Venezuela-netværket, et samarbejde imellem en række faglige og politiske organisationer, ønsker med dette brev at lede din opmærksomhed hen på Danmarks støtte til statskuppet i Venezuela. 

Den 23. januar 2019 valgte din forgænger, Anders Samuelsen, at anerkende Juan Guaidó som Venezuelas præsident. Den beslutning betød, at den danske regering nu i realiteten bakker op om et USA-styret forsøg på statskup.

Det er en fuldstændig ulovlig gerning, som bryder med samtlige internationale konventioner om landenes ret til suverænitet. Det er en handling som truer med at udløse en farlig krig imod Venezuela, en krig som vil være en sand katastrofe for hele Latinamerikas befolkning.

Hverken USA, EU eller Danmark har nogen som helst ret til at blande sig i Venezuelas interne anliggender.

Der foregår en kampagne for at destabilisere Venezuela og udføre et amerikansk-sponsoreret regimeskifte. Kampagnen indbefatter også sanktioner imod Venezuela, som ifølge en rapport allerede har kostet over 40.000 mennesker livet. Sanktioner som dræner Venezuelas økonomi og udsætter civilbefolkningen for ufattelige lidelser.  

Anders Samuelsens støtte til kuppet var en katastrofe og har reduceret Danmark til en marionet i Trump-regeringens magtspil. Det var en del af en borgerlig og pro-imperialistisk udenrigspolitik som vi beder dig om at rulle tilbage øjeblikkeligt.

Derfor bør Danmark øjeblikkeligt trække støtten til Juan Guaidó, samt arbejde for at alle sanktioner imod Venezuela løftes.

Venezuela-netværket

(som KPiD er en del af)

Udtalelse fra en lang række kommunistiske partier, herunder KPiD:

I de sidste otte år har befolkningen i Syrien forsvaret deres fædreland beslutsomt og heltemodigt. Folket har udvist en stærk og ærefuld modstand, som ikke er ophørt et øjeblik i disse år, på trods af de store lidelser, som folket har lidt. Denne modstand har allerede fået sin plads i menneskehedens historie.

Som kommunistiske og arbejderpartier fordømmer vi på det stærkeste de imperialistiske indgreb fra USA og dets allierede, der har skabt en af ​​de største tragedier i det 21. århundrede. Vi er ikke i tvivl om, at de, der har tvunget folk til at opleve denne tragedie for storkapitalens interesser til fordel for udbytterne, vil blive dømt af historien for deres uhyrlige barbariske forbrydelser. Vi er ikke I tvivl om, at folkets fjender vil blive tvunget til at fjerne deres beskidte hænder fra Syrien.

Vi udtrykker vores dybe og ubetingede solidaritet med Syriens arbejdende folk og deres fortrop, de kommunistiske partier. Til støtte for det syriske folk appellerer vi til at gennemføre en solidaritets-mission i Damaskus.

Vi kræver en afslutning på den ​​imperialistisk aggression, og vi respekterer fuldt kravet om uafhængigheden og fuld selvstændighed i ​​Syriens nationale territorium. Beslutningen om Syriens fremtid tilhører alene folket i Syrien.
 
Hænderne væk fra Syrien

Længe leve den internationale solidaritet!

Udtalelse fra en lang række kommunistiske partier, herunder KPiD:

Den anti-kommunistiske forfølgelse i Polen intensiveres af de statslige myndigheder, der forsøger at kriminalisere kommunistisk aktivitet ved at ændre straffeloven. Det er et element i den anti-kommunistiske kampagne for at forbyde det kommunistiske parti i Polen. Lovændringer er er en del af forfølgelsen, og kommer oveni f.eks. forsøget på at dømme medlemmerne af det polske kommunistiske parti og redaktionen af dets blad “Brzask”. Denne forfølgelse har foreløbig varet i ca. 3,5 år på trods af, at retten i januar erklærede de anklagede for uskyldige. Samtidig lægger de polske myndigheder andre hindringer i vejen for al kommunistisk aktivitet, og de forfalsker historien og ødelægger alt, der er forbundet med kommunismen og med Folkets Polen.

Ændringerne i straffeloven, herunder forbuddet mod kommunistisk aktivitet (artikel 256), blev foretaget kun 10 dage før valget til Europa-Parlamentet. De betyder tungere, uacceptable straffe og udvidelse af omfanget af strafbare handlinger. Ændringerne er talrige og vedrører 105 ud af 360 artikler i loven. Regeringen fremlagde ændringerne som en reaktion på pædofili-skandalen blandt de katolske præster og relateret til denne forbrydelse. Men kun et par ændringsforslag vedrører netop dette.

De reaktionære ændringer er blevet gennemført meget hurtigt. Den 14. maj blev projektet af regeringen viderebragt til parlamentet. Næste dag startede Sejm (parlamentets underhus) lovgivningsarbejdet, og den 16. maj blev de stemt igennem. Kort efter blev det oversendt til senatet (overhuset), der tilføjede yderligere 43 ændringsforslag. Disse skal nu tilbage til Sejm. Regeringen har flertal i begge parlamentets kamre, så det vil ikke give nogen problemer at vedtage ændringsforslagene. Derefter skal den nye lov underskrives af præsidenten.

Det er en udbredt opfattelse blandt advokater, at ændringerne af straffeloven er i strid med forfatningen og med menneskerettighederne. Forfatningsdomstolen kontrolleres dog for øjeblikket af dommere, der er udpeget af regeringen.

Den ændrede paragraf 256 forbyder kommunisme og ligestiller kommunisme med nazisme og fascisme. For 10 år siden var der allerede forsøg på at forbyde de kommunistiske symboler (f.eks. hammer og segl) med samme paragraf. Det blev mødt med nationale og internationale protester, og i 2011 blev de ophævet af forfatningsdomstolen. Men i de senere år blev loven brugt meget bredt, som det ses af retssagen mod det kommunistiske parti og “Brzask”. Den nye udgave af loven forbyder ideologien, symbolerne og alt andet indhold (tryksager, lydoptagelser osv.) samt præsentation af og besiddelse af ethvert kommunistisk symbol. Den nye lovparagraf øger samtidig straffen fra 2 til 3 års fængsel.

Vi kræver, at alle retsforfølgelser mod kommunisterne stoppes straks

Udtalelse fra en lang række kommunistiske partier, herunder KPiD:

Den amerikanske administrations udtalelser viser tydeligt, at den vil udnytte alle midler til at tvinge Den Islamiske Republik Iran til at underkaste sig de amerikanske planer for at få overherredømme i regionen.

Det minder om situationen i maj 2018, hvor Trumps administration i modstrid med det meste af verdens ønsker, trak sig ud af atomaftalen med Iran fra 2015. Denne beslutning blev truffet på trods af appeller fra mange lande og fra FN. Den har kraftigt øget spændingen i regionen og har styrket truslen om en ny ødelæggende krig i Mellemøsten.
Det er yderst bekymrende, at der er indført ​​økonomiske, bankmæssige og monetære sanktioner over for Iran. De har undergravet landets økonomi og ført til omfattende fabrikslukninger og en stigning i arbejdsløshed og fattigdom.

Vi fordømmer stærkt den amerikanske regering og dens krigeriske repræsentanter som Mike Pompeo og John Bolton for at skabe stigende spænding og trusler om militær indgriben over for Iran samt brugen af ​​økonomiske sanktioner som et middel til at sulte befolkningen i Iran til underkastelse. Disse handlinger har en katastrofal indflydelse på det iranske folks fortsatte kamp for fred, suverænitet og social retfærdighed samt for menneskerettigheder og demokratiske rettigheder.

Formålet med USA’s politik over for Iran er at sikre ubestridt dominans over regionen for den amerikanske imperialisme og dens allierede. Den amerikanske regeringers handlinger og politik over for Iran har og er koordineret med regeringerne i Israel og Saudi-Arabien.

Hvis den nuværende eskalering af aggression fra USAs og dets allierede side i Mellemøsten ikke bliver begrænset og stoppet, er risikoen for en ny og katastrofal krig med uforudsigelige konsekvenser for fred og stabilitet i hele regionen og globalt reel og enorm.

Fredselskende kræfter over hele verden må arbejde sammen for at fremme afspænding og fordømme udenlandsk indblanding i Irans interne anliggender.

Irans fremtid og landets politiske system bør bestemmes af det iranske folk. Vi afviser sammen med alle progressive kræfter i Iran udenlandsk indblanding.

Vi opfordrer alle kræfter, der kæmper for fred og nedrustning, til at fordømme den amerikanske administration og dens saudiske og israelske allieredes politik over for Iran i strid med FN-pagten.

Vi siger nej til sanktioner og nej til krig mod Iran.

Af Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-Cubansk Forening

Chiles tidligere præsident Michelle Bachelet er i dag FN’s højkommissær for menneskerettigheder. Hun står bag en beskidt rapport udsendt den 4. juli om Venezuela, som vender tingene på hovedet. USA, som i sin nådesløse jagt på Venezuelas olie, har indført sanktioner og smadret Venezuelas økonomi bliver nærmest ikke nævnt i rapporten, som lægger skylden for den ekstremt vanskelige situation i Venezuela på regeringen og præsident Nicolas Maduro.

For at sige det kort, så lukker Bachelet øjnene for, at USA og dets medsammensvorne i dette forsøg på regimeforandring anstifter vold, uro, økonomiske problemer og social nød. Derefter konstaterer hun alle problemerne og giver ofrene skylden! Hun baserer sig primært på informationer fra oppositionen, som er USA’s allierede, og ender med at beskylde regeringen for alt – fra bevidst at medvirke til at sulte familier og likvidere politiske modstandere.

Bachelets rapport skal ikke afvises fordi den beretter om de store problemer i Venezuela, men fordi den tager forbryderens og ikke offerets side i konflikten. Det er intet mindre and skandaløst i betragtning af at Bachelet smykker sig med en af de fornemmeste titler i verden; nemlig  FN’s øverste når det handler om menneskerettigheder.

De, der har er skarpt blik for USA’s imperialistiske politik vil nok ikke have svært ved at orientere sig i denne beskidte sag.

Vi, der har fulgt Cubas vanskelige forsvarskamp mod den samme modstander, ser de tydelige paralleller. I 1960 lagde daværende præsident Eisenhower linjen i USA’s politik for regimeforandring i Cuba. Hans analyse og handlingsplan lød således på et møde i USA’s nationale sikkerhedsråd: ”Der findes ingen effektiv politisk opposition i Cuba. Den eneste mulighed vi har for at slippe af med  den nationale støtte til revolutionen er gennem desillusionering og desperation, baseret på utilfredshed og hårde økonomiske vilkår. Alle tænkelige foranstaltninger må hurtigt vedtages for at svække Cuba økonomisk. Penge og udrustning skal nægtes Cuba, sådan at lønninger reduceres, befolkningen sulter, bliver desperat og vælter regeringen.”

Samme politik føres stadig over for Cuba…. og nu også over for Venezuela!

En bred kreds af personligheder i Latinamerika, Europa og andre dele af verden er rystede over Bachelets rapport og har skrevet er ”Svar på Venezuela-rapporten”. Kredsen med med i netværket ”Den Internationale komite for Fred, Retfærdighed og Værdighed”, og omfatter blandt mange andre personligheder Ignacio Ramonet (Spanien), Arleen Rodriguez Derivet (Cuba), Bill Hackwell (USA), Atilio Boron (Argentina) og Michel Chossudovsky (Canada). Komitéen udgiver magasinet Resumen og har afdelinger i en række lande, blandt andet USA, Argentina, Portugal, Venezuela og Cuba.

Kommittéens svar på Michelle Bachelets rapport bør have en tungvejende plads i debatten om denne rapport, hvorfor den bringes her i fuld længde:

Den Internationale Komité for Fred, Retfærdighed og Værdighed fordømmer kraftigt rapporten om Venezuela, som blev fremlagt den 4. juli af FN’s højkommissær for Menneskerettigheder, Michelle Bachelet.

>> LÆS RAPPORTEN  (engelsk): https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/A_HRC_41_18.pdf

Rapporten lyver voldsomt om virkeligheden i Venezuela, idet den bruger samme fortælling som USA’s regering, når den fordømmer og diskvalificerer præsident Nicolas Maduros lovlige regering.

Det er en skandale, når rapporten undlader at betegne folk som Leopoldo Lopez og andre venezuelanske lejeknægte som kriminelle – de som i 2017 for øjnene af hele verden opfordrede til hadforbrydelser og betalte lokale, marginaliserede grupper for at angribe børnehospitaler, fødevarelagre og apoteker samt brændte fattige unge til døde blot fordi de var ‘chavister’.

Rapporten siger intet om mordforsøget på præsident Maduro i august 2018. Intet om, at attentatet var finansieret af USA og udført af lejeknægte og en opposition uden fædreland. Der er i rapporten heller ingen omtale af Juan Guaidó’s brud på demokratiet, da han patetisk udråbte sig selv til præsident på grundlag af instruktioner fra Det Hvide Hus.

Og der er ikke et ord om bruddet på Viener-konventionen, der beskytter ambassader, dengang Trumps blodhunde Pompeo og Bolton tillod en illegal ambassadør at overtage Venezuelas ambassade i Washington; hvilket skete efter en langvarig og heltemodig ”sit in” af venner i USA, som i forløbet blev chikaneret af højreorienterede venezuelanere bosat i USA. Og ikke et ord om, at fire af de, der beskyttede ambassaden mod illegal overtagelse, til slut blev arresteret af FBI og det lokale politi.

Bachelets rapport er ikke sandfærdig, når den nedgør den enorme anstrengelse fra den venezuelanske regerings side for at værne om retten til mad, uddannelse, bolig og sundhedsvæsen til befolkningen. Det er en grotest fornærmelse når rapporten påstår, at kvinder i Venezuela må sælge sex for at skaffe mad.

Det er helt uhørt, at hun ikke nævner USA’s brutale indblanding i forsøget på at smadre Den Bolivarianske Revolution for i stedet at indsætte en regering, der underlægger sig imperiets interesser. Rapporten fordømmer ikke de gentagne trusler om militær intervention, de højlydte opfordringer til soldater og officerer om at desertere fra de Nationale Bolivarianske Væbnede Styrker, heller ikke den grænseløse økonomiske krig, blokaden eller plyndringen og tyveriet af den venezuelanske stats finansielle ressourcer.

Der er ikke et ord i hele rapporten, som fordømmer de sanktioner, som USA iværksatte i april rettet mod Venezuelas statsejede olieselskab PDVSA, hvilket var et direkte angreb på landets hovedkilde til indtjening og i strid med international lov med sin grænseoverskridende straf til lande, der forsøger at købe olie af Venezuela.

USA’s blokade er hovedårsagen til det venezuelanske folks lidelser. Donald Trump og hans høge er de hovedansvarlige for brud på menneskerettighederne, men der er så at sige ikke et ord herom i rapporten.

Den 23. maj rettede den Internationale Komité for Fred, Retfærdighed og Værdighed en henvendelse til Fru Bachelet og til FN’s generalsekretær. Det skete efter at den seks år gamle venezuelanske dreng Giovanni Figuera var død, og henvendelsen handlede om at bringe blokaden til ophør, idet den rammet livsvigtig medicin. Et par dage efter døde også den syv år gamle Roberto Redondo.

Der er gået to måneder, og vi venter stadig på svar.

Navnene på lille Giovanni og lille Roberto burde have en plads i rapporten, som burde udtrykke medfølelse med familierne og befolkningen og fordømme en blokade, der forhindrer de venezuelanske myndigheder i at skaffe de medikamenter, som skal til for at gennemføre den rygmarvs-transplantation, som kunne have reddet de to drenge, som led af leukæmi, men som ikke kunne opereres på grund af USA’s blokade.

Rapporten ikke kun manipulerer og fortier sandheder, den udelader også beviser og forklaringer fra regeringen. Rapporten omtaler ikke ofrene for højrekræfternes vold og alle de, som lider under konsekvenserne af USA’s blokade. Den fordømmer ikke den sabotage, som betød, at befolkningen stod uden elektricitet og vand i næsten en uge.

Fru Bachelet er en latinamerikansk kvinde, læge og tidligere præsident i Chile, hvor politiet myrdede en 14-årig studerende, som demonstrerede for bedre uddannelse. Det Chile, hvor Mapuche-folkets rettigheder undertrykkes hver dag, hvor diktaturets forbrydelser mod menneskeheden ikke er retsforfulgt og fordømt til bunds. Det Chile, hvor arbejdere i og uden for minerne udbyttes brutalt.

Vi undrer os over hvor Michelle Bachelets erindring om sin far, der blev myrdet under Pinochet-diktaturet, er forsvundet hen? Og vi spørger os, hvor objektiviteten, upartiskheden, etikken og sandheden er i denne rapport?

Står vi blot med en 4-juli-gave til den magthaver, som har overtaget Det Hvide Hus?

Det er ekstremt alvorligt, at Bachelets rapport ikke bidrager til dialogen for fred, men i stedet kaster sit lod på vægtskålen til fordel for aggressoren, mens den overser de ødelæggelser, som Imperiet har  påført befolkningen.

Vi opfordrer alle til at ignorere, afvise og fordømme den politiserede, ensidige, løgnagtige, fornærmende og uansvarligt skævvredne rapport fra Bachelet om Venezuela.

Og så er det end ikke Venezuela som bliver ramt hårdest af denne rapport. Den største skade rammer FN’s troværdighed. Vi må genkalde os ordene fra Father Miguel D’Escoto, som besad al den etik og det politiske mod, som Fru Bachelet savner, da han sagde: ”FN er nødt til at blive grundlagt påny”.

Note: Den nicaraguanske præst Miguel D’Escoto var formand for FN’s Generalforsamling i 2008. Den post som Danmarks Mogens Lykketoft havde i 2015.

To tidligere udenrigsministre, lokalpolitikere, medlemmer af Folketinget, universitetsprofessorer, læger, præster og advokater… samt organisationer og fagforeninger, der tilsammen har mellem 50.000 og 100.000 medlemmer sætter deres navn under en vred og indtrængende appel om at få ophævet USA’s blokade mod Cuba.

Anledningen er stor skuffelse over, at den begyndende normalisering af forbindelserne mellem USA og Cuba under den tidligere præsident Obama er blevet stoppet brutalt og i stedet er blokaden i dag mere stram og ødelæggende for Cubas økonomi en nogensinde.

I en situation med fuld politisk fokus på valg til EU-parlamentet og til Folketinget er Dansk-Cubansk Forening stolt over at kunne præsentere denne kreds af danske personligheder og organisationer, der uden omsvøb giver USA’s præsident Donald Trump og medlemmerne af Kongressen to kamre budskabet om, at der i Danmark er en stærk modstand mod stramningerne af blokaden. Der lyder et stærkt krav til USA om at ophæve blokaden helt og respekterer Cubas ret til fred og selvbestemmelse:

Anbefalere:

• Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister og fhv. formand for FN’s Generalforsamling;
• Villy Søvndal (SF), tidligere udenrigsminister;
• Ole Nors Nielsen medlem af 3F’s hovedbestyrelse samt 3F Aalborgs bestyrelse
• Jørn Lehmann Petersen (S) regionsrådsmedlem i Region Syd,
• Villo Sigurdsson (SF) tidligere borgmester i København;
• Sven Tarp professor ved Aarhus Universitet,
• Pernille Frahm (SF) tidligere MF,
• John Ekebjærg-Jakobsen, formand for Byggefagenes Samvirke i København,
• Ellen Ryg Olsen, forfatter og læge;
• Johannes Lind, pensioneret sognepræst;
• Christian Juhl (Ø) næstformand for Folketinget;
• Steffen Hjøllund, overlæge;
• Kirsten Bindstrup, advokat.

Underskrivende organisationer og fagforeninger

Radikal Ungdom; Malernes Fagforening i Nordjylland; Socialistisk Ungdomsfront (SUF); Kommunistisk Parti (KP); 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF); 3F Esbjerg Transport; 3F Kolding; 3F Midt-Vendsyssel; Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD); DKP; Enhedslistens Internationale Udvalg; Venskabsforeningen Danmark DDF-Korea; Grupo Salvador Allende; Patria Grande Danmark; Murerarbejdsmændenes Landsbrancheklub, Aarhus; Murersvendeforeningens Stiftelse i København; Murersvendenes Klub 3F Aarhus; Malernes Fagforening Midtjylland,

Den fælles udtalelse herunder er stadig åben for yderligere underskrifter…..

Kontakt Dansk-Cubansk Forening
Høffingsvej 10, 2500 Valby
Mail: post@cubavenner.dk
www.cubavenner.dk

Formand Sven-Erik Simonsen – telefon 60692252

22.juni er det 77 år siden Hitler Tyskland angreb Sovjetunionen og danske kommunister blev arresteret.

Ved det igangværende nybyggeri af Frihedsmuseet står Rasmus Nellemanns statue for faldne kommunister med denne tekst:
Slægter går frem som bølger af hav 
de svulmer og segner ned 
men dem skal vi mindes i deres grav 
der døde for frihed og fred. 
Til minde om de danske kommunister der satte livet til i frihedskampen 1940-45 ære være deres minde – kampen fortsætter

Kommunistisk Parti i Danmark

Venlig Hilsen

Rikke Galina Frydensbjerg Carlsson

VENSKABSFORENINGEN DANMARK – DEN DEMOKRATISKE FOLKEREPUBLIK KOREA
c/o A. Kristensen, Mjølnerparken 50, 2.tv., 2200 København N.
Tlf. 23 69 07 80
E-mail: dk-korea@inform.dk Hjemmeside: dk-korea.dk

København, den 11. juni 2019

Til pressen:

Udtalelse:

USA MÅ LEVE OP TIL TOPMØDEAFTALEN MED DDF KOREA FRA SINGAPORE 

I morgen er det 1 år siden DDF Koreas øverste leder Kim Jong Un og USA’s præsident Donald Trump på et historisk topmøde i Singapore underskrev en fælles udtalelse om etablering af fredelige og normale relationer mellem de to lande, og at der skal skabes en varig fredsordning på den koreanske halvø med en fuldstændig atomafrustning af Korea.

     Topmødet var historisk derved, at toplederne fra de to lande for første gang mødtes. Forud lå 70-års stærkt fjendskab med krig, oprustning og krigstrusler. Kun få måneder før topmødet havde præsident Trump truet DDF Korea med ”bål og brand som verden aldrig har set” og ”total udslettelse af Nordkorea”.

     I det forløbne år har DDF Korea videreført sit stop for udvikling og test af atomvåben og interkontinentale missiler, mens USA har aflyst de gigantiske tilbagevendende krigsøvelser i Sydkorea. Samtidig har forhandlingsteam fra de to lande arbejdet for at føre fællesudtalelsen videre. Det mundede bl.a. ud i et nyt DDF Korea-USA topmøde i Hanoi i Vietnam i februar i år.

     Dette topmøde blev dog en øjenåbner for, at parterne er langt fra hinanden. USA mødte ikke som forventet frem til topmødet med et forslag til en gensidig skridt-for-skridt plan for total atomnedrustning på hele Koreahalvøen, men gentog kun deres ultimative krav om total nordkoreansk atomafvæbning førend USA ville levere for komme videre med at fredeliggøre og normalisere forholdet mellem de to lande. End ikke de for den nordkoreanske civilbefolkning meget belastende og barske handelssanktioner ville USA lempe.

     Her er det værd at bemærke, at præsident Trumps nærmeste toprådgivere i forhandlingsprocessen med DDF Korea er de to ultrakonservative krigshøge sikkerhedsrådgiver John Bolton og udenrigsminister Mike Pompeo, der reelt ikke ønsker fred og forsoning i Korea. Tværtimod optrappes konflikten og blokaden mod DDF Korea bl.a. med USA’s kapring af det nordkoreanske handelsskib Wise Honest i april i åbent internationalt farvand.

     Der er dog fortsat kontakt mellem de to topledere i DDF Korea og USA og begge har udtrykt ønske om at komme videre med at fredeliggøre og normalisere deres forhold samt skabe atomafrustning og varig fred på hele Koreahalvøen.

     Derfor er det nu på 1-årsdagen for det første topmøde i høj grad på tide at opfordre USA’s præsident til at vise, at man vil noget nyt i Korea og komme i gang med en reel implementering af fællesaftalen fra Singapore og således leve op til denne. USA må straks fjerne handelssanktionerne, der rammer civilbefolkningen i DDF Korea og komme på banen med et realistisk udspil til forhandling af skridt-for-skridt gensidig nedrustning og fred på Koreahalvøen.

     Vi opfordrer den kommende danske regering og alle andre til at støtte kravet om en sådan kursændring fra USA.

Anders Kristensen
Formand
Venskabsforeningen Danmark-Den Demokratiske Folkerepublik Korea

Kontoret holder lukket i juli måned

Styrke og håb for folket, en stærk KKE overalt

Et budskab om optimisme for en afgørende styrkelse af KKE i de 3 valgkammer fra 26. maj blev sendt af de tusindvis af arbejdende mennesker, selvstændige og unge, der deltog i partiets massekonferencevalg på 22 / 5 i Syntagma Square i centrum af Athen, på tværs af det græske parlament. 

Dimitris Koutsoumpas , GS fra CC af KKE talte ved rallyet, mens hilsner blev lavet af Marco Rizzo , GS af CC af CP (Italien), medlemmer af PB af CC af CCK : Nikos Sophianos , Mayor kandidat af Athen og Giannis Protoulis , kandidat til regionalguvernør for Attika og af Europa-Parlamentets kandidater Kostas Papadakis , Lefteris Nikolaou, Semina Digeni . 

GK’en for CCK’en af ​​KKE kastede anti-folk og anti-arbejdspolitikken i SYRIZA-regeringen, den kraftige reduktion i sociale gevinster, den store skattebyrde, nedskæringerne i de sociale udgifter, privilegierne for stor kapital, angrebet mod retten til at strejke, landets aktive deltagelse i designet af de imperialistiske organisationer i NATO, EU og USA. 

D. Koutsoumpas fordømte politikken i de andre borgerlige partier, ND, KINAL, der tjener de samme klasser som SYRIZA, mens det opfordrede ungdommen til at støtte KKE, så vi kan slå den fascistiske “Golden Dawn” ud af tredjepladsen.

KKE’s GS fra CCK, der talte om KKE’s politiske forslag, udtalte bl.a.

“I Grækenland og overalt findes der to homelande, der er i en løbende konflikt mellem dem. På den ene side er arbejderklassens hjemland, det græske folk, der med deres arbejde skaber det, vi har i dag i dette land. På den anden side er der en håndfuld udbyderes hjemland – parasitter, der uden at tilbyde noget, lænker deres lommer med al den rigdom, som når de nyder godt af dem, tager deres virksomheder og flytter dem til andre “hjemlande” eller rejser udenlandske flag på deres skibe, fordi det er det, der gavner deres profitfremstilling. Disse er de “hjemlande”, som SYRIZA-ND’s og de øvrige parters politikker nærer.

Grækenland og Europa af folket, af solidaritet og samarbejde kan kun være et grækenland og Europa af socialisme. Fri fra de imperialistiske alliancer, der er forbundet med NATO og EU, med de mennesker i hvert land, der har magt og den rigdom, de producerer i deres hænder. Af denne grund kan de mange grækere i Grækenland ikke blive til virkelighed med nogen anti-folks regering, uanset hvad den kalder sig selv, uanset hvor dets medlemmer kommer fra.

Et grækenland af de mange kan kun blive virkelige gennem mange folks kamp, ​​arbejdende folk, landmændene, fagfolkene; deres alliance vil ødelægge kapital og dens magt. For at denne udsigt skal styrkes i dag, for medarbejderens og folkeopositionen mod folkeslags regeringer og deres tilhængere til rallykræfter i den daglige konflikt med de anti-populære regeringer og kapital, har vores folk brug for en langt mere kraftfuld KKE overalt ( …)

Bliv medlem med os, tag dit sted ved siden af ​​KKE. KKE har en plan for i dag og i morgen. Det lyser vejen med sit revolutionerende program for en anden samfundsorganisation og økonomien med de magtfulde, den reelle ejer af den rigdom, den producerer. Det er det progressive og nutidige i dag. “De Grækers Grækenland” er socialismen i Grækenland! 

Vi fortsætter med vores ret, med vores styrke, med vores hjerte. Med KKE!

FREM FOR MENNESENS STORE VÆRDI,

MED EN KRAFTFUL KKE OVER ALT! “

USA’s præsident Trump har strammet blokaden mod Cuba. Dansk-Cubansk Forening protester mod denne stramning og lover cubanerne at stå ved deres side i kampen mod blokaden til den er ophævet.

Blokaden mod Cuba, som USA iværksatte i 1962, har kostet blod, sved, tårer og økonomiske tab i milliardklassen. I dag koster blokaden Cuba over 70 millioner kroner om dagen ifølge Cubas oplysninger til FN. Men cubanerne er stolte over at have et samfund, der er menneskeligt – en socialisme og et sammenhold, der ikke lader sig knække på trods af vanskelighederne. Cubas millioner af venner over hele verden vender sig i disse tider med afsky og vilje til modstand imod Trump-regimets nådesløse forfølgelse af Cuba i form af hårdere blokaderegler og en nærmest de-fakto afbrydelse af de diplomatiske forbindelser, som netop var genetableret.

Med Trumps aktivering af Helms-Burton lovens kapitel III går blokaden mod Cuba fra at være fej og ulovlig til at også at være i lodret strid med WTO-regler. Som altid er den begrundet med løgne, om at USA ønsker at sikre cubanerne frihed, demokrati og menneskerettigheder. Men det har de mere af i Cuba i dag end virkeligheden er for flertallet af indbyggerne i USA.

Helms- Burton loven blev underskrevet USA’s præsident Bill Clinton i 1996.  Men alle præsidenter siden da har suspenderet iværksættelsen af lovens kapital III, på grund af international modstand. Nu bliver dette kapital III iværksat af Trump. Kapitel III giver virksomheder og enkeltpersoner i USA muligheder for at føre retsager mod udenlandske firmaer, der handler og driver forretninger med Cuba. Det fordømmer vi og heldigvis lyder der protester fra mennesker, virksomheder og regeringer i mange lande. Vi støtter op om lande som Canada, Frankrig, Spanien og Storbritannien, der tilkendegiver planer om at lægge sag an mod USA ved Verdenshandelsorganisationen (WTO), hvis USA blander sig i forretninger mellem Cuba og andre selvstændige lande.

Afslutningsvis tager vi afstand fra USA’s tåbelige argument om at stramning af blokaden mod Cuba skal få Cuba til at trækker militære tropper ud af Venezuela. Cuba har ingen tropper i Venezuela! De udsendte cubanere i Venezuela er sundhedsarbejdere, lærere og andre civile med humanitære opgaver. Men nu vi er ved det, så støtter vi Cubas krav om, at USA trækker sine tropper ud af Cuba og rømmer det besatte område kendt som Guantánamo-basen.

Den cubanske revolution gentager sin faste beslutning om at imødegå USA’s aggressive optrapning og vil sejre.

Deklaration fra den Revolutionære Regering.

I dag, den 17. april, er det årsdagen for starten på USA’s militære invasion i Playa Giron (Svinebugten) i 1961. Det cubanske folks resolutte svar med forsvaret af revolutionen og socialismen indenfor kun 72 timer, skabte imperialismens første nederlag i Amerika. Underligt nok blev datoen valgt af den siddende amerikanske regering til at annoncere nye aggressive tiltag mod Cuba og forstærke implementeringen af Monroe Doktrinen.

Den revolutionære Regering afviser på det stærkeste beslutningen om nu at tillade sager i det amerikanske retssystem mod cubanske og udenlandske virksomheder og at skærpe forhindringerne for at komme ind i USA for ledere og familier i firmaer, der lovligt investerer i Cuba i ejendomme, der blev nationaliseret. Dette er ting fra Helms-Burton loven, der for lang tid siden blev afvist af det internationale samfund, og som den cubanske nation har afvist, siden den blev kundgjort og iværksat i 1996 med det primære mål at tvinge et kolonialt formynderskab ned over vort land.

Vi afviser også beslutningen om at genindføre grænser for de beløb, cubanske borgere i USA kan sende til deres familier og venner, yderligere at begrænse USA borgeres rejser til Cuba og yderligere økonomiske sanktioner. Vi rette stærke anklager mod oplysninger om, at der har været angreb på USA diplomater i Cuba.

De forsøger som sædvanligt at retfærdiggøre deres handlinger med løgne og tvang. General Raúl Castro erklærede den 10. april: ”Cuba får skyld for alt ondt ved hjælp af løgne i den værste Hitler propaganda stil”. USA regeringen tyer til bagvaskning for at dække over og retfærdiggøre den tydelige fiasko for dens skumle kupmanøvrer med at udnævne en falsk ”præsident” for Venezuela i Washington.

De anklager Cuba for at være ansvarlig for den styrke og beslutsomhed, den Bolivarianske Chavista regering, landets befolkning og den borger-militære union viser i forsvaret af deres lands uafhængighed. De lyver skamløst ved at hævde, at Cuba har tusindvis af militære og efterretningstropper i Venezuela med indflydelse på og bestemmelse om, hvad der sker i dette søsterland. De er kyniske nok til at beskylde Cuba for den økonomiske og sociale situation, Venezuela står i efter årevis af brutale økonomiske sanktioner, udtænkt og gennemført af USA og deres allierede netop for at kvæle landet økonomisk og få folket til at lide. Washington går så langt som til at presse regeringer i andre lande3 til at prøve at overtale Cuba til at trække denne formodede militære og sikkerhedsmæssige hjælp tilbage og endda stoppe støtte og solidaritet til Venezuela. Den siddende USA regering er velkendt, indenfor landet selv og internationalt, for sin skrupelløse brug af løgne som værktøj i hjemlig og udenrigspolitik. Det er en gammel vane i imperialismens praksis. Billerne er stadig friske af præsident George W. Bush, der, med støtte fra den nuværende nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton, der uanstændigt lyver om formodede masseødelæggelsesvåben i Iraq, en løgn der tjente som undskyldning for at invadere dette mellemøstlige land.

Også indskrevet i historien er bombningen af Maine, opankret i Havana, og det selviscenesatte angreb i Tonkin Bugten, episoder, der tjente som undskyldninger for at starte brutale krige i Cuba og Vietnam.

Vi kan ikke glemme, at USA brugte falske mærker på de fly, der udførte bombninger her som forløber for invasionen i Svinebugten, for at skjule at de var USA fly.

Det må stå helt klart, at USA’s bagvaskninger er baseret på en totalt bevidst løgn. Deres efterretningsvæsen har mere end nok bevis, sikkert mere end nogen anden stat, til at vide, at Cuba ikke har tropper i Venezuela og ikke deltager i militære eller sikkerhedsmæssige operationer, selvom det er selvstændige nationers ret at bestemme, hvordan de samarbejder på forsvarsområdet, hvilket USA ikke har nogen ret til at sætte spørgsmålstegn ved.

De, der laver disse beskyldninger, har mere end 250.000 soldater og 800 militærbaser i udlandet, nogen af dem i vort eget område.

Denne regering ved også, som Cuba gang på gang har udtrykt offentligt, at mere end 20.000 cubanske medarbejdere, mere end 60 % kvinder, i dette sydamerikanske land laver det samme arbejde, som for nuværende laves af andre 11.000 professionelle fra vort land i 83 andre nationer; de bidrager dermed til at skaffe social grundlæggende service, fundamentalt indenfor sundhedspleje, hvilket anerkendes af det internationale samfund.

Det skal også være helt klart, at vor faste solidaritet med den Bolivarianske Republik Venezuela er Cubas ret som en suveræn stat og også en pligt, der er en del af vor tradition og blandt de uigenkaldelige principper i den cubanske revolutions udenrigspolitik.

Ingen trussel om gengældelse mod Cuba, intet ultimatum eller pres fra den siddende regering i USA vil kunne få den cubanske nation til at forlade sit internationalistiske kald på trods af den ødelæggende menneskelige og økonomiske skade, den folkemorderiske blokade påfører vort folk.

Det er værd at huske, at røveriske trusler og ultimatummer er blevet brugt tidligere, da Cubas internationalister støttede frihedsbevægelser i Afrika, mens USA støttede det skammelige apartheidregime. Cuba forventedes at opgive sine solidaritetsløfter med Afrikas folk i bytte for et løfte om tilgivelse, som om revolutionen behøvede at blive tilgivet af imperialismen.

På den tid afviste Cuba presset, som vi afviser det i dag med den største foragt. General Raúl Castro mindedes denne 10. april, ”I 60 år overfor aggression og trusler har cubanerne vist en jernvilje til modstand og overvindelse af de vanskeligste omstændigheder. På trods af sin enorme magt har imperialismen ikke styrken til at bryde værdigheden hos et samlet folk, der er stolt af sin historie og den frihed, der blev vundet med så mange ofre. Den cubanske regering opfordrer alle medlemmer af det internationale samfund og USA-borgere til at stoppe denne irrationelle optrapning og Donald Trump regeringens fjendtlige og aggressive politik. FN’s medlemsstater kræver med rette, år efter år næsten enstemmigt, en afslutning på denne økonomiske krig. Folkene og regeringerne i vor region må sikre, at principperne i Proklamationen om Latinamerika og Caribien som en Fredens Zone består, til fordel for alle.

Præsidenten for Statsrådet Miguel Diaz-Canel Bermúdez erklærede den 13. april i år, ”Cuba har fortsat tillid til sin styrke, sin værdighed, og også styrken og værdigheden hos andre selvstændige, uafhængige nationer. Men Cuba forsætter også med at tro på folket i USA, Lincolns hjemland, som skammer sig over dem, der handler udover grænserne for universel lov i hele nationens navn”. Endnu en gang afviser Cuba løgnene og truslerne og gentager, at dets selvstændighed, uafhængighed og forpligtelse overfor Latinamerikas og Caribiens folk ikke er til forhandling.

To dage før fejringen af 58-års dagen for sejren i Svinebugten, et historisk sted i vort nationale territorium, hvor lejesoldater støttet af imperialismen blev slået, gentager den Cubanske Revolution sin faste beslutning om at gå imod USA’s aggressive optrapning og sejre.

Havana, 17. april 2019  

Pressemeddelelse vedrørende 4. maj 2019:

Den 4. maj er en dag vi bør huske. Ikke kun for at ære dem der gjorde aktiv modstand mod nazismen og besættelsen af Danmark, men også for at undgå en gentagelse af historien.

Fascisterne og den ekstreme højrefløj har gennem en årrække været på fremmarch i store dele af Europa. Herhjemme udhules demokratiet af terrorlove og en konstant undergravning af retssikkerheden på mange områder.

Danmark medvirker aktiv til den store mængde af flygtninge i verden. Både gennem direkte krigsførelse og ikke mindst den herskende handelspolitik. Samtidig fører vi en stram asyl- og udlændingepolitik der kun forværrer situationen.

Derfor siger Kommunisterne i Aarhus fortsat nej til krig, racisme og fremmedhad.

Markeringen foregår med kransenedlæggelse 4. maj klokken 16³⁰ i Mindelunden i Skæring, Åstrup Strandvej (mellem Strandagervej og Rævlingevej) med tale ved Hans Nielsen, KPiD, samt fællessang.

Efterfølgende lægges der kranse på Vestre Kirkegård, ved mindesmærket for de der døde i kz-lejrene, samt ved mindesmærket for de 2 sovjetiske soldater.

På 20-årsdagen for NATO-alliancens angreb på Serbien (Jugoslaviens Føderale Republik JFR) den 22. og 23. marts 2019 var Beograd mødested for en international konference med titlen ADRIG GLEMME og undertitlen ”Fred og udvikling i stedet for krig og fattigdom”.  Konferencen blev organiseret af Beograds Forum for en Verden med lighed, Sammenslutningen af Foreningen af Veteraner fra Serbiens Nationale Frihedskrig, De serbiske Generaler og Admiralers Klub, De Serbiske Værters Klub og Verdensfredsrådet.  Ud over deltagerne fra Serbien deltog mere end 200 gæster fra 35 lande fra hele kloden i konferencen, som arrangørerne bød velkommen til og udtrykte den dybeste taknemmelighed for med deres solidaritet, støtte og store humanitære bistand i en af de mest udfordrende perioder i Serbiens og den serbiske nations nyere historie.

Programmet for aktiviteterne, der markerede denne årsdag var tilegnet at bevare mindet om og vise respekt for de soldater og politifolk, som bragte det største offer i forsvaret af deres land mod angrebet samt overfor de civile ofre, herunder de meget unge, de meget gamle og de syge ofre, som blev dræbt i NATOs 78-dage lange angreb.

Deltagerne har enstemmigt fordømt NATOS angreb og bekræftet, at det var en illegal invasion og kriminel krig mod et fredeligt suverænt europæisk land, igangsat uden mandat fra FN’s Sikkerhedsråd og med en umenneskelig krænkelse af  FN-Pagten, Dokumenterne fra Helsinki-Konferencen (1975) og de grundlæggende principper om international retsorden.

Ved at angribe Serbien udsatte de ledende vestlige magter, under USA’s ledelse, det frihedselskende og retfærdighedsorienterede serbiske folk for nød, ødelæggelse og vedvarende lidelser for at opnå deres imperialistiske geopolitiske mål om kontrol over naturen og energikilderne, ressourcer, infrastruktur og indflydelsessfærerne.  Dette var hverken ”en lille krig” eller en ”humanitær intervention”, men snarere en krig om de underliggende geopolitiske mål for den langsigtede udstationering af amerikanske tropper på Balkan, for etableringen af præcedens for fremtidige angreb og for fjernelse af legitime regeringer, alt indenfor den østlige udvidelsesstrategi og det overordnede mål om global dominans.  Historien vil notere sig den kendsgerning, at i 1999 – blindt følgende fremmede geopolit for at få Europa tilbage på sporet kræves selvransagelse, mod og visioner og tilståelse af, at angrebet på Serbien i 1999 var en kolossal historisk fejl.

Angrebets bagmænd og deltagerne skal holdes ansvarlige for deres forbrydelser.  Angrebet dræbte omkring 4.000 mennesker (herunder 79 børn) og 6.500 mennesker blev alvorligt sårede.  Direkte materiel skade udgjorde 100 milliarder dollars.  Det blev understreget, at NATO og de medlemslande, der deltog i angrebet, havde pligt til at betale krigsskadeerstatninger til Serbien.  Deltagerne i konferencen blev informeret om resultaterne af de videnskabelige ekspertanalyser, der foreløbig er foretaget, som bekræfter anvendelsen af ammunition fyldt med beriget uran, grafit- og klyngebomber og andre eksplosive og giftige våbentyper, som har medført et højt niveau af langvarig forurening af miljøet og en massiv fare for den serbiske befolkning.

Forsøget på ulovligt med magt at løsrive Kosovo og Metohija fra Serbien fortsætter gennem det vedvarende pres på Serbien om formelt at anerkende løsrivelsen af en del af dens stats territorium.  Deltagerne i konferencen understregede, at en voldelig løsrivelse af Kosovo og Metohija fra Serbien ville danne præcedens for og dermed uundgåeligt ville medføre nye grænser på Balkan og dannelsen af det såkaldte Stor-Albanien på bekostning af landområder i stater som Serbien, Nord-Makedonien, Grækenland og Montenegro, hvilket ikke må tillades.

NATOS angreb på Serbien var samtidig et direkte angreb på det freds- og sikkerhedssystem i Europa og i hele verden, som blev dannet ved afslutningen af 2. Verdenskrig.  Som det er endegyldigt påvist gennem de efterfølgende interventioner fra USA og dets allierede (Afghanistan, Irak, Libyen, Mali, Syrien etc.) har dette angreb tjent som en forløber og skabelon for at globalisere interventionerne, en manual om hvorledes terrorisme og separatisme kan udnyttes til at tjene Vestens og dermed USA’s geopolitiske interesser.

NATOs angreb på Serbien, som var en uhørt krænkelse af de grundlæggende principper for international lov og orden, er umulig at retfærdiggøre, angribernes ansvar kan ikke formindskes ved hykleriske forsøg på at overføre ansvaret til Serbien eller dets daværende ledere.   Dette-NATO-angreb skabte historie som et fingerpeg om moralens og civilisationens forfald, som regeringerne i de førende angribende lande – tyve år efter – hverken har undskyldt eller har lært noget fra.

Deltagerne i konferencen udtrykte deres stærke støtte til og solidaritet med de tiltag, Serbien tager for at bedre de alvorlige og vedvarende konsekvenser af angrebene og med Serbiens stræben efter at forhindre NATO-aggressionerne med andre midler.  De støttede udtrykkeligt Serbiens kamp for at bevare sin suverænitet og territoriale integritet og dets bidrag til at løse Kosovos og Metohijas fremtidige status, som vil være i tråd med international ret og FN’s Sikkerhedsråds Resolution 1244.  De fordømte den politik, som undertrykker, udøver pres og tager ensidige skridt.

Aggressorernes ansvar for de begåede forbrydelser og den påførte skade kan hverken retfærdiggøres eller formindskes.  Serbien er berettiget til at søge krigsskadegodtgørelse og legalt og kriminelt straffeansvar fra NATOS ledere og ansvarlige medlemmer.  Der blev rejst krav om øjeblikkeligt at sagsøge alle ansvarlige for forbrydelserne mod den serbiske nation, og især i sagen om ulovlig handel med menneske-organer, høstet fra de bortførte serbere i overensstemmelse med Disk Marty-Rapporten og beslutningen om dette i Europarådets Parlamentssamling.  Angrebet på Serbien i 1999 og de andre efterfølgende militære interventioner har omdannet NATO til en åbenlyst offensiv militæralliance, som er ansvarlig for dagens Balkan og et Europa, der er i mindre overensstemmelse med sig selv og mere omskiftelig, for militariseringen af Europa og de internationale relationer, for at have nået et lavpunkt af mistillid og konfrontation siden Den kolde Krig, og for totalt at have rystet den globale sikkerhedsorden.

NATO er kun et værktøj for det militære industrielle kompleks og den største kapitaldominans og ikke et værktøj for fred, folkenes behov og fremskridt.  Det er derfor NATO, som en overlevering fra Den kolde Krig, bør opløses og militærlejrene bør nedlægges, herunder militærbasen Bondsteele i den serbiske provins Kosovo og Metohija.

Deltagerne i konferencen mente, at verden er i en periode af voksende mistillid, spændinger og trusler om nye interventioner og konflikter.  De dybereliggende årsag er NATOs og fremmede magtcentres aggressivitet, hvis interesser ligger i en krænkelse af fundamentale principper i den internationale retsorden, eskalering af trusler, fornyet våbenkapløb og militarisering af internationale forbindelser.

Deltagerne har fordømt alle metoder for misbrug af internationale institutioner, som FN, OSCE, UNESCO, WTO og andre, og kræver dem forbedrede og styrkede, ikke svækkede og tilsidesatte.

Dominanspolitikken med basis i militær magt, som er typisk for den unipolære verdensorden, blev afvist som uacceptabel, da den grunder sig på privilegier og selvudnævnt fortræffelighed og ikke på lighed mellem alle lande og nationer.  Multi-polarisering udelukker dominans og åbner op for en demokratisering af de internationale forbindelser.  Konferencen sendte en appel til alle fredelige kræfter i verden om at slutte op om kampen for overholdelse af de internationale principper, med grundlag i FN-Pagten, for en forstærket rolle for FN og andre universelle internationale organisationer.

Deltagerne i konferencen krævede enstemmigt, at der sættes et definitivt stop for et nyt våbenkapløb og for krænkelserne af de relevante internationale aftaler, og at der overføres midler fra militærbudgetterne til økonomiske udviklingsområder, så folkenes livskvalitet forbedres og de nedslående udviklingsmæssige og sociale forskelle elimineres.  De udtrykte den dybeste bekymring over USA’s unilaterale opgivelse af de gældende internationale aftaler, især INF-aftalen (Traktaten om atomare mellemdistanceraketter).  De krævede respekt for de eksisterende aftaler og fornyelse af forhandlingerne om stop for våbenkapløbet, især for atomvåben.

Det blev erklæret, at det imperialistiske system med sin indbyggede umættelige grådighed overfor andre nationers rigdomme og den unipolare orden, der hviler på en strategi om enehersken og dominans og NATOs interventionisme er hovedårsagerne til ustabilitet, mistro og konflikter.  Fred, demokrati og fremskridt kræver radikale ændringer af de globale forbindelser, hensyntagen til suverænitet og lighed, ikke-indblanding og multikulturalisme.  Stabilitet, fred og inkluderende fremskridt kræver hensyntagen til fælles interesser, fællelsskab og udelukkelse af enhver egoisme, protektionisme og privilegier.  Politikken om konfrontation, intervention og indblanding i indre anliggender, som er foranlediget af det militære industrielle kompleks og den store finanskapital må bøje sig for dialog, fællesskab, hensyntagen til de grundlæggende normer for international ret og international orden, som hviler på fælles interesser og gensidig respekt.

Deltagerne i konferencen forpligtede sig til fredelige politiske løsninger af alle internationale problemer under hensyntagen til principperne i internationale konventioner, FN-Pagten og beslutningerne i FN’s Sikkerhedsråd.

Konferencen udtrykte sin dybe solidaritet med Venezuelas folk og regering, ledet af dets legitime præsident Nicolas Maduro og udtrykte deres stærkeste støtte til dets afgjorte og værdige afvisning af forsøg fra USA, EU og OAS(Organisationen af Amerikanske Stater) og andre på med magt at omstyrte dets legitime ledelse.  Deltagerne udtrykte deres udtalte tro på, at det venezuelanske folk vil sejre i dets retfærdige og legitime kamp for at forsvare sig selv mod al tvang og alle trusler, og at de vil finde de bedste løsninger på deres nuværende trængsler gennem dialog og fredelige midler.

Deltagerne i konferencen udtrykte dyb respekt for, solidaritet med og støtte til den Syriske regering, hær og folk i deres langvarige og heroiske kamp mod fremmede angreb, fremmede lejesoldater og internationale terrorister.  De udtrykte også dyb anerkendelse af de opnåede resultater med at befri landet fra islamister og andre fundamentalister.  De støttede bevarelsen af Syriens territoriale integritet og enhed og fordømte alle forsøg på at dele og opsplitte landet.

Deltagerne appellerede til, at Mellemøst-konflikten løses med fredelige politiske midler uden ensidige aggressioner, at der gennemføres en løsning, der respekterer det palæstinensiske folks ret til en uafhængig stat med grænserne fra før 4. juni 1967, med Øst-Jerusalem som hovedstad og retten til fri og sikker tilbagevenden for alle palæstinensiske flygtninge i overensstemmelse  med FN’s Resolution nr. 194.

Konferencen udtrykte dyb bekymring over den voksende ydre aggression mod Yemen og solidaritet med det yemenitiske folk, der lider under brutale ydre angreb fra den militære koalition, der ledes af Saudi-Arabien og støttes af visse vestlige magter.  Den vedtog en appel om øjeblikkelig stop for disse eksterne angreb og hensyntagen til det yemenitiske folks frihed og ret til at træffe deres egne valg om deres egen skæbne.

Beograd 23. marts 2019

Løbeseddel:

NATO ER EN KRIGSMASKINE og IKKE et forsvar for menneskeheden.

NATO ER EN KRIMINEL ORGANISATION, der har dræbt millioner af mennesker og tilsidesat internationale konventioner og retsprincipper.

NATO HAR SKABT ENORM FORURENING AF MILJØET,
for egne geopolitiske interesser.

I 1949 blev NATO stiftet som et værn mod de socialistiske lande.

Aggressionen mod Jugoslavien og Golfkrigen, blev danske soldaters første møde med hjemsendte kister og krigstraumer.

Danmark blev en del af USA og NATO`s krige med anvendelse af bomber med sprænghoveder med armeret uran.

Det har betydet død og ødelæggelse, og resulteret i en uhørt forurening med massiv fare for civilbefolkningen i fremtiden.

Sådan var det i Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien.

Vi betaler til krigsmaskineriet med manglende velfærd.

Flygtningestrømme fra de krigshærgede områder er større end nogensinde.

Atomvåben i luftrummet, atomvåben på krigsskibe i Østersøen.

Imens samler befolkningen egne penge ind til omsorg for krigens ofre i alverdens velgørenhedsorganisationer.

VI MÅ HUSKE LØGNENE- OG AFSLØRE DEM.

MILLIONER AF MENNESKER ER DØDE FOR AKTIEAFKAST I EN KRIGSINDUSTRI.

VÆR AKTIV I MODSTANDEN MOD NATO –
DANMARK UD AF NATO.

Kommunistisk Parti i Danmark

Kommunisterne.dk

• 

Udtalelse fra Dansk-Cubansk Forenings generalforsamling:

Regeringen må aktivt stå ved sin Cuba-politik udtrykt ved Danmarks stemme i FN mod USA’s blokade

Den danske regering har siden starten af 1990’erne hvert år stemt for en resolution i FN’s Generalforsamling, som kræver ophævelse af USA’s blokade mod Cuba. Resolutionen er hvert år blevet vedtaget næsten enstemmigt, idet kun USA selv og Israel har stemt imod.

USA’s regeringer har år efter år ladet hånt om dette krav fra verdens lande. Og nu tager præsident Donald Trump aktive skridt til at stramme blokaden mod Cuba yderligere med juridisk-økonomiske udspil, der kan få særdeles alvorlige konsekvenser for Cubas økonomi og dertil ramme internationale og danske erhvervsinteresser.

Trumps stramninger af blokaden går i korthed ud på, at personer og virksomheder i USA nu kan rejse erstatningssager mod de, som handler med eller investerer i ejendom i Cuba, som blev nationaliseret i årene efter revolutionen i 1959. Disse nationaliseringer blev i sin tid gennemført helt lovligt i henhold til national og international lov. Og de skadelidte har fået tilbudt erstatning, hvilket USA har afvist, mens lande som Spanien og Canada har indgået erstatningsaftaler. Trumps stramning af blokaden er derimod et brud på international lov, idet den påtvinger andre lande at følge USA’s lovgivning.

Der er grund til at frygte, at Trumps planlagte stramninger af blokaden direkte vil påvirke  livsvilkårene i Cuba, hvor den hårdt prøvede befolkning risikerer igen at opleve alvorlig varemangel og knaphed på fødevarer, i lighed med situationen i 1990’erne.

Dansk-Cubansk Forening protesterer kraftigt mod denne umenneskelige politik og mod den økonomiske jagt på Cuba, som skal skræmme investorer og handelspartnere fra at engagere sig i Cuba.

Vi kræver at den danske regering dels tager skridt til at beskytte danske erhvervsinteresser mod de risici og tab, som stramningen af blokaden kan medføre og dels nu omsætter sin stemme i FN mod blokaden til en aktiv politik med konkrete og positive initiativer for at udvikle forbindelserne mellem Danmark og Cuba.

NAT0 har eksisteret i 70 år d.4. april 2019.
Derfor rejses der internationale mod NATOs aggressive oprustning og krigsforberedelser. I Washington, hvor der afholdes NATO-topmøde, er der aktive krigsmodstandere på gaden.

NO TO NATO -YES TO PEACE.
Link: https://worldbeondwar.org/notonato/

• 

• 

• 

• 

• 

Billeder fra LØRDAG d.30. marts kl.11-15

Den 2. marts 2019 afholdt KPiD en ekstraordinær partikongres.

Hovedtemaet på kongressen var, om KPiD skulle nedlægges til fordel for dannelsen af et nyt kommunistisk parti sammen med Kommunistisk Parti, KP – eller om KPiD skulle fortsætte som selvstændigst parti, men selvfølgelig et parti, der vil samarbejde med de andre kommunistiske partier og andre progressive.

Med et overvældende flertal besluttede partikongressen, at KPiD fortsætter som et selvstændigt kommunistisk parti.

I forlængelse af denne beslutning blev også nedenstående vedtaget:

Endnu et forsøg på at sammenlægge eller opbygge et fælles kommunistisk parti har afstedkommet splittelse, og tilbagegang for det samlede medlemstal og det udadvendte politiske arbejde. Værst har det fået tidligere aktive medlemmer til at forlade organiseret politisk arbejde. Nu som før har partikammerater brudt den demokratiske centralisme, og svækket tilliden til bæredygtigheden i et fælles partiprojekt.

De problemer vores parti står med i forhold til medlemssammensætning og antal må løses gennem det udadvendte arbejde der presser sig på. Det gælder det forestående valg til EU parlamentet, markeringen af NATOs 70 år med oprustning på bekostning af velfærd, kommende OK kamp, alt sammen opgaver der skal løses sammen med andre progressive i enhedsarbejdets ånd.

I stedet for fortsatte forhandlinger om opbygning af et nyt fælles parti med KP, styrker vi samarbejdet mellem de kommunistiske partier, med fagbevægelsen, fredskræfter, Folkebevægelsen, i den internationale solidaritet med særlig fokus på Cuba, Venezuela, Nicaragua og Palæstina og med alle progressive kræfter.

Den 24. februar blev der afholdt folkeafstemning bi Cuba om en ny grundlov.

91 pct. af de stemmeberettigede stemte JA til den nye socialistiske grundlov. I den anledning har KPiD sendt nedenstående hilsen til den cubanske ambassade:.

Hilsen til Cubas ambassadør i Danmark i anledning af den gennemførte grundlovsafstemning

Kære Yiliam Gómez Sardiñas,

 Kommunistisk Parti i Danmark, KPiD, lykønsker Cuba, det cubanske folk og Cubas Kommunistiske Parti med resultatet af folkeafstemningen om en ny grundlov.

Det overvældende flertal af det cubanske folk stemte JA til den nye socialistiske grundlov. Processen op til dagen for folkeafstemningen var en stærk demonstration af et demokrati, der ikke bare i ord var demokratisk, men aktivt inddrog en stor del af befolkningen i processen.

Cuba vil nu og i fremtiden være et stærkt eksempel for folk overalt på jorden, der arbejder og kæmper for et bedre liv uden kapitalisme.

I disse dage går vores såvel som jeres tanker til folket i Venezuela, som er truet af USAs ønske om at ødelægge de fremskridt, som det venezuelanske folk har opnået.  Det sker præcis på samme måde, som det skete i Chile, som de forsøgte over for Cuba og mange andre steder.

International solidaritet er vigtigere en nogensinde!

Kammeratlig hilsen

Kommunistisk Parti i Danmark.

Svar fra den cubanske ambassadør:

Mange tak for jeres varme hilsen og opløftende opfordring til at fortsætte opbygningen af et rigt, bæredygtigt og socialistisk samfund I Cuba.

Godkendelsen af den nye grundlov I Cuba afspejler det cubanske folks demokratiske ønske om at være trofaste mod vores principper under vores vej mod fremtiden.

Jeg er meget glad for jeres historiske støtte og solidaritet med den cubanske revolution og med Cubas Kommunistiske Parti.

Et varmt knus til jer alle!

Yiliam

Fælles udtalelse om valget til EU-parlamentet 2019

Underskrevet af en lang række kommunistiske og venstrefløjspartier i Europa,  herunder KPiD

Valget til EU Parlamentet finder sted på et tidspunkt, hvor arbejderne og folkene står overfor enorme vanskeligheder og mangel på løsninger. Arbejdende folk er konfronteret med job- og social usikkerhed, ulighed, fattigdom og står overfor angreb på lønninger, pensioner og rettigheder. Folkene og især ungdommen oplever arbejdsløshed, påtvungen økonomisk migration, forringet adgang til uddannelse, sundhed og bolig. En virkelighed, som er udtryk for EU’s øgede udbytning og fattigdomsskabende politikker.

EU staternes forskelligheder og uligheder i udvikling bliver stadig dybere. EU i sig selv forbliver i krise og står overfor alvorlige vanskeligheder.

EU, de herskende klasser og de kræfter, som repræsenterer dem, kan ikke længere skjule den voksende sociale utilfredshed, som deres politik har fremprovokeret, det vil sige den økonomiske neoliberalisme, den udemokratiske og centraliserede måde EU fungerer på, militarisme og indblanding i internationale forhold. I dag er der mange, som indser, at EU’s og unionens ledende kræfters deklarationer og løfter ikke er blevet opfyldt. Den virkelighed, som vore landes befolkning møder, er meget anderledes.

– I stedet for demokrati og frihed bliver der indført nye måder at registrere borgere på og til at kontrollere internettet på. Demokratisk frihed, herunder fagforeningsrettigheder, er under angreb. Det yderste højre og neofascismen, som blev nedkæmpet af folkene i løbet af det 20. Århundrede, dukker igen op i Europa, samtidig med at antikommunisme og forfalskning af historien bliver institutionaliseret. I nogle medlemsstater er de yderste højrekræfter med i regeringerne, mens systemet tillader dem at sprede gift som racistisk had, fremmedhad, chauvinisme, sexisme, homofobi og at sætte spørgsmålstegn ved lighedsidealerne.

– I stedet for fred øger EU hele tiden militariseringen og forstærker sammenvoksningen med NATO. Nu med dannelse af et struktureret samarbejde på det militære område (PESCO), har man signaliseret en ny udvikling af militarisme som, sammen med andre ting, betyder større militærudgifter og flytning af investeringer til våbenindustrien og våbenhandel. Samtidig er EU deltager i optrapningen af interventioner og aggressioner mod stater og folk, f.eks. ved medskyldighed i Israels opførelse af det drama, der udspiller sig for det palæstinensiske folk.

– I stedet for at beskytte miljøet, underordner EU sin miljøpolitik markedskræfterne. Skandalerne, hvor multinationale industrier overtræder miljølovgivningen, hvor der er mangel på de nødvendige beslutninger, som skal bekæmpe klimaændringerne. De dramatiske konsekvenser af miljøproblemerne, som befolkningerne oplever, vidner om kløften mellem deklarationer og handling.

– I stedet for at udvise solidaritet og tage fat på de årsager, der får millioner af mennesker til at forlade deres lande, følger EU en politisk retning, som forstærker og forværrer situationen.  EU’s deltagelse i den imperialistiske indblanding i Mellemøsten og Nordafrika har mangedoblet antallet af flygtninge. Den kolonialistiske fortids byrder kombineret med den neokoloniale udbytningspolitik overfor landene i Afrika og Asien har skabt en ond cirkel af fattigdom og underudvikling, som får deres befolkninger til at søge et bedre liv i Europa. På samme tid ser storkapitalen i de europæiske lande flygtninge og migranter som billig arbejdskraft, som den ønsker at udbytte for at forringe arbejdsforholdene. Ingen tvivler på, at migrations- og flygtningekrisen er et komplekst og mangesidet spørgsmål. Men militarisme, racisme og fremmedhad kan aldrig være svaret. Der er brug for, at de progressive kræfter i hver enkelt EU-medlemsstat,som kæmper for løsninger, der er i overensstemmelse med international lov og principperne om solidaritet, internationalisme og arbejdende folks klasseenhed, sejrer.

Folkene ønsker og har brug for et andet Europa – Et andet Europa er muligt!

Oveni strukturen af traktater, fælles politikker og stabilitetspagten, har EU i de seneste år skabt en meget stærk mekanisme, som udøver kvælende kontrol af budgetter og skattepolitik i medlemsstaterne gennem skatte traktaten, ”Økonomisk styring” og ”Den Europæiske Koordinering”. Den Økonomiske og Monetære Union bliver stærkere, Den økonomisk-politiske afhængighed institutionaliseres, retten til at udøve en anden politik på nationalt niveau ophæves, demokratiet og folkenes ret til social-økonomisk udvikling undergraves.“Bankunionen” fører til en gigantisk kapitalkoncentration og kontrol med staternes finansielle systemer. Frie handelsaftaler med verdens stærke centre (som CETA med Canada) i sammenhæng med den nykoloniale handelspolitik overfor de mindre udviklede dele af verden er de åbenbare sider af en grundlæggende uretfærdig og udbyttende økonomisk model. 

Der bliver sat spørgsmålstegn ved demokrati, stat og folkenes selvbestemmelsesret gennem stormagternes diktat af de politisk-økonomiske forhold, diktater som er bestemt af de økonomiske og finansielle gruppers interesser. Valgte regeringer bliver udsat for grove trusler og er ofre for afpresning. Folkeafstemninger bliver ignoreret eller gentaget, indtil folket stemmer, som EU ønsker.

De advarsler, som progressive kræfter har udsendt, har vist sig at være sande. Det er advarsler om EU’s karakter, politikker og kurs, som de er fastlagt i traktater og er forstærket af den politik, som højrefløjen og socialdemokratierne i Europa har fulgt. Ikke alene lytter EU ikke til folkets stemme, men forstærker også angrebene på vore folks levestandard og rettigheder. Med sloganet ”Mere Europa” diskuterer EU’s ledere ikke en anden vej eller et andet Europa, men alene den hastighed hvormed monopolernes EU, militariseringen og EU’s institutioner kan fortsætte med at blive stærkere. På den anden side er det yderste højres nationalisme og racisme ikke et alternativ, det repræsenterer kapitalismens mest reaktionære fase med mindelser om Europas sorteste periode.

EUs kriser – resultat af kapitalismen og dens modsætninger – har på dramatisk måde vist alle problemerne og har vist, at EU-konstruktionen ikke kan ændres grundlæggende, da dens traktater fastlægger en neoliberal og militaristisk struktur og proces. Vejen mod effektivt samarbejde i Europa må nødvendigvis basere sig på principperne om selvbestemmelse, frihed, demokrati, sociale fremskridt og fred.

Et andet Europa er muligt og nødvendigt, og nu er rette tid. Et andet Europa – et Europa som arbejder for arbejdere, folkene og deres behov – kan skabes ved en radikal ændring af det grundlag, som EU blev bygget på. En radikal ændring, som skabes og besluttes af Europas arbejdere og folk.

Det europæiske kontinents historie er præget af en militant og revolutionær arv. Den viser at folkene – med de arbejdende og ungdommen som den banebrydende kraft – gennem deres kamp kan stoppe de nuværende angreb og barbariske metoder; ved igen at blokere vejen for det yderste højre og fascismen; ved at bane vejen frem mod større sociale forandringer af antiimperialistisk og antimonopolistisk karakter; ved at skabe et alternativ til kapitalismen og dens blindgyder; ved igen at opbygge visioner om nye samfund, for fremskridt, fred og social retfærdighed.

Vi forener kræfterne

Vi forstærker kampene

Kommunisterne, progressive, antikapitalister, anti-neoliberale og venstre- og miljøkræfter, som underskriver denne appel, mener at de kommende valg til Europaparlamentet i maj måned giver en vigtig mulighed for at få formuleret vores kamp for vore landes forhold nu og i fremtiden.

Vi ved, at faren fra det yderste højre udgør en stor trussel mod vores kontinent og dets folk, en trussel som opmuntres af USA’s Trump administration. EU’s interesser og herskende kræfter kan ikke bekæmpe denne trussel, fordi det er deres politik, som skaber grundlaget for den samtidig med, at nogle helt åbent samarbejder med det yderste højre. Kun de progressive kræfter, de kræfter, som kæmper for arbejder- og sociale rettigheder og for folkenes selvbestemmelsesret, kan være grundlaget for modstanden mod det yderste højre og fascismen. Det er derfor, at styrkelse af disse kræfter må være målet for alle demokrater og progressive borgere i vores lande.

Vi opfordrer det arbejdende folk, ungdommen, kvinderne og i det hele taget menneskene i EU’s medlemsstater til at udtrykke deres krav, forhåbninger, kampe og visioner gennem deres stemmer ved valget til Europaparlamentet og på den måde styrke de kræfter, som – på samme måde som os der underskriver denne appel – er forrest i kampen for arbejder- og sociale rettigheder, og som forpligter sig til at fortsætte kampen.

For et Europa med sociale rettigheder

som er til for dem, der skaber værdierne og fremmer økonomien, nemlig det arbejdende folk; som sikrer faste, stabile,tilstrækkelige og værdige job til alle; som genopretter og fremmer sociale tilbud og rettigheder; som forsvarer og fremmer offentlige tilbud; som garanterer den unge generation retten til uddannelse og arbejde og en værdig levestandard for de ældre og sårbare sociale grupper; som genopbygger og udvider den sociale infrastruktur; som tilbyder støtte til familier, børn og mennesker med handicaps.

For et Europa med økonomiske, sociale og bæredygtige fremskridt.

For en social og økonomisk udvikling af vores kontinent; som understøtter reelt og stadig stærkere samarbejde mellem de forskellige lande; som er baseret på offentlige investeringsprogrammer på det sociale område og bæredygtig brug af naturressourcerne og beskyttelse af miljøet; som anvender radikale metoder til at bekæmpe klimaforandringer; som samtidig sikrer social retfærdighed; som fremmer hvert lands produktive potentiale med respekt for retten til udvikling og skabelse af en model for bæredygtig udvikling; som sikrer det enkelte land retten over fødevarer og fødevaresikkerhed; som forsvarer de strategiske sektorers offentlige karakter i hvert land og understøtter små og mellemstore virksomheder; som gør op med skattely, med frie og uregulerede kapitalbevægelser, og som bekæmper og beskatter kapitalens spekulative aktiviteter.

For et fredeligt Europa, som samarbejder med alle folk I verden

Et Europa som respekterer De Forenede Nationers karakter og international lov, herunder principperne om folkenes selvbestemmelsesret og staternes territoriale integritet og suverænitet; som afviser våbenkapløb og militariseringen af internationale relationer; Som arbejder for at afslutte udefrakommende aggressiv indblanding og udefrakommende aggressioner; som spærrer for aggressive militære alliancer som NATO og eksistensen af fremmede baser, og som arbejder for nedrustning, herunder for fjernelse af alle atomvåben fra medlemsstaternes territorium og fuldstændig afskaffelse af atomvåben. For et Europa som fremmer samarbejde og venskab med folkene fra hele verden på lige og fælles vilkår – politisk, økonomisk, socialt og med kulturelt samarbejde.

For et demokratisk Europa baseret på samarbejde mellem suveræne stater med lige rettigheder.

For et Europa som respekterer demokrati og demokratisk deltagelse; dets staters suverænitet og lige rettigheder; hvert folks identitet og kulturelle forskelligheder; mindretallenes rettigheder; et Europa som ikke skal regeres af direktorater, lobbyer og de stærkeste stater, men af deres folk.

For et Europa med frihed, rettigheder og solidaritet

For et Europa som forsvarer demokratiske friheder som fagforeningsrettigheder, civile og sociale rettigheder, herunder borgernes digitale rettigheder, privatliv, beskyttelse af personlige data og internettets neutralitet; som afviser mekanismer, der bruges til undertrykkelse, indsamling af data og overvågning; som i praksis garanterer lighed for alle mennesker uanset køn, etnicitet, farve, religion, handicap og seksuel identitet herunder deres seksuelle og reproduktive rettigheder.

Vi arbejder sammen og forstærker EU-parlamentets Ventregruppe.

Med det formål vil vi yderligere udvikle vores samarbejde, og vi opfordrer til at fortsætte det i gruppen ”Det Europæiske Forenede Venstre/Nordisk Grønne Venstre” (GUE/NGL) i EU-parlamentet på grundlag af lighed og gensidig respekt for vore forskelligheder, retninger, erfaringer og særkender; Vi vil fortsætte vores fælles aktioner gennem GUE/NGL som udgangspunkt for samarbejde om de mange ting, som forener os i kampen for et andet Europa.

Vi forsikrer igen, at denne parlamentsgruppes karakter og identitet er udgangspunkt for et ligeværdigt samarbejde mellem kommunister, arbejdere, progressive, venstre- og miljøkræfter, hvis fælles mål er at give arbejdende folks og folkenes kampe en stemme i EU-parlamentet; vi vil hævde, foreslå og forsvare progressive og klart anderledes politikker end dem, som højrefløjen og socialdemokraterne har fulgt og forsætter med at forfølge; Vi vil give udtryk for og indhold til kampen for en anden vej for Europa.

Ved at underskrive denne appel, forpligter vi os til at forsvare disse mål og retningslinjer. Jo større styrke vi har, jo stærkere vil kampen for et samarbejdende Europa, sociale fremskridt og fred være.

USA og dets støtter, herunder EU og Danmark, har startet en kampagne med det mål at fjerne den demokratisk valgte præsident for den Bolivarianske Republik Venezuela.

På denne måde fortsætter USA og dets allierede traditionen med at blande sig i andre landes interne forhold. Det er sket mange gange før startende med verbale angreb, der bliver fulgt op af undergravende virksomhed med det formål at skabe kaotiske tilstand i landet. Hvis disse første angreb ikke får den ønskede virkning, så er det sidste skridt en mere eller mindre skjult USA-ledet militær indblanding i landet.

Med den nuværende helt uforudsigelig præsident i USA er det mere nødvendigt end nogensinde at opbygge en international progressiv bevægelse, som kan stoppe den imperialistiske trussel med Venezuela.

Kommunistisk Parti i Danmark, KPiD, udtrykker vores solidaritet med præsident Nicolas Maduro, med det venezuelanske folk, med det kommunistiske parti i Venezuela og med alle kræfter, der kæmper for national selvbestemmelsesret og uafhængighed.

Ovenstående er en oversættelse til dansk af en udtalelse fra KPiD, der blev offentliggjort på www.solidnet.org

Vi kender endnu ikke navnene på de personer, som gennemførte lørdagens attentat mod præsident Nicolas Maduro, men vi kender adressen på bagmændene. Det er terrorisme og vi opfordrer den danske regering til at tage afstand.

Lørdag den 4. august sent om eftermiddagen blev der gennemført et attentat imod Venezuelas demokratisk valgte præsident Nicolas Maduro, da han i hovedstaden Caracas talte ved et stort arrangement under åben himmel.

Præsidenten er uskadt, men der er oplysninger om syv sårede, som følge af at sprængladninger monteret på to flyvende droner blev bragt til sprængning.

Vi fordømmer dette mordforsøg på landets præsident. Vi kræver respekt for roen og demokratiet i landet, som Nicolas Maduro og hans regering kæmper for at opretholde under meget vanskelige vilkår, idet ekstreme højrekræfter i landet igen og igen søger at anstifte uro og økonomiske problemer… mens de på valgdagene ofte vælger at boykotte, fordi de ved, at de er mindretallet, mens flertallet bakker op om præsidenten og den Bolivarianske Revolution.

Myndighederne i Venezuela oplyser, at en række personer er anholdt og at efterforskning af attentatet er i gang.

Anlagerne retter sig imod højrekræfter i Venezuela, og der peges på forbindelser til kræfter i Florida i USA og til personer tæt på Colombias afgående præsident Santos.

Mens vi naturligvis må afvente at sagen efterforskes, og at der sættes navne på de skyldige, så er der ingen grund til at tvivle på, at adressen på bagmænd kan findes i Bogota og Miami.

USA’s regering erklærer åbent, at det arbejder for et regimeskifte i Venezuela, og de seneste tre år har Washington officielt stemplet Maduro og hans regeirng som en ”usædvanlig og ekstraordinær trussel mod (USA’s) nationale sikkerhed og udenrigspolitik”. Det er at give alle mørke kræfter grønt lys til vold og ‘license to kill’.

Adskillige af de tidligere atentater og voldshandlinger, som er gennemført siden år 2000 – da Hugo Chávez vandt præsicentposten i landet og ikke mindst siden Nicolas Maduro i 2013 efterfulgte Chávez – har haft tråde til netop USA og Colombia, hvor både penge, våben og terrorister er kommet fra.

Det er ikke noget vi tror, det er noget, som er dokumenteret!

Washington og Bogotá afviser at være indblandet i attentatet mod præsident Maduro, og vi forventer derfor, at myndighederne i USA efterkommer opfordringen fra præsident Maduro til aktivt at hjælpe de venezuelanske myndigheder i arbejde med at spore de skyldige og deres bagmænd og dermed straffe disse terrorister.

Vi opfordrer den danske regering og de politiske partier, som vi oplever har stor fokus på kampen mod terrrorismse og terrorister, til at tage afstand for lørdagens terror i Caracas rettet mod landets valgte præsident. Der er ikke plads til dobbeltspil og dobbeltmoral i kampen mod terror.

Underskrevet af KPiD og en lang række andre organisationer og personer

Det ser sort ud

De er alle vegne, i mørket, i det skjulte, til sorte lønninger. De vasker vores trapper, bygger vores carporte og maler din stue. De bygger også vores infrastruktur, metro, hospitaler. Arbejder i landbruget. Det er så belejligt, så billigt og så effektivt. Ingen dovne pauser eller bøvl med fagforeninger. Det er som om de bare er stærkere og mere arbejdsvillige.

I ”gamle dage” brugte man polakker til at plukke roer på Lolland Falster, man mente seriøst at de havde en ekstra ryghvirvel? At de ligesom var bygget til det.  I dag har man lavet konkurrencer i TV. Se, de skifter hurtigere sengetøj på hotelværelset end en dansker. Eller se, de bygger mere effektivt. Og dybere går en journalist ikke ind i emnet.

Vi er lige blevet præsenteret for en undersøgelse om at vestlige indvandrere, klarer sig bedre end ikke vestlige i optagelsesprøven til statsborgerskab!  NO Shit Sherlock! Og dermed kunne Støjberg konkludere at hvide mennesker integrerer sig bedre i det danske samfund. Tyg lidt på den..

Lægger man det så sammen med alt det andet propaganda, der kører sideløbende, som voldtægt, ghettoplanen, bandeledere og sigøjnere der ikke bliver smidt ud af landet, prisen på en flygtning kontra danske pensionister, tørklæder.. Ja, så har vi lagt grundlaget til fascisme.

I Østrig hedder det sig helt stuerent, at fascisterne er demokratisk valgt. Folkets vilje? I Italien vokser fascisterne også frem fra bunden, fra folket.

Hvor fri er det nu lige vores vilje er?

Historien viste at polakkerne ikke havde en ekstra ryghvirvel. Men indtil maskinen blev opfundet, tjente godsejerne fedt på den arbejdskraft. Hvad TV ikke viste, var sikkerheds- og miljø regler, arbejdsskade forsikring, ferie regler og så videre. Ej heller den udskiftning af uendeligt arbejdskraft hentet fra Europa, som bliver udskiftet når kroppen er brugt op.

Masser af den propaganda om voldtægt begået af muslimer og mellemøstlige mænd ligger langt fra virkeligheden, den hyppigste voldtægts mand er stadig hvid og dansker, siger Danmarks Statistik. Og vi kunne blive ved med at modbevise alle påstandene.

Men dette handler ikke om sandt eller falsk. Det handler om bevidst manipulation. Om at gøre løgne til sandhed. Arbejdsmarkedet er så usselt og presset nu, ligesom den nedskårede velfærd og vores private høje gæld. Vi må for gud skyld ikke gøre oprør og bryde ud af vores bur. Så hellere slås indbyrdes om den ene madskål vi har fået tildelt. Og det skal så gå udover jøderne, undskyld de sorte, nå nej – muslimerne.

Ja historien gentager sig, fordi historiebøger bliver skrevet af sejrherren.

Nu er dilemmaet bare, at alt bygger på vækst og profit. Og jo mindre vi har at snolde for – ja det giver sig selv, så må priserne falde og så er vi tilbage fra hvor artiklen startede. Sådan er kapitalismen, utak er de armes løn, det er de riges paradis, men jeg syn´s  fand´me det er på tide at vi viser alternativet, Socialismen.

Top of the world.

By: Communist Party of Denmark, KPiD, Rikke G. F. Carlsson

 

Når du ser på din globus, mens den snurrer rundt, er der et konstant hvidt område i toppen  –  det  Arktiske område.

Her ligger Grønland, en tidligere dansk koloni, verdens største Ø, ca. 50.000 indbyggere. Alle her har hørt om den smeltende indlandsis og verdens kommende undergang. Det er ikke et klimatopmøde, men en beskrivelse af ulig klassekamp mod imperialismen, der på trods af alverdens advarsler om uoverskuelige miljømæssige katastrofer, ser uudnyttede muligheder, ignorerer konsekvenserne, med kun et formål – udvidelse af markeder, inden for olie og krigsmateriel.

Der foregår en øget politisk, økonomisk og militær interesse for Grønland i takt med at isen smelter i det arktiske område.

Grønland er ikke med i EU, det har befolkningen stemt om. Men Grønlands udenrigspolitik styres stadig af Danmark og NATO.  USA etablerede sig som allieret i Grønland omkring 1944 og i 1951 indgik Danmark en forsvarsaftale med USA, der siden har ligget til grund for de amerikanske militære anlæg. Det har ført til tvangsforflyttelser af den grønlandske befolkning og store naturmæssige konsekvenser af 50 tons giftigt affald ud over atomaffald fra 4 brintbomber, der styrtede ned 1968 med et B-52 fly. Denne oprydning må Grønland selv stå for efter indgåelsen af Dundas aftalen i 2002 mellem USA og Danmark med Grønland på sidelinjen.  Død og følgesygdom er en af konsekvenserne af USA’s baser. I 2016 påpegede en international forskergruppe i Geophysical research letters, at isens afsmeltning kunne afdække radioaktivt affald inden for de sidste 75 år fra en atomreaktor der gav energi til en amerikansk base under isen under den ”kolde krig”. Danmark og USA underkender problemet og afviser sit ansvar og den danske regering vil ikke genforhandle  Dundas aftalen.

USA har stadig Thule Air Base. Her er der opstillet en radar som en del af det danske missilforsvar. USA bruger basen aktivt til mellemlandinger og som strategisk base i det Arktiske område. Da Grønland er blevet mere og mere tilgængeligt pga. den smeltende is, er NATO´s interesser øget.

Der har lige været den største NATO øvelse Trident Juncture i nyere tid i de nordiske lande. 50.000 soldater, 150 fly, 8 ubåde, 70 skibe, 10.000 kørertøjer. Amerikansk atombårne hangarskibe. Alt dette for at få viden og erfaring i krig under arktiske forhold og for at vise styrke overfor Rusland og Kina.  Baser bliver dannet i Danmark som hovedsageligt er flybaser til afhentning af atomvåben i Tyskland og et transportled fra Europa, de baltiske lande samt Norge.

Grønland har mærket det på en sag om ny lufthavn. Her ville kineserne finansiere den, og straks tog Danmark sagen ud af hænderne på det grønlandske selvstyres regering. Danmark gik ind og finansierede noget af lufthavnen for at holde Grønland suverænt  loyal over for USA  og dennes troppeflyvninger.

På NATO-topmødet i Polen i juni i år, præsenterede den danske regering en analyse af de opgaver, som den vil prioritere i det Arktiske område. – overvågning, kommunikation og operativ indsats.

Danmark har gjort krav over for FN på et hav-område 20 x større end vores land ved Nordpolen. Dette kan USA, Canada, Rusland, Norge, Grønland/Danmark gøre, hvis det er en ”naturlig forlængelse” af deres territorium.  Det er en uhyggelig udvikling uden tanke på de verdens konsekvenser der kan ske, om det er olie og/eller krig der er bevæggrunden. Et hvert skolebarn ved at Golfstrømmen føder verdenshavene med mineraler. Vi kender hvalers ruter. Enhver voksen burde kende krigens konsekvenser, hvis/når denne starter.

Det viser hvordan imperialismen med flere strategier bruger NATO, når EU ikke kan bruges, og omvendt.

The Permanent Structured Cooperation, PESCO, er EU’s samarbejdsorgan, når det drejer sig om militær oprustning. Indtil nu har Danmark haft en undtagelse i EU, der indebærer, at vi ikke direkte er en direkte el af den militære side af EU. Men i praksis er vi alligevel dybt involveret. Vores våbenlobby kan søge nogle af de 100 milliarder der ligger i EU’s ”forsvarsfond”. En fond der nu implementeres på de europæiske universiteter, hvor formålet er at våbenindustri og universiteter skal ”forske” sammen. Hvor unge hjerner skal bruge deres kapacitet på forskning i død i stedet for almen forskning.

Militariseringen af EU fortsætter. Den uforudsigelige amerikanske præsident Trump ønsker at starte en nyt våbenkapløb omkring mellemdistanceraketterne. Det er vendt mod Rusland og ikke mindst mod Kina. En kold krig står for døren, og en livsfarlig varm krig truer forude.

De kommunistiske partier i Danmark, Norge og Sverige samarbejder tæt, men de er små,, og det afspejles derfor  også i vore fredsbevægelser. Som nordiske kommunistpartier deltager vi i Nordkalot-møderne, hvor også Rusland og Finland er med. Vi gør hvad vi kan for at rejse en fredsbevægelse både i fagbevægelsen og blandt de unge.

Sidst har vi i ført kampagner imod de 100 milliarder kr. til EUs militær forskning op mod en landsdækkende indsamling til bekæmpelsen af kræft, Herved kan vi vise, hvor forsknings prioriteten ligger hos de politiske partier. Fredsforskning skaber også arbejdspladser og det skaber også liv!

I andre sammenhæng har vi kørt på miljøet og sat krigs miljø i fokus. ”Man kan ikke dyrke økologisk på forurenet krigs jord.” bekæmp imperialismen – den bekæmper dig – ud af NATO – ud af EU.

 

 

 

Top of the world.

By: Communist Party in Denmark, KPiD, Rikke G. F. Carlsson

When you spin your globe and watch it spinning, you’ll notice an unchanging white area at its top. This is the Arctic.

Here you’ll find Greenland, a formerly Danish colony, the world’s largest island with about 50,000 inhabitants. You have all heard about the melting ice sheet and the approaching end of the world. However, this is not a climate summit. What follows is a description of an unequal class struggle against imperialism – an imperialism which deaf and blind to all warnings against incalculable environmental catastrophes only has eye for unexploited possibilities and ignores the consequences with a single goal: to expand the markets for oil and war materials.

As the Arctic ice is melting, political, economic, and military interest in Greenland is growing.

Greenland is not a member of the European Union; this was decided by the Greenlandic population in a referendum. However, Greenland’s foreign policy is still determined by Denmark and NATO. The USA established itself as an ally in Greenland in 1944, and in 1951 Denmark entered into a defense agreement with the USA which has been the basis of the American military installations in Greenland ever since. This has meant forceful relocation of part of the population and massive environmental effects from 50 tons of toxic waste, in addition to the nuclear waste from four hydrogen bombs in a B-52 bomber aircraft which crashed near Thule Airbase in 1968. The clean-up of this mess is left to Greenland after the USA and Denmark signed the 2002 Dundas agreement with Greenland on the sideline. Deaths and pollution-caused diseases are some of the consequences of the US bases. In the journal Geophysical Research Letters an international group of scientists in 2016 pointed out that within the next 75 years the melting away of the ice sheet could expose radioactive waste from a nuclear reactor that provided energy for an American base under the ice cap during the cold war. Denmark and the USA play down the problem and deny their responsibility, and the Danish government declines to renegotiate the Dundas agreement.

The United States still maintains its Thule Airbase. A radar installation placed here is part of the Danish missile defense. The USA actively employs the base for stopovers and as a strategic base in the Arctic. As Greenland has become ever more accessible due to the melting ice sheet, NATO’s interest has increased.

We have just witnessed Trident Juncture, the largest NATO exercise in the Nordic countries in recent times. 50,000 troops, 250 aircraft, 8 submarines, 65 other maritime vessels and 10,000 vehicles, American nuclear-powered aircraft carriers … all this to gain knowledge about and experience of war under arctic conditions, and to show strength to Russia and China. Bases are being constructed in Denmark, primarily to serve as airbases for carrying nuclear arms from Germany and as transport links between Central Europe and the Baltic countries and Norway.

Greenland felt this tension in the question of a new airport. The Chinese offered to finance it, and the Danish government immediately took the matter out of the hands of Greenland’s home rule government and financed part of the airport to keep Greenland absolutely loyal to the USA and its military air transports.

At the NATO summit in Poland in July 2016 the Danish government presented an analysis of the tasks it will give priority in the Arctic region: surveillance, communications and operational units should be strengthened.

Denmark has submitted a claim to the United Nations for a part of the North Polar Ocean 20 times the size of Denmark. Similar claims can be made by the USA, Canada, Russia, Norway and Denmark/Greenland if the claimed area is a natural extension of their recognized land territory. This is an appalling development which could have unthought-of global consequences, regardless of whether it is the quest for oil and/or for military advantage that drives it. Every schoolchild knows that the Golf Stream feeds minerals to the world’s oceans. We know the routes whales travel. Every adult person ought to know the consequences of war if one should break out.

This development shows how imperialism, employing several strategies, uses NATO when the EU cannot be used, and vice versa.

The Permanent Structured Cooperation PESCO is the framework for military buildup in the European Union. Until now, Denmark has had an Opt-Out from participating directly in EU military activities. In practice, though, we are deeply involved. Our weapons lobby can apply for some of the 100 billions placed in the EU Defence Fund – a fund now focussing European universities with the purpose of making the armaments industry and the universities do research together – of making young brains use their capacity to do research in death instead of general science.

The militarization of the EU goes on. The unpredictable US president Trump wishes to start a new arms race with medium range ballistic missiles. They are targeted at Russia and particularly at China. A cold war is at our doorstep, and a lethal hot war looms ahead. The communist parties in Denmark, Norway and Sweden cooperate closely, but they are small, and this fact is reflected in the size of our peace movements. As Nordic communists we take part in the Arctic Meetings where Russia and Finland also participate. We do what we can to raise a peace movement, both within the trade unions and among young people.

Recently we have campaigned against the 100 billion military research program of the EU, comparing it to a nationwide fundraising to benefit cancer research. In such ways we can expose the science priorities of our political parties. Peace research creates jobs as well as life!

In other context’s we have had the environment as a theme, focusing on war environments. You can’t grow ecological [organic] crops on land polluted by war.

Fight imperialism – it fights you!

Out of NATO – out of the EU!

Grækenlands kommunistiske Parti har kæmpet i 100 år nu, og fortsætter kampen. 90 partier fra hele verden mødes i Athen i disse dage og udveksler kamperfaringer. Stor inspiration.

Våbenindustriens lobbyorganisation, FAD og EU-Kommisionen, har fredag d. 26. oktober inviteret våbenindustri og universiteter til at mødes i industriens hus, for at diskutere en oprettelse af et samlet dansk militær-teknologisk forskningscenter under finansloven.
Lobbyen der nu består af 84 forskellige industrier, som beskæftiger og producerer militært isenkram, ønsker med dette forskningscenter at få snablen i de mere end 10 milliarder kroner, som EU’s Forsvarsfond vil uddele om året.

Aalborg Universitetet er allerede i dag langt fremme når det gælder om at samarbejde med våbenindustrien. Universitetet har oprettet et militært center, AAU Defence, for at koordinere samarbejdet, og til januar sender Aalborg Universitet to studerende til Lockheed Martins kampfly-fabrik i USA.

Der oprustes til krig i Europa og krigens købmænd lugter profit. Samtidig ser vi overalt i EU, at vores fælles skattepenge bliver stjålet for næsen af os. Prisen er nedskæringer i vores velfærd.
Nu må denne sindssyge prioritering stoppe. Forskningspengene går fra almindelig almen forskning. Ydermere er det et massivt spild af uddannelsesviden Vi ønsker, en forskning for liv og ikke død.

Et ofte brugt argument for at bakke op om våbenindustrien, er skabelse af arbejdspladser… Men husk – at der kommer ligeså mange, om ikke flere arbejdspladser, ud af fredelig forskning.
Mere end 800 forskere og akademikere fra 19 EU-lande har opfordret EU til at droppe planerne om at øge støtten til forskning i våben og andet militært materiel.
Vi mener at et dansk militær-teknologisk forskningscenter finansieret af EU forskningsmidler er i strid med forsvarsforbeholdet og et led i opbygningen af EU’s fælles militær og øget militarisering af EU.
EU og de europæiske regeringer bør koncentrere sig om fredelig konfliktløsning, i stedet for at udløse et våbenkapløb.

Forskning i militær teknologi er også oprustning, NEDRUSTNING NU – militærindustrien ud af vores universiteter.

Underskrivere er; FredsVagten / Valby og Sydvest mod Krig / Aldrig Mere Krig / Fredsministeriet.dk / Kunstnere for Fred / TID TIL FRED – aktiv mod krig
“Krig er foragt for liv – fred er at skabe” Nordahl Grieg, 1936

Stop militarisering af EU’s forningsmidler (løbeseddel)

 

Af Rikke G.F. Carlsson formand for Kommunistisk Parti i Danmark

Dette er noget af en opskrift og noget af en opgave. Heldigvis er opskriften klar for kommunister.

Men den største opgave er at formidle og fortælle ens kolleger, naboer, venner og familie hvad imperialismen er for et væsen og hvorfor den skal bekæmpes.

Det er jo ikke et ord der florerer på sociale medier eller i pressen og slet ikke i den daglige tale.

Her er det som fylder krig, miljø, fattigdom, arbejdsløshed, velfærd eller mangel på samme, bank kriser og at holde sygdomme fra livet, så livsgrundlaget ikke forsvinder. Her er vores opgave at fortælle at netop disse angstfyldte livsvilkår er på grund af imperialismen!

Årsagen til disse skal ses og gennemskues, vi skal lære at kende menneskets fjende, jordens fjende. Imperialismen skal bekæmpes intelligent og man skal kende sin fjende godt. For den ændrer ansigt hele tiden. Den forklæder sig. Den lyver og bruger alle kneb.

Når man støder på den, er vores redskaber vigtige:

• Den økonomiske
• Den ideologiske
• Den politiske kamp

Samme opskrift bruger fjenden eller dem der sidder på magten. Om man vil bevare eller ændre den verden vi er i.

Når vi møder den spæde start på en manipulation, som her i Norge med NATO øvelsen, bliver den som regel beskrevet som FREDENS PROJEKT, noget der er forebyggende. Der kommer pludselige fjende billeder om de fæle russere osv. De kommer sikkert og jævnt. Putin ser pludselig lidt ond ud. Langsomt men sikkert bliver bordet dækket og til sidst står krigen klar.

Her gør de brug af den ideologiske kamp. Politikere hopper i med begge ben, øger militærbudgetterne. Og VUPTI, så kører den velsmurte maskine. Hvad er så den økonomiske gevinst ved denne krig. Hvem står bag denne manipulation. Disse FAKE nyheder kommer ikke af sig selv. De er købt og betalt.

Her er det at vi Kommunister skal bruge vores viden om den politiske økonomi, den dialektiske og historiske materialisme, klasse analysen og imperialisme analysen. Det må vi skoles i.

Vi ved at NATO, EU og PESCO Siden TRUMP blev indsat, har skullet øge den vestlige verdens militær udgifter. Hvilket alle lande prøver at leve op til uden at sætte spørgsmålstegn ved andet end selve beløbet.

Vi ved at USA længe har ønsket at opruste i Europa og netop har konstrueret andre militære konstruktioner så Sverige, der ikke er med i NATO, og Danmark, der ikke er med i EU´s militær konstruktion, også har fået ”huller” så de kan bidrage militært, med f.eks. transport og med baser.

Bare den danske lobby i Dansk Industris militære industrigruppe, er nu på 84 medlemmer og tallet er voksende. De lugter krigs profitter.

De modsætninger og spændinger der også er i imperialismen, ses mellem USA og Europa og er den indbyggede lov i kampen for profit. Her er det mellem USA’s militær- industrielle kompleks og den Europæiske militære industri i Frankrig, England, Tyskland og Italien.  Det skal sælges på skabelse af arbejdspladser. Det er set før.

Vores opgave er at gå ud og sætte disse uhørte beløb op imod velfærd. Om hvad der kan bygges, reddes, skabes, uddannes og nydes for alle vores penge. Det er der langt flere arbejdspladser i. Vis hvor rige vi er. Vis også konsekvenserne, hvis boreplatformen bliver bombet. Konsekvensen for miljøet og ikke mindst LIVET. Norden skal ikke blive krigsskueplads fordi Krig dræber – vi taber.  Fordi Fred skaber – og er ikke makaber.

 

De fleste danskere arbejder hver eneste dag for at kunne betale deres husleje, forsikringer og at kunne få mad på bordet.

Vi tjener ”penge” hver dag vi går på arbejde. Det er ligegyldigt om du graver grøfter eller flytter rundt med penge for en ”pensionskasse”. Selv vore politibetjente og militær udfylder deres opgaver som ”et betalt arbejde”.

I det nuværende samfund, er det muligt at blive arbejdsløs, at være tilovers, at kunne noget forkert!

Et samfund er netop en sammenslutning af mennesker, der kan og vil det samme. At lytte til andre og samtidig være en del af vor klodes overlevelse.

Danmark er et rigt samfund, hvor der er mulighed for at der tages omsorg om de mennesker og folk der falder uden for vores system. Desværre er vores ”velfærds ide” om at der skal tages beskyttelse for alle landets borgere, blevet minimeret.

Da jeg i begyndende  af starten af 1970erne, havde ”ubegrænset” tid på dagpenge, tog jeg på højskole. Det kan diskuteres om jeg er blevet klogere, men det kan ikke diskuteres om, men jeg, har lært noget om det danske samfund.

I dag er der mulighed for 2 års dagpenge, men kun hvis den enkelte kan dokumentere at der er søgt et arbejde.

Hovedpointen i dette indlæg, er de regler, som de arbejdsledige er påtvungne (det er nemmere at fyre  end sige op, som lønmodtagere ).

Udgangspunktet var. at vi som lønmodtagere kunne få 90% af vores løn. I dag svarer det til under 50%

At gå fra hus og hjem, på grund af kapitalens skalten og valten, er vel et spørgsmål om det kapitalistiske samfundssystem?

Der er en anden vej!

Ved Folketingets åbning er behovet for arbejdskraft i det danske erhvervsliv blevet et centralt emne.

Der er ved at mangle faglært arbejdskraft og de mellemuddannede.

Det skal løses ved at nedbringe det minimale krav til en årlig indtjening fra 417.998 kr. til 33o.ooo kr.

Hvis det danske samfund og især virksomhederne ikke har sørget for at den nødvendige uddannelse af landets borgere er sket, kan det være nødvendigt at de kommer arbejdskraft fra andre lande til Danmark, i stedet for at landets befolkning havde fået de behovsdækkende uddannelser hos der danske befolkning.

Når der hos Dansk Industri(DI), eftersøges den ”rigtige” arbejdskraft og vil have arbejdskraft fra lande uden for EU, kan det undre at arbejdskraften, skal være underbetalt.

ER DER BRUG FOR ARBEJDSKRAFTEN ELLER IKKE?

Det burde være ligegyldigt om det er en fra Kina, en fra USA eller Indien. Hvis behovet er tilstede, er det vel ikke prisen for arbejdskraften, der skal være gældende. Hvis DI siger at der er brug for arbejdskraften og vil have udenlandsk arbejdskraft fra udenfor EU, men hvorfor skal det så være billigere for de enkelte virksomheder.

ER EN AMERIKANSK, KINESISK ELLER INDISK INGENIØR DÅRLIGERE END EN DANSK?

Hvorfor ansætte et dårligere uddannet menneske?

Et alternativ er i stedet for at bruge den viden, der findes på ”gulvet” på de danske virksomheder og give mulighed for at skabe et dansk samfund.

Det er selvfølgelig muligt, at det bliver opdaget at det er muligt at have et samfund, er ikke bestemmes af andet end penge.

Indsamling 2018 – Opsamling

Indsamling 2018 – 6. søndag

Indsamling 2018 – 5. søndag

Indsamling 2018 – 4. søndag

Indsamling 2018 – 3. søndag

Indsamling 2018 – 2. søndag

Indsamling 2018 – 1. søndag

 

 

KPiD, Frederikssundvej 82, 2400 Kbh NV – 

Kontoret er lukket mellem jul og nytår –

Mandag  12,00 – 16,00

Tirsdag   12,00 – 16,00

Onsdag   13,00 – 17,00

Torsdag   12,00 – 16,00.

Vi kender endnu ikke navnene på de personer, som gennemførte lørdagens attentat mod præsident Nicolas Maduro, men vi kender adressen på bagmændene. Det er terrorisme og vi opfordrer den danske regering til at tage afstand.

Lørdag den 4. august sent om eftermiddagen blev der gennemført et attentat imod Venezuelas demokratisk valgte præsident Nicolas Maduro, da han i hovedstaden Caracas talte ved et stort arrangement under åben himmel.

Præsidenten er uskadt, men der er oplysninger om syv sårede, som følge af at sprængladninger monteret på to flyvende droner blev bragt til sprængning.

Vi fordømmer dette mordforsøg på landets præsident. Vi kræver respekt for roen og demokratiet i landet, som Nicolas Maduro og hans regering kæmper for at opretholde under meget vanskelige vilkår, idet ekstreme højrekræfter i landet igen og igen søger at anstifte uro og økonomiske problemer… mens de på valgdagene ofte vælger at boykotte, fordi de ved, at de er mindretallet, mens flertallet bakker op om præsidenten og den Bolivarianske Revolution.

Myndighederne i Venezuela oplyser, at en række personer er anholdt og at efterforskning af attentatet er i gang.

Anlagerne retter sig imod højrekræfter i Venezuela, og der peges på forbindelser til kræfter i Florida i USA og til personer tæt på Colombias afgående præsident Santos.

Mens vi naturligvis må afvente at sagen efterforskes, og at der sættes navne på de skyldige, så er der ingen grund til at tvivle på, at adressen på bagmænd kan findes i Bogota og Miami.

USA’s regering erklærer åbent, at det arbejder for et regimeskifte i Venezuela, og de seneste tre år har Washington officielt stemplet Maduro og hans regeirng som en ”usædvanlig og ekstraordinær trussel mod (USA’s) nationale sikkerhed og udenrigspolitik”. Det er at give alle mørke kræfter grønt lys til vold og ‘license to kill’.

Adskillige af de tidligere atentater og voldshandlinger, som er gennemført siden år 2000 – da Hugo Chávez vandt præsicentposten i landet og ikke mindst siden Nicolas Maduro i 2013 efterfulgte Chávez – har haft tråde til netop USA og Colombia, hvor både penge, våben og terrorister er kommet fra.

Det er ikke noget vi tror, det er noget, som er dokumenteret!

Washington og Bogotá afviser at være indblandet i attentatet mod præsident Maduro, og vi forventer derfor, at myndighederne i USA efterkommer opfordringen fra præsident Maduro til aktivt at hjælpe de venezuelanske myndigheder i arbejde med at spore de skyldige og deres bagmænd og dermed straffe disse terrorister.

Vi opfordrer den danske regering og de politiske partier, som vi oplever har stor fokus på kampen mod terrorisme og terrorister, til at tage afstand for lørdagens terror i Caracas rettet mod landets valgte præsident. Der er ikke plads til dobbeltspil og dobbeltmoral i kampen mod terror.

Underskrevet af KPiD og en lang række andre organisationer og personer

De kommunistiske partier og arbejderpartier fordømmer på det kraftigste de kriminelle handlinger, som den israelske hær har foretaget mod det palæstinensiske folk i de besatte områder, særligt i Gaza-striben. De har betydet blodbad og mord på ubevæbnede demonstranter, mænd, kvinder og børn.

Trump-administrationens aggressive politik, anerkendelsen af Jerusalem som Israels hovedstad og flytningen af den amerikanske ambassade til Jerusalem på trods af alle internationale protester har opildnet Israels aggressivitet. Israel fortsætter derfor den ulovlige besættelse af palæstinensisk territorium og fortsætter massakrerne på Palæstinas folk. Regeringerne i de lande, der ikke tager stilling, men som sidestiller ofrene med forbryderne, har et stort ansvar. Den Europæiske Union, EU, opfordrer alle parter til ’beherskelse’, mens den organiserede massakre mod Palæstinas folk er i fuld gang, og styrker samtidig sine forbindelser med den israelske stat. Nogle europæiske venstrepartier indtager helt uacceptable standpunkter ved at støtte den israelske besættelse og bosættelsespolitikken. Det skete senest, da lederen af det tyske venstreparti, Die Linke, i EU-parlamentet, besøgte Israel og plantede et træ i en israelsk bosættelse. Samtidig udvider andre europæiske lande styret af partier, der er medlem af det Europæiske Venstre forbindelserne med Israel ikke mindst på det militære område. Den seneste afstemning i det israelske parlament, Knesset, vedtog den nye nationalitetslov, der er et nyt skridt på vejen mod apartheid-staten.

De kommunistiske partier og arbejderpartierne udtrykker deres solidaritet og støtte til det palæstinensiske folk og dets retfærdige kamp for et uafhængigt og selvstændigt Palæstina inden for grænserne fra før den 4. juni 1967 og med Østjerusalem som hovedstad. Vi fortsætter vores kamp, og vi opfordrer alle til at styrke deres solidaritet med det palæstinensiske folk indtil den israelske aggression og besættelse med støtte fra verdensimperialismen er afskaffet.

Denne appel er underskrevet af en lang række partier fra hele verden, herunder naturligvis KPiD

Efter Sovjetunionens og de tidligere østeuropæiske socialistiske landes fald for omkring 30 år siden var der mange på både højre- og venstrefløjen, der troede, at nu var freden i verden sikret. De tog grueligt fejl! Kapitalismen blev ikke ’fredsduelig’, som var et begreb, som mindre indsigtsfulde opfandt den gang.

Verden har i stigende grad været præget af krige – også i Europa – og af militære trusler og oprustning. Her har NATO spillet en afgørende rolle, men også EU blander sig mere og mere i udviklingen på det militære plan og ikke kun i Europa.

Et vigtigt led er inddæmningen af Rusland via optagelsen af Ruslands nabolande i NATO, som det er sket med de tidligere socialistiske lande Østeuropa. I andre tilfælde – herunder Ukraine – har NATO og EU foreløbig måttet nøjes med at installere et vestligt orienteret styre. I andre lande som f.eks. Georgien har EU og NATO endnu ikke fundet ud af, hvordan de bedst kan sikre deres indflydelse.

Et andet vigtigt led i den samlede aggressive politik er de egentlige krige. Den blodige borgerkrig i det tidligere Jugoslavien var bl.a. et resultat af især NATO-landet Tysklands støtte til de hel- og halv fascistiske kræfter i Kroatien. I Afghanistan, i Irak, Libyen, Somalia, Yemen og sidst i Syrien har målet for USA’s og NATOs ageren ikke mindst været kontrol med olien og samtidig en bevidstløs opbakning til det mere og mere aggressive og imperialistiske Israel. Andre steder som i Cuba, Venezuela og Brasilien har USA belært af erfaringen fra det totalt mislykkede forsøg på at vælte Fidel Castro ved Svinebugts-affære i 1961 ikke direkte igangsat krige. I stedet har USA og dets allierede forsøgt sig med alle mulige andre former for ulovlig indblanding i andre landes forhold. Tilsvarende ses i Afrika. I Vestsahara fortsætter Marokkos ulovlige besættelse af landet med direkte og indirekte støtte fra især EU. I andre afrikanske lande har vestens interesse i naturrigdomme ofte været en medvirkende årsag til borgerkrige med utallige lemlæstede og døde.

I alle disse krige og krigslignende situationer har USA, NATO og EU spillet en hovedrolle, mens Danmark gennem sin såkaldte ’aktivistiske udenrigspolitik’ har været den altid villige støtte til at gå i krig for interesser, der ligger langt fra Danmarks.

Det er en stor misforståelse, hvis man tror, at verden er blevet mindre farlig at leve i efter at kapitalismen blev stort set enerådende politisk og økonomisk. Tværtimod har krige og trusler om krige konstant været hverdagskost det ene eller det andet sted. Krige og krigslignende tilstande er nemlig som altid frygtelige for befolkningerne, men samtidig frygtelig indbringende for storkapitalen.

Desværre har fredsbevægelserne ikke været meget aktive i de senere. Kommunistisk Parti i Danmark vil appellere til alle gode kræfter til at huske på, at uden militær nedrustning kan der ikke være tale om noget væsentlig social oprustning. Det nytter heller ikke at opnå sejre i den daglige kamp for bedre velfærd, hvis vi samtidig taber kampen mod krigen. Kampen mod NATO og EU og mod dansk aggressiv militærpolitik må styrkes NU.

Sammenhold er styrke – solidaritet er våbnet!

Alle tilkæmpede forbedringer og rettigheder på det offentlige og private arbejdsmarked er under konstant angreb! Kampen mod forringelser og retten til en kollektiv overenskomst har overtaget kampen for forbedringer af vores arbejdsliv. Mens profitten stiger gennem overskud og skattelettelser – stiger arbejdstempoet, antallet af løsarbejdere og gratis arbejdskraft.

Arbejdsglæden er for længst erstattet af utryghed, nedslidning, angst og sygdom. Gennem årtier har ”salamimetoden” lykkedes at adskille de forskellige ramte faggrupper. Men årets overenskomst kamp viste at bunden er nået – alle kører på akut­ beredskab på fuldtid. Danmarks arbejdere på tværs af fag fandt værdien i solidaritet og sammenhold og forhindrede moderniseringsstyrelsens drabsforsøg på den kollektive velfærd.

Det sammenhold skal udbygges og dyrkes. Erfaringerne er værdifulde og viser sammenhæng og afhængighed mellem vores forskellige fag, og hvad fælles kamp fremover kan ændre.

Fagbevægelsen har fået foræret en gave: aktive og bevidste medlemmer, som nu kender betydningen af at være organiseret i en fagforening! Brug den!

Kravene er mange og opgaverne store. Kommunisterne vil fastholde kravene i den kommende tid:

• Varsles der lockout på de offentlige områder – skal de sparede penge blive og bruges på området!
• Fjern EU loven om licitation – det dumper løn og arbejdsfor­
• Afvisning af Euro Plus pagten og dens angreb på retten til kollektiv overenskomst!
• 30 timers
• Lønstigninger skal udregnes i kroner – ikke i procenter, så lavtlønnede bliver løftet.
• Private og offentlige ansattes kamp er en fælles kamp for bedre kollektiv velfærd.