Hiroshimadag 6. august 2021

Debatmøde om forbud mod atomvåben kl. 19 i Domen Inge Lehmanns Gade 2, 8000 Aarhus C. Mindearrangement for ofrene for atomvåben kl. 21, spejlbassinet ved Navitas.

Den 6. august er det 76 år siden Hiroshima blev udslettet med en atombombe. Siden har verden levet med frygten for og truslen om udslettelse i en atomkrig. Århus mod Krig og Terror afholder sammen med FN Kvindernes Internationale Liga for Fred og forbundet, Danske Læger mod Kernevåben og Frihed debatmøde og mindearrangement for at markere dagen. FN’s traktat om forbud mod atomvåben er nu gældende international lov. Atomvåben er ulovlige ligesom giftgas og flere andre våbentyper. Danmark vil ikke tilslutte sig traktaten af hensyn til NATO’s strategi, som bygger på brug af atomafskrækkelse og muligheden for at være de første, der bruger atomvåben. Faren for en atomkrig vokser, fordi der udvikles nye, hurtigere og mere præcise atomvåben, samtidig med at dialog, åbenhed og internationale af taler afvikles. Varslingstiden, hvis radarsystemerne viser et kommende atomangreb, er reduceret til få minutter. Det overvejes derfor seriøst, at give kunstig intelligens mulighed for at affyre et gengældelsesangreb, før det er for sent. Det er ikke
sciencefiktion, men dødsensfarlige virkelige overvejelser. Det er en vanvittig strategi. Der er flere tilfælde, hvor et sådant system ville have ført til klodens ødelæggelse. Det eneste alternativ er at nedtrappe spændingen og genopbygge tilliden gennem internationale nedrustningsaftaler og tillidsskabende kontakter. Derfor skal Danmark støtte FN’s arbejde for fred og atomafrustning og tilslutte sig FN’s traktat om forbud mod atomvåben. Sig ja til FN’s forbud mod atomvåben Stop atomtruslen. Århus mod Krig og Terror. Kontaktperson Helge Ratzer, tlf. 20 47 96 99. Følg os på Facebook: https://www.facebook.com/aarhusmodkrigogterror
Støt Århus mod Krig og Terror på vores konto
med reg. nr. 5073 konto. nr. 1464819.