Internationalt møde for kommunistiske partier og arbejderpartier i Lissabon 2013:

Krisen og Kommunisternes opgaver for arbejdernes og folkenes rettigheder 

Der var meget at analysere og diskutere på den årlige konference i den internationale kommunistiske bevægelse, som blev afholdt i Lissabon med deltagelse af kommunistiske partier fra alle kontinenter. Partierne noterede sig, at den krise, som brød ud med Lehman Brothers-koncernens konkurs i 2008, er blevet endnu dybere, og dens konsekvenser dementerer al den herskende klasses tale om en påstået bedring. Krisen er langtfra overstået, men bekræfter til gengæld de analyser, som beviser, at krisen skyldes overproduktion og overakkumulation af kapital.

Klassisk modsætning

Til analysen af denne udvikling, sagde formanden for Kommunistisk Parti i Danmark, Betty Frydensbjerg Carlsson i partiets indlæg bl.a., at storkapitalen og arbejdsgiverne i krisens navn udnytter situationen til at skærpe klassekampen med stadig nye krav til arbejderne om løntilbagegang, længere arbejdstid og større produktivitet. Finanskrisen som sådan er overstået. Aktiekurserne og profitterne stiger, og nye spekulationsbobler vokser frem. 87 % af verdens ophobede kapital er spekulationskapital, og deltager ikke i værdiskabelse. Den førte økonomiske politik går ud på at opbygge midler til at kunne redde finanskapitalen ved næste kollaps. Også dette betales af arbejderklassen og mellemlagene. I Europa er statsmonopolkapitalismen med EU udbygget til overstatslig monopolkapitalisme, som uhæmmet udplyndrer arbejderklassen. Kapitalismens største politiskøkonomiske problem er som nævnt klassisk, det manglende forbrug. Det er i første omgang gået ud over mellemlagene, de mindre virksomheder og små forretninger. I næste omgang vil det gå ud over de større kæder, og det danske konglomerat Mærsk, som har en økonomisk politik med ”rettidig omhu”, har allerede taget højde for det, og forbereder at sælge discountkæden ”Netto” med supermarkeder over hele verden.

Overnational samordning

Mødet fordømte det mål, storkapitalen, de store imperialistiske nationer og deres internationale og overnationale imperialistiske samordningsstrukturer, f.eks. Den Europæiske Union, har sat sig: At påtvinge arbejderne og folkene en social tilbagegang af civilisationsmæssige dimensioner ved at angribe deres økonomiske, faglige og sociale rettigheder, hvor de har indledt en voldsom offensiv mod arbejdernes- og folkenes levevilkår og erklæret krig mod staters selvbestemmelsesret og uafhængighed. Om dette henviste Kommunistisk Parti i Danmark til danske erfaringer hvor regeringen i en situation med lønstagnation og for mange en direkte lønnedgang, vedtog at sænke skatten på arbejde, således som det var aftalt i EU’s fiskale pagt. Det blev kaldt en ”Kickstart” for at stimulere forbruget og dermed angiveligt skabe arbejdspladser. Men der kom ikke noget ”Kick” – med god grund. At sænke skatten betyder nedskæringer og fyringer i den offentlige sektor, og med stadig stigende arbejdsløshed og forringede vilkår for arbejdsløse tør folk, der endnu er i arbejde, ikke bruge penge.

Kamperfaringer

Flere indlæg om konkrete kamperfaringer fra forskellige lande og regioner bekræftede, at arbejderne og folkene ikke modstandsløst tilpasser sig, og at større frihed og antimonopolistiske og antikapitalistiske fremskridt er opnåelige, selv under de nuværende vanskelige betingelser. Herunder blev der udvekslet erfaringer om den bevidste underminering af opnåede arbejdsmæssige rettigheder gennem kapitalens fri bevægelighed og arbejdskraftens nødvendige bevægelighed for at skaffe sig arbejde, den såkaldte sociale dumping. Opgaven om at sætte handling bag parolen om ”Arbejdere i alle lande – foren jer” blev understreget som en påtrængende opgave.

Indblandingspolitik

Mødet fremhævede de farer, der opstår som følge af de store imperialistiske magters og NATOs militaristiske og krigsliderlige indblandingspolitik. Det pointerede, at angrebskrige, indblanding og anstiftelse af indre konflikter og styrkelse af undertrykkende autoritære kontrol- og spionageredskaber er en del af storkapitalens magtbaserede reaktion på kapitalismens krise. Det centrale formål er at bevare kontrollen med ressource- og energikilder og inddæmme folkenes oprør og kamp og de uundgåelige samfundsmæssige og revolutionære eksplosioner, som den nuværende situation medfører. Mødedeltagerne udtrykte deres solidaritet med de igangværende kampe i alle verdensdele imod den aggressive imperialistiske offensiv og for socialt fremskridt, uafhængighed og selvbestemmelse, fred, retten til social og økonomisk udvikling, for opbygningen af suverænitets- og fremskridtsbaserede alternativer til imperialismens hegemoniske dominans og af det grundlæggende alternativ til kapitalismens barbari: socialismen. Mødet bekræftede igen, at arbejderklassen og dens alliance med andre antimonopolistiske lag spiller en central rolle i forsvaret for deres rettigheder, nemlig retten til beskæftigelse, arbejdsmæssige og sociale rettigheder, og i forsvaret for staternes sociale funktioner.

Solidaritet

Mødedeltagerne udtrykte deres solidaritet med alle de folk, som gør modstand mod imperialismens indblandings- og aggressionspolitik – aktuelt med Mellemøstens folk. Mødet hilste de kampe velkommen, der aktuelt føres i regionen imod enhver form for aggression og for selvbestemmelse, demokrati, social retfærdighed og national enhed. Hvor modstanden fortsætter og der samles kræfter, og hvor potentialet for udviklingen af revolutionær kamp øges, opstår der forskellige steder i verden vigtige faktorer, som begrænser imperialismens dominans. Mødedeltagerne værdsatte den kamp, som folkene, kommunisterne og andre progressive kræfter fører i Latinamerika. Det var mødets opfattelse, at såvel denne kamp som den progressive hævdelse af retten til selvbestemmelse i regionen og det solidaritetsbaserede samarbejde der udvikler sig her, er processer, som udgør en vigtig stimulerende faktor for udviklingen og styrkelsen af den anti-imperialistiske kamp.

Vigtige erfaringer

Mødet konkluderede, at socialismen i stadig højere grad fremstår som det reelle og grundlæggende alternativ til kapitalismen og dens krise, og at vi må lære af den sendrægtighed og de fejltagelser og forvanskninger, der gik imod socialismens grundlæggende principper. Men understregede at vi samtidig tillægger erfaringerne fra opbygningen af socialismen og deres betydning for menneskeheden meget stor værdi. Mødet fremhævede de resultater, det nye samfundssystem opnåede, og erkendte, at der ikke eksisterer nogen skabelon for revolutioner. Deltagerne lagde vægt på den afgørende rolle, masserne spiller i opbygningen og styringen af socialistiske lande. Mødet understregede, at den aktuelle internationale situation gør det særlig nødvendigt at styrke samarbejdet mellem alle progressive og anti-imperialistiske kræfter, først og fremmest mellem kommunistiske partier og arbejderpartier i hele verden, da de er en af de mest solide garantier for en styrkelse af folkenes kamp og opbygningen af det socialistiske alternativ. I det perspektiv fremhævede mødet de righoldige erfaringer og fremskridt, der er blevet gjort ved de internationale møder for kommunistiske partier og arbejderpartier. De er en platform for udveksling af information, erfaringer og opfattelser og for fælles forenede initiativer.