Nyt fra arbejdsmarkedet

December 2017

Stop udhuling af dagpengene

3F og FOA kræver løft i arbejdsløshedsdagpengene

I løbet af de sidste godt 20 år er gabet mellem dagpenge og lønudviklingen blevet over 10 procent større. Det viser en analyse, som LO har lavet.

– Smertegrænsen for, hvor lavt man kan sænke dagpengesatsen, er nået, og den velfungerende danske model er truet, hvis der skæres yderligere i dagpengene, siger formand for FOA, Dennis Kristensen.

Analysen viser samtidig, at dagpengenes dækning i forhold til en LO-medarbejders løn vil falde med yderligere 10 procent frem mod 2025.

 

Dagpengeniveauet skal hæves

Derfor opfordrer FOA sammen med 3F nu politikerne til at sikre tryghed i dagpengesystemet ved at sætte penge af på finansloven for 2018 til et løft i dagpengeniveauet på en procent her og nu og yderligere investeringer fremover.

Forringelsen af dagpengesatsen risikerer at føre til en voldsom forringelse af hele den danske flexicurity-model, hvor lønmodtagerne har korte opsigelsesfrister for til gengæld at have et fintmasket sikkerhedsnet i form af dagpengesystemet, hvis man mister sit job, mener Dennis Kristensen.

– Lønmodtagere i andre lande har længere opsigelsesvarsler og økonomisk kompensation ved afskedigelser. Her ligger regningen ved økonomiske omstillinger i højere grad hos virksomhederne frem for i fællesskabet, siger han.

Danskerne vil have mere tryghed

Spørger man danskerne, er der skåret nok i dagpengene.

I en undersøgelse fra YouGov svarer over halvdelen af de adspurgte danskere, at de synes dårligt om, at udhulingen af dagpengenes værdi vil fortsætte. Kun 14 procent synes godt om udviklingen.

– Politikerne gambler med det danske dagpengesystem under påskud af, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men det kan det i forvejen, og Danmark er de bedste i Europa til at få ledige hurtigt i job igen, påpeger Dennis Kristensen i en pressemeddelelse.

 

Uretten for førtidspension

Forudser eksplosion i antallet af invaliderede nedslidte

De planlagte stigninger i pensionsalderen forventes at invalidere tusindvis af danskere. Det betyder, at en fjerdedel af de 36-årige vil være så nedslidte, at de ender på førtidspension.

Det viser Finansministeriets egne beregninger. Den fjerdedel kan se frem til ødelagte knæ, nedslidte hænder eller anden invaliderende sygdom, som gør det umuligt for dem at blive ved med at arbejde til folkepensionen.

Men om de så kan se frem til at slutte arbejdslivet på førtidspension, er et spørgsmål, hvis ikke den nuværende førte politik overfor kronisk syge, nedslidte og arbejdsskadede ændres.

For syg til hjælp

Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbritt Berlau, forklarer, at reglerne for førtidspension er meget stramme.

Det kan bekræftes, og de mange skandaløse sager med afslag, der har rystet vort samfund, kan bekræftes med følgende afskrift af afslag til en arbejdsskadet kronisk syg:

”Jobcentret træffer hermed afgørelse om, at dine sygedagpenge ophører pr. 10. november 2017, da din helbredstilstand lægeligt set skønnes at være stationær, og at du efter en individuel, konkret vurdering af din arbejdsevne ikke skønnes at være berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Tilstanden er behandlings-resistent.” (?)

 

Skandaløse forlig

Baggrunden for den voldsomme vækst i antallet af ansøgere til, og afslag på førtidspension er tilbagetrækningsreformen, som Lars Løkke-regeringen vedtog i 2011 sammen med Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, og som den socialdemokratiske Helle Thorning-regering, med Mette Frederiksen som arbejdsminister, støttede og videreførte.

Med reformen vil pensionsalderen følge levealderen, og da danskerne i gennemsnit bliver ældre, skal de også senere på pension. Men der var ikke tænkt på, at der er stor forskel i danskernes arbejdsbetingelser, og at efterlønsordningen var blevet smadret. Samtidig vedtoges førtidspensionsreformen, der med minister Mette Frederiksens ord skulle stoppe for ”bare at parkere folk på førtidspension”. Konsekvensen er parkering uden hverken førtidspension eller sygedagpenge.

 

Uhyggelig udvikling

Ellen Lykkegaard, socialpolitisk ansvarlig i 3F, siger til Fagbladet, at tallene peger på en “uhyggelig udvikling” i det danske arbejdsmarked.

– Tallene bekræfter, hvad vi frygter. De unge kan se frem til at blive slidt ned af alt for mange år på arbejdsmarkedet. Det kræver en gevaldig forbedring af arbejdsmiljøet, hvis det skal lykkes nogle generationer at arbejde så længe, siger Ellen Lykkegaard. Hun mener ikke, at pensionsalderen skal stige over de 68 år, som allerede er formelt vedtaget.

– Det er rigeligt højt for mennesker med et slidsomt arbejde. Stigninger rammer ufaglærte og faglærte. Dem med de hårdeste job. De bliver slidt i stykker af det her, siger hun.

 

Genindfør livsvigtig rettighed

Kommunistisk Parti i Danmark mener, at tallene i den grad peger på, at retten til førtidspensionering omgående skal genindføres for handikappede, kronisk syge, invaliderede og nedslidte. Uanset hvilken alder adgangen til folkepension ender på. Alt andet er uacceptabelt, umenneskeligt og uværdigt.

 

 

Nyt fra arbejdsmarkedet

November 2017

Forandring påkrævet

Tiden er kommet til en grundig revurdering af forhandlingsprocessen og en større åbenhed i forhandlingerne.

I en udtalelse fra Murersvendenes Landsmøde i oktober retter de en konstruktiv kritik til Byggegruppe-bestyrelsen i 3F med forslag om en ny form for overenskomstforhandlinger, når der næste gang skal forhandles. Landsmødet repræsenterer murere, stenhuggere og stukkatørsvendene.

Først og fremmest anerkender de ikke, at Industrien som branche (CO-industri), skal fastsætte rammerne for overenskomstforhandlingerne på hele privatområdet. De mener, at det er en forfejlet præmis, som bliver dikteret af Dansk Arbejdsgiverforening, og som beklageligvis bliver imødekommet og accepteret af LO-familien herunder 3F. På papiret er overenskomstforhandlinger decentrale, men aldrig har magten og indflydelsen været så centraliseret, som den er i dag, skriver de, og det har skadet byggefagets arbejdere.

Ingen krav opfyldt
Landsmødet peger på, at ingen af murersvendenes specifikke krav til den nye overenskomst blev realiseret, på trods af højkonjunktur i byggeriet. Virksomheder og aktionærer skovler penge ind, og vi bliver spist af med småpenge og hensigtserklæringer. Vore arbejdstidsbestemmelser er blevet forringet, hvilket medfører øget nedslidning, som er utilgiveligt. Vi har som branche altid værnet om vor arbejdstid og har stort set aldrig udført over-arbejde. Det bliver svært for os at praktisere solidaritet og traditioner fremadrettet med OK2017. Arbejdsgiverne har, på tværs af de kollektive overenskomstområder, for første gang i en menneskealder, tilbageerobret ledelsesret på arbejdstidsspørgsmålet. Vi er rystede i vor grundvold, skriver de.

Fagretsligt forringet
Sidst men ikke mindst, skriver de, har vi fået forringet de fagretslige regler, hvilket for alvor får alarmklokkerne til at ringe. Vor hovedforhandler på byggeområdet i 3F valgte at sælge ud af mureroverenskomstens særbestemmelser, vores arv.
Hvad bliver det næste? -Vore akkordafsavn? Værktøjskassen til vore murerlærlinge? Vor akkordpligt på nyt arbejde? Vor fortrinsret til murerarbejde? Listen er lang. Det vil med sikkerhed tilintetgøre vort faglige fællesskab, hvis hovedforhandlerne fremadrettet vælger at sælge ud af enkelte branchers sølvtøj for at opnå mindre kollektive forbedringer. Der skal ske ændringer. Vi vil ikke acceptere status quo!

Selvransagelse nødvendig
Landsmødet peger på, at sammenkædningsreglerne, som vi kender dem i dag, har spillet fallit. Den fælles afstemningsstruktur med alle forbund og brancher i samme stemmeurne medvirker til afmagt og splittelse på tværs af fagbevægelsen. Ligeledes har den interne magtstruktur spillet fallit. Når store flertal i forhandlingsudvalgene og Hovedbestyrelsen i den grad er ude af trit med medlemmerne, så kalder det på selvransagelse. Ved denne forhandling føler vi os som murersvende forbigået, bortdømt og uden indflydelse på eget arbejdsliv. Vi har fået proppet en forringet overenskomst ned i halsen, som alle murerafdelinger med 88% af de stemmedeltagende murersvende har forkastet ved urafstemningen. Dette er dybt skadeligt for den fremtidige organisering på landsplan og har uomtvisteligt skadet vor bevægelse.

Konstruktive forslag
Når 77% af Byggegruppen i 3F og 60% i hele 3F stemmer nej til forligsskitsen og med en rekordhøj stemmedeltagelse, så skal vi ikke underkendes af sammenkædningsreglerne, der tvinger usammenlignelige overenskomstområder sammen. Så har medlemmerne bestemt, at vi skal konflikte og kæmpe for vore krav, påpeger landsmødet og kræver, at sammenkædningen af alle overenskomster opdeles i grupper, hvilket er muligt i forligsmandsloven, hvor overenskomsterne er sammenlignelige, og der kan findes fælles krav.

Rammen bør forhandles på DA/LO-plan, og derfra skal sammenkædningsgrupperne selv forhandle overenskomstfornyelserne.

Større åbenhed og koordinering
Vor repræsentative magtstruktur internt i 3F har mildest talt ikke fungeret ved denne overenskomstfornyelse. Dette burde mane til selvransagelse blandt vore valgte kammerater. I det fælles forhandlingsudvalg og Hovedbestyrelsen er langt størstedelen af de valgte repræsentanter fuldstændig ude af trit med kollegaerne ude på arbejdspladserne.
Derfor kræver murersvendene, at vi som fællesskab revurderer organisationsstrukturen og forretningsgangene inden kommende overenskomstforhandlinger. Vi skal finde et langt bredere fælles fodslag med Byggegruppens andre overenskomstområder op til kommende OK-forhandlinger. Der skal foregå et langt bredere koordinations- og afklaringsarbejde mellem overenskomstområderne og forhandlingsudvalgene.
Tiden er kommet til en grundig revurdering af forhandlingsprocessen og en større åbenhed i forhandlingerne. Murersvendene fastholder, at Mureroverenskomsten skal styrkes til de kommende forhandlinger, og at der skal være gensidig respekt over for alle de overenskomster, der forhandles!

 

Nyt fra arbejdsmarkedet

September 2017

Grøde i fagbevægelsen

LO’s lokale sektioner og store forbund kalder nu til kamp for velfærd mod skattelettelser og nedskæringer

Vi er derhenne, hvor man ikke blindt skal dele gaver ud, hvis det samtidig er med til at underminere velfærdssamfundet, siger Per Olsen, formand for LO Storkøbenhavn. Han har sammen med en række af fagbevægelsens store forbund og LO sektioner i byerne taget initiativ til at styrke kampen mod uligheden. Det sker som en reaktion på regeringens seneste udspil med skattelettelser for milliarder af kroner, som forbundene mener vil øge uligheden og bringe grundlæggende velfærd i fare. Vi har fået nok af nedskæringer og skattelettelser, og vi ønsker at øge velfærden og styrke fællesskabet i Danmark, lyder det fra LO i Hovedstaden.

Grøde i fagbevægelsen: Nu kommer der gang i tillidsmandsmøderne.

 

Stort tillidsmandsmøde

Der er indkaldt til stormøde for tillidsfolk den 4. oktober i Odense, hvor der er plads til 3000 deltagere. Det er så nu op til fagforeningerne at mobilisere sine tillidsrepræsentanter. Mødet er timet til dagen efter statsministerens åbningstale i Folketinget. På forhånd er der fra regeringens side fremlagt en række forslag, herunder forslag til finansloven for de kommende år. Per Olsen sætter spørgsmålstegn ved fornuften i at give skattelettelser netop nu. Han taler om behovet for at diskutere, om der er ting i velfærdssamfundet der halter, og som der med fordel kunne investeres i, fremfor at bruge pengene på skattelettelser. – Hvis ikke vi i fagbevægelsen træder op mod en pilskæv udvikling, hvem gør det så, spørger Per Olsen.

 

Stormasket sikkerhedsnet

– Vi går rundt og bilder hinanden ind, at vi har verdens bedste velfærdssystem, men maskerne er måske blevet lidt større, end vi tænker over i dagligdagen. Vi har set folk, der af deres læge bliver anbefalet førtidspension, men kommer på trivielle forløb i fire-fem år. For mange af vore medlemmer oplever, at det system, der skulle samle dem op, ikke er så godt, som det burde være, siger Per Olsen.

 

Grov udnyttelse

Angsten for at blive fyret driver folk til urimeligt overarbejde

I HK-bladet kan man læse, at en ud af fire af HK’s medlemmer frygter for at blive fyret. Det er ikke overraskende med de mange forringelser, der er foretaget politisk overfor de mennesker, der bliver ramt. Den angst bliver groft udnyttet. De nye overenskomsters udvidelse af arbejdsgivernes rettigheder til blandt andet at kunne kræve overarbejde, bliver ikke alene brugt, det sker endda uden at der betales for overarbejdet!

 

Så meget arbejder HK/Privats medlemmer gratis over

HK har bedt Epinion om at undersøge problemet. Undersøgelsen viser, at 32% af medlemmerne har arbejdet gratis over indenfor de sidste to år.

  • Fire ud af ti af dem, som arbejder over gratis, lægger mellem to og fem timer om måneden uden at få en krone for det.
  • 18% arbejder seks til ti timer over gratis.
  • 9% arbejder elleve til tyve timer over gratis.

Det er på høje tid, at fagbevægelsen mødes og lægger en slagplan for at sikre tryghed i jobbet og ved arbejdsløshed.

 

Nyt fra arbejdsmarkedet

Juni-juli 2017

Overenskomst 2017 deler vandene

Af Brian Olsen

Optakten til overenskomstforhandlingerne sidste år så lovende ud. Rekordhøje overskud for virksomhederne blev med stolthed proklameret i snart sagt alle medier.

Derfor var det en selvfølge, at arbejderne under LO forbundene på det private arbejdsmarked havde en forventning om, at arbejderne og fagbevægelsen skulle sætte dagsordenen for overenskomstkravene og udfaldet af forhandlingerne om OK 17.

 

Et sygt arbejdsmarked

Kravene, der var rejst, tager alle sammen udgangspunkt i den situation, arbejdsmarkedet befinder sig i: et meget sygt arbejdsmarked. For virkeligheden er den, at vi på det danske arbejdsmarked er udsat for et vanvittigt højt opskruet arbejdstempo, som fører til en stadig tidligere nedslidning.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er nedslidningen så massiv, at hver 4. af 3F’s medlemmer har forladt arbejdsmarkedet eller er døde, inden de fylder 60 år. 3,7 pct. af danske arbejdere sygemelder sig hver dag, og over en tredjedel af det samlede sygefravær varer over 30 dage, viser undersøgelser fra Videnscenter for Arbejdsmiljø. Det koster samfundet dyrt, at arbejdere giver op og sygemelder sig i dage, måneder eller for bestandigt.

Det er skræmmende, at det kapitalistiske system har skabt et arbejdsmarked, hvor arbejderne i snart sagt alle brancher knækker under et umenneskeligt pres.

Samtidig står tusindvis af jobparate uden for arbejdsmarkedet. Selv arbejdere med gode uddannelser, erhvervserfaring og utallige afsendte jobansøgninger kan have endog meget svært ved at finde fast arbejde. Ledige, der kommer i arbejde, vil give positive dynamiske følge-effekter i form af færre udgifter til offentlig forsørgelse, stress og sygdom.

 

Kortere arbejdstid

Nedslidning og ikke mindst angst og depression er et barn af det kapitalistiske systems indbyggede konkurrence stat. Det er arbejdernes og menneskenes reaktion på et sygt samfund, hvor deres værdi er lig med deres nytteværdi for det kapitalistiske system og dets profithunger, og hvor selv fritiden skal bruges til at optimere den daglige ydeevne.

Derfor har kravet om 30 timers arbejdsuge med fuld lønkompensation, ikke mindst blandt bygningsarbejdere, været et af de krav, som vandt gehør rigtig mange steder. Det gælder også blandt hjemmehjælpere, SOSU’er, sygeplejersker, ja over alt i plejesektoren, sundhedsvæsenet, pædagoger, skolelærere, tjenere m.fl. Den danske model skal ikke ødelægge arbejderne totalt, inden de når pensionsalderen.

Presset på og forringelserne af løn- og ansættelsesforhold på det danske arbejdsmarked (social dumping) var der også forventninger til, at der ville blive dæmmet op for. Blandt andet gennem en væsentlig forhøjelse af mindstelønnen, så vore udenlandske kolleger ikke kan tvinges til at agere løntrykkere inden for overenskomstens rammer.

 

Forhandlerne contra medlemmerne

Hvad kom der så ud af overenskomstforhandlingerne? 6 kr. på mindstelønnen over overenskomstperioden på 3 år dvs. 2 kr. om året. I stedet for en 30 timers arbejdsuge får vi nu udsigt til en 42 timers arbejdsuge med protokollat 41, som betyder, at virksomheden kan – hvis der ikke opnås enighed lokalt – diktere systematisk overarbejde i op til 5 timer om ugen, 1 time pr. dag. Afspadsering skal foregå inden for 12 måneder, når det i øvrigt passer ind i virksomhedens tarv.

60% af det største fagforbunds afgivne stemmer stemte nej. 77% af byggegruppens afgivne stemmer stemte nej. 63% af de afgivne stemmer i Transportgruppen stemte nej. 51% af de afgivne stemmer i Industrigruppen stemte nej.

De såkaldt faglige ledere og faglige forhandlere, der har anbefalet et ja, er derfor ikke repræsentative for hverken 3Fs byggegruppes, transportgruppens eller industrigruppens medlemmer. Derfor opfordres de til at trække sig fra deres poster.

 

Afstemningsreglerne

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, forklarer sammenkædningsreglerne for afstemninger om overenskomstforligene som regler, der egentlig inviterer til bunkebryllup. Du bliver en del af et tvangsægteskab, fordi du har afstemning sammen med nogen, du ikke har at gøre med til dagligt. Det er der naturligvis utilfredshed med.

De, der skal have respekt for en overenskomst, skal have mulighed for at tage stilling til den selv. Men det har de jo ikke, når de bliver bunket sammen med andre. Hvis medlemmerne ikke føler de har indflydelse og tro på at tingene kan ændres, falder det hele fra hinanden. Det er paradoksalt, at arbejderne nu skal aftale sig ud af overenskomstens ulyksaligheder. Heldigvis er der arbejdskøbere, der heller ikke kan se det fornuftige i at trække systematisk overarbejde ned over hovedet på arbejderne.

Stor ros fra Kommunistisk Parti i Danmarks faglige udvalg til initiativtagerne til den landsomfattende nej-kampagne på tværs af alle fag. Specielt fordi alle kræfter nu lægges ind på at holde momentum, blandt andet ved at stemmetallene meldes bredt og konstant ud, så det gøres synligt, hvilke brancher der har stem nej. Fokus fastholdes på, at der er stemt massivt nej til en 42 timers arbejdsuge, og på at man vil stemme om egne overenskomster.

 

Nyt fra arbejdsmarkedet

April 2017

OK17 – stem nej

Uro på bagsmækken

Efterhånden som de forskellige brancher afslutter forhandlingerne mellem fagbevægelse og arbejdsgiverforeningerne, og de elendige resultater af forligene bliver kendt, stiger uroen og protesterne blandt de mennesker, der skal arbejde under og med de givne vilkår.

Fra klubmøder, bestyrelsesmøder og generalforsamlinger strømmer det nu ind med protester og opfordringer til at stemme nej. Det er især byggefagene, der er oppe på mærkerne, men også fra industrien lyder protesterne.

Spildte muligheder

Overalt peges der på de mange grunde til, at man havde kunnet forvente et tilfredsstillende overenskomstresultat med opfyldelse af de væsentligste krav efter syv magre år, som det hedder i en udtalelse.

Det er krav som effektive tiltag mod social dumping, kortere arbejdstid og væsentlige lønforhøjelser, krav som udspringer af det rimelige i at få del i det produktionsresultat, de har skabt, og at hale ind på den skæve udvikling i balancen mellem profit og løn, som er sket under og efter krisen.

 

Modsat rettede nyordninger

To nyskabelser i industri-forliget arbejder direkte mod hinanden.

Det gælder den meget omtalte seniorordning og arbejdsgivernes ret til at diktere tvunget overarbejde op til en arbejdsuge på 42 timer. Selv om det kan afspadseres indenfor 12 måneder, skal det ske, ”når det passer ind i produktionen”.

Seniorordningen berømmes, men fra metallerne i Horsens påpeges det, at selvbetalt deltid ikke er nogen nyhed. Seniorordningen koster ikke arbejdsgiverne en krone, men det kan blive dyrt at benytte den. Pengene kan hentes i pensionsopsparingen, med lavere pension senere hen som konsekvens. Dertil kan det koste indhug i den skattefrie bonus fra efterlønsordningen.

Virkeligheden kan blive, at den ældre kollega, der har behov for seniorfridage, i stedet bliver bedt om at arbejde over uden at kunne sige nej.

 

Arbejdstiden

Fra alle brancher protesteres over arbejdsgivernes ret til at udvide arbejdsugen til 42 timer med overarbejde.

Kravene lød på nedsat arbejdstid af hensyn til den øgede produktivitet med nedslidning til følge, hårdt arbejdsmiljø og den forhøjede pensionsalder og ødelagte efterlønsordning.

Argumenterne er mange. 430.000 danskere udviser dagligt tegn på stress, heraf er 35.000 sygemeldte. Arbejdsbelastningen for f.eks. en 3F’er, faglærte og ufaglærte eller SOSU betyder, at de i gennemsnit mister henholdsvis 5,7 og 2,9 potentielle arbejdsår, som går ud over økonomien, helbred og livskvalitet.

En ud af fire af 3Fs medlemmer har forladt arbejdsmarkedet omkring 60-årsalderen på grund af arbejdsskader og nedslidning, ligesom fysiske arbejdere lever kortere tid.

Der er al mulig grund til en kraftig nedsættelse af den ugentlige arbejdstid.

 

Social dumping

Tidens store problem er den sociale dumping, der finder sted. Med de fiduser, der ligger i at operere med underentreprenører, er kædeansvaret for hovedentreprenøren blevet et vigtigt krav.

Det andet element i social dumping er den lave mindsteløn i overenskomsterne. Mindstelønnen er helt ude af trit med prisniveauet i Danmark. Den smule, den over tre år hæves med, løser ikke problemet med social dumping. Hverken i forhold til de vilkår arbejdsløse, der er havnet på kontanthjælp, lever med, eller i forhold til udenlandsk arbejdskraft, hvor familierne lever i lande med markant lavere leveomkostninger. Vage formuleringer om at støtte overenskomstdækning hos underentreprenører løser heller ikke problemerne.

Der er kun ét svar, lyder det i udtalelserne: OK17 er en ommer, der skal stemmes nej til!

 

Robotterne kommer

Skat på robotternes arbejde

Robotterne er i disse år ved at indtage arbejdsmarkedet, og så skal de betale skat. Det mener Microsoft stifteren Bill Gates, som i et interview med magasinet Quartz peger på det rimelige i, at automatiseret arbejde beskattes.

– På nuværende tidspunkt er det sådan, at hvis en fabriksarbejder genererer en omsætning på 350.000 kroner, så er indtægten beskattet. Hvis en robot kommer ind og udfører det samme arbejde, skulle man tro, at vi også beskatter robotten på samme niveau, siger han og peger på, at der vil blive brug for beskatningen af den automatiserede arbejdskraft på flere områder.

Hjælp til de fyrede

– Eksempelvis kan de ind kradsede robotskatter bruges til at finansiere omskoling af folk, der er overflødig gjort af robotterne, når vi mangler menneskelig arbejdskraft. Og de kan bruges til at sørge for færre elever i en skoleklasse, og til at finansiere hjælp til de ældre. Vi skal ikke bare glemme alt om indkomstskat, da det er sådan, vi finansierer den menneskelige arbejdskraft, mener Bill Gates, der ikke kan se, hvorfor robotselskaberne skulle blive rasende over en form for skattebetaling.

Nej tak fra EU

Det er EU ikke enig i. EU parlamentet sagde nej, og vil hellere fastlægge et ”etisk rammeværk over robotudviklingen” og tage føringen på disse standarder. Sløjfningen af robotskatten blev modtaget med glæde og de sædvanlige floskler af robotindustriens internationale branchesammenslutning:

Vi tror, at ideen om indførelse af robotskat vil have en negativ indflydelse på -konkurrenceevnen og beskæftigelsen, lød den forventelige standardbemærkning.

 

 

Nyt fra arbejdsmarkedet

Marts 2017

OK 17: Sejr til Arbejdsgiverforeningen

Industribaronerne fastholdt deres store overskud – såkaldt konkurrenceevne

Af Tscherning Johansen

Søndag den 12. februar sluttede endnu et afsnit i den farce, overenskomstforhandlingerne efterhånden har udviklet sig til. CO Industri’s og DI’s forhandlere enedes om et forslag til ny overenskomst der skal løbe hele 3 år.

Det blev proklameret, at den skal danne grundlag for de efterfølgende branchers overenskomster mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningerne.

Det glemte opsving

Forud for forhandlingerne har medierne været fulde af historier og tal om det økonomiske opsving og de kæmpe profitstigninger, som lønmodtagerne med rette har forventet at få deres berettigede del af. Dertil nødvendige tiltag for at lempe på de hårde pensionsvilkår, de seneste 2 regeringer har vedtaget.

 

Kravene

Fagbevægelsens forhandlere gik til forhandlingerne først og fremmest med krav fra medlemmerne om væ-sentlige lønstigninger, sikring mod social dumping, tryghed i ansættelsen og bedre forhold for de seniorer, der nu skal være år længere på arbejdsmarkedet. Dertil langt bedre muligheder for efteruddannelse tilpasset de ændrede krav til arbejdskraften og sikring af praktikpladser til lærlinge.

 

Hvad er de så kommet hjem med?

For den længere tid på arbejdsmarkedet kan de nedslidte fremover få lov at købe sig til 30 seniordage om året. Selvbetalt hvile, som arbejdsgiverne oven i købet vil kunne udnytte til at presse deres folk på egenfinansieret ”ferie” i perioder med mindre arbejde.

Til gengæld har arbejdsgiverne fået bedre muligheder for såkaldt fleksibel arbejdstid. Det vil sige længere arbejdsuge i perioder.

Der er blevet afsat 200 millioner til efteruddannelse af ufaglærte, men det er arbejdsgiverne, der bestemmer over pengene og udvælger dem, der skal videreuddannes, og hvad indholdet af uddannelserne skal være. Og endelig bliver arbejderne jo nærmest forgyldt! Tillidsmændene på arbejdspladserne skal nu ud og forhandle lønnen lokalt, der er dog afsat en lønstigning af mindstelønnen på kr. 6,00 over 3 år det vil sige 119,65 kr. i timen om 3 år! Det må da blive noget af en fest. Og lærlingene er sandelig også blevet betænkt. De får en lønstigning på 1,7%. For en lærling på sidste modul vil det komme til at betyde en lønstigning på ca. kr. 230,00 om måneden.

 

Reaktionerne

Det bliver svært for forhandlerne at komme hjem med dette resultat. Der er jo ikke sket noget. Ikke noget positivt i hvert fald. Lønstigningerne dækker ikke engang inflationen, så der er i virkeligheden lagt op til 3 års fald i levestandarden for lønmodtagerne, mens profitterne på deres arbejde stiger voldsomt.

Der skal derfor en kampagne i gang for et stort nej til denne fornærmelse. Den er umulig at sluge.

 

 

EU vil »harmonisere« vores lønforhold

Kommissær på charmeoffensiv i Danmark

Det er nok kommet bag på mange, at de danske socialdemokrater i EU parlamentet har stemt for, at EU-kommissionen skal lave lovgivning for arbejdsmarkedet, der ensarter ”rettigheder” som f.eks. mindsteløn. EU kalder det ”en social søjle”. Det overraskende er, at netop den såkaldte Danske Model, hvor det er arbejdsmarkedets parter der forhandler løn og arbejdsbetingelser, som medlemmerne herefter kan stemme om, af netop socialdemokraterne gennem hundrede år har været fremhævet som en af socialdemokratiets store landvindinger. Det har da også fået Venstres Morten Løkkegaard i EU-parlamentet til at udtale, at socialdemokraterne dermed har ”stukket en kniv i ryggen på den danske arbejdsmarkedsmodel”. Det har fået den socialdemokratiske gruppe op i det røde felt over beskyldningen. Udover at benægte knivstikkeriet, kommer de ikke nærmere ind på, hvorfor og hvordan anklagen er forkert.

 

Farvel til den danske model

Med EU-lovgivning / diktat vil fagbevægelsens medlemmer blive frataget den direkte indflydelse, og den danske overenskomstmodel vil være undermineret – i bedste fald en amputeret saga. I værste fald bliver det en model med bindingerne, men uden indflydelse og kamp-våben.

Da det er en voldsom ændring af arbejdsmarkedspolitikken, som EU nok har forventet ville give problemer i de nordiske medlemslande, har EU sendt deres kommissær for sociale anliggender på charmeoffensiv, såkaldt borger dialog, til Danmark, hvor hun på et offentligt møde skulle forsøge at sælge forslaget.

Det var dog ikke så godt med den ide. Læs mere om mødet side 4.

 

 

Nyt fra arbejdsmarkedet

Februar 2017

Nej til flere minusoverenskomster

Fagbevægelsen skal i offensiven NU – det forventer medlemmerne

Af Brian Olsen

Krisen er forbi, siges det.

At Folketing og skiftende regeringer har tænkt sig at leve op til EU’s krav om væsentlig reduktion i de offentlige budgetter ses tydeligt med den øgede pensionsalder.

Alle har krav på en værdigt ældre liv

Det vanvittigt opskruede arbejdstempo i Danmark inden for alle brancher betyder, at arbejdere bliver nedslidt og stressede i en stadig tidligere alder.

Den smertestillende medicin er en lige så vigtig del for 20% af LO-medlemmerne, når tasken pakkes om morgenen som madpakke og kaffe. Der er rigtig mange på det danske arbejdsmarked, som også skal huske de smertestillende piller. Sågar i fritiden og ikke mindst i ældrelivet er det en nødvendighed for at klare daglige gøremål på hjemmefronten -efter adskillige år på det danske arbejdsmarked.

       25% af 3Fs medlemmer er enten døde eller på førtidspension, inden de fylder 60.

       Førtidspensionen er ikke mere en mulighed selv for meget alvorligt nedslidte og syge.

       Efterlønnen er ved at være udfaset og bliver helt afskaffet i 2019.

       Nedslidte og syge, der udstødes fra arbejdsmarkedet, skal tilbydes førtidspension.

Ser vi på alle, der er udstødt fra arbejdsmarkedet af den ene eller den anden grund, så er der i Danmark ca. 1 million mennesker, som ikke kan bruges på arbejdsmarkedet.

Den eneste mulighed, som vi har for en drastisk reduktion i antallet af udstødte, er en drastisk reduktion af arbejdstiden.

Den stigende nedslidning og de dermed knyttede sundhedsudgifter medfører en alvorlig nedgang i den samfundsmæssige produktion. Der vil både menneskeligt, socialt og økonomisk være fornuft i at sætte arbejdstiden ned til 30, 25 eller 20 timer ugentligt.

 

Kommunisternes krav til de forestående overenskomster er 30 timers arbejdsuge med fuld lønkompensation.

Kommunisterne opfordrer fagbevægelsen til at afprøve styrkeforholdet mellem arbejderklassen og kapitalen.

Kommunisterne kræver

       Fuld løn under sygdom og barsel uden nogen former for anciennitet. Det skal sikres, at ingen kan fyres under sygdom og barsel.

       Kædeansvar er fagbevægelsens store mantra og ethvert tiltag imod følgerne af EU’s indre marked er velkomment. Men der skal indføres et kontrolsystem i forbindelse med kæde ansvar og i forbindelse med de illegale arbejdere. Lader man arbejdskøberne kontrollere det kapitalistiske system, så virker det ikke.

      Faglært arbejdskraft er en mangelvare. Derfor er det uacceptabelt, at godt 13.000 unge mennesker mangler praktikpladser.

       Kommunisterne forlanger, at arbejdskøberne forpligtiges til at uddanne de unge mennesker. Kun hele uddannelsesforløb er acceptable.

       Stop for korttidskontrakter.

       Kørsel fra hjem til arbejde skal betales af arbejdskøber også ved kørsel i firmabil (sidde penge). Dette skal i overenskomsten gøres uomtvisteligt, så sager vedr. kørsel undgås.

 

Lønkrav

Den skærpede klassekamp har over alt ført til lavere levestandard. Fagbevægelsen har sovet i timen og har ikke løftet en finger for få hævet mindste lønnen.

       Kommunisterne forlanger en massiv forhøjelse af mindstelønnen for at undgå undergravningen af danske løn og arbejdsforhold.

       Løn og satser skal hæves massivt også for lærlinge.

Arbejdskøberne vælger så vidt muligt altid den billigste arbejdskraft. Arbejdskøberne køber arbejdskraft til overenskomstmæssig mindsteløn og presser på den måde lønningerne ned.

 

Nyt fra arbejdsmarkedet

Januar 2017

Dårlige undskyldninger

Dansk Byggeri bruger lærlingelønningerne som undskyldning for manglende lærepladser

Nu da overenskomstforhandlingerne inden for den private sektor skal til at starte, er Dansk Byggeri atter på mærkerne. Denne gang er det lærlingene, der står for skud. De tjener simpelthen for meget, siger Louise Pihl, der er underdirektør i Dansk Byggeri. Det er ikke en udtalelse, der kan undre, når man ved, at overenskomstforhandlingerne starter i begyndelsen af 2017. Det kan nu heller ikke ryste lærlingene.

Lønsom arbejdskraft

”Hun må have tabt sutten”, siger Bodil Signe Wedele, snedkerlærling og forkvinde for lærlingeklubben i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening København.

Da Bodil startede for to et halvt år siden, fik hun 60,05 kroner i timen, nu får hun 105,55 på sit sidste løntrin, inden hun bliver udlært. Mesteren betaler altså 106 kroner i timen til en medarbejder, der har været længe i firmaet, og næsten er færdiguddannet. En vigtig detalje her er, at rigtig mange mestre fakturerer svendetimer for sidste-års-lærlinge, når de sender regningen afsted til kunden. En lærling er altså en økonomisk gevinst.

Så en henstilling til Louise Pihl fra Dansk Byggeri er, spænd hjælmen og ansæt flere lærlinge. Vi kommer til at mangle 50.000 faglærte inden for de næste tyve år. Så skyl de dårlige undskyldninger for de manglende lærepladser ned med julegløggen og tag i stedet jeres del af ansvaret for fremtidens faglærte.

 

Lærlingelønningerne

Lærlingenes lønninger aftales i branchernes overenskomster. Eksempelvis tjener en murerlærling på sidste modul 111,35 kr. i timen med 37 timers arbejdsuge. Det giver en månedsløn på 17.882,81 kr. før skat, og lander omkring de 11.000 kr. om måneden efter skat, hvilket Louise Pihl mener, er for meget.

En lærling er et voksent ungt menneske, der er i gang med at etablere sig i livet med bolig. Ifølge Danmarks statistik koster en bolig i hovedstadsområdet gennemsnitligt 6.833,33 kr. om måneden. Resten skal bruges til faste udgifter som f.eks. transport, el, varme, forsikring, mad, tøj og tandlæge. Altså et meget stramt budget og ikke en øre for meget.

 

Brug for veluddannede håndværkere

Kommunisterne mener, at vore lærlinge er hver en krone værd. Derfor må vor opfordring til Dansk Byggeri være: sørg for, at jeres medlemmer ansætter nogle lærlinge, og gør det attraktivt for de unge at søge en håndværkeruddannelse. Hop ikke bare med på trenden om, at alle danske unge skal være akademikere.

Der skal stadig bygges boliger og laves møbler, produceres i Danmark, og det skal ske med danske arbejdere på ordentlige overenskomster og med arbejdsmiljøregler, der er fornuftige og overholder loven, så vi fremover forhåbentligt kan slippe for unødvendige arbejdsulykker og for tidlig nedslidning.

-tsc

 

Parkeres i ressourceforløb

Invaliderede, langtidssyge og nedslidte parkeres på ressourceforløb efter ressourceforløb

 

De såkaldte ressourceforløb skulle afløse førtidspension for de unge. ”De skal ikke bare parkeres i en førtidspension”, lød det fra den daværende beskæftigelses-minister Mette Frederiksen. Nu parkeres de i et ressourceforløb uanset alder. De ældre er fejlplacerede, lyder kritikken.

Aldrig har så mange syge og uarbejdsdygtige som nu været i ressourceforløb. Antallet af personer over 40 år i ressourceforløb har i 3. kvartal 2016 rundet de 10.300. Det viser tal fra job-indsats.dk.

 

Ingen fremtid på arbejdsmarkedet

I alt var 18.281 borgere i ressourceforløb i 3. kvartal i år. 56 procent af disse var over 40 år. 2.455 af borgerne i ressourceforløb havde passeret de 55 år, viser tallene.

Ressourceforløb blev indført ved reformen af førtidspension og fleksjob i 2013.  Den gjorde det sværere at få førtidspension, fordi kommunerne i stedet skulle gøre alt for at udvikle syges og udsattes arbejdsevner – blandt andet gennem ressourceforløb. Fokus var dengang på borgerne under 40 år.

– Jeg tror, ingen havde regnet med den udvikling omkring ressourceforløbene. Man havde simpelthen ikke forudset, at de ville gribe sådan om sig. Det siger professor og dr. jur. Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet til Fagbladet. Hun er kritisk over for, at så mange ældre er placeret i ressourceforløb.

– De, der før fik førtidspension, er jo havnet i ressourceforløb. Og hvad laver de der? Mange har en høj alder, er nedslidte og har ingen fremtid på arbejdsmarkedet, siger Kirsten Ketscher.

 

1% blev rask nok til arbejde

Udfordringen er – mere end alder – at man skal give ressourceforløb til de mennesker, der har en arbejdsevne, der kan udvikles. Men problemet er, at man også giver ressourceforløb til borgere, der ikke har en arbejdsevne at udvikle. Sådan lyder det fra SF, der er et af forligspartierne bag reformen.

– Og når vi kommer op i de aldersklasser, der er tæt på pensionen, så er det ofte spild af ressourcer og meningsløst, siger Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører fra SF.

Ud af de 4.596 personer, der i 2014 var i ressourceforløb, var kun én procent kommet i arbejde i 2016. Det viste rapporten Social Årsrapport 2016 for nyligt.

 

3F: Grotesk

Det, der angiveligt var hensigten med reformen, er vendt fuldstændigt på hovedet, lyder det fra den socialpolitisk ansvarlige i 3F, Ellen K. Lykkegård:

– Rigtig mange havde stor sympati for, at der aktivt blev sat ressourcer ind for at forhindre, at unge mennesker faldt ud over kanten af arbejdsmarkedet. Men nu er borgere over 60 år parkeret i ressourceforløb, fordi man skal se, om deres arbejdsevne kan udvikles. Helt grotesk, siger hun.

Partierne bag førtidspensions- og fleksjobreformen – S, SF, RV, V, LA og K – besluttede allerede tilbage i 2012, at ordningen skal evalueres i 2017.

 

Rekordmange danskere fyres – østarbejdere hyres

Det er ikke mangel på arbejdskraft, der får virksomheder til at hyre østarbejdere

Af Tscherning Johansen

 

Det bliver ofte hævdet, at danske virksomheder hyrer østarbejdere, fordi de ikke kan få danske arbejdere. Men netop de virksomheder i de brancher, der har hyret flest østarbejdere, har samtidig afskediget danske arbejdere i stor stil under krisen.

Det viser de seneste tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Inden for landbrug, gartneri og skovbrug har 8.134 danskere mistet deres arbejde under krisen, mens arbejdsgiverne har ansat 7.758 nye østarbejdere. Det samme er sket for chauffører, bygningsarbejdere, rengøringsansatte og andre faglærte og ufaglærte.

Det svarer til, at hver femte dansker, der har mistet sit arbejde under krisen, er blevet erstattet af østeuropæisk arbejdskraft fra 2009 til 2013.

Det kan godt være, at det før har været arbejdsgivernes argument, at der har været mangel på arbejdskraft. Men nu drejer det sig i høj grad om de andre fordele, som arbejdsgiverne kigger på. Det handler om løn, arbejdstid og fleksibilitet.

 

Et stort arbejdsmarked

I alt har virksomhederne ansat yderligere 38.408 -øst-arbejdere de seneste fire år, mens 169.144 danskere har mistet deres arbejde. I alt er der nu 81.729 registrerede østarbejdere i Danmark.

Der er to årsager til, at danskere bliver skiftet ud: Krisen har fået virksomheder til at skære ned og fyre mange danskere. Og så hyrer virksomhederne flere østarbejdere – blandt andet fordi de får lavere løn end danskere.

Det kan have noget at gøre med, at arbejdsgiverne har lært at bruge udenlandsk arbejdskraft. De tænker ikke længere i dansk og ikke-dansk arbejdskraft, det er blevet ét stort arbejdsmarked, og virksomheder tænker som bekendt ikke samfundsmæssigt, men egoistisk.

 

Mangler ikke danskere

Der har fra tid til anden været påstande om, at virksomheder inden for landbrug, gartneri, rengøring og flere andre brancher ikke kunne få danskere til at søge jobbene. Men virksomheder i netop de brancher har samtidig skilt sig af med tusindvis af danskere under krisen. Det dokumenterer tallene.

Det er svært at tro, at der mangler kvalificeret arbejdskraft i de brancher. Paradoksalt nok i en tid, hvor alle taler om, at det er vigtigt at tiltrække højtuddannet arbejdskraft, så er det netop lavt kvalificeret arbejdskraft, man trækker hertil.

Bygningsarbejdere, rengøringsansatte og andre faglærte og ufaglærte bliver på den måde klemt af et pres fra to sider.

Derfor bliver det oplevet som et stort problem af nogle grupper. Det er lige præcis dem, der er hårdest presset af krisen, som bliver presset ekstra af EU’s krav om arbejdskraftens frie bevægelighed.

 

Løntilskudsjob i fare

Kontanthjælpsmodtagere får endnu et spark

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ændret mening, så de, der mister deres kontanthjælp, også bliver frataget deres løntilskudsjob. Det kan betyde, at færre virksomheder har lyst til at have løntilskudsansatte.

Det vurderer Københavns Kommune i et internt notat til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, og for den arbejdsløse forsvinder håbet om at få tilbud om at kunne blive på arbejdspladsen på normale vilkår efter udløbet af tilskudstiden.

Styrelsen meldte ellers ud til kommunerne 19. september, at kontanthjælpsmodtagerne godt kunne fortsætte i løntilskud. Men i oktober skiftede styrelsen så mening, og de arbejdsløse skal nu opsiges med almindeligt varsel, hvis de mister deres kontanthjælp.

Styrelsen oplyser i et skriftligt svar til avisen.dk, at man kun har ret til et tilbud om løntilskudsjob, så længe man modtager ydelser.

225-timersreglen er en del af kontanthjælpsloftet, som V-regeringen gennemførte tidligere på året. Reglen indebærer, at kontanthjælpsmodtagere skal have arbejde uden løntilskud i mindst 225 timer om året for at ikke at blive ramt økonomisk. –alni

 

Nyt fra arbejdsmarkedet

December 2016

OK 17: Løn og social dumpning

Forhandlingerne om overenskomstfornyelserne indenfor den private sektor er så småt ved at komme i gang. Overenskomsterne skal fornyes til foråret 2017. Kommunist vil følge forhandlingerne og aktiviteterne tæt frem til afslutningen. Vi lægger ud med et interview med formanden for 3F Aalborg, Allan Busk. Fagforeningen har 18.000 medlemmer og dækker alle 6 grupper i 3F

Af Emil Olsen

 allan-busk

De sidste mange OK-forhandlinger har båret præg af, at arbejderklassen har været defensiv og skulle udvise tilbageholdenhed. Er det slut? Hvis ja hvordan skal det komme til udtryk?

– Om arbejderklassen har været direkte defensiv, ved jeg ikke, om jeg er enig i. Men erkender dog, at frygten hos lønmodtagere for jobbet igennem de senere år er vokset, og man derfor er mere tilbøjelig til tilbageholdenhed i kravene. Håber dog, at det nu igen går fremad, og nu hvor der igen er gang i hjulene og brug for arbejdskraften, at arbejderen er klar til at forlange både løn og bløde værdier i forhandlingerne. Vi skal vise, vi ikke lader os kue og vil være en del af den generelle fremgang i samfundet

OK 17 står for døren, hvilke krav mener du er de vigtigste?

– Løn er selvfølgelig altid en vigtig faktor, udgifterne for arbejderen stiger jo hvert år. Så for at holde balancen er løn selvsagt et vigtigt element. Især i disse tider med social dumpning. Med en overenskomst i hånden er mindstelønnen i overenskomsterne også vigtigere end nogensinde.

Derudover er der selvfølgelig pensionen og de bløde værdier. Men social dumpning og kædeansvar er også to meget vigtige elementer. Hvis der ikke sættes en stopper for dette, ender det med at underminere hele Den Danske Model. Så det er svært at sige, hvad der lige nøjagtigt er det vigtigste, da flere af de nævnte krav afhænger af hinanden.

Hvad skal der til, for at disse krav kommer igennem?

– Der skal først og fremmest dygtige og velforberedte forhandlere til. Men det er også et vigtigt element, at både fagforening og medlemmer melder klart ud, at de står sammen og er klar til at gå hele vejen. Er der svage led i kæden, svækkes vi alle.

Styrkeforholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager kan vanskeliggøre nogen reel mærkbar forbedring. Tror du, at fagbevægelsen er klar til at konflikte sig til et resultat?

– Klart og tydeligt ja.
Men det vigtigste er, om -medlemmerne af fagforeningerne er klar. Det er jo dem, der har stemmeretten, og -dermed dem, der siger ja eller nej!

Hvad gør 3F Aalborg for at mobilisere sine medlemmer i OK kampen?

– Vi holder overenskomstmøder i de forskellige grupper, sender medlemmer til de landsdækkende møder, og ellers foregår det gennem vores normale talerør såsom tillidsrepræsentanterne, vores sociale medier og vores lokalblad. Vi deltager selvfølgelig også aktivt i den offentlige debat generelt angående OK- forhandlingerne.

 

Nyt fra arbejdsmarkedet

November 2016

Faglige uddannelser nedprioriteres

Nedskæringer forhindrer uddannelse af fremtidens faglærte håndværkere

Når også eleverne på erhvervsskolerne demonstrerede mod angrebene på uddannelserne på aktionsdagen den 13. oktober, var det for at råbe politikerne op.

Igen og igen skal vi lægge øre til, at erhvervslivet skal have, hvad det peger på, fordi det er det, der er grundlaget for at sikre velfærden. Men der skal nu engang nogle veluddannede arbejdere til for at skabe de produkter, der er så vigtige for at sikre en form for velfærd; og her er velviljen til at sikre fremtidens produktion ikke tilstede.

fuck-nedskaeringer

Færre voksenlærlinge

Siden reformen af erhvervsuddannelserne for to år siden er der optaget 20% færre voksenlærlinge. Danmarks Evalueringsinstitut har kortlagt situationen, som viser, at voksne på 25 år og opefter, der har søgt ind på en faglig uddannelse, er faldet markant.

Erhvervsuddannelsesreformen (EUD) fra 2014 indførte bl.a., at voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring kan tage en faglig håndværkeruddannelse uden at skulle igennem grundforløb og praktik. Men reformen har ikke appelleret til de voksne ufaglærte arbejdere.

Forbundssekretær i 3F, -Søren Heisel, siger til Altinget, at han er bekymret for den kommende mangel på faglærte, og peger på at regeringen i deres 2025 plan samtidig vil afvikle tilskuddet til voksenlærlinge fuldstændigt. Det hænger jo slet ikke sammen, siger han, og peger også på at arbejdsgiverne nedprioriterer uddannelse af deres ufaglærte ansatte, især når der er travlt. Det er alt for kortsigtet tænkning. Arbejdsgiverne får EUV refusion svarende til 110 % af dagpengene, mens de ansatte er i uddannelse.

Lærlingene protesterer

For at føje spot til skade forringer regeringen kvaliteten af uddannelserne gennem nye massive nedskæringer.

– Det er fuldstændigt absurd at spare yderligere på erhvervsskolerne, siger Bodil Wedele, formand for BJMF Ungdom. Vores maskiner er tudsegamle, og vores lærere kan ikke få den nødvendige efteruddannelse. Vi får hele tiden at vide, at vi er fremtidens arbejdskraft, siger hun videre, og så skærer man alligevel hele tiden ned på vores uddannelse. Det protesterer vi mod.

Produktionsskolerne protesterer

Også de nyere skoletyper, produktionsskolerne, og den to år gamle skoleform med erhvervsrettede efterskoler, såkaldt frie fagskoler, skal have kniven. Skoleformerne er oprettet for at hjælpe unge skoletrætte i gang og interessere sig for en faglig ungdomsuddannelse. De erhvervsorienterede efterskoler fik en besparelse på først 20% og skal nu igen spare 2% yderligere.

Man må med rette spørge regeringen med deres geniale 2025 plan, om hvad Danmark skal leve af? Der sikres ingen velfærd af, at erhvervslivets aktier stiger eller at deres private bankkonti bliver større på grund af skatte- og afgiftslettelser.

 

Den syge reform

Syge i jobforløb får forværret deres sygdom

Kommunist har tidligere beskrevet de forfærdelige konsekvenser af reformen af førtidspensionsloven, senest i lederen nr. 9/16. Helsingør kommune har sammen med center for job og uddannelse opgjort de foreløbige erfaringer af det såkaldte ressource forløb (arbejdsprøvning), der skulle forhindre, at syge under 40 blev tildelt førtidspension. Men det rammer ikke kun de under 40-årige. Ressourceforløbet bruges også for overhovedet at forhindre kronisk- og langtidssyge i at få tildelt førtidspension.

held-og-lykke

Fiasko

Helsingør kommune har haft 236 i ressource forløb siden indførelsen 1. januar 2013. Men undervejs er der flere, der er døde, end der er kommet i almindelig beskæftigelse. Kun 2 borgere er blevet noteret som jobklare, men det har ikke givet dem beskæftigelse. Kun 43 har fået førtidspension, mens 156 borgere har fået forlænget deres ressource forløb.

Formanden for kommunens beskæftigelsesudvalg, Allan Berg Mortensen, EL, siger til Fagbladet 3F, at han mener, systemet med ressource forløb er en hån mod alvorligt syge mennesker, men understreger, at man følger reglerne. Formanden for 3F Nordsjælland, Hans Nissen, kender til problemerne fra fagforeningens syge medlemmer.

– Desværre oplever vi, at forløbene i en del tilfælde gør de syge endnu dårligere end ellers. Det er vores indtryk, at forløbene bliver brugt til at opnå bestemte måltal, i stedet for at have fokus på, at borgerne skal få et bedre helbred, siger han.

Succes?

Kommunernes Landsforening ser imidlertid helt anderledes på sagen. Der ligger succeskriteriet ikke i at få de langtidssyge hjulpet til en bedring eller et tåleligt liv, men derimod i, hvor mange man har forhindret i at få førtidspension. KL betragter erfaringerne som positive, da der er sket et fald i tilkendelserne af førtidspension. Det fremgår at kun 3% af de syge, der har været i ressource forløb, er blevet så raske, at de har kunnet genoptage deres arbejde – eller er blevet selvforsørgende, som det hedder, hvis man ikke får nogen form for offentlig kontantydelse.

 

20 dages strejke

En strid om akkordpriserne på byggeriet af det prestigefyldte byggeri Axel Towers tæt på Københavns Rådhusplads førte til, at de 40 tømrere og snedkere måtte nedlægge arbejdet. Uenigheden om akkordlønnen havde sin rod i byggeriets buede vægge, der er byggeriets varemærke, og som bygherren gerne ser som et kommende københavnsk vartegn.

axel-towers

Stod fast

Det er entreprenørfirmaet DEKO, der står for byggeriet, og virksomheden pustede sig op og lagde ud med at ”fritstille” (fyre) de strejkende efter godt 10 dages strejke. Det fik dog ikke de strejkende til at bøje sig, og strejken har da også mødt stor opbakning og solidaritet.

Strejken er nu afsluttet med et forlig.

 

FOA: Indfør en fleksibel pensionsalder

Nye tal om danskernes levetid får FOA til at foreslå et nyt tilbage-trækningssystem. Lad de bedst uddannede arbejde i lang tid – lad de nedslidte og kortuddannede trække sig tilbage tidligere end i dag

Det er nye tal fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, der nu får FOA til at foreslå, at politikerne indfører en fleksibel tilbagetrækningsalder. Systemet bør være, at nedslidte eller folk, der er startet meget tidligt på arbejdsmarkedet, har ret til at gå tidligere på pension. Sådan en ordning er indført i Tyskland. Den generelle pensionsalder kan sideløbende forhøjes, som politikerne ønsker det.

– Det er en uhyggelig historie om ulighed i alderdommen, der gemmer sig bag tallene. Politikerne taler aktuelt i 2025-planen om at sætte pensionsalderen op til både 71, 72 og 73 år i fremtiden. Men ufaglærte vil få særdeles svært ved blot at holde ud, til de når pensionsalderen. Derfor bør systemet naturligvis laves om, så vi sikrer en lidt mere ligelig ret til en anstændig seniortilværelse,” siger forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA.

Ulig seniortid

De nye 2014-tal er leveret af forskeren Henrik Brønnum-Hansen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, og er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, hvor dødelighed og uddannelser er koblet sammen med danske data fra den meget store fælles europæiske undersøgelse SHARE 2014.

I gennemsnit har en dansk 60-årig ufaglært mand i dag udsigt til cirka ti gode leveår, inden han bliver ramt af alvorlige skavanker. Skavankerne er det, som forskerne kalder alvorlige funktionsnedsættelser. Har man en videregående uddannelse, f.eks. som gymnasielærer, så vil en 60 årig mand have 14,4 ekstra gode leveår – og en 60 årig kvinde vil have 16,1 gode leveår.

12 flere arbejdsår

Tallene er at læse i et nyt indspark til debatten fra forfatteren Lars Olsen, der i dag udgiver ”Kampen om seniorårene”. Det er FOA, der står bag udgivelsen, der bl.a. viser, at kortuddannede FOA-medlemmer starter meget tidligere på arbejdsmarkedet end andre.

Mere end tre fjerdedele af medlemmerne under 50 år i FOAs a-kasse er startet på arbejdsmarkedet som 19-årige eller før. For folk med en akademisk uddannelse var debutalderen på arbejdsmarkedet 31 år, før tre fjerdedele af gruppen var i gang. 12 års forskel.

– Det viser med himmelråbende tydelighed, at vores tilbagetrækningssystem er pilskævt og voldsomt uretfærdigt. Når man starter og yder til samfundet så meget tidligere, så bør der også i den anden ende være en ordning, så man kan forlade arbejdsmarkedet tidligere, siger Dennis Kristensen.

–foa

 

 

Nyt fra arbejdsmarkedet

Oktober 2016

Faglig kamp nødvendig

Opfordring på 3F’s kongres til at huske historien, når vi planlægger for fremtiden.

Formanden for BJMF København Claus Westergreens tale på 3F’s kongres var en hyldest til fagbevægelsens resultater, og en understregning af, at ingen forbedringer af arbejderklassens kår sker uden en sej faglig kamp.

Han opremsede nogle af resultaterne af fagbevægelsens kamp så som kulturpolitiske landvindinger, en ordentlig folkeskole, rimelige daginstitutionstilbud til den arbejdende befolkning, ordentlige boliger og pension. Han understregede at ingen af disse landvindinger er kommet af sig selv og at kampen for disse goder i denne tid bliver rullet tilbage med den højere pensionsalder som indlysende eksempel. Han nævnte det helt urimelige i, at de medlemmer, som han repræsenterer, ofte starter på arbejdsmarkedet som 16-årige og nu skal blive dér til de er 68 og med 2025 planen muligvis endnu længere.

cw

Kampen mod social dumping

Han understregede, at det at drive fagforening ikke er gratis, og at man i BJMF har høje kontingenter bl.a. for at kunne have ni medarbejdere ansat til at skabe ordentlige arbejdsforhold for udenlandske arbejdere, bl.a. hos METRO selskabets underleverandører. Fagforeningen har ført danmarkshistoriens største sager mod social dumping. En af frugterne af arbejdet er en stigning i medlemstallet hos BJMF, hovedsageligt bestående af nye udenlandske medlemmer, men også af nye danske medlemmer, der finder vej.

Claus Westergreen understregede kravet om kæde-ansvar for virksomhederne, som et vigtigt overenskomstkrav, når forhandlingerne starter i 2017, og pointerede nødvendigheden af at fagforeningerne, lige som arbejdsgivernes organisationer, viser at vi forhandler sammen og slutter forhandlingerne samtidigt.

Råd til velfærd

Claus Westergreen forklarede, at de oplevede tilbageskridt i velfærd ikke skyldes at riget fattes penge. Som eksempel nævnte han købet af unødvendige kampfly, og de mange milliarder vi via skattesnyderi og manglende personale går glip af. Det er spild, som vi ikke burde finde os i, men som vi kunne bruge til velfærd.

Sluttelig betonede han -nødvendigheden af at fagbevægelsen går ind i kampen mod TTIP og CETA. Han redegjorde for de katastrofale følger, der vil være forbundet med at indgå disse handelsaftaler i form af miljøforringelser, øget social dumping og gigant-udgifter til nationalstaterne til dækning af store virksomheders sagsanlæg ved påstande om mistede profitmuligheder.

-bis

 

3F kongres vedtog værdi- og arbejdsgrundlag

For at varetage medlemmernes interesser bedst muligt deltager 3F aktivt i samfundsdebatten, med et demokratisk, socialistisk menneskesyn som grundholdning.

3F skal sammen med danske og internationale faglige organisationer søge indflydelse på udviklingen i Danmark og den øvrige del af verden.

For 3F er det vigtigt at bevare og udbrede kendskabet til den danske model, der er udviklet af fagbevægelsen og med det kollektive aftalesystem som fundament, hvor der er fokus på demokrati, solidaritet, tryghed og på en så stor folkelig opbakning til at deltage i demokratiet som muligt. Ud fra disse værdier vil 3F aktivt formulere krav til den politiske dagsorden, og arbejde sammen med de partier og organisationer, der vil arbejde for 3F’s krav.

3F vil endvidere bidrage til udviklingen af en bred folkelig alliance, der er forudsætningen for en videreudvikling af det danske velfærdssamfund. Vi fortsætter med at forme og udvikle vort solidariske og demokratiske velfærdssamfund. Det indebærer blandt andet et højt socialt niveau, afskaffelse af den sociale ulighed og fattigdom, ved en retfærdig fordeling af goderne, og en demokratisk styring af indhold, omfang og kvalitet af de offentlige velfærdsydelser.

3F vil arbejde for at:

  • Alle har et forsørgelsesgrundlag
  • Løfte 3F-medlemmers sundhed op til landsgennemsnittet. Der sikres lighed for sundhed.
  • Velfærdssamfundets finansiering hviler på et retfærdigt, solidarisk og progressivt skattesystem, hvor de ”bredeste skuldre bærer de tungeste byrder”.
  • Der gennemføres en massiv beskæftigelsesindsats, der gavner velfærd og miljø.
  • Ledige får mulighed for at uddanne sig, via en reel kvalificerende uddannelsesindsats.
  • Alle unge sikres mulighed for en ungdomsuddannelse, og garanti for ordinære praktikpladser.
  • Vi fortsat har en stærk offentlig sektor, som det bærende i samfundet.
  • Der bliver sat en stopper for udliciteringer og privatiseringer, samt markedsgørelse af den offentlige sektors ydelser.
  • Ligestilling er en grundlæggende værdi, der arbejdes offensivt med
  • Enhver form for racisme, fremmedhad, nazisme og anden ekstremisme bekæmpes, blandt andet gennem arbejdet for at alle parter får indblik i og forståelse for hinandens kulturelle og sociale forhold.
  • Virke for fred, afrustning og faglig international solidaritet.

 

Nyt fra arbejdsmarkedet

September 2016

30 timers arbejdsuge

OK 17 skal sætte fokus på nedsættelsen af arbejdstiden

Af Betty Carlsson

Kravet om nedsættelse af arbejdstiden til 30 timer ugentligt med fuld lønkompensation er rejst og breder sig. Det er også på høje tid, at dette krav rejses.

Siden 1990’erne er virksomhedernes overskud eksploderet. Arbejdsgiverne, som nu betegnes investorerne, har gennem flere tiår hentet historisk profit hjem til sig. I de råd, de giver til hinanden, fremhæver de ”trimning af virksomhederne” som en væsentlig årsag. Trimning betyder færre ansatte, det vil sige færre lønomkostninger, og at de tilbageværende skal øge produktiviteten, det vil sige arbejde hårdere.

Konsekvenserne af dette ses i den voldsomme stigning af stress relaterede sygdomme og nedslidning.

Færre om mere

Samme konsekvenser ses i den offentlige sektor, der gennem de seneste tyve år har været ramt af nedskæring på nedskæring af personalet, så nu alt for få skal løse – ikke alene de samme opgaver, men stigende opgaver netop på grund af nedskæringerne og de mange afskedigelser. For at føje spot til spe er efterlønsordningen, som man selv sparede op til, væk for de kommende nedslidte, samtidig med at folkepensionsalderen er hævet. At håbe på førtidspension som nedslidt er så godt som illusorisk.

27 år uden nedsættelse

Den ugentlige arbejdstid blev nedsat til 37 timer ugentligt i 1990. Det er 27 år siden. Nedsættelse af den ugentlige arbejdstid har siden 1920 været en væsentlig del af fagbevægelsens kamp. I 1920 nedsattes arbejdstiden til 48 timer – fra 60 timer ved århundredskiftet. Med 1980’ernes stigende produktivitet kom der mere gang i arbejdstidsnedsættelsen: Fra 1986 med 39 timers arbejdsuge nedsattes den i 1988 til 38 timer og to år senere i 1990 til de nuværende 37 timer. Der har således ikke været rørt ved arbejdstiden i 27–28 år når der næste år skal fornyes overenskomst.

Arbejdstiden

1920   48 timer

1959   45 timer

1966   44 timer

1968   42½ time

1970   41¾ time

1974   40 timer

1986   39 timer

1987   38½ time

1988   38 timer

1989   37½ time

1990   37 timer

 

Champagne til rigdommen – tæsk til ungdommen

Det var stærk kost, der blev præsenteret for Danmarks ungdom i regeringens helhedsplan for et mere liberalistisk Danmark.

Nedskæringer overalt på uddannelser fra efterskoler til erhvervsskoler, efteruddannelse og almen voksenuddannelse, fra en hel måneds karensdage for nyuddannede uden arbejde til ødelæggelse af Statens Uddannelsesstøtte, SU.

Nedskæringerne på uddannelsesområdet beløber sig ifølge finanslovsforslaget til 140 millioner kr. i 2017 og 250 mio. kr. årligt fremover. Dertil halveringen af SU. Til gengæld kan de så glæde sig til at skulle arbejde længere, før de kan gå på pension.

Protester

Det frontale angreb på -ungdommens fremtidsdrømme har afstedkommet stor forargelse og massive protester fra ungdommens organisationer.

Fra 3F ungdom i Odense lyder det: Imens alle snakker 2025, pension og skattelettelser til de rige, gør 3F Odense opmærksom på, at der altså stadig skæres 300.000.000 på erhvervsuddannelserne. Det må ikke blive glemt!

 Champagne

Det må heller ikke blive glemt, at der også skæres i SU for erhvervsskoleuddannelserne og i kontanthjælpen.

Mon ikke et gedigent ungdomsoprør er godt på vej?

 

Nyt fra arbejdsmarkedet

August 2016

Sol er dejligt – men…

Risiko for at få hudkræft er forbundet med udendørs arbejde. Syv ud af otte særlige risikoerhverv er 3F-fag. Det gør 3F’erne ekstra sårbare over for kræftformen

Når man har udendørs arbejde, er risikoen for at få hudkræft forøget. Hver tiende erhvervsaktive dansker arbejder udendørs og er udsat for sollys en overvejende del af arbejdstiden.

Det anslås i et nyt stort ph.d.-projekt fra Holbæk sygehus om arbejdet som årsag til hudkræft.

I projektet fremhæves de erhverv, hvor medarbejderne har særlig risiko for at udvikle kræft i huden. Syv ud af otte på den liste er 3F-fag.

Risikogruppen består af vejarbejdere, gartnere, taglæggere, brolæggere, bygge- og anlægsarbejdere, fiskere og skovarbejdere.

 

3F’ere hårdt ramt

Ph.d.-projektet fra Holbæk Sygehus skal skabe mere viden om udendørs-arbejderes eksponering for sollys og hudforandringer forårsaget af solskader. Som en del af projektet deltager minimum 400-500 danskere med udendørs arbejde.

3F’erne er særlig hårdt ramt og er dem, der befinder sig i den største risikogruppe.

Solens UV-stråler er årsag til langt størstedelen af hudkræfttilfælde og forstadier hertil.

Kasper Grandahl, der er ph.d.-studerende på Holbæk Sygehus, Arbejdsmedicinsk Afdeling efterlyser derfor kampagner rettet mod de mange danskere, der hver dag arbejder under åben -himmel.

 

Overset miljøproblem

Det er et overset arbejdsmiljøproblem, og forskellige myndigheder og arbejdsgivere burde sætte fokus på det.

Ifølge Kasper Grandahl er der flere simple løsninger på at undgå for meget sollys på jobbet. Man kan bruge solcreme og speciallavet arbejdstøj, som blokerer for UV-strålerne.

Det kan være tøj med lange ærmer, lange bukseben og en hat med bred skygge. Desuden kan man opsætte solafskærmning.

 

Arbejdstilsynet skal have vejledning

Som en tredje løsning på udendørsarbejdernes høje eksponering for sollys peger Kasper Grandahl på, at Arbejdstilsynet skal have vejledning i at hjælpe arbejdsgiverne bedst muligt med at sætte fokus på solbeskyttelse på arbejdspladsen.

Ph.d.-projektet fra Holbæk Sygehus udføres i samarbejde med 3F, Kræftens bekæmpelse, Hudafdelingen i Roskilde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø samt en række entreprenørvirksomheder og arbejdsgiverorganisationer.

Projektet forventes at være afsluttet i 2019.

Sakset fra Fagbladet 3F

 

Privatiseringens lyksaligheder

Af Martin Jensen

Den 27. juli blev det hollandsk ejede ambulancefirma, der hidtil havde betjent Region Syddanmark, erklæret konkurs. Det sker, efter at BIOS uretmæssigt har fået udbetalt 31 millioner kroner fra Region Syddanmark, som de ikke er i stand til at betale tilbage.

Bios vil ikke betale pengene

Region Syddanmark overtager selv ambulancedriften, efter at det blev klart, at BIOS ikke så sig i stand til at betale de mange millioner kroner. Det blev også klart, at der ikke var penge til at udbetale løn til de mange medarbejdere. Skifteretten i Odense så sig derfor nødsaget til at erklære dem konkurs. Samtidig erklærede Region Syddanmark, at de vil forsætte driften.

Omkring 500 medarbejdere er berørt af konkursen. Men Lønmodtagernes Garantifond har arbejdet for at medarbejderne får udbetalt deres løn, og de vil kunne møde på arbejde som sædvanligt.

Bios

– Vores primære fokus er at sikre ambulancedriften, og at medarbejderne er trygge, selvom der sker så meget. Der har været rigtig meget opmærksomhed omkring ambulancedriften i regionen det seneste års tid. Derfor er det fuldt forståeligt, hvis de er frustrerede over den nuværende situation. Men de kan være sikre på, at vi i samarbejde med kurator vil gøre alt for, at processen bliver så smertefri som muligt, siger regionsrådsformand Stefanie Lose (V).

Masser af advarsler

Der har i mange år været advarsler om, at privatisering ville kunne få sådanne konsekvenser. Det stigende krav om privatisering af offentlige opgaver har mødt modstand fra bl.a. fagbevægelsen. Det har vist sig, at opgaverne bliver løst for dårligt og dyrt i forhold til, hvis det er offentlige myndigheder, der styrer tingene.

Ud over sagen med Bios har vi set talrige eksempler på en forringet service fra private aktører. Det viser de mange sager om privates overtagelse af hjemmeplejen, hvor man ikke lever op til kravene.

Adskillige private plejefirmaer er gået konkurs.

 

Nyt fra arbejdsmarkedet

Februar 2016

Bliv din egen chef

Lokketoner skal få flere til at arbejde ”freelance”

Af Betty F. Carlsson

Vi skal være mere innovative. Vi hører det og læser det hele tiden. Tænketanken Cevea konkluderer i en ny rapport, at flere og flere danskere vil komme til at arbejde som freelancere eller på freelancevilkår.

En såkaldt superiværk-sætter har startet en platform for formidling af freelancere, og han argumenterer med at en stor del af befolkningen i USA og Europa ikke har nogen fast arbejdsgiver.

Det er mest udbredt i England og i USA. I USA drejer det sig om hele 34% af arbejdsstyrken, og med den store og udbredte fattigdom i USA, er det et eksempel til skræk og advarsel.

– Opgøret med de faste rammer er kommet for at blive, mener superiværksætteren, fordi mange ønsker at have en hverdag, som de selv kan tilrettelægge, så de f.eks. kan hente børnene tidligere. Det er en kæmpe trend internationalt, og det kommer også her, fastslår han. Det er nemlig frihed, og mange danskere skulle angiveligt sætte frihed over en fast månedlig løn og pensionsopsparing, mener han.

Freelance

Det er fedt at være sin egen boss til typisk 150 kr. i timen, mener private freelanceformidlingsfirmaer

 

Arbejdende fattige

Når man er selvstændig, må man selv betale, hvis man bliver syg, og man må selv spare op til pensionen, ligesom man i langt de fleste tilfælde ikke har nogen opsigelse af sine tjenesteydelser.

– Det er en forandring af vilkårene på arbejdsmarkedet, fastslår iværksætteren, men det er sjældent, at jeg møder folk, der er kede af det. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan de har det, når de er 70 og ikke har fået sparet op til pensionen.

Men her og nu betyder det rigtigt meget, at de kan styre deres tid selv. Mange kører rundt med en indkomst, som man ikke ville mene, at en kontanthjælpsmodtager kan leve for. Men holdningen er sådan lidt: Ja, ja, og hvad så. Det der tæller er at kunne tilrettelægge det hele lidt federe og få balance i tilværelsen frem for arbejde i faste rammer, udtaler oraklet til Berlingske.

 

Det sniger sig ind

Tendensen fra arbejdsgivernes side med at ”outsource” ansattes arbejde til små selvstændige enheder er ikke noget nyt.

Det gælder især inden for HK-området og håndværk. ”Arme og ben”-virksomheder kaldes det af fagbevægelsen. Arbejdsgiverne sparer jo mange penge på at undgå sociale og overenskomstmæssige rettigheder.

Også kommunerne og regionerne opererer med dette, f.eks. inden for forskellige terapeutfag, hvor man efter endt uddannelse skal etablere sig som selvstændig og sælge sine ydelser til plejehjem, sygehuse og andre offentlige institutioner, hvor man førhen var ansat.

 

Hundredetusinder uden sikkerhedsnet

Naturligvis er fagbevægelsen dybt bekymret. Forbundsformanden for HK, Kim Simonsen siger: Fortsætter tendensen sådan, som den har gjort i udlandet, kommer vi til at stå med hundredetusinder af danskere, som ikke er dækket af en overenskomst, eller på anden måde er omfattet af et socialt sikkerhedsnetværk ved barsel, sygdom eller når de skal på pension.

Samtidig er der bekymring for de nye IT-teknologiske formidlingsfora, som er i stil med AirBnB og Uber. Sidstnævnte problem bekymrer også f.eks. arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv, som mener de nye former for tjenester udfordrer den måde, man driver virksomhed på i Danmark.

 

Stil krav

At danske ansatte er utrygge, pressede og stressede er sandt. Det viser klare tal. At forældre også gerne vil hente deres børn tidligere fra de overfyldte daginstitutioner med for få pædagoger er også sandt.

Det handler for fagbevægelsen om at få forbedret overenskomsterne i forhold til arbejdstiden. Med de afsindigt store overskud i virksomhederne, der lige er præsenteret, skulle der være rigeligt råd.

Men det drejer sig også om at sætte en stopper for skiftende regeringers underminering af kommunernes økonomi, så der er penge til anstændige forhold for både børnene, lærere og pædagoger i skoler og institutioner.

 

 

Nyt fra arbejdsmarkedet

Januar 2016

Redigeret af Martin Jensen

Et rigtigt arbejdsgiver år

Arbejdsgiverne kan finde det brede smil frem i 2016, for det er deres år, hvad angår helligdage og mærkedage. I 2016 skal de undvære deres ansatte færre gange, end de gjorde i 2015. Det skyldes, at kun otte helligdage og mærkedage falder på hverdage.

I alt er der 13 helligdage og mærkedage på et år, og knap en tredjedel af dem ligger i en weekend i 2016. Året startede med en fredag og slutter med nytårsaftensdag på en lørdag. I julen ligger juleaftensdag,

  1. juledag og 2. juledag fordelt på to weekenddage og en hverdag.

Ind i mellem kommer påsken, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag og pinsen, som giver seks fridage i alt. De falder som altid på to mandage, to torsdage og to fredage.

  1. maj ligger på en søndag. Og Grundlovsdag 5. juni ligger på en søndag.

Det betyder, at 2016 kan udløse op til otte fridage uden for den almindelige feriekalender. I 2017 er udsigten lidt bedre end 2016, da der udløses ni ekstra fridage.

Fagbladet 3F

 

Sparer på børnene

Kommunerne har planer om massive besparelser på udgifterne til børn i år. Det viser beregninger, som Bureau 2000 har foretaget for FOA på baggrund af de kommunale 2016-budgetter.

668 millioner kroner. Så meget skal kommunerne spare på udgifterne til dagtilbud, når der er taget højde for udviklingen i børnetallet og KL’s pris- og lønfremskrivning. De store besparelser bekymrer FOA’s pædagogiske sektor.

”Når vi holder de kommunale budgettal op imod udviklingen i børnetallet og pris- og lønudviklingen, så kan vi se en massiv besparelse på børneområdet på mere end en halv milliard kroner. Det er klart at det vil kunne mærkes på kvaliteten, og det vil ramme både børn og medarbejdere,” siger formand for FOA’s pædagogiske sektor Mogens Bech Madsen.

Langt størstedelen af besparelsen sker på dagplejen, som vil opleve en reduktion på cirka 8 procent, selvom antallet af de helt små børn er stigende.

FOA

 

Indslusningsløn

Regeringen er sammen med Dansk Byggeri og Dansk Flygtningehjælp kommet med et udspil, der skal sikre flygtninge en tilknytning til arbejdsmarkedet. Men lønnen bliver en særlig lav indslusningsløn.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen synes så godt om ideen om en særlig lav løn til flygtninge, at han vil have det med i trepartsforhandlingerne til foråret. Men fagbevægelsen protesterer allerede nu.

”Jeg opfatter udspillet som diskrimination og social dumping, det vil vi ikke se på med milde øjne. Der vil være arbejdsgivere, som vil se dette her som en mulighed for at få billig arbejdskraft,” siger Per Olsen, tidligere formand for Byggefagenes Samvirke.

Også fra 3F ungdom lyder der kritik. Mandag den 11. januar gik de på gaden med en flyer, der kalder det ”Respektløst og uansvarligt” at give lavere løn til flygtninge.

3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening

(Den massive modstand har nu fået regeringen til at droppe forslaget – indtil videre.)

 

Kommuner i knibe

Det stadig stigende antal af flygtningebørn betyder, at kommunerne står til at mangle 80 nye daginstitutioner, 300 modtageklasser og 1200 pædagoger, hvis den nuværende normering skal holde.

I et nyt notat, som Politiken er kommet i besiddelse af, vurderer Kommunernes Landsforening (KL), at kommunerne får brug for ekstra pædagoger, hvis der skal være hænder nok til at modtage børnene blandt de 17.000 nye flygtninge, der forventes at komme til Danmark i år.

Men ifølge Politiken er det uklart, om det i sidste ende er staten eller kommunerne, der betaler de omkostninger, flygtningepresset fører med sig.

KL formand Martin Damm mener, at her er tale om et akut problem.

”Det er min holdning, at regeringen bliver nødt til at udvise mere ansvar over for den opgave, kommunerne står over for.”

“Da normeringerne i forvejen er historisk dårlige mange steder, er regeringen nødt til at hjælpe kommunerne økonomisk,” mener BUPL’s formand Elisa Bergmann.

”Landets vuggestuer og børnehaver er pressede lige nu. Der mangler hele 4.400 fuldtidsansatte pædagoger, hvis man sammenligner normeringen i dag med niveauet i 2009. Vi bakker KL op i denne sag. Flygtningepres og omprioriteringsbidrag er en rigtig dårlig cocktail,” fastslår hun.

BUPL

 

Bistandsmodtagere må tjene penge

En række kontanthjælpsmodtagere i 14 kommuner er med i en forsøgsordning, der hedder ’Dag til Dag Jobber’, hvor de må beholde det meste af det de tjener, uden modregning.

Ordningen har nu fået en række kontanthjælpsmodtagere i Sønderborg Kommune ud på arbejdsmarkedet, med stor succes, fortæller jobkonsulent Linette Stave Giebel:

“De har taget rigtig godt imod tilbuddet, det er specielt det her økonomiske incitament i projektet, som gør, at de er meget motiverede for at tage et dag til dag job,” siger hun til DR Syd.

Virksomhederne som er med i ordningen, må ansætte kontanthjælpsmodtagerne 8 til 15 timer om ugen. Og kontanthjælpsmodtagerne må beholde omkring 70 procent af den løn de får.

I alt er 14 kommuner med i ordningen: Aabenraa, Allerød, Ballerup, Halsnæs, Hedensted, Horsens, Vejle, Sønderborg, Aarhus, Kalundborg, Odsherred, Stevns, Tønder og Køge.

DK Nyt

 

Længere ventetider

Regeringens beslutning om at flytte medarbejdere fra Ankestyrelsen til Aalborg betyder, at borgere må vente længere på at få klagesager afgjort.

For første gang erkender regeringen nu, at den store udflytning af offentlige arbejdspladser vil resultere i længere sagsbehandlingstider. Først i 2018 ventes Ankestyrelsen at nå målsætningen om en ’liggetid’ på maksimalt 2,5 måneder for social- og beskæftigelsessager. Flytningen af medarbejdere fra København til Aalborg vil kunne mærkes på alle Ankestyrelsens områder. Både når det gælder klager over social- og beskæftigelsessager, børne-sager og arbejdsskadesager.

Avisen.dk

 

Januar 2016

AMU-kurserne kritiseres af arbejdsgiverne

Arbejdsmarkedsuddannelserne kritiseres af arbejdsgiverne for at være ufleksible og utidssvarende. Men arbejdsmarkedsforsker mener ikke arbejdsgiverne skal pege fingre. Han mener at arbejdsgiverne selv har et ansvar.

 

Udviklingen går den forkerte vej

Kritikken af AMU går på både form og indhold. Arbejdsgiverne mener at AMU-systemet skal fokusere mere på, hvad der er brug for i virksomhederne, og kurserne skal modsvare det tekniske niveau i virksomhederne.

”Der har løbende været forskellige vurderinger af AMU, men nu har vi dokumentation for at udviklingen går den forkerte vej på centrale områder,” lyder det fra Michael Andersen, chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut(EVA). Han var en af hovedkræfterne bag de to undersøgelser af området i både 2007 og 2011.

Det er ved at sammenligne tallene fra 2007 og 2011, at EVA kan konstatere, at virksomhederne har hævet de kritiske røster i år. Således var der 60 procent af virksomhederne, der i 2011 vurderede at udbuddet af virksomhedsrettede efteruddannelser, ”AMU i høj eller i nogen grad var tilstrækkeligt. I 2015 er dette tal faldet til 55 procent.

 

Arbejdsmarkedsuddannelse

Arbejdsmarkedsuddannelserne kritiseres af arbejdsgiverne.
Kritik er letkøbt

En stor del af virksomhederne, synes, at AMU fokuserer for meget på generelle kompetencer og for lidt på, hvad der er brug for i virksomhederne.

Den stigende utilfredshed afspejler de sidste års dalende aktivitet på AMU-området.

Noget af kritikken er lige lovlig letkøbt. Det er i hvert fald synspunktet hos arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, der synes at virksomhederne slipper for billigt. For ham at se er det ikke AMU alene, der bærer ansvaret. Han mener at: ”Udover at de i højere grad kunne have sat en mere klar retning for AMU, har virksomhederne også et samfundsansvar.”

 

Må selv betale

LO mener, at hele AMU-systemet skal tænkes om. “Men der er grænser for, hvor skræddersyede kurserne kan tillade sig at blive. Det er tænkt som et system, der skal opkvalificere de ge-nerelle kompetencer. Ikke være deciderede virksomhedsrettede efteruddannelser,” siger Ejner K. Holst, næstformand i LO med ansvar for arbejds- og Uddannelsespolitikken.

Og han fortsætter:” Selvfølgelig skal AMU kurserne passe til efterspørgslen. Men skræddersyede forløb må virksomhederne selv betale for. Det skal ikke være for offentlige midler, for så er vi ude i statsstøtte.”

mj

 

Nyt fra arbejdsmarkedet

Redigeret af Martin Jensen

Endnu en konkurs

Nordjylland er ramt af endnu en ny plejekonkurs. Det -private hjemmeplejefirma IMS Service har indgivet konkursbegæring til retten i Hjørring.

Dermed er 328 borgere i Frederikshavn Kommune kastet ud i den traditionelle usikkerhed, om de får deres hjemmehjælp eller ej.

Den seneste konkurs kan føjes til en voksende liste over konkurser i den private del af hjemmeplejen, hvor omkring 8.200 borgere ifølge FOA’s optælling har været berørt af konkurser siden februar 2014.

”Det her rammer både borgere og ansatte meget hårdt. Derfor er vi nødt til at få nogle nye retningslinjer for udbud af privatældrepleje, der kan stoppe, hvad der kan betegnes som en epidemi,” mener forbundsformand Dennis Kristensen, FOA.

Frederikshavn Kommune har overtaget ansvaret for hjemmehjælp, med ekstra udgifter til følge.

FOA

 

Dagpengeforlig med huller

Det danske arbejdsmarked er blevet usikkert og ustabilt, fordi alt for mange er ansat i tidsbegrænsede stillinger eller vikariater.

Derfor er det under al kritik, at det dagpengeforlig, der blev forhandlet på plads i oktober, ikke tager mere hensyn til denne gruppe, der tæller hver fjerde dansker, mener formænd fra ni fagforeninger.

”Vi har brug for nye dagpengeregler, der giver de atypiske ansatte og beskæftigede klare og gennemskuelige dagpengerettigheder på lige fod med andre. Der påhviler derfor beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen en stor opgave, når den endelige lovgivning skal udformes for at indfase dagpengeforliget mellem Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti,” skriver de i Politiken.

Et af problemerne er at folk i tidsbegrænsede stillinger i sigende grad fravælger A-kassen. En stor tilslutning til A-kassen er en forudsætning for en flexicuritymodel, hvor tryghed på arbejdsmarkedet med opbakning i lovgivningen bidrager til en stor og fleksibel arbejdsstyrke.

Avisen.dk

 

Eksempel til efterfølgelse

For mange forældre er lukke-dagene i børnehaver og vuggestuer en kilde til store logistiske udfordringer.

Men nu er det fortid i Esbjerg, hvor man i hele 2016 vil gøre op med lukkedagene på forsøgsbasis.

Der er mange forældre, der efterspørger det. Flere og flere forældre har svært ved at få ferie på lukkedagene. Det betyder for forældrene, at de er nødt til at dele ferien mellem sig.

Idéen om at gøre det muligt at få passet sine børn hele året rundt er en del af en større satsning i Esbjerg, hvor man ønsker at gøre det attraktivt for børnefamilier at flytte til kommunen.

Der er dog ikke afsat ekstra midler til ordningen. Alligevel mener man, at der er midler nok, da der ved sidste års budgetforhandlinger blev afsat 12,6 millioner kroner til en opnormering af daginstitutionsområdet.

Der forventes langt fra fuldt hus i børnehaven på de tidligere lukkedage. Kommunen forventer i stedet, at feriemønstrene flader lidt ud, og at personaleferierne derfor bliver afviklet over flere uger fremover.

Avisen.dk

 

Klar praksis for dødsulykker

Selv om Arbejdstilsynet i årtier har henlagt dødsulykker på grund af familiære og nære relationer, kan tilsynet ikke forklare dets egen praksis, eller hvor nære relationerne skal være, før en ulykke bliver henlagt.

Mange sager er blevet henlagt trods klare overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, og uden der er blevet givet bøde eller rejst tiltale mod arbejdsgiveren.

Arbejdstilsynet har ingen faste retningslinjer for, hvor nært forholdet mellem arbejdsgiveren og den afdøde skal være, før en dødsulykke bliver henlagt.

Henlæggelser af dødsulykker kan gøre det sværere for de efterladte at få erstatning.

Fagbladet 3F

 

Arbejdsskadestatistik for BUPL-medlemmer

BUPL udarbejder hvert år en statistik over arbejdsskader. I 2014 fik BUPL’s medlemmer tilkendt i alt 28.642.682 kr. i erstatning for arbejdsskader.

I perioden 2010-2014 er anerkendelsesprocenten for arbejdsulykker faldet fra 80% til 71%, mens andelen i samtlige brancher er faldet fra 80% til 60%.

De væsentligste årsager til arbejdsulykker er faldskader, løfteskader og vold og trusler fra børn og unge.

I den samme periode er anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme faldet fra 9% til 2%.

Psykiske sygdomme udgør 132 ud af 176 afsluttede erhvervssygdomme.

De væsentligste årsager til erhvervssygdomme i 2014 er samarbejdsproblemer, uoverensstemmelser mellem krav og ressourcer, vold og trusler om vold og kroniske rygskader.

bupl.dk

 

Treparts-snak

Der skal være balance i regnskabet, hvis regeringen vil lande en trepartsaftale i 2016 med LO. Det slog den nyligt valgte formand Lizette Ris-gaard fast, da hun holdt tale ved LO Midtsjællands repræsentantskabsmøde i Ringsted.

”Når vi går ind ad den dør, går vi også ud med balance i regnskabet. Ellers bliver det ikke til noget. Det er det pres, der skal være,” siger Lizette Risgaard.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har sagt, at han regner med forhandlinger mellem de tre parter, arbejdsgiverne, lønmodtagerne og staten, i 2016, og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen har tidligere meldt ud, at han satser på en aftale om uddannelse.

Fagbladet 3F

 

Offentlige chefers lønstigninger forarger

De 22 departementschefer i ministerierne, kommunaldirektører og koncerndirektører i regionerne har fået markante lønstigninger hele vejen gennem krise og sparetider.

Departementscheferne er steget 39 procent i løn fra 2006 til 2015, så de nu får 1.873.150 kr. om året i gennemsnit, viser tal fra moderniseringsstyrelsen. Kommunaldirektører og koncerndirektører har også oplevet et stort lønhop på henholdsvis 34,2 og 33 procent fra august 2007 til august 2015.

 

Ordnede forhold for pakkebude

Når danskerne handler på internettet, og skal have bragt pakker til døren, skal det være med bude, der har overenskomst. Det mener et flertal i Folketinget.

 

Kommende beslutningsforslag

Socialdemokraterne vil fremsætte et beslutningsforslag, i forbindelse med de igangværende postforhandlinger som skal pålægge regeringen at sikre overenskomstlignende vilkår for kørsel med biler under 3.500 kg. De er ikke omfattet af Godskørselsloven, og det har givet uacceptable arbejdsvilkår. Private aktører outsourcer opgaven til ”arme og ben” virksomheder. Disse skal ikke leve op til krav om køre-hviletid, og kan derfor køre 23 timer i døgnet.

Pakkeposten

Pakkeposten håndteres nu oftere af ”arme- og ben” firmaer.

Det giver dårlige vilkår for chaufførerne og forringer trafiksikkerheden

 

Underminerer arbejdsforhold

Postordfører Christian Rabjerg Madsen mener at det underminerer gode arbejdsforhold på pakkeområdet, til gene for trafiksikkerheden.

”Enhver der har bare en smule sund fornuft, kan se, at de her biler køres af nomader, som presser de etablerede firmaer ud,” siger Jan Villadsen fra 3F’s transportgruppe.

Enhedslisten er indstillet på at stemme for beslutningsforslaget. “Vi har sagt i mange år, at det skal ind under Godskørselsloven,” siger Henning Hyllested, transportordfører i Enhedslisten.

 

DF vil vente med stillingtagen

Dansk Folkepartis transport-ordfører, Kim Christiansen, ser gerne en regulering af arbejdsforholdene, men er skeptisk for at inkludere de lette fragtbiler. Han siger samtidig, at DF ønsker ordnede forhold i branchen, ordentlige løn og overenskomstvilkår. Men man vil vente med at tage endelig stilling til forslaget fra Socialdemokratiet, til det foreligger. Mj