Århus kommune:


Giv kommunen en ny gnist – stem på en kommunist! Valgprogram for Kommunisterne i Aarhus Kommune 2021 Kommunistisk Parti i Danmark

Martin Christensen Spidskandidat
Karen Meldgaard
Hiva Sabir

Indledning Kommunisternes mål er et socialistisk samfund. Her træffes de vigtige beslutninger af de folkelige kræfter med kommunens borgere helt i front, ikke som i dag hvor bank- og koncernhovedsæder har et tungtvejende ord. Målet vil være opfyldelsen af fællesskabets behov og ikke profit til kapitalhaverne. Men maksimal profit til pengemændene er lige akkurat den ramme, det danske samfund, herunder kommunerne, retter ind efter. Pengemændene får uvurderlig hjælp af den stadig strammere EU-styring, som skiftende regeringer har underkastet sig. Kommunisterne vil rejse modstand mod dette i befolkningen.
Kommunisterne vil et kommunalt opgør mod denne fejlagtige politik. Den kommune vi vil bygger på fællesskab. Et fællesskab, der gælder for alle kommunens borgere, uanset alder, køn, seksuel orientering eller verdensanskuelse. Vi vil en kommune med demokrati ikke korridorpolitik. Aarhus udmærker sig bestemt ikke som en kommune, hvor der er åbenhed om beslutningerne. Budgetterne laves ved en gang forvirret korridorpolitik uden inddragelse af brugerne af kommunens ydelser, eller af tillidsfolk fra de personalegrupper, der skal leve med beslutningerne i hverdagen. Øget udlicitering af kommunens opgaver vil yderligere mindske borgerne reelle indflydelse på udførelsen af disse.
Der blev efter kritik søsat en ny politik for borgerinddragelse, kaldet: ”Aarhusmodel for borgerinddragelse”. Lige som ved flosklen om ”alle tiders folkeskole” handler det mest om kosmetik. Lokalplaner, der har været gennem diverse offentlighedsfaser, sendes straks ud på en ny runde, hvis en investor vifter med checkhæftet. Demokrati skal ikke være facadepynt, men udtrykke borgernes reelle indflydelse. Kommunisterne ved, at kravet om reelt demokrati er en kraftig udfordring af magtaksen erhverv-byråd. Men det er lige præcist denne magtakse kommunisterne arbejder for at bryde.
• Borgerinddragelsen må finde nye veje, således, at der ikke bare er tale om formelle høringsrunder, men reel overdragelse af kompetence. For eksempel må borgerne have reelle muligheder for at forhindre private bygherrers uønskede projekter i deres lokalområde.
• Alle forslag, der har konsekvenser for brugere og for ansatte, skal drøftes med disses repræsentanter eller tillidsmænd inden fremlæggelse i byrådssalen.
• Ansatte i kommunen skal effektivt sikres mod chikane, hvis de træder frem med kritik af forhold i deres institution. • Kommunisterne vil til enhver tid viderebringe oplysninger til offentligheden om uofficielle person- og erhvervsinteresser, der kan forvride den demokratiske proces.
– Kommunisterne vil arbejde for at kommunen har en stærk, offentlig sektor og et ordentligt arbejdsmiljø, – hvor social dumping er utænkelig, – hvor alle kan få en bolig, de kan betale, – hvor der er gode uddannelsesmuligheder, herunder praktikpladser, for alle,
-hvor byudviklingen styres af borgerne og ikke af investorer og pengemænd, – der er bæredygtig og grøn,
– der har et blomstrende, folkeligt kulturliv,
– der vender ryggen til racisme og fascisme.
Med de ressourcer, der er til rådighed for os i dag, kunne visionen realiseres; men virkeligheden ser anderledes ud. Vi bevæger os væk fra og ikke nærmere til dette mål. For kommunisterne er det helt afgørende at have kendskab til de kræfter, der står bag den menneskefjendske udvikling, vi har set, og at udbrede dette kendskab og at styrke modstanden. De partier, der har dannet regeringer siden tilslutningen til EF/EU i 1972, vil det omvendte. Uanset ”røde” eller ”blå” talemåder har de diskret rettet sig ind efter en EUpolitik på pengemændenes betingelser. Kommunisterne vil igen og igen minde byrådet om den almindelige befolknings ønsker og behov. Vi vil være den forlængede arm for alle, der kæmper for en bedre by, baseret på fællesskab.

Arbejdsmarkedsforhold
Aarhus Kommune er en stor arbejdsplads og får mange opgaver udført af private firmaer. Ved udbud af en række store byggeprojekter i havneområdet og i forbindelse med letbanen, har fagbevægelsen konstateret en omfattende brug af underbetalt, øst- og sydeuropæisk arbejdskraft. Med letbaneprojektet har kommunen været med til at invitere den italienske mafia til byen. Det sker pga. EU-krav om, at store anlægsopgaver skal udbydes i hele EU, – uanset om vi selv kunne løse dem. Ansatte på kommunens egne arbejdspladser, så som børneinstitutioner, skoler og ældrepleje, er gennem de seneste mange år blevet presset mere og mere. Færre ansatte skal udfører flere opgaver. Herunder skal de ansatte foretage omfattende dokumentation af arbejdet. Arbejdet skal kunne måles, så private firmaer skal kunne byde på opgaverne. EU- og regeringskrav om privatisering/udlicitering er således en af årsagerne til det store bureaukrati og arbejdspres. Ved privatisering og udlicitering forværres arbejdsmiljøet yderligere. Med udlicitering åbnes sluserne i øvrigt for social dumping. • Udnyttelse af underbetalt arbejdskraft, dansk eller udenlandsk, er social dumping og skal stoppes! • Aktiverede skal tilbydes overenskomstdækket arbejde f. eks. indenfor hjemmepleje, daginstitutioner eller anden kommunal service som mangler arbejdskraft. • Den kroniske mangel på praktikpladser skal afhjælpes ved konsekvent anvendelse af sociale klausuler på kommunale byggerier samt seriøs kontrol med overholdelsen.
• Forfaldet af kommunale ejendomme, offentlige anlæg, veje og kloakker skal stoppes ved etablering af en kommunal håndværkerafdeling.
*Fuldt stop for udlicitering af kommunale opgaver. Foreløbig på børne-, handicap- og ældreområdet. Opgaver, der er udliciteret skal tages tilbage til kommunen.
• Der skal være det antal kommunalt ansatte, som opgaverne kræver, så der kan opnåes et ordentligt arbejdsmiljø på de kommunale arbejdspladser! Boliger, der er til at betale Århus kommune har siden 2017 haft et mål om 30.000 flere boliger frem til 2030. Det drejer sig om alle mulige former for boliger. Dog med et væsentligt fokus på dyrt privatejet udlejningsbyggeri. Heraf mangler der fortsat at bygges et stort antal almene boliger, som mennesker med lave indkomster, har råd til at bo i. Det forudsætter blandt andet, at kommunen udlejer grunde til almennyttige boligforeninger til lav leje. EU vil forbyde dette og kalde det konkurrenceforvridning. Kommunen må stå fast på sin ret til at gøre det.


• Der skal bygges almene boliger med huslejer på omkring 5.000 kr. om måneden, så behovet dækkes. • Der skal bygges flere ungdomsboliger til overkommelige huslejer. Slut med begunstigelse af forældrekøb.

Byplanlægning – Plan i planlægningen,
tak! I Aarhus Kommune er det aldrig lykkedes at lave en overordnet trafikplan, selv om trafikforholdene længe har været kaotiske. Stærkt trafikerede udfaldsveje gennemskærer Aarhus by. Karakteristiske bymiljøer ødelægges af afstikkende nybygninger, og bevaringsværdige bygninger rives ned. Det er ”planlægning” til fordel for investorerne. Den nye fortættede bydel på havnen, bygget til dels af underbetalte, udenlandske arbejdere med firmadomiciler, liebhaverlejligheder og et stort parkeringsanlæg bidrager ikke meget til at løse byens boligproblemer og forværrer det kroniske trafikproblem.
• Der skal foretages en gennemgribende revision af den eksisterende plan for trafikken og anvendelsen af havnearealerne. Således at også dette område anvendes til gavn og glæde for hovedparten af kommunens borgere.
• De centrale bydele skal skånes for biltrafik, Den kollektive trafik skal udbygges og delvis elektrificeres. Betalingen skal være skattefinansieret.
• Stop for etablering eller udvidelse af stormagasiner, indkøbscentre og kontorhøjhuse inden for Ringgaden. Stop for nedrivning af bevaringsværdige bygninger og områder.
• Letbanen må udvikles yderligere. Der opkøbes grunde for i fornødent omfang at sikre en hensigtsmæssig byudvikling i relation til nuværende og kommende kollektive trafikmuligheder.
• Miljøhensyn skal have afgørende indflydelse på alle kommunens fysiske aktiviteter: Anskaffelser, byggeri, planlægning og affaldsbehandling.
• Byplanlægningen skal styres efter borgernes behov, ikke investorernes. Giv lokalbefolkningen afgørende indflydelse.
• Stop udsalget af kommunal jord og ejendom.
• Opkøb i stedet ny jord og lukkede erhvervsvirksomheder.
• Etabler nye store rekreative grønne områder i takt med nyt boligbyggeri.

Kollektiv trafik
Århus sander til i trafikkøer, bilos og parkeringskaos. Større og bredere indfaldsveje til byen er ikke nogen løsning for Århus, hvis vi fortsat skal leve, bo og udfolde os i byen. Alle byens borgere skal kunne tage bussen eller letbanen til arbejde eller i skole. For bilister, der kommer til byen for at arbejde eller for at uddanne sig, skal det være nemt og bekvemt at stille bilen uden for byen og hoppe på letbanen. Kommunisternes krav er:
• Shuttle busser til og fra Letbanen i byer uden for Aarhus C
• Den kollektive trafik skal udbygges markant.
• Der skal bygges overvågede parkeringspladser efter behov i forbindelse med Letbanens stationer i udkanten af byområdet.
• Driften af den kollektive trafik skal betales over skattebilletten.

Børn
Når en pædagog eller pædagogmedhjælper kan holde øje med 10 børn, så kan hun eller han vel også klare 11, og kan de klare 11, kan de vel også klare 12 osv. Sådan tænker et stort flertal i Aarhus byråd tilsyneladende når man dømmer efter de seneste års budgetforhandlinger. Byrådsflertallets mangel på interesse for dagens kerne, nemlig børnene og de konsekvenser byrådets regnestykker ville få for dem er beskæmmende. Om Aarhus kan leve op til at være smilets by får stå hen, men den er i hvert fald ikke børnenes by. Det vil kommunisterne gerne lave om på.

Handicapområdet
Aarhus Kommune skal være for alle. Derfor skal kommunen også leve op til sin egen handicappolitik og se på den enkelte borgers behov i stedet for kun på økonomien. Kommunisterne kræver således:
• Stop med at lave den Borgerstyrede Personlige Assistance (BPA-ordningen) om til hjemmehjælp hos det handicappede menneske.
• Kommunen må kræve ramper ved butikker mv., så kørestolsbrugere i langt højere grad kan handle ind, hvor de vil.
• Slut med at udlicitere anbringelser af unge mennesker med handicap på 15-23 år til private (gjort lovlige pga. et udbudsdirektiv fra EU). Eksemplerne på boområdet er skræmmende.

Flygtningepolitik
Skønt mange lande har modtaget relativt flere flygtninge end Danmark, er vores tidligere humane asylpolitik blevet strammet til ukendelighed af højrefløjen og socialdemokraterne. Man ser bort fra, at årsagen til flygtningestrømmene er en imperialistisk krigs- og udplyndringspolitik, som også vores land har del i. Konkurrence om boliger og reelle arbejdspladser har skabt utryghed. Den har højrepopulisterne har været dygtige til at udnytte. Frem for at gøre radikalisering til hovedspørgsmålet skulle byrådet i Aarhus hellere løse bolig- og jobproblemet og sikre, at flygtningene bredt inddrages i samfundslivet .
• Aarhus Kommune må stille de nødvendige midler til rådighed for modtagelse og integration.
• Kommunen må modvirke sammenklumpning af flygtninge (såvel som velbeslåede borgergrupper) i særlige områder uden medleven i resten af samfundet. Boliganvisning skal ske til både almene og privat ejede boliger, hvor alle byens kvarterer skal være i spil.

Folkets Aarhus og kulturen
Aarhus er gennem mange år blevet styret med øjnene stift fæstet på budgetrammer og fornuften omtåget af dogmet om ”privat er bedst”. Det har her været uden betydning, om sagen angik mennesker eller byinventar. Derfor har vi set faldende kvalitet af ydelser for borgerne og dårligere arbejdsmiljø for de ansatte. Et typisk eksempel var den kostbare, bureaukratiske øvelse at åbne ældreplejen for private udbydere, hånd i hånd med forringelser for de ældre. Børne- og skoleområdet har de sidste år været hovedpersoner i byrådets løbende budgetdrama med tilhørende nedskæringer og fyringer. Adskillige gange har de ansatte aktioneret, støttet af forældrene, og har fået afvist nogle af de værste spareideer. I stigende grad skubbes ansvaret for at udmønte nedskæringer over på de enkelte institutioner, og standarden falder løbende. Brede forlig om budgetterne i valgår udsætter opnåelsen af balance på budgettet til efter kommunevalget. Hvilket er et ildevarslende løfte om nye, kraftige besparelser. Manglende udbud af gode, billige boliger i det almennyttige byggeri har ført til ghettodannelser. Dette, sammen med kommunens forsat svage indsats på beskæftigelsesområdet, har skadet integrationen af flygtninge og indvandrere. Aarhus har svært ved at finde benene som en multikulturel kommune, der forstår at skatte den kulturelle rigdom og mangfoldighed, kommunen har opnået gennem indvandring. Aarhus kommune skal fremme det folkelige kulturliv, som det udfolder sig gennem aftenskoler, musikskoler, amatørteatre, amatørsport, bibliotekerne og andre lignende tiltag. Det er dette liv, kommunen skal støtte frem for at falde på halen for ideen om privat sponsorering, der kun tilbydes når sponsoren selv opnår tilstrækkelig fordel af det. Den folkelige kultur har været på afmagringskur. At der er bygget et rigtig godt hovedbibliotek på havnen opvejer ikke, at et stort antal lokale biblioteker er lukket, at der er færre penge til bøger og mindre service. Lokale beboerhuse, der er ramme om den lokale, kulturelle udfoldelse, er i stort omfang lukket eller frataget personale. Giv de mange befolkningsgrupper med rod i andre kulturer bedre rammer og udfoldelsesmuligheder. For eksempel i forbindelse med tilbagevendende kulturfestivaler (uden EU-reklame).

Nedskæringer er EU-politik
Gennem mange år er den kommunale sektor blevet udsultet. År for år er der tildelt for få penge til ældrepleje, børnepasning, folkeskoler osv., så der i dag ikke er ressourcer nok til at opretholde den standard for basale velfærdsydelser, vi havde i 90érne.

Budgetloven, en økonomisk håndfæstning
Som konsekvens af Danmarks tilslutning af EU’s finanspagt vedtog S-SF-regeringen med støtte af den borgerlige blok, en budgetlov. Den trådte i kraft 2014 og er en underdanig afskrift og udmøntning af EU’s finanspagt. Loven dikterer, hvor mange penge, der må bruges på velfærd, ikke kun for staten, men også for regioner og kommuner. Det gives bøder til kommunerne for overtrædelse af rammen. Hermed krænkes et bærende princip i det kommunale selvstyre: at den valgte kommunalbestyrelse i hver kommune lægger et budget ud fra, hvad den vil tilbyde borgerne, og derefter fastlægger den skatteprocent, der skal til, for at skaffe pengene til veje. Ved de årlige forhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), om budget har KL’s forsøg på at forsvare velfærdsydelserne mod forringelser ikke været særlig helhjertede. Aarhus socialdemokratiske borgmester, der er formand for KL, har bare fulgt trop. Dog, da regeringen i 2016 ville trække et 2% omprioriteringsbidrag ud af de kommunale budgetter, knurrede KL. Afgørende var dog det pres, en række fagforeninger og andre organisationer lagde. Det skete gennem Velfærdsinitiativet, der afholdt en serie demonstrationer rundt i landet. Omprioriteringsbidraget blev fjernet og et væsentligt bedre resultat opnået.

Kommunalreform og privatisering
Mange års besparelser er ikke det eneste, der har undermineret velfærden i kommunerne. Kommunalreformen fra 2006 har også sin andel. Antallet af kommuner blev da reduceret til en tredjedel, og amterne blev slået sammen i 5 regioner, hvis økonomi efterfølgende er blevet styret fra indenrigsministeriet. Det blev påstået, at reformen skulle styrke borgerens følelse af ”nærhed” . Undersøgelser har senere påvist, at borgerne føler præcist det modsatte. Reformens egentlige formål var at fremme såvel central styring som mulighed for privatisering og udlicitering af offentlige opgaver. Med de større kommuner blev det mere tillokkende for private firmaer at byde ind på arbejdsopgaverne. For de borgerlige partier er privatisering en hjertesag. S og SF følger godt med lokket af udokumenterede påstande om, at der er besparelser at hente. Sikkert er det, at udlicitering medfører, at en masse kommunal arbejdskraft går til dokumentation og kontrol. Desuden: Når kommunens betaling for en opgave oven i skal indeholde en pæn profit til et privat firma, kan regnestykket kun gå op gennem en kombination af forringet kvalitet og opskruet arbejdstempo. Et EU-direktiv om udbud går målbevidst på at presse kommunerne til at udlicitere på handicap- og andre sociale områder.

Der findes en anden vej
Kommunisterne i Aarhus kommune vil slå igen mod den politik, der nu i forstærket grad føres af et flertal i byrådet. Det er en politik, hvor fællesskabet nedprioriteres til fordel for økonomisk vinding hos nogle få. Kommunale ydelser gøres til varer, sættes til salg og udliciteres. Ingen tør påstå, at de bliver bedre eller billigere. Ansvaret for ydelserne forflygtiges, til gavn for private firmaers indtjening. Borgeren forvandles til kunde. Et bredt flertal i byrådet maser budgetter ned over hovedet på både ansatte og brugere af kommunes ydelser, for ikke at komme i konflikt med regeringen og EU’s sparekrav. Den kommunale planlægning tumler rundt som en person i stormvejr. Hensynet til private investorer blæser hele tiden byrådet ud af kurs. Kræfterne spirer dog for at stoppe denne nedskæringspolitik og ændrer kursen. Her ser kommunisterne også spiret til fremtidens Aarhus, – en kommune, der ikke er til salg. Vort arbejde er rettet mod et langsigtet mål, nemlig skabelsen af et samfund hvor pengemænds magtudøvelser er ophævet, og hvor fællesskabets magt er trådt i stedet

Kommunisternes hovedkrav
I centrum for kommunisternes kamp for en anden vej for Aarhus Kommune er forvandlingen af bystyret fra at være løftestang for den lokale gennemførelse af regeringens EU-dikterede politik, til at være en ledelse af og for kommunens borgere.
Kommunisternes hovedkrav er:
-Kommunalt opgør med budgetlov og EU-styring af kommunens økonomi
-Stop for social dumping Boliger, der er til at betale
-Velfærden skal udvikles, ikke afvikles

Kommunistisk parti i Danmark Valgprogram 2021


GIV REGIONEN EN NY GNIST, STEM PÅ EN KOMMUNIST

  1. KOMMUNISTERNES BUD PÅ EN NY POLITIK I REGIONEN
    Danmark er et rigt land, men alligevel rammes vi af nedskæringer og begrænsninger på vitale velfærdsområder. Danskerne betaler gerne skat – blandt andet fordi vi vil sikre det bedst mulige sundhedssystem med lige adgang for alle. Danskerne ønsker en velfungerende sundhedssektor i stedet for nye kampfly.
    Regionerne er blevet konstrueret til at tage ansvaret for driften af hospitalerne, psykiatrien og den primære sundhedssektor, det vil sige de praktiserende læger, speciallæger, fysio- og ergoterapeuter med videre. Men i modsætning til de tidligere amter, må regionerne ikke udskrive skat til dækning af behovet. Økonomien bestemmes af Finansministeriet, som, med Budgetloven fra 2012, har underlagt Danmark Euro-landenes nedskæringspolitik over for den offentlige sektor.
    Kommunisterne vil arbejde for at bevare velfærden og forbedre hospitalsbehandlingen. Regionens hospitaler må tilføres tilstrækkelige midler til såvel anlæg, vedligeholdelse som drift af bygninger og apparatur mv, samt til ansættelse af det nødvendige personale – fra rengøring til læger. Udliciteringen af rengøring på hospitalerne skal stoppes. Pengene skal gå til rengøring – ikke til profit for private entreprenører.

Kommunisterne vil af al magt bekæmpe privatiseringerne på sundhedsområdet. Vi ønsker, at de offentlige hospitaler skal overtage alle de behandlinger, som privathospitalerne i dag profiterer på. Dertil kræves en forøgelse af de ressourcer, som tilføres den offentlige sektor. Ambulancekørsel skal ikke sendes i udbud, men ligge i regionernes eget regi.
Regionerne skal være mere offensive i bekæmpelsen af social dumping blandt andet i forbindelse med hospitalsbyggerierne. Arbejdet skal foregå på danske løn- og arbejdsvilkår. Der skal stilles krav til entreprenørerne om, at de skal ansætte et tilstrækkeligt antal lærlinge.

  1. EU’S INDFLYDELSE PÅ REGIONENS POLITIK
    Som et resultat af EU-medlemskabet har danske regeringer åbnet for udliciteringer på sundhedsområdet. Tilsvarende har EU’s finanspagt medført, at det danske Folketing vedtog budgetloven.
    Budgetloven pålægger kommuner og regioner et udgiftsloft. For regionernes vedkommende er 97 procent af de regionale udgifter omfattet af udgiftsloftet. Overskrides loftet, medfører det økonomiske sanktioner. Én milliard kroner af statens samlede bloktilskud til regionerne er betinget af, at alle regionerne overholder det pålagte udgiftsloft.
    Kommunisterne er imod, at EU skal bestemme Danmarks økonomi. Situationen i Eurolandene viser med al tydelighed, at EU’s økonomiske politik har slået fejl.
    Kommunisterne vil kæmpe for, at den tildelte økonomi til regionerne beregnes efter behovet og ikke efter EU’s og Finansministeriets økonomiske kalkuler.
    Regionerne skal selv kunne udskrive den skat, der er nødvendig for at dække behovet for en god og tryg sundhedssektor med lige og hurtig adgang til behandling for alle, uanset ens økonomiske situation og hvor i regionen man bor.
  2. DE ANSATTE ER NØGLEN TIL ET VELFUNGERENDE SUNDHEDSVÆSEN
    I årevis har de ansatte på hospitaler og regionernes institutioner været udsat for nedskæringer og forringelse af arbejdsforholdene. Flere og flere ansatte går ned med stress og finder det udsigtsløst at fortsætte arbejdet inden for sundhedsvæsenet.
    Hvis det danske sundhedsvæsen skal fungere optimalt, skal de ansatte sikres bedre arbejdsforhold. Der skal ske den nødvendige opnormering. Der skal udvikles rammer for et godt arbejdsmiljø, hvor de ansattes trivsel er i centrum. Ansatte i regionerne skal have reel medindflydelse, og de nuværende bureaukratiske regler skal fjernes.
  3. ULIGHED I SUNDHEDSSYSTEMET
    Det er ufaglærte, de fattige og mennesker fra udkantsområderne, der har dårligst helbred, dør tidligst og får ringest hospitalsbehandling.
    Kommunisterne stiller derfor krav til regionerne om at gøre en ekstra indsat mod ulighed på sundhedsområdet:
    • Regionerne skal have en bred vifte af behandlings- og sundhedstilbud, der omfatter et tæt net af både lokale sundhedscentre, lokalsygehuse og supersygehuse.
    • Regionerne skal oprette lokale sundhedscentre. Der skal være kort afstand til sundhedscentrene for alle i regionen.
    • Sundhedscentre skal rumme læger, fod- ergo og fysioterapeuter, tandlæger og andet sundhedsfagligt personale. Der skal lægges vægt på, at sundhedscentrene skal kunne gennemføre almindelige behandlinger og akutbehandlinger, småoperationer og lignende.
    • Udover sundhedscentrene skal der være lokalsygehuse, der kan tage sig af de mest almindelige sygdomme. Det er afgørende, at alle i en akut situation hurtigt kan få den nødvendige hjælp tæt på skadestedet.
    • De nye supersygehuse, som er på vej, skal sikres de nødvendige ressourcer, så de fra starten ikke bliver et spare projekt.
    • Der en stor mangel på psykiatriske sengepladser herunder specielt for børn med psykiske sygdomme. Det er uacceptabelt, at de psykisk syge skal overlades til mere eller mindre tilfældige distriktspsykiatriske tiltag. Derfor skal de psykiatriske hospitaler udbygges med det nødvendige antal sengepladser og behandlingstilbud.
    • Efterbehandling og genoptræning efter indlæggelse koordineres mellem regionerne og kommunerne. Men når det vedrører behandlingscentre for hjerneskadede og særlige tiltag for handicappede og psykisk syge, så kan kommunerne ikke alene leve op til den ekspertise, som kræves. Derfor må disse funktioner flyttes tilbage til regionerne.
    • Kommunisterne mener, at sundhedssystemet skal være gratis for patienterne. Det gælder også tandlægehjælp, psykologbistand, fod- ergo- og fysioterapi med videre.
  4. UDVIKLING AF UDKANTSOMRÅDERNE
    En af regionernes hovedopgaver de kommende år bliver at få skabt udvikling i udkantsområderne.
    I dag er udkantsområderne i en negativ spiral. Denne udvikling må vendes. Der bliver flere og flere fattige. Bliver man arbejdsløs, er mulighederne for at få et nyt job begrænset alene af den grund, at der er et ringere udbud af jobs i udkantsområderne. Det er især ufaglærte job, der forsvinder. Der er ingen fremtid for de unge, som flygter til de større byer. Når de unge mennesker flytter, mens de ældre bliver boende, skabes der en skæv og uheldig aldersfordeling i udkantsområdet.

Den forebyggende sundhedsindsats og den kollektive trafik skal prioriteres højt i udkantsområderne. For at fastholde ungdommen her skal der være let adgang til arbejde og uddannelse. Der skal udarbejdes en plan for placering af ungdomsuddannelserne – og særligt erhvervsuddannelserne – i udkantsområderne. Den kollektive trafik skal udbygges, så de unge nemt og hurtigt kan komme til arbejde og uddannelse.

  1. BÆREDYGTIG UDVIKLING
    Udviklingen af regionerne skal ske bæredygtigt og tage hensyn til bevarelse af naturgrundlaget. Regionernes drift af bygninger og transport skal gøres så CO2- neutral som muligt. Der skal i langt højere grad end i dag bruges el i trafikselskabernes busser og regionernes egne biler.
    I Regionernes råstofplanlægning skal det sikres, at der ikke drives rovdrift på regionens råstoffer.
    Der skal afsættes tilstrækkelige ressourcer til oprensning af forurenede grunde, som i dag er til fare for både miljø og befolkning. Forurenede områder skal renses, uanset om forureneren ikke vil påtage sig ansvaret.
  2. DER SKAL SATSES PÅ KOLLEKTIV TRAFIK
    Regionerne har ansvaret for en del af den kollektive trafikbetjening mellem kommunerne.
    Yderområderne skal sikres en langt bedre betjening. Det skal være nemt for alle at komme til det lokale sundhedscenter og det lokale hospital.
    Siden strukturreformen trådte i kraft for 14 år siden, er der skåret rigtig kraftigt ned på busdækningen af yderområderne. Mere end hver femte busafgang i yderområderne er forsvundet – helt præcist er der tale om en nedskæring på 21 procent. Denne udvikling skal stoppes.
    Der skal sikres mulighed for, at alle kan komme på arbejde og til uddannelse med kollektive trafikmidler. Kommunisterne stiller krav om, at det er det offentlige, der selv skal drive busser, og ikke private, som det er i dag.
    Lokalbanerne skal forbedres og om nødvendigt udbygges med blandt andet letbaner. I stedet for nye motorveje skal der anlægges nye jernbaner eller letbaner.
    Af miljøhensyn skal dieselbusser afskaffes og erstattes af gas- og eldrevne busser.