med beriget uran, grafit- og klyngebomber og andre eksplosive og giftige våbentyper, som har medført et højt niveau af langvarig forurening af miljøet og en massiv fare for den serbiske befolkning.

Forsøget på ulovligt med magt at løsrive Kosovo og Metohija fra Serbien fortsætter gennem det vedvarende pres på Serbien om formelt at anerkende løsrivelsen af en del af dens stats territorium.  Deltagerne i konferencen understregede, at en voldelig løsrivelse af Kosovo og Metohija fra Serbien ville danne præcedens for og dermed uundgåeligt ville medføre nye grænser på Balkan og dannelsen af det såkaldte Stor-Albanien på bekostning af landområder i stater som Serbien, Nord-Makedonien, Grækenland og Montenegro, hvilket ikke må tillades.

NATOS angreb på Serbien var samtidig et direkte angreb på det freds- og sikkerhedssystem i Europa og i hele verden, som blev dannet ved afslutningen af 2. Verdenskrig.  Som det er endegyldigt påvist gennem de efterfølgende interventioner fra USA og dets allierede (Afghanistan, Irak, Libyen, Mali, Syrien etc.) har dette angreb tjent som en forløber og skabelon for at globalisere interventionerne, en manual om hvorledes terrorisme og separatisme kan udnyttes til at tjene Vestens og dermed USA’s geopolitiske interesser.

NATOs angreb på Serbien, som var en uhørt krænkelse af de grundlæggende principper for international lov og orden, er umulig at retfærdiggøre, angribernes ansvar kan ikke formindskes ved hykleriske forsøg på at overføre ansvaret til Serbien eller dets daværende ledere.   Dette-NATO-angreb skabte historie som et fingerpeg om moralens og civilisationens forfald, som regeringerne i de førende angribende lande – tyve år efter – hverken har undskyldt eller har lært noget fra.

Deltagerne i konferencen udtrykte deres stærke støtte til og solidaritet med de tiltag, Serbien tager for at bedre de alvorlige og vedvarende konsekvenser af angrebene og med Serbiens stræben efter at forhindre NATO-aggressionerne med andre midler.  De støttede udtrykkeligt Serbiens kamp for at bevare sin suverænitet og territoriale integritet og dets bidrag til at løse Kosovos og Metohijas fremtidige status, som vil være i tråd med international ret og FN’s Sikkerhedsråds Resolution 1244.  De fordømte den politik, som undertrykker, udøver pres og tager ensidige skridt.

Aggressorernes ansvar for de begåede forbrydelser og den påførte skade kan hverken retfærdiggøres eller formindskes.  Serbien er berettiget til at søge krigsskadegodtgørelse og legalt og kriminelt straffeansvar fra NATOS ledere og ansvarlige medlemmer.  Der blev rejst krav om øjeblikkeligt at sagsøge alle ansvarlige for forbrydelserne mod den serbiske nation, og især i sagen om ulovlig handel med menneske-organer, høstet fra de bortførte serbere i overensstemmelse med Disk Marty-Rapporten og beslutningen om dette i Europarådets Parlamentssamling.  Angrebet på Serbien i 1999 og de andre efterfølgende militære interventioner har omdannet NATO til en åbenlyst offensiv militæralliance, som er ansvarlig for dagens Balkan og et Europa, der er i mindre overensstemmelse med sig selv og mere omskiftelig, for militariseringen af Europa og de internationale relationer, for at have nået et lavpunkt af mistillid og konfrontation siden Den kolde Krig, og for totalt at have rystet den globale sikkerhedsorden.

NATO er kun et værktøj for det militære industrielle kompleks og den største kapitaldominans og ikke et værktøj for fred, folkenes behov og fremskridt.  Det er derfor NATO, som en overlevering fra Den kolde Krig, bør opløses og militærlejrene bør nedlægges, herunder militærbasen Bondsteele i den serbiske provins Kosovo og Metohija.

Deltagerne i konferencen mente, at verden er i en periode af voksende mistillid, spændinger og trusler om nye interventioner og konflikter.  De dybereliggende årsag er NATOs og fremmede magtcentres aggressivitet, hvis interesser ligger i en krænkelse af fundamentale principper i den internationale retsorden, eskalering af trusler, fornyet våbenkapløb og militarisering af internationale forbindelser.

Deltagerne har fordømt alle metoder for misbrug af internationale institutioner, som FN, OSCE, UNESCO, WTO og andre, og kræver dem forbedrede og styrkede, ikke svækkede og tilsidesatte.

Dominanspolitikken med basis i militær magt, som er typisk for den unipolære verdensorden, blev afvist som uacceptabel, da den grunder sig på privilegier og selvudnævnt fortræffelighed og ikke på lighed mellem alle lande og nationer.  Multi-polarisering udelukker dominans og åbner op for en demokratisering af de internationale forbindelser.  Konferencen sendte en appel til alle fredelige kræfter i verden om at slutte op om kampen for overholdelse af de internationale principper, med grundlag i FN-Pagten, for en forstærket rolle for FN og andre universelle internationale organisationer.

Deltagerne i konferencen krævede enstemmigt, at der sættes et definitivt stop for et nyt våbenkapløb og for krænkelserne af de relevante internationale aftaler, og at der overføres midler fra militærbudgetterne til økonomiske udviklingsområder, så folkenes livskvalitet forbedres og de nedslående udviklingsmæssige og sociale forskelle elimineres.  De udtrykte den dybeste bekymring over USA’s unilaterale opgivelse af de gældende internationale aftaler, især INF-aftalen (Traktaten om atomare mellemdistanceraketter).  De krævede respekt for de eksisterende aftaler og fornyelse af forhandlingerne om stop for våbenkapløbet, især for atomvåben.

Det blev erklæret, at det imperialistiske system med sin indbyggede umættelige grådighed overfor andre nationers rigdomme og den unipolare orden, der hviler på en strategi om enehersken og dominans og NATOs interventionisme er hovedårsagerne til ustabilitet, mistro og konflikter.  Fred, demokrati og fremskridt kræver radikale ændringer af de globale forbindelser, hensyntagen til suverænitet og lighed, ikke-indblanding og multikulturalisme.  Stabilitet, fred og inkluderende fremskridt kræver hensyntagen til fælles interesser, fællelsskab og udelukkelse af enhver egoisme, protektionisme og privilegier.  Politikken om konfrontation, intervention og indblanding i indre anliggender, som er foranlediget af det militære industrielle kompleks og den store finanskapital må bøje sig for dialog, fællesskab, hensyntagen til de grundlæggende normer for international ret og international orden, som hviler på fælles interesser og gensidig respekt.

Deltagerne i konferencen forpligtede sig til fredelige politiske løsninger af alle internationale problemer under hensyntagen til principperne i internationale konventioner, FN-Pagten og beslutningerne i FN’s Sikkerhedsråd.

Konferencen udtrykte sin dybe solidaritet med Venezuelas folk og regering, ledet af dets legitime præsident Nicolas Maduro og udtrykte deres stærkeste støtte til dets afgjorte og værdige afvisning af forsøg fra USA, EU og OAS(Organisationen af Amerikanske Stater) og andre på med magt at omstyrte dets legitime ledelse.  Deltagerne udtrykte deres udtalte tro på, at det venezuelanske folk vil sejre i dets retfærdige og legitime kamp for at forsvare sig selv mod al tvang og alle trusler, og at de vil finde de bedste løsninger på deres nuværende trængsler gennem dialog og fredelige midler.

Deltagerne i konferencen udtrykte dyb respekt for, solidaritet med og støtte til den Syriske regering, hær og folk i deres langvarige og heroiske kamp mod fremmede angreb, fremmede lejesoldater og internationale terrorister.  De udtrykte også dyb anerkendelse af de opnåede resultater med at befri landet fra islamister og andre fundamentalister.  De støttede bevarelsen af Syriens territoriale integritet og enhed og fordømte alle forsøg på at dele og opsplitte landet.

Deltagerne appellerede til, at Mellemøst-konflikten løses med fredelige politiske midler uden ensidige aggressioner, at der gennemføres en løsning, der respekterer det palæstinensiske folks ret til en uafhængig stat med grænserne fra før 4. juni 1967, med Øst-Jerusalem som hovedstad og retten til fri og sikker tilbagevenden for alle palæstinensiske flygtninge i overensstemmelse  med FN’s Resolution nr. 194.

Konferencen udtrykte dyb bekymring over den voksende ydre aggression mod Yemen og solidaritet med det yemenitiske folk, der lider under brutale ydre angreb fra den militære koalition, der ledes af Saudi-Arabien og støttes af visse vestlige magter.  Den vedtog en appel om øjeblikkelig stop for disse eksterne angreb og hensyntagen til det yemenitiske folks frihed og ret til at træffe deres egne valg om deres egen skæbne.

Beograd 23. marts 2019