Aldrig glemme 1999 – 2019 Beograd-Deklarationen

På 20-årsdagen for NATO-alliancens angreb på Serbien (Jugoslaviens Føderale Republik JFR) den 22. og 23. marts 2019 var Beograd mødested for en international konference med titlen ADRIG GLEMME og undertitlen ”Fred og udvikling i stedet for krig og fattigdom”.  Konferencen blev organiseret af Beograds Forum for en Verden med lighed, Sammenslutningen af Foreningen af Veteraner fra Serbiens Nationale Frihedskrig, De serbiske Generaler og Admiralers Klub, De Serbiske Værters Klub og Verdensfredsrådet.  Ud over deltagerne fra Serbien deltog mere end 200 gæster fra 35 lande fra hele kloden i konferencen, som arrangørerne bød velkommen til og udtrykte den dybeste taknemmelighed for med deres solidaritet, støtte og store humanitære bistand i en af de mest udfordrende perioder i Serbiens og den serbiske nations nyere historie.

Programmet for aktiviteterne, der markerede denne årsdag var tilegnet at bevare mindet om og vise respekt for de soldater og politifolk, som bragte det største offer i forsvaret af deres land mod angrebet samt overfor de civile ofre, herunder de meget unge, de meget gamle og de syge ofre, som blev dræbt i NATOs 78-dage lange angreb.

Deltagerne har enstemmigt fordømt NATOS angreb og bekræftet, at det var en illegal invasion og kriminel krig mod et fredeligt suverænt europæisk land, igangsat uden mandat fra FN’s Sikkerhedsråd og med en umenneskelig krænkelse af  FN-Pagten, Dokumenterne fra Helsinki-Konferencen (1975) og de grundlæggende principper om international retsorden.

Ved at angribe Serbien udsatte de ledende vestlige magter, under USA’s ledelse, det frihedselskende og retfærdighedsorienterede serbiske folk for nød, ødelæggelse og vedvarende lidelser for at opnå deres imperialistiske geopolitiske mål om kontrol over naturen og energikilderne, ressourcer, infrastruktur og indflydelsessfærerne.  Dette var hverken ”en lille krig” eller en ”humanitær intervention”, men snarere en krig om de underliggende geopolitiske mål for den langsigtede udstationering af amerikanske tropper på Balkan, for etableringen af præcedens for fremtidige angreb og for fjernelse af legitime regeringer, alt indenfor den østlige udvidelsesstrategi og det overordnede mål om global dominans.  Historien vil notere sig den kendsgerning, at i 1999 – blindt følgende fremmede geopolit for at få Europa tilbage på sporet kræves selvransagelse, mod og visioner og tilståelse af, at angrebet på Serbien i 1999 var en kolossal historisk fejl.

Angrebets bagmænd og deltagerne skal holdes ansvarlige for deres forbrydelser.  Angrebet dræbte omkring 4.000 mennesker (herunder 79 børn) og 6.500 mennesker blev alvorligt sårede.  Direkte materiel skade udgjorde 100 milliarder dollars.  Det blev understreget, at NATO og de medlemslande, der deltog i angrebet, havde pligt til at betale krigsskadeerstatninger til Serbien.  Deltagerne i konferencen blev informeret om resultaterne af de videnskabelige ekspertanalyser, der foreløbig er foretaget, som bekræfter anvendelsen af ammunition fyldt med beriget uran, grafit- og klyngebomber og andre eksplosive og giftige våbentyper, som har medført et højt niveau af langvarig forurening af miljøet og en massiv fare for den serbiske befolkning.

Forsøget på ulovligt med magt at løsrive Kosovo og Metohija fra Serbien fortsætter gennem det vedvarende pres på Serbien om formelt at anerkende løsrivelsen af en del af dens stats territorium.  Deltagerne i konferencen understregede, at en voldelig løsrivelse af Kosovo og Metohija fra Serbien ville danne præcedens for og dermed uundgåeligt ville medføre nye grænser på Balkan og dannelsen af det såkaldte Stor-Albanien på bekostning af landområder i stater som Serbien, Nord-Makedonien, Grækenland og Montenegro, hvilket ikke må tillades.

NATOS angreb på Serbien var samtidig et direkte angreb på det freds- og sikkerhedssystem i Europa og i hele verden, som blev dannet ved afslutningen af 2. Verdenskrig.  Som det er endegyldigt påvist gennem de efterfølgende interventioner fra USA og dets allierede (Afghanistan, Irak, Libyen, Mali, Syrien etc.) har dette angreb tjent som en forløber og skabelon for at globalisere interventionerne, en manual om hvorledes terrorisme og separatisme kan udnyttes til at tjene Vestens og dermed USA’s geopolitiske interesser.

NATOs angreb på Serbien, som var en uhørt krænkelse af de grundlæggende principper for international lov og orden, er umulig at retfærdiggøre, angribernes ansvar kan ikke formindskes ved hykleriske forsøg på at overføre ansvaret til Serbien eller dets daværende ledere.   Dette-NATO-angreb skabte historie som et fingerpeg om moralens og civilisationens forfald, som regeringerne i de førende angribende lande – tyve år efter – hverken har undskyldt eller har lært noget fra.

Deltagerne i konferencen udtrykte deres stærke støtte til og solidaritet med de tiltag, Serbien tager for at bedre de alvorlige og vedvarende konsekvenser af angrebene og med Serbiens stræben efter at forhindre NATO-aggressionerne med andre midler.  De støttede udtrykkeligt Serbiens kamp for at bevare sin suverænitet og territoriale integritet og dets bidrag til at løse Kosovos og Metohijas fremtidige status, som vil være i tråd med international ret og FN’s Sikkerhedsråds Resolution 1244.  De fordømte den politik, som undertrykker, udøver pres og tager ensidige skridt.

Aggressorernes ansvar for de begåede forbrydelser og den påførte skade kan hverken retfærdiggøres eller formindskes.  Serbien er berettiget til at søge krigsskadegodtgørelse og legalt og kriminelt straffeansvar fra NATOS ledere og ansvarlige medlemmer.  Der blev rejst krav om øjeblikkeligt at sagsøge alle ansvarlige for forbrydelserne mod den serbiske nation, og især i sagen om ulovlig handel med menneske-organer, høstet fra de bortførte serbere i overensstemmelse med Disk Marty-Rapporten og beslutningen om dette i Europarådets Parlamentssamling.  Angrebet på Serbien i 1999 og de andre efterfølgende militære interventioner har omdannet NATO til en åbenlyst offensiv militæralliance, som er ansvarlig for dagens Balkan og et Europa, der er i mindre overensstemmelse med sig selv og mere omskiftelig, for militariseringen af Europa og de internationale relationer, for at have nået et lavpunkt af mistillid og konfrontation siden Den kolde Krig, og for totalt at have rystet den globale sikkerhedsorden.

NATO er kun et værktøj for det militære industrielle kompleks og den største kapitaldominans og ikke et værktøj for fred, folkenes behov og fremskridt.  Det er derfor NATO, som en overlevering fra Den kolde Krig, bør opløses og militærlejrene bør nedlægges, herunder militærbasen Bondsteele i den serbiske provins Kosovo og Metohija.

Deltagerne i konferencen mente, at verden er i en periode af voksende mistillid, spændinger og trusler om nye interventioner og konflikter.  De dybereliggende årsag er NATOs og fremmede magtcentres aggressivitet, hvis interesser ligger i en krænkelse af fundamentale principper i den internationale retsorden, eskalering af trusler, fornyet våbenkapløb og militarisering af internationale forbindelser.

Deltagerne har fordømt alle metoder for misbrug af internationale institutioner, som FN, OSCE, UNESCO, WTO og andre, og kræver dem forbedrede og styrkede, ikke svækkede og tilsidesatte.

Dominanspolitikken med basis i militær magt, som er typisk for den unipolære verdensorden, blev afvist som uacceptabel, da den grunder sig på privilegier og selvudnævnt fortræffelighed og ikke på lighed mellem alle lande og nationer.  Multi-polarisering udelukker dominans og åbner op for en demokratisering af de internationale forbindelser.  Konferencen sendte en appel til alle fredelige kræfter i verden om at slutte op om kampen for overholdelse af de internationale principper, med grundlag i FN-Pagten, for en forstærket rolle for FN og andre universelle internationale organisationer.

Deltagerne i konferencen krævede enstemmigt, at der sættes et definitivt stop for et nyt våbenkapløb og for krænkelserne af de relevante internationale aftaler, og at der overføres midler fra militærbudgetterne til økonomiske udviklingsområder, så folkenes livskvalitet forbedres og de nedslående udviklingsmæssige og sociale forskelle elimineres.  De udtrykte den dybeste bekymring over USA’s unilaterale opgivelse af de gældende internationale aftaler, især INF-aftalen (Traktaten om atomare mellemdistanceraketter).  De krævede respekt for de eksisterende aftaler og fornyelse af forhandlingerne om stop for våbenkapløbet, især for atomvåben.

Det blev erklæret, at det imperialistiske system med sin indbyggede umættelige grådighed overfor andre nationers rigdomme og den unipolare orden, der hviler på en strategi om enehersken og dominans og NATOs interventionisme er hovedårsagerne til ustabilitet, mistro og konflikter.  Fred, demokrati og fremskridt kræver radikale ændringer af de globale forbindelser, hensyntagen til suverænitet og lighed, ikke-indblanding og multikulturalisme.  Stabilitet, fred og inkluderende fremskridt kræver hensyntagen til fælles interesser, fællelsskab og udelukkelse af enhver egoisme, protektionisme og privilegier.  Politikken om konfrontation, intervention og indblanding i indre anliggender, som er foranlediget af det militære industrielle kompleks og den store finanskapital må bøje sig for dialog, fællesskab, hensyntagen til de grundlæggende normer for international ret og international orden, som hviler på fælles interesser og gensidig respekt.

Deltagerne i konferencen forpligtede sig til fredelige politiske løsninger af alle internationale problemer under hensyntagen til principperne i internationale konventioner, FN-Pagten og beslutningerne i FN’s Sikkerhedsråd.

Konferencen udtrykte sin dybe solidaritet med Venezuelas folk og regering, ledet af dets legitime præsident Nicolas Maduro og udtrykte deres stærkeste støtte til dets afgjorte og værdige afvisning af forsøg fra USA, EU og OAS(Organisationen af Amerikanske Stater) og andre på med magt at omstyrte dets legitime ledelse.  Deltagerne udtrykte deres udtalte tro på, at det venezuelanske folk vil sejre i dets retfærdige og legitime kamp for at forsvare sig selv mod al tvang og alle trusler, og at de vil finde de bedste løsninger på deres nuværende trængsler gennem dialog og fredelige midler.

Deltagerne i konferencen udtrykte dyb respekt for, solidaritet med og støtte til den Syriske regering, hær og folk i deres langvarige og heroiske kamp mod fremmede angreb, fremmede lejesoldater og internationale terrorister.  De udtrykte også dyb anerkendelse af de opnåede resultater med at befri landet fra islamister og andre fundamentalister.  De støttede bevarelsen af Syriens territoriale integritet og enhed og fordømte alle forsøg på at dele og opsplitte landet.

Deltagerne appellerede til, at Mellemøst-konflikten løses med fredelige politiske midler uden ensidige aggressioner, at der gennemføres en løsning, der respekterer det palæstinensiske folks ret til en uafhængig stat med grænserne fra før 4. juni 1967, med Øst-Jerusalem som hovedstad og retten til fri og sikker tilbagevenden for alle palæstinensiske flygtninge i overensstemmelse  med FN’s Resolution nr. 194.

Konferencen udtrykte dyb bekymring over den voksende ydre aggression mod Yemen og solidaritet med det yemenitiske folk, der lider under brutale ydre angreb fra den militære koalition, der ledes af Saudi-Arabien og støttes af visse vestlige magter.  Den vedtog en appel om øjeblikkelig stop for disse eksterne angreb og hensyntagen til det yemenitiske folks frihed og ret til at træffe deres egne valg om deres egen skæbne.

Beograd 23. marts 2019