4. Maj


I morgen – søndag d. 25. april – har Politiken en artikel, som optakt til 4. maj med baggrund, interview m.m.  

Du er inviteret til vores mindearrangement d. 4. maj, samt aflevering af underskrifter til statsministeriet, i forbindelse med 80. året for “Kommunistloven” og interneringen af kommunisterne den 22. juni 1941.

Vi mødes kl 13.00 ved Højbro Plads, hvorfra vi går med Frihedsfanen og Stutthof-fanen  i samlet flok til Rigsdagsgården overfor trappen ind til Christiansborg (400 meter)

 13.20.:I Rigsdagsgården vil vi blive modtaget af fagforeningsfaner, “De Spanienfrivilliges fane” m.m.

Her vil “Oktoberkoret” synge “De mørke fugle fløj” af Otto Gelsted.

Derefter holder Albert Scherfig tale.

“Oktoberkoret” synger “Horserødsangen” af Hans Kirk.

Brevet bliver afleveret til statsministeren.

“Oktoberkoret” afslutter med “Hør, ravnenes flugt”.

Vi regner med at der vil være presse til stede, som tager billeder – det vil se flot ud hvis vi alle har sort eller mørkt tøj på, og hvis du har en lille rød stof serviet eller et rødt tørklæde, må du gerne have det i lommen eller om halsen.

Skriv til mig, hvis du har spørgsmål.

Mange hilsner 

Annette Mørk/ formand for Horserød-Stutthof foreningen.

Kære statsminister,
Den 22. juni 1941 og de følgende dage arresterede det danske politi mange af de danske kommunister. Den tyske besættelsesmagt havde krævet 66 anholdt, men de danske myndig- heder gik endnu længere og anholdte flere hundrede familiefædre, mødre, fagforeningsfolk, forfattere og ganske almindelige arbejdere.
To måneder efter vedtog et enigt Folketing “kommunistloven”, der med tilbagevirkende kraft skulle ulovliggøre kommunisterne og legitimerede tilfangetagelsen af de over 350 mænd og kvinder.
Regeringen internerede kommunisterne for at beskytte resten af befolkningen fra besættelsesmagten, for at skærme befolkningen fra nazisternes vrede.
Da samarbejdspolitikken brød sammen den 29. august 1943, overtog besættelsesmagten Horserødlejren. Mange nåede at flygte samme nat, men ikke alle nåede ud. Regeringens internering af kommunisterne var den direkte årsag til, at 150 mennesker blev sendt i tysk koncentrationslejr den 2. oktober 1943.
Her døde 22 af sygdomme, blev tævet ihjel eller henrettet. Også efter hjemkomsten døde mange inden for få år af eftervirkningerne fra kz-opholdet, flere begik selvmord, og alle blev mærket for livet.
Vi er vokset op i familier, der er blevet revet fra hinanden, vi er blevet mærket gennem gen- erationer. Vores fædre og mødre blev jagtet, interneret, dødsdømt og skudt. Deres grave står umærkede tilbage, de ligger i massegravene og langs de polske landeveje, efterladt. Vores fædre
og mødre blev ofret for, at jeres familier kunne komme nænsomt gennem krigen.
For dette overgreb kræver vi anerkendelse, for dette overgreb kræver vi en undskyldning fra statsministeren og regeringen.
Med venlig hilsen
efterkommerne af
de internerede kommunister 1.maj 2021

underskrevet af Albert Scherfig, Anton Nielsen, Anne Marie Karlsson, Anne Vivike, Anni Moltke, Annika Madsen, Bengta Jarlstad, Berit Jonassen, Beth Gad Olsen, Camilla Arent, Christa Nicolaisen, Dirk Larsen, Else Støjer, Ester Christiansen, Esther Madsen, Eva Heiberg Andersen, Greta Lone Jarlsstad, Hanne Picco, Heidi Hansted, Heidi Jonassen, Henri Vivike, Holger B Vivike, Inger Gorm Knudsen, Inger Nielsen, Jan Frederiksen, Janus Heiberg Madsen, Jens Ove Lykkeberg, Joakim Obach Moltke, John Christoffersen, John Madsen, John Olsen, Jon Fuglsang, Josephine Schjødt Jarlstad, Jørn Madsen, Kai Steffen Molkte,Kirsten Strunge Larsen, Klara Scherfig, Weber Laura Hansen, Leif Andreasen, Lis Daubenmerkl Larsen, Lise-Lotte Andreasen Lissy Støjer, Lole Møller, Maria Larsen, Marianne Maass, Martin Jensen, Martin Karlinsky Scherfig, Morten Nielsen, Maya Christine Christensen, Merete Jonassen, Nina Fuglsang
Ole Maass, Pelle Matias Moltke, Pierre Blumensaadt Pedersen, Rita Jarlstad Olesen, Rune Hansted, Sandra Larsen, Sonja Jensen, Steen Jensen, Søren Taarnberg
Suså, Eva Christensen, Svend Erik Nielsen, Thomas Adam Moltke, Thomas Riemenschneider, Toke Hansted, Tove Vang