Forfatter: Allan Rasmussen

Indsamlingsfest – KKE

I anledning af 100-året for Oktoberrevolutionen og for at fejre KKE’s 99 år som parti inviterer vi til fest med taler, film og god mad.

Lørdag, den 2. december, kl. 19,

Murergade 8, 2200 København N.

Entre: 100 kr.

 

100-året for Oktoberrevolutionen

KPiD og KP havde arrangeret en fest for at fejre 100-året for Oktoberrevolutionen i København.

Der deltog mere end 200 mennesker i festen. Stemningen var forførende og optimistisk , og de 3 talere gjorde, hvad de kunne for at sende et klart budskab om vigtigheden af Oktoberrevolutionen.

Talerne var:

  • Cubas ambassadør i Danmark Yilliam Gomez
  • Jørgen Petersen – formand for KP
  • Arne Cheller – formand for KPiD

Der var underholdning af Oktoberkoret, Røde Horn, Janne Lærkedahl og Funk The System.

Dobbeltklik på billederne for at se dem i en større opløsning.

Trepartsforhandlinger

Af Kim Holm
Den borgerlige regering under ledelse af Venstres liberale statsminister Lars Løkke Rasmussen har sammen med arbejdsløberne og fagbevægelsens 3 hovedorganisationer LO, FTF og AC lavet en aftale, der betyder, at ufaglærte arbejdere kan forbedre deres uddannelsesniveau. De ufaglærte får mulighed for at kvalificere sig fra ufaglærte til faglærte.

Der skal bruges 2,3 milliarder kr. til at forbedre arbejdernes uddannelse. Men hvad er årsagen til, at mange flere danskere i dag har svært ved at læse, skrive og regne? Svaret på dette spørgsmål handler om nedskæringer og indskrænkninger i den nødvendige uddannelse og oplæring. Det drejer sig ikke kun om skavanker som ordblindhed men også om en hel generation af unge mennesker, som ikke har haft udbytte og fornøjelse af den ”reformerte” grundskole. Disse problemer vurderes i dag at have forårsaget, at ca. 600.000 i Danmark har det svært med de basale kundskaber.

Det er selvfølgelig godt, at de fleste af danskerne kan læse og skrive, men er det ikke i folkeskolen, at denne viden skal tillæres? Der bør vel kun være de få, der har behov for at lære at læse som voksen!

Den teknologiske udvikling har haft fuld fart på i de sidste mange år. Arbejdskøberne har ikke tidligere fundet det nødvendigt at bruge deres egne penge på at forbedre de danske arbejdere med viden. Hvorfor bruge penge på at uddanne en dansker, når der i Indien er hundredvis, der både kan udvikle og vedligeholde IT-systemerne synes at være logikken.

Nu skal virksomhederne have tilskud til at uddanne deres egne arbejdere. Først nu, hvor det kan forventes, at robotteknologien vil afskaffe 40% af arbejdstimerne, åbnes der mulighed for at forbedre arbejdernes vilkår.

Vi siger nej tak – lad os begynde med:
30 timers arbejdsuge!!!

 

Verdens Ungdoms Festival

Af Emil Olsen

Under Verdensungdoms Festivalen i Moskva tog en række ungkommunist organisationer initiativ til at afholde en event til stor irritation for de russiske myndigheder.

36 ung kommunist organisationer deltog. Der blev udfærdiget en pressemeddelelse, som du kan læse her:

På dette link kan du læse om, hvordan KNE fejrer 100-året for Oktoberrevolutionen:

Desuden blev der optaget en film under festivalen. Den kan du se her:

Her er en YouTube film lavet af KNE.

 

En forudsigelig kapitalistisk kassescoring

Artikel af Arne Cheller

155 procents fortjeneste på tre år – ikke ilde. Især ikke når det drejer sig om en gevinst på 12,4 milliarder kroner i alt. Det er hvad Goldman Sachs har fået ud af sin investering i det danske energiselskab DONG Energy efter, at de for nogle dage siden solgte deres sidste DONG-aktier.

Kassespekulationen er ekstra givtig, fordi der ikke skal betales skat af den. Goldman Sachs benytter sig af den såkaldte Luxembourg-finte. Den fører pengene fra Danmark til Luxembourg, som også er et EU-land. Fra Luxembourg overføres pengene til et oversøisk skattely, hvor de med kapitalistisk ”magi” kan trylles videre, så de ikke skal indtægtsføres noget skattepligtigt sted.

Når nogen spekulerer sig til en overdådig gevinst, er det helt sikkert, at der er andre, der har tabt. Her er der en taber. Det er det danske folk.

Det helt vilde ved skandalen om Goldman Sachs flåning af Danmark er, at enhver med bare den mindste indsigt kunne forudse, hvor det bar hen. I 2014 blev den amerikanske investeringsbank opfordret af den socialdemokratisk ledede regering til at give et bud på køb af en aktiepost i DONG. Det videre formål er ombølget af dunkle og ubesvarede spørgsmål.

Havde DONG overhovedet brug for ny kapitaltilførsel? Eller var der tale om panik, der var iscenesat af kammerherre Fritz Schur, som Venstre havde indsat som bestyrelsesformand i DONG. Blandt Schurs fortjenester var, at han som formand for Den Liberale Erhvervsklub havde optrådt som Venstres chefindsamler. I 2012 fik Schur – under påberåbelse af alvorlige anklager – bortvist DONG`s direktør den tidligere departementschef i Finansministeriet Anders Eldrup. Eldrup fik siden juridisk æresoprejsning, men hans fjernelse banede vej for indsættelse af en ledelse, der erklærede DONG for økonomisk nødlidende.

Hvis det var sandt, at DONG – som den nye ledelse hævdede – manglede seks til otte milliarder kr., hvorfor kunne staten så ikke skyde dem ind som en investering? Og hvorfor kunne de danske pensionskasser ikke gå sammen om en fælles pulje til indskud? Og hvorfor blev Goldman Sachs favoriseret hele vejen igennem processen? Disse spørgsmål fortjener et svar.

Statsrevisorerne fastslog i deres beretning i maj i år, at Bjarne Corydons finansministerium ”ikke har levet op til god forvaltnings skik”. Begrundelse: ”Flere centrale dokumenter findes ikke i Finansministeriet. De centrale overvejelser om kapitaludvidelsen er ikke tilstrækkeligt dokumenteret.” Og værre endnu: ”Finansministeriet har ikke – via konkrete beregninger eller detaljerede analyser – dokumenteret, hvordan man nåede frem til indstillingen til regeringens Økonomiudvalg og forligskredsen om valg af investorer.” Og endnu flere rævekager: ”Væsentlige dele af buddet fra Goldman Sachs, der omhandlede værdiansættelsen af DONG Energy A/S og investeringens størrelse, blev ikke afgivet skriftligt, selv om det var et krav, at investorernes tilbud skulle afgives skriftligt.”

Nogen havde besluttet, at Goldman Sachs skulle have en stor bid af kagen. Men hvem? Og hvorfor? I sin nye bog siger Helle Thorning-Schmidt: ”Vi vidste da godt, at Goldman Sachs var kontroversielle, men det var nu engang dem, der gav det bedste bud.”

Det bedste bud? Det kan hun næppe vide noget om. Forløbet omkring buddene var uigennemskueligt. Der blev advaret mod at berige Goldman Sachs. 200.000 dansker skrev under på en protest. SF endte med at revne og forlade regeringen. Men selvfølgelig fik Goldman Sachs deres store del af kagen, som hurtigt voksede, fordi DONG pludselig steg i værdi.

I dag hedder DONG ikke DONG men ØRSTED – for at understrege selskabets satsning på vedvarende energi – den strategi, som bragte Anders Eldrup i borgerlig miskredit.

Nogle vil mene, at historien ville være forståelig, hvis den var foregået i et latinamerikansk land. Men kapitalismen og dens samarbejde med regeringerne er det samme i alle lande med et kapitalistisk system.

Bekæmp NATO

Onsdag fremlagdes regeringens udspil til et forsvarsforlig. Derefter arbejder forsvarsforligskredsen med at vedtage et forsvarsforlig. Alt tyder på ny oprustning på NATO’s foranledning.

De lægger op til:

  • En udrykningsstyrke på 4000 mand til Baltikum
  • Tomahawk missiler til krigsskibene
  • Finansiering af F35 kampfly

Grundlag for Initiativet af 24. maj 2017

Ja til fred og velfærd – Nej til NATO’s oprustning ! 

NATO afholdt topmøde den 25. maj 2017 samtidig med indvielsen af det nye hovedkvarter i Bruxelles til 5 milliarder kroner.

Topmødet konsoliderede aftalerne om samarbejde og integrering mellem NATO og EU’s militære indsatser. 

Øverst på dagsordenen står NATO’s pres for at landene skal øge de militære budgetter til de udgør to procent af bruttonationalproduktet.

Det vil for Danmarks vedkommende sige en fordobling, fra de nuværende 22 milliarder kroner årligt til 40 milliarder årligt. Af disse penge skal mindst bruges 20 procent på nyt militært isenkram, lyder beslutningerne. Våbenfabrikanterne ser store profitter i fremtiden. På dagsordenen står også mere oprustning og flere krigstrusler fra NATO

Jo større oprustning i Europa, som NATO og dermed også Danmark står for, jo større er faren for krig i Europa med tropper, kampvogne, kampfly, missilskjold og atomvåben. NATO rykker mod øst og udvider samarbejdet med Sverige og Finland. Dertil kommer forberedelser til cyberkrig og yderligere overvågning.VI siger NEJ til NATO’s oprustning og faren for krig!

Vi kræver at Danmark underskriver FN’s traktat mod atomvåben. 

  • Hver krone brugt på krig og militær skaber kaos, fortvivlelse og nye ofre.
  • Vi siger nej til krigspropaganda og nægter at lade os bruge til død og ødelæggelse – hjemme og ude.
  • Hver en krone brugt på fred og velfærd skaber samfundsudvikling til gavn for mennesker og miljø

Oprustning koster velfærd

Underskrevet af Gerd Berlev, Jan Henningsen, Birgitte Jensen, Rune Jørgensen, Hjørdis Nielsen, Birte Pedersen, Bevan Presley 

Kontakt: natonedrustning@24maj.dk Gerd Berlev – 51 78 09 06 / Rune Jørgensen – 22 59 95 35 / B. Presley – 27 83 28 81

 

Ny formand for murersvendene

De organiserede murersvende i Danmark har på deres årsmøde i dag valgt en ny formand på landsplan. Det blev Morten Rasmussen fra Aarhus.  Man kan konkludere, at murersvendene har rystet posen efter skandaleforhandlingen OK-2017. Nedenstående kan du læse den udtalelse som de 120 murersvende valgte at sende til bestyrelsen i 3F Byggegruppen.

Udtalelse fra Murersvendenes Landsmøde den 7. oktober 2017 i Horsens

Att.: Byggegruppebestyrelsen i 3F Forbund

Som organiserede Murer-, Stenhugger- og Stukkatørsvendene samlet på vores årlige landsmøde sendes denne udtalelse som en konstruktiv kritik på baggrund af de overståede overenskomstforhandlinger.

Generelt om Overenskomstforhandlinger inden for byggeriet:

Murersvende i Danmark anerkender ikke at Industrien som branche (CO-industri), skal fastsætte rammerne for overenskomstforhandlingerne på hele privatområdet. Vi mener, at det er en forfejlet præmis, som bliver dikteret af Dansk Arbejdsgiverforening og som beklageligvis bliver imødekommet og accepteret af LO-familien herunder 3F Forbund. På papiret er vores overenskomstforhandlinger decentrale, men aldrig har magten og indflydelsen været så centraliseret som den er i dag.

Resultaterne:

Ingen af murersvendenes specifikke krav til den nye overenskomst blev realiseret, på trods af højkonjunktur i byggeriet. Virksomheder og aktionærer skovler penge ind og vi bliver spist af med småpenge og hensigtserklæringer. Vores arbejdstidsbestemmelser er blevet forringet, som medfører øget nedslidning, hvilket er utilgiveligt. Vi har som branche altid værnet om vores arbejdstid og har stort set aldrig udført overarbejde. Det bliver svært for os at praktisere vores solidaritet og traditioner fremadrettet med OK2017. Arbejdsgiverne har på tværs af de kollektive overenskomstområder, for første gang i en menneskealder, tilbageerobret ledelsesret på arbejdstidsspørgsmålet. VI er rystede i vores grundvold.

Sidst men ikke mindst har vi fået forringet vores fagretslige regler, hvilke for alvor får vores alarmklokker til at ringe. Vores hovedforhandler på byggeområdet i 3F, valgte at sælge ud af mureroverenskomstens særbestemmelser, vores arv. Hvad bliver det næste? Vores akkordafsavn? Værktøjskassen til vores murerlærlinge? Vores akkordpligt på nyt arbejde? Vores fortrinsret til murerarbejde? Listen er lang.

Det vil med sikkerhed tilintetgøre vores faglige fællesskab, hvis vores hovedforhandlere fremadrettet vælger, at sælge ud af enkelte branchers sølvtøj, for at opnå mindre kollektive forbedringer.

Der SKAL ske ændringer. Vi vil ikke acceptere status quo!:

Vi mener, at sammenkædningsreglerne som vi kender dem i dag, har spillet fallit. Vores fælles afstemningsstruktur med alle forbund og brancher i samme stemmeurne, medvirker til afmagt og splittelse på tværs af fagbevægelsen. Ligeledes har vores interne magtstruktur spillet fallit. Når store flertal i forhandlingsudvalgene og Hovedbestyrelsen i den grad er ude af trit med medlemmerne, så kalder det på selvransagelse. Ved denne forhandling føler vi os som murersvende forbigået, bortdømt og uden indflydelse på vores eget arbejdsliv. Vi har fået proppet en forringet overenskomst ned i halsen, som alle murerafdelinger med 88% af de stemmedeltagende murersvende har forkastet ved urafstemningen. Dette er dybt skadeligt for vores fremtidig organiseringen på landsplan og har uomtvisteligt skadet vores bevægelse.

Når 77% af Byggegruppen i 3F og 60% i hele 3F stemmer nej til forligsskitsen, med en rekordhøj stemmedeltagelse, så skal vi ikke underkendes af sammenkædningsreglerne, der tvinger usammenlignelige overenskomstområder sammen. Så har medlemmerne bestemt at vi skal konflikte og kæmpe for vores krav.

Vi kræver at sammenkædningen af alle overenskomster opdeles i grupper. Hvilket er muligt i forligsmandsloven. Hvor overenskomsterne er sammenlignelige, og der kan findes fælles krav.

Rammen bør forhandles på DA/LO plan og derfra skal sammenkædningsgrupperne selv forhandle overenskomstfornyelserne.

Kommende overenskomster:

Vores repræsentative magtstruktur internt i 3F har mildest talt ikke fungeret ved denne overenskomstfornyelse. Dette burde mane til selvransagelse blandt vores valgte kammerater. I vores fælles forhandlingsudvalg og Hovedbestyrelse er langt størstedelen af de valgte repræsentanter, fuldstændig ude af trit med kollegaerne ude på arbejdspladserne. Derfor kræver murersvendene at vi som fællesskab revurdere vores organisationsstruktur og forretningsgange inden kommende overenskomstforhandlinger. Vi skal finde et langt bredere fælles fodslag med Byggegruppens andre overenskomstområder op til kommende OK forhandlinger. Der skal foregå et langt bredere koordinations- og afklaringsarbejde mellem overenskomstområderne og forhandlingsudvalgene.

Tiden er kommet til en grundig revurdering af forhandlingsprocessen og en større åbenhed i forhandlingerne.

Murersvendene fastholder, at Mureroverenskomsten SKAL styrkes i de kommende forhandlinger. Der skal være gensidig respekt overfor alle de overenskomster, der forhandles!

Kommentar fra tillidsmandsmødet

Danmark for velfærd

Af Kim Holm

Mellem 3.400 og 3.500 faglige tillidsfolk mødtes til en fælles konference den 4. oktober i Odense, hvor velfærden var sat på dagsordenen før skattelettelser og et samfund, hvor det er op til den enkelte at sikre sig.

Arbejderklassen har forsøgt at skabe et samfund, hvor der skulle være råd til at behandle de svageste, så ingen skulle frygte, hvad der måtte ske i deres liv. Fællesskabet – betalt via skattebilletten – har sikret de danske samfundsborgere en social sikkerhed fra fødsel til grav. Vi blev født på en fødeafdeling, vi kom i vuggestue og videre i børnehave. Vi har alle gået i skole, vi kan gå til læge eller komme på sygehuset, hvis behovet opstår. Selv når vi er døde, vil samfundssystemet sørge for at vores aske kommer i jorden, hvis der ikke er nogle, der vil vedkende et nært forhold.

På konferencen i Odense, som LO-organisationerne og andre af faglige organisationer bakkede op om, blev det slået fast, at udviklingen i det danske samfund, er drejet over mod en liberalisering, hvor ”enhver skal være sin egen lykkesmed”. Meningen er, at der skal skabes et samfund, hvor det er muligt at skabe profit på det enkelte menneske fra det er født og frem til det dør.

Vi skal vælge mellem om vi er os selv nok eller om vi er en del af et samfund, hvor vi også passer på de svageste.

Konferencen, som var en afslutning af den politiske kampagne for velfærd før skattelettelse, var i god overensstemmelse med den socialdemokratiske valgstrategi, der skal bilde os ind, at en socialdemokratisk regering vil føre en anden politik. Fakta er dog, at den sidste socialdemokratiske regering med skyklapper for øjnene fulgte en EU-politik, der satte liberalismen i høj sæde. Socialdemokratiets begejstring for EU har vist, at der ikke gennem reformer kan der skabes en retfærdig fordeling af goderne.

LO og Socialdemokratiet har måske gjort ”regning uden vært”. De 3.500 tillidsrepræsentanter, der var til sted i Odense, gjorde det klart, at kampen ikke er forbi! Og et af spørgsmålene til deltagerne var: Hvad vil du gøre for, at vi kan bevare vores fælles velfærd? Svarene på dette spørgsmål er lokale initiativer over alt i det danske samfund:

Det er besluttet at arrangere en landsdækkende aktions/demonstrations dag den 7. november, blot 2 uger før kommunal- og regionrådsvalgene.

Danmark for velfærd underskriftindsamlingen fortsætter. Du kan skrive under på:

www.danmarkforvelfærd.dk

Europas forenede stater

EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker har afholdt hans ”States of the unions” tale til EU-parlamentet. I hans tale sidste år, hvor EU’s og kapitalismens krise ikke var helt ovre, foreslog han flere løsninger for EU’s fremtid. Jean-Claude Juncker har nu taget skeen i den anden hånd. Ideen og tanken med EU som en stor fælles stat sættes nu som et endeligt mål:

  • Der skal være en fælles ”super” præsident, der skal være ”overhoved” for både EU-kommissionen og EU-rådet og de forskellige statsledere i de enkelte medlemslande.
  • Der skal også være en fælles ”finansminister”, der skal kunne gribe ind overfor, hvordan de enkelte landes finanser og økonomi skal forvaltes. En bestemmende finansminister!
  • Samtidig skal alle medlemslande være tilsluttet den ”europæiske” monetære union og have en fælles valuta: Euroen.

Der er dog 2 undtagelse nemlig Danmark, der har et forbehold og UK, der er ved at forlade EU, efter at have spurgt deres befolkning.

Det fælles militære projekt skal skærpes og ikke kun bruges til at ”møde naboer med et ladt gevær” eller beskytte EU’s interesser i hele verden. EU’s militær skal også bruges til ”interne” konflikter over for folk eller organisationer, der er imod EU’s ”værdier”. Jean-Claude Juncker påstår, at det er ” Frihed, lige mulighed og respekt for retsstaten”. I EU betyder det, at frihed ikke er solidaritet, lige mulighed er at have lov til at udnytte andre mennesker og respekt for retsstaten betyder, at ejendomsretten er ukrænkelig.

På arbejdsmarkeds skal der åbnes op for ”arbejdskræftens frie bevægelighed”. Jean-Claude Junckers forestilling om en ”social protokol” med lige løn for lige arbejde vil komme til at betyde, at de medlemslande, der har et velfærdssystem, hvor borgerne ikke sulter, skal borgerne forsikre sig mod sygdom og arbejdsløshed. Social dumping skal være med til at sikre, at kapitalen stadig har mulighed for vækst.

Der skal laves handelsaftaler med Australien og New Zealand under en eller anden bogstavbetegnelse, men med samme indhold for at sikre, at miljø- og arbejdsforhold ikke kan forbedres, uden det koster det enkelte lands indbyggere skattekroner, der ellers skulle anvendes til andet formål i et solidarisk samfund.

Der skal samtidig være en ”Cyber-pakke”, hvor overvågning af ALLE indføres. Det skal gøres lovligt at registrere mennesker, der ikke måtte have den samme opfattelse af fordelene ved et kapitalistisk samfund som EU-toppen. Det vil betyde, at organisationer, som eksempelvis Folkebevægelsen mod EU, der oplyser om EU, ikke skal kunne modtage økonomiske midler.

EU’s såkaldte ”hvidbog” om de 5 muligheder for udvikling af EU kastes i skraldespanden og udviklingen mod ”Europas forende stater” sættes i højsædet.

Det er kun en vej: Daxit (Danmark ud af EU)

Af Kim Holm

Solidarisk hjælp til Cuba efter Irma

Cuba har behov for økonomisk støtte på grund af ødelæggelserne af orkanen Irma.
Irmas hærgen medførte enorme ødelæggelser. Det koster meget for det i forvejen trængte land, der jo har lidt under årtiers blokade fra USA. Det er nu muligt at være med til at støtte cubanerne med oprydningerne. Det koster meget for cubanerne, der har lidt under årtiers handelsblokade fra USA.

Dansk-Cubansk Forening gennemfører sammen med Svensk-Kubansk Forening en indsamling.

Bidrag kan via netbank overføres til Svensk-Kubanska Foreningen, Tegelviksgatan 40, 11641 Stockholm, Sverige.

IBAN SE4695000099604202357150 Swift: NDEASESS.
Mærk “Orkanindsamling til Cuba fra Danmark”.

Af Inge Høgh

Irma har taget de første dødsofre på Cuba

Orkanen Irma efterlader 10 døde i Cuba.

Af Inge Høgh

Den værste orkan nogensinde har hærget Cuba i næsten to dage og efterladt 10 døde og enorme materielle skader.
Med en vindstyrke på 250 km i timen og med 5-8 meter høje bølger er mange kystbyer, turistområder, landbrug og industri ødelagt og uden strøm og kommunikation. Flere af kystbyerne var lige ved at komme sig efter orkanen Matthew i 2016, men må nu lide igen.

Sukkerrørsmarker er blæst omkuld og druknet. Lige som flere sukker lagre er ødelagte.

Den internationale lufthavn Jardines del Rey er total ødelagt. Denne lufthavn fragter mange turister til de nordlige øer. Herfra blev 5.000 turister evakueret.

De høje bølger er aldrig før i historien nået så langt ind på land som denne gang. I Havanna valgte man helt at slukke for strømmen, da der var stor fare for at el-ledninger ville falde ned i de oversvømmede gader.
De økonomiske følger af Irma er ikke gjort op endnu, men de bliver enorme.

Selvom cubanerne er dygtige til at forberede sig på ekstremt vejr og til at evakuere de udsatte områder, mistede 10 mennesker livet under den rasende orkan.
Solidariteten internt i Cuba med de ramte områder er omgående kommet fra de provinser, der ikke er ramt. Især elektricitet selskabet er rykket ud.

Selvfølgelig har Cuba sendt sundhedspersonale, teknikker og elektrikere til Antigua og Barbuda, Dominica, Haiti, Saint Kitts & Nevis, Saint Lucia, og Bahamas.

 

Sundhedsplatformen

Endnu en nedskærings- og IT-skandale

Af Bo Møller

I Region Hovedstaden og nu også snart i Region Sjælland satser man meget på den såkaldte ’sundhedsplatform’, der skulle gøre alting mere effektivt på sygehusene.

Ikke mindre end 2,5 million borgere bliver derfor afhængige af systemet, hvis sygdom skulle indtræffe. Og 44.000 ansatte skal sidde og knokle med edb-systemer, der ikke virker. Samlet koster det nye system mindst 2,1 milliarder kr., hvoraf ca. halvdelen går til uddannelse og træning af medarbejdere – altså tid, der ellers kunne være brugt på behandling og pleje af de syge, som det hele jo burde dreje sig om.

IT-firma kendt for fejl

Det nye system er udviklet af det amerikanske edb-firma Epic. Som man kan se ved et enkelt opslag på internettet, så har dette firma bestemt ikke altid leveret effektive løsninger.

I England har man således oplevet, at ambulancer blev sendt de forkerte steder hen, og at der var alvorlige forsinkelser omkring indlæggelser og undersøgelser. Men, som firmaet selv noterer, så gik ca. 90 pct. af arbejdet helt OK – men så er der lige de resterende 10 pct.!

Det var altså det firma, som regionsrådet i Hovedstaden valgte.

Desværre ser det ud til, at virkeligheden mere ligner England end det, som Region Hovedstaden påstår. Med sundhedsplatformen, der skulle sammenlægge en række forskellige edb-systemer på sygehusene og dermed gøre alting bedre, har det vist sig, at det igen, igen, igen er et af de fejlslagne offentlige IT-projekter, som regions-politikerne i dette tilfælde er ansvarlige for.

 

Læger laver sekretærarbejde

En ting er, at systemet på sygehusene ikke virker eller er alt for langsomt. Noget andet er, at man med systemet bevidst flytter arbejde med indtastning i edb-systemet fra sekretærer til læger og overlæger, og det kan jo ikke andet end give den lægefaglige behandling mindre tid til fordel for banalt indtastningsarbejde.

Nu er det nye system så snedigt indrettet, at man fx ikke kan se, hvor meget ventetiderne i skadestuerne (akutklinikkerne, som det nu kaldes) er vokset, men fra de ansvarlige læger og sygeplejersker lyder meldingen klart, at ventetiden er vokset. 40 eller flere kræftpatienter i Region Hovedstaden er ikke blevet behandlet til tiden. Det samme gælder på andre højt specialiserede hospitalsafdelinger.

Og det er ikke kun ventetiderne, der stiger. Vigtige data om patienter fra speciallæger har det desværre med at forsvinde ud i den blå luft, uden at de kan benyttes til den videre måske livsnødvendige behandling.

Samtidig er det blevet meget mere kompliceret, hvis ikke umuligt, at følge om behandlinger virker som ønsket. Dansk Lungecancer Gruppe skriver fx, at ’Den manglende registrering af aktivitet og resultater udgør, hvis det fortsætter, en direkte trussel mod kvalitetsarbejdet i Danmark’ – og det er jo ret alvorlige ord!

 

Anledning til nye nedskæringer

Mest absurd er det nok, at man i Region Hovedstaden i budgetlægningen for næste år på forhånd har indregnet en stor besparelse pga. det nye system. Og derfor har man besluttet, at hospitalerne i regionen på forhånd skal have nedskåret deres budgetter, da der jo spares penge på det fremragende IT-system.

102 millioner kr. skal der spares, og det vil kunne mærkes af patienter og ansatte.

Det minder meget om situationen i SKAT, hvor man fandt frem til et nyt og meget avanceret system til opkrævningen af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige.

I troen på, at systemet ville fungere flot, så fyrede man pantefogeder og andre offentligt ansatte, der havde med opkrævning af gæld til det offentlige at gøre. Til sidst fandt man dog ud af, at systemet overhovedet ikke virkede, så det blev skrottet. Men de fyrede pantefogeder og andre højt specialiserede personalegrupper var jo væk, og gælden til stat og kommuner var vokset eksplosivt.

Formanden for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, indrømmer selv, at beregningerne omkring besparelsesmulighederne ved indførelsen af sundhedsplatformen ’nok var for rosenrøde’.

 

Om igen

Samlet må man desværre konkludere, at projektet omkring sundhedsplatformen har været yderst ringe udført. Det er næppe muligt på nuværende tidspunkt at træde tilbage og afskaffe systemet. Men det er helt afgørende, at der bliver sat de nødvendige økonomiske midler til rådighed for at genoprette og derefter udbygge den tidligere standard på hospitalsområdet.

Og samtidig er der bestemt et behov for at få skiftet ud blandt de politikere i regionen, der bare har ladet tingene sejle.

Valget til regionsrådene den 21. november vil være en oplagt lejlighed til at rette op på de selvskabte problemer i regionerne. Det kan derfor anbefales, at man til efteråret stemmer helt sanderledes end normalt – nemlig at man stemmer på Kommunisterne på liste R.

3F BJMF valgønsker til Københavns kommune i 2017-2021

Sikring af arbejdspladser i København – også for ufaglærte

Vi kræver, at Københavns kommune både i ord og handling, anerkender at borgere med ordinære jobs uden længerevarende uddannelser, er en integrereret del af byen.

Vi kræver, at kommunen arbejder målrettet på at disse borgere også i fremtiden sikres ordentlige arbejds- og leveforhold i kommunen.

Vi kræver, at virksomheder, der tilbyder ordinære jobs til ufaglærte og kortuddannede, har optimale betingelser for at kunne eksistere og etablere sig i København. Read more

Der er råd til sundhed

Den netop indgåede såkaldte økonomiaftale mellem finansministeriet og Danske Regioner betyder fortsatte nedskæringer på vores sygehuse. Da det er finansministeriet, der sidder på pengekassen, er der ikke tale om nogen aftale mellem 2 blot nogenlunde lige parter. Patienterne får en dårligere behandling. Vi vil se sygeplejersker, jordemødre og andre personalegrupper gå ned med stress. Read more

Pressemeddelelse

Der er brug for kommunister i byrådet i Aarhus

Meget mere alment boligbyggeri i Aarhus og meget mindre penthouse-luksus

Kommunisterne melder klar til at stille op på liste R til byrådsvalget i Aarhus til november. Listen er et samarbejde mellem de to partier KP og KPiD og i år også Ungkommunisterne.

Listen består af følgende:

  • Hans Nielsen, maskinarbejder,
  • Per Nielsen, buschauffør,
  • Peter Just, smedesvend,
  • Paul Jentzsch, murersvend,
  • Hiva Saber, socialpædagog,
  • Jan Sylvest, faglig sekretær 3F
  • Martin Christensen, socialrådgiver.

Boligpolitik

Aarhus er en by med flertal af arbejdere og andre lønansatte. Det har de bare ikke opdaget i byrådet på trods af, at S, SF og EL sidder på et bekvemt flertal. Det boomende byggeri byder på masser af penthouse-luksus med udsigt over Aarhusbugten og dyrt privat udlejningsbyggeri på de gode, centrale adresser. Det almene byggeri er mestendels placeret uden for Ringvejen og udgør en alt for lille brøkdel af nybyggeriet. Kommercielle såkaldte by udviklere har kronede dage. Det vil kommunisterne meget gerne lave om på.

Stop for social dumping

Brug af udenlandsk arbejdskraft uden sikring af, at lønninger og arbejdsforhold svarer til de danske, er en bombe under hårdt tilkæmpede rettigheder. Selv om kommunen har skærpet kravene, er der fortsat store problemer, som vi har set ved anlægget af letbanen. Vi kræver effektiv kontrol hele vejen ned i kæden af underleverandører. Fagbevægelsen skal have ret til fuld aktindsigt i lønforholdene.

Fjern EU-bremsen på vores velfærd

Hvorfor skal velfærden løbende forringes på trods af, at landets rigdom vokser, omend langsomt? Der er f. eks. på landsplan på 8 år forsvundet 6 mio. timer fra hjemmehjælpen. Samtidig er antallet af ældre steget. Hvis du vil have svar, så spørg i Bruxelles. Spørg i Folketinget, der har nedfældet EU’s finanspagt i en dansk budgetlov. Loven lægger kommunerne i økonomisk spændetrøje. Kommunisterne kræver, at Aarhus går oprør, så det kan mærkes i København og Bruxelles. Spændetrøjen skal krænges af. EU vil have privatisering over hele linjen. Modsat kræver kommunisterne, at privatiserede områder tages tilbage til kommunen. Aarhus Kommune kan passende starte med det privatiseringsplagede Ældrecenter Bøgeskovhus i Viby.

Selv om kapitalismens krise for en stund holder pause, lægger EU og de EU-følgagtige partier stadig flere byrder over på den arbejdende befolkning. De forringer vores velfærd og sociale sikkerhedsnet. Kommunisterne vil kæmpe imod, samtidig med, at vi peger på socialismen som det bæredygtige, solidariske alternativ.

 Kampen starter her i Aarhus!

Få mere information om den kommunistiske liste:

Listen kontaktes: kommunistiskfaellesliste@gmail.com.

Hjemmeside: www.kommunistiskfællesliste.dk

Find os også på Facebook.

I Che’s fodspor

I år er det et særligt Che Guevara-år.

Her i juni ville Che være fyldt 89 år…. Men han blev jo dræbt i Bolivia i oktober 1967 – for 50 år siden.

Det triste jubilæum er anledning til, at Cuba og Cubas venner i verden i år sætter et særligt fokus på den cubanske revolutionshelt, som er blevet et enestående internationalt symbol. Read more

Nu er det nok

Arbejderen:

I Aalborg, København og flere andre byer er der i morgen strejker på en række byggepladser. Murere, tømrere, betonarbejdere og stilladsarbejdere nedlægger arbejdet i protest mod overenskomstresultatet.

Der er mange år siden, at der har været så markant en modstand mod en overenskomst op til afstemningen.

– Folk er meget utilfredse med, at de kan blive pålagt systematisk overarbejde, så mester kan diktere, at de i perioder skal arbejde 42 timer om ugen, siger Emil Olsen fra den lokale nej-kampagne i Aalborg.

– Vi har også fået for lidt på mindstelønnen. Vi får nærmest ingenting i en situation, hvor virksomhederne tjener styrtende med penge. Jeg har endnu ikke mødt en eneste, der har stemt ja til overenskomsten, tilføjer han.

Misforhold mellem top og bund

I Aalborg mødes de strejkende klokken 13 på Gammeltorv 10 for at markere deres utilfredshed. De lokale medier er inviteret med.

– Vi vil lige skabe lidt opmærksomhed omkring nej-kampagnen, inden alle går på påskeferie, forklarer Emil Olsen.

De aalborgensiske nej-aktivister har ringet rundt til kollegaer og opfordret til at stemme nej og har delt omkring 1800 flyers ud på forskellige industriarbejdspladser.

– Folk er uforstående overfor, at vores forhandlere har kunne stemme ja til det her resultat, når baglandet anbefaler et nej. Der er virkelig et misforhold mellem top og bund i fagbevægelsen på det her spørgsmål, siger Emil Olsen.

Også i Københavnsområdet og i Hillerød ligger flere byggepladser stille i morgen, fordi murersvende og murerarbejdsmænd strejker.

200 strejker i København

– Omkring 200 nedlægger arbejdet. Det rammer rigtig mange pladser, fordi mange også er på ferie i de her dage, siger Michael Hansen, talsmand for de strejkende.

– Vi er godt sure over den her overenskomst. Vores kroppe kan ikke holde til 42 timers arbejdsuge. Samtidig får vi nærmest ingenting på lønnen efter at have vist mådehold i mange år. Men bliver firmaerne bliver rigere og rigere, tilføjer han.

Det manglende værn mod social dumping vækker også vrede på byggepladserne.

Udover Aalborg, København og Hillerød er der også forlydener om arbejdsnedlæggelser i Vejle, Randers og måske flere andre byer.

Strejker i sidste uge

Også i sidste uge strejkede en række forskellige faggrupper rundt omkring i landet.

500 stilladsarbejdere i København lagde ud ved at nedlægge arbejdet tirsdag. Torsdag indledte 350 slagteriarbejdere på Danish Crown i Horsens en flere dage lang strejke. Strejken bredte sig torsdag til Danish Crowns afdelinger i Kolding, Sæby og Rønne.

I fredags udbrød der en række spontane strejker i København. Et tømrersjak på 20 mand, der arbejdede på Rigshospitalet, nedlagde arbejdet. De blev fulgt af håndværkere på flere andre byggepladser, så der i alt var omkring 140, der strejkede.

Der er mange år siden, at der har været så markant en modstand mod en overenskomst op til afstemningen.

Omkring 600.000 arbejdere på det private område kan stemme om de nye tre-årige overenskomster. Afstemningen slutter den 18. eller den 19. april alt efter, hvilket forbund man hører til. Den 20. april offentliggøres resultatet.

Ledelsen i alle fagforbund på nær NNF, der organiserer slagteriarbejderne, anbefaler et ja til overenskomsten. Modsat opfordrer mange lokale afdelinger til at stemme nej.

 

tv2nord.dk:

En dårlig overenskomst for bygningsarbejdere udløser nu demonstrationer fra flere faggrupper i morgen, onsdag.

I morgen, onsdag, vil byggepladserne rundt om i Nordjylland blive stille. Det er i hvert fald planen for et lokalt netværk, som nu blæser til kamp mod et overenskomstforlig, der ikke giver arbejderne mange fordele.

Det skriver bygningsarbejderne Christian Møller Nielsen og Emil Olsen i en pressemeddelelse.

Nedlæggelsen bliver del af en større protest landet over, hvor flere faggrupper opfordres til at stå sammen og demonstrere mod blandt andet længere arbejdsuger. I Aalborg vil håndværkerne mødes på Gammeltorv 10 klokken 13.

– Nok er nok. I Aalborg siger vi også fra. Vi siger fra til manglende værn mod social dumping. Vi mener at overenskomstforliget simpelthen giver for lidt i forhold til de udfordringer, vi som lønmodtager lever med i dagligdagen, skriver initiativtagerne i pressemeddelelsen.

Det største bump er udsigten til en 42 timers arbejdsuge. En mulighed, der kommer i kølvandet på en opgørelse, som viser, at hver fjerde af 3F’s medlemmer forlader arbejdsmarkedet, før de fylder 60 år på grund af nedslidning.

Det lokale netværk går under navnet “Nej til OK2017” og har tænkt sig at trække både betonarbejdere, murere og stilladsarbejdere med til faner og taler på Gammeltorv. Blandt andre betonarbejdere på sygehusbyggeriet ved Aalborg vil efter sigende nedlægge arbejdet og slutte sig til demonstrationen.

 

Nordjyske:

Bygningsarbejdere nedlægger arbejdet

Desuden vil flere faggrupper onsdag demonstrere mod overenskomstforlig

Af:

NORDJYLLAND: Onsdag 12. april vil bygningsarbejdere i Nordjylland nedlægge arbejdet i protest mod overenskomstforliget 2017.

Desuden vil utilfredse nordjyske håndværkere samles klokken 13 på Gammeltorv 10 i Aalborg.

Lignende demonstrationer vil samtidig foregå andre steder i landet.

Initiativet kommer fra et lokalt netværk, der udspringer af den landsdækkende underskriftindsamling og start på kampagnen OK17 – Nej tak.

Historisk dårligt

– Faglige klubber og fagligt aktive landet over synes, at det er en historisk dårlig overenskomst, siger en af arrangørerne, murersvend Emil Olsen fra Aggersund.

Han opfordrer alle, der er imod overenskomstforliget til at møde op.

– Vi siger fra til manglende værn mod social dumping.

Det største bump er dog udsigten til en 42 timers arbejdsuge.

Dikteret overarbejde

– I overenskomstforliget lægges der op til, at virksomheden, hvis der ikke opnås enighed lokalt, kan diktere fem timers ugentlig overarbejde – en time pr. dag. Det sker samtidig med, at hver fjerde. af 3F’s medlemmer har forladt arbejdsmarkedet inden de fylder 60 på grund af nedslidning, eller erhvervsrelaterede sygdomme.

Fælles udtalelse

Nej til USA’s nye forsøg på regimeskifte i Venezuela

Undertegnede protesterer mod, at USA med OAS – Organisationen af Amerikanske Stater – som redskab nu gør et nyt forsøg på at omstyrte den lovligt valgte regering i Venezuela.

Et møde i OAS tirsdag den 28. marts var indkaldt af generalsekretær Luis Almagro i strid med OAS’s love, og målet om at tage skridt frem mod sanktioner og eventuel suspendering af Venezuela fra organisationen blev afvist af et flertal af de 35 lande, som er medlemmer af OAS.

Bag initiativet stod USA og 13 andre lande

Men trods afvisningen er der stor fare for, at udenlandske kræfter både fra Nordamerika og Europa igen vil søge at udnytte den komplicerede politiske og økonomiske situation i Venezuela til at bringe præsident Nicolas Maduro og hans regering til fald.

Det vender vi os imod.

Vi kræver respekt for Venezuelas suverænitet og landets ret og pligt til selv at løse interne problemer – med hjælp fra lande og personer, som parterne inviterer til at deltage i dialogerne eller mægle.

Den nationale selvbestemmelse er en fundamental grundpille i det internationale samfund og centrale dokumenter som FN-pagten understreger dette. Det skal påpeges, at også OAS’ love fastslår den nationale suverænitet som sit grundlag.

De politiske og økonomiske situation, som fjenderne af Venezuelas regering nu bruger som påskud for et fornyet forsøg på indblanding, er sandt nok alvorlig, men der er brug for solidaritet og støtte. Der er ikke brug for at udenlandske kræfter styrker den voldelige opposition i Venezuela, som opmuntret af USA og OAS nærer forhåbninger om en udenlandsk intervention.

OAS trækker et blodigt spor af kup, vold og tortur efter sig.

OAS har i sin snart 70-årige historie lukket øjnene for snesevis af militærkup og diktatorers tortur og undertrykkelse; fra Guatemala i 1954 til Chile i 1973 og Honduras i 2009.

Omvendt har organisationen sat sig i bevægelse når folkelige kræfter tog og vandt magten i et land. Som da Cuba styrtede diktatoren Fulgencio Batista i 1959 og tre år senere blev smidt ud af OAS.

Nu udspiller et lignende scenarium sig over for Venezuela, der med sin fredelige og demokratiske Bolivarianske revolution har skabt store sociale fremskridt for den fattige befolkning.

Internationale medier tegner et billede af et Venezuela med en humanitær krise. Det er en dramatisk overdrivelse af de vanskeligheder, som landet står med, og medierne overser at ingen sulter, at alle børn går i skole, og at aldrig tidligere i Venezuelas historie har så mange haft bolig og tag over hovedet.

Solidaritet med Venezuelas befolkning – nej til udenlandsk indblanding.

København, den 3. april 2017:

Underskrevet af:

  • Ole Søborg, Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening
  • Arne Cheller, Kommunistisk Parti i Danmark
  • Jørgen Petersen, Kommunistisk Parti
  • Sven-Erik Simonsen, Dansk-Cubansk Forening,
  • Waldo Salomon, Grupo Salvador Allende
  • Hands Off Venezuela, Niklas Zenius Jespersen
  • Hans Aalborg, medlem af En
  • Marcelo Llorente, medlem af SF
  • hedslistens Latinamerikagruppe
  • Marcelo Llorente, medlem af SF

Erklæring fra KKE

Pressekontoret for Centralkomiteen for KKE har udsendt en erklæring om truslen fra det nationale valgråd om at forbyde Det Kommunistiske Parti i Venezuela (PCV):

“KKE fordømmer på den mest kategoriske måde truslen om, at landets nationale valgråd vil forbyde Det Kommunistiske Parti i Venezuela. KKE står beslutsomt side om side med kommunisterne og vil intensivere sine bestræbelser på at udtrykke international solidaritet på flere forskellige måder.

Forsøget på at forbyde PCV er baseret på anvendelse af en lov, der blev vedtaget i 1965 af den antikommunistiske politistat, som var ved magten i denne periode, og som søgte at indføre yderligere kontrolmekanismer af politisk aktivitet.

Det nationale valgråd kræver provokerende, at Det Kommunistiske Parti i Venezuela skal indsende lister over deres medlemmer for at “forny” sin legalisering som et anerkendt parti. Disse data vil komme i hænderne på statslige interesser og også være tilgængelige via internettet.

Dette forsøg mod PCV, som er den mest konsekvente forsvarer af arbejderklassens og folkets rettigheder, finder sted i en situation, hvor krisen i det kapitalistiske system i landet manifesterer sig intenst og trusler mod folk og de folkelige bevægelser skærpes.

Landets regering og de politiske kræfter, der støtter eller tolererer dette angreb, bærer et stort ansvar.

Arbejderklassen og de folkelige grupperinger skal drage konklusioner af dette angreb og forsvare PCV mod det nye attentat og tage hensyn til de historiske erfaringer, som viser, at angreb mod kommunisterne altid er forløber for bredere angreb mod folkets rettigheder og hårdt indvundne fremskridt.

KKE udtrykker sin fulde støtte til Det Kommunistiske Parti i Venezuela med beslutningen om ikke at udlevere oplysninger om sine medlemmer til den borgerlige bourgeois regering og er solidarisk med den landsdækkende mobilisering, der bliver arrangeret af PCV den 7. april mod forsøget på at forbyde partiet.”

5. april 2017

Ud af EU

Dette er ikke et lykønskningstelegram til arbejderklassen i Fort EU –

det er en kamperklæring mod alt, hvad EU står for

Det er i disse dage 60 år siden, at Romtraktaten blev en realitet.

For at fejre starten på et ”fælles” Europa er EU’s medlemsstaters ledere samlet i Rom. Deres sammenkomst startede hos Paven i Vatikanet. Vatikanet sikrede, at mange af de nazistiske krigsforbrydere kunne flygte og undgå straf, efter at have lagt Europa i ruiner og dræbt millioner af mennesker under anden verdenskrig.

Men det forhindrer ikke EU’s ledere i at højtideligholde Romtraktatens tilblivelse.

I EU er der over 30 millioner fattige mennesker, og det er kun hver tiende over 21 år, der har arbejde. Men de må betegnes som ”working poor” og de må stå i kø hos Frelsens hærs suppekøkkener med løftet om ”steg i himlen, når du dør”.

Mennesker oplever, at deres sociale ydelser bliver fjernet, og andre at pensionsalderen er blevet hævet, da der stadig er profit i dem. Fiskere oplever, at der er flere penge i at ophugge deres fiskebåde end at fange fisk. De arbejdere, der har forsøgt at få arbejdsforhold og en løn, som de kan leve af, har fået fjernet deres rettigheder (Lex Laval). Det er virkeligheden for arbejderklassen i EU, hvor muligheden for profit har første prioritet fremfor beskyttelse af natur og mennesker. Med de krævede politiske handelsaftaler vil kapitalens domstole komme til at bestemme over national lovgivning.

Der er ingen fremtid for ”Europas Forenede Stater”, der arbejder i kapitalens tjeneste. Der er kun en vej:

UD AF EU!!!

Demoer i Grækenland

Tirsdag den 21. februar 2017 var der demoer i hele Grækenland organiseret af fagforeningerne som svar på SYRIZA-ANEL koalitionsregerings politiske linje og de foranstaltninger, som regeringen har indgået aftaler om.

På Omonia-pladsen i Athen opfordrede PAME til mobilisering: ”Ingen frygt, ingen forhindringer i kampen for arbejder rettigheder-for et liv i værdighed.

Massedemonstrationerne var en opfordring til arbejderne om at organisere sig og intensivere klassekampene i hele Grækenland.

Generalsekretæren for CC i KKE, D. Koutsoumpas, og en delegation fra WFTU deltog i mobilisering i Athen.

Du kan læse mere på KKE hjemmeside

OK 17

”At fodre hunden med dens egen hale”

Af Kim Holm, tillidsrepræsentant og medlem af bestyrelsen i Dansk Metal Horsens

Der er indgået forlig i overenskomsterne på industriområdet. Efter hårde natlige forhandlinger, hvor arbejdernes repræsentanter blev trætte først, er der opnået enighed om et overenskomstforslag. Efter vi har oplevet de store overskud i virksomhederne og med aktiekurserne i top, havde medlemmerne forventet at få en større bid af ”kagen”. Vi forstår derfor ikke, at CO-industri med Claus Jensen fra Dansk Metal og Mads Andersen fra 3Fs industrigruppe synes, at de har lavet en god aftale.

  • Der skal bruges 200 millionder til efteruddannelse og opgradering fra ufaglært til faglært: Det er altid godt med mere uddannelse og dermed flere kvalifikationer, men dette kan kun være med til at sikre virksomhedernes fremtidige profit.
  • Der er aftalt en seniorordning, der giver ældre medarbejdere ret til 32 selvbetalte fridage 5 år før deres pensionsalder. Det er selvfølgelig fornuftigt, at arbejderne får mulighed for at bruge deres pensionsopsparing, før de dør med den hast politikerne øger pensionsalderen.
  • Aftalen indeholder også 2 omsorgsdage – forældrene skal dog selv betale for at være sammen med deres barn/børn.

De små reguleringer på ”mindstelønnen” og de forskellige satser for overarbejde og tillæg for at skulle arbejde, når det passer virksomhederne, modsvarer ikke de profiter, som virksomhederne har høstet.

Vi vil ikke nøjes med krummer til den tynde te, der serveres!

Det er på tide, at de, der skaber værdierne, får del af dem.

Derfor – Stem nej til overenskomstforslaget.

Kommunister i kampagne mod handelsaftaler

CETA og TTIP gavner de multinationale firmaer

Både KPiD og KP ser kampen mod CETA og TTIP som en kamp mod multinationale firmaers forsøg på at undergrave en lang række aftaler og rettigheder, som arbejderklassen har tilkæmpet sig.

De to kommunistiske partier, KP og KPiD, har – sammen med en lang række miljø- og ulandsbevægelser og fagforeninger – kastet sig ind i kampen mod de to handels- og investeringsaftaler CETA og TTIP, som EU er i gang med at indgå med Canada og USA.

CETA og TTIP reducerer muligheden for kontrol med kapital og virksomheder. Allan Rasmussen, KPiD

De ser det i høj grad som en kamp mod multinationale firmaers forsøg på at undergrave en lang række aftaler og rettigheder.

– CETA og TTIP reducerer muligheden for kontrol med kapital og virksomheder. Det bliver laveste fællesnævner, der kommer til at gælde. Det gælder både i forbindelse med fremstilling af fødevarer, udvikling af kemiske produkter, ved arbejdsmiljø, i landbruget og fremstilling af pesticider. Det åbner en ladeport for ringere regler i fremtiden, især på områder, hvor vi har bedre regler i Europa eller Danmark, siger Allan Rasmussen fra Kommunistisk Parti i Danmark, KPiD, til Arbejderen.

Han medlem af partiets landsledelse og er aktiv i Fællesinitiativet stop CETA og TTIP, hvor han blandt andet sidder i den arbejdsgruppe, der er i gang med at få en hjemmeside og en Facebook-side op at stå.

 

Koncentration af kapital

Allan Rasmussen finder det helt naturligt, at kommunisterne bakker op om kampen mod aftalerne.

– Når storkapitalen i form af handels- og investeringsaftaler håber, at kunne maksimere profitten på bekostning af arbejderklassen, miljøet og demokratiet, så skal der ikke herske tvivl om, at vi vil bekæmpe det.

– Vi kan ikke regne med at EU-parlamentet eller det danske folketing klarer sagerne. Vi ved erfaringsmæssigt, at disse institutioner altid vil vælge at støtte kapitalen og dermed være medskyldige i, at arbejderklassen og resten af befolkningens rettigheder igen bliver reduceret. Det er nødvendigt med enhed arbejderklassen, hvis vi skal bekæmpe aftalerne, siger Allan Rasmussen fra KPiD til Arbejderen.

Jan Mathisen, landsledelsesmedlem i Kommunistisk Parti, KP, er helt på linje:

– Begge handels- og investeringsaftaler går ud på at deregulere og styrke de multinationales rettigheder på bekostning af arbejderklassens rettigheder, den nationale suverænitet, demokratiet og miljøet. Det er vi selvfølgelig imod, siger han til Arbejderen.

– Handelsaftalerne fortsætter den groteske kapitalkoncentration, som eksempelvis hidtil har ført til, at otte mænd ejer lige så meget som halvdelen af jordens befolkning. Handelsaftalerne øger denne tendens, fordi den styrker de multinationales muligheder for at dirigere de nationale lovgivninger og øge deres profitter, lyder det fra Jan Mathisen, som også var med til at arrangere demonstrationen mod CETA, som blev afholdt den 27. oktober sidste år.

 

Særrettigheder til multinationale

– Det her handler om meget mere end bare handel. Det handler om at skabe et transatlantisk indre marked med fri bevægelighed for arbejdskraft, varer og kapital. Det handler om, at etablere en overnational konstruktion med overnationale rettigheder til multinationale, og en overnational domstol til at håndhæve disse rettigheder til fordel for monopolerne på bekostning af befolkningens rettigheder, siger Jan Mathisen og tilføjer:

– Erfaringerne fra NAFTA-aftalen, som for længst er indgået mellem USA, Mexico og Canada, viser, at langt de fleste sager – cirka halvdelen – bliver anlagt mod Canada. Det gør de, fordi Canada er det land, der er mest velreguleret og har de højeste standarder af de tre lande.

Han mener, at både CETA og TTIP-aftalerne er udtryk for “imperialismens råddenskab” og de skærpede modsætninger, vi oplever under imperialismen.

Artiklen er bragt i Arbejderen den 19. januar 2017.

 

En søndag formiddag den 15. januar i Berlin

Minde demonstration for Rosa Luxemburg, Carl Liebknecht og Lenin

50.000 mennesker fra fjern og nær deltog i optoget.

Rosa Luxemburg blev smidt i vandet fra broen på billedet, efter hun var blevet myrdet.

Det tog 7 år for en lille gruppe mennesker at få sat et navneskilt op.

Der bliver lagt røde blomster ved gravene

På muren hænger navnene på folk der bl.a. havde høje stillinger i DDR tiden

Konkurs nummer 36

Med den seneste konkurs i et privat plejefirma har der været 36 konkurser siden 2013. Konkurserne berører både borgere og ansatte. FOA frygter, at udviklingen fortsætter.

Det er hårdt ved både borgere og ansatte, når private plejefirmaer går konkurs, mener FOA.

Du kan læse artiklen her:

KKE

KKE’s centralkomites informationsafdeling publicerede den 21. december følgende udtalelse om mordet på den russiske ambassadør i Ankara og om lastbils angrebet på et julemarked i Berlin: Read more

Drømmen om et helt andet samfund

Af Anders Sørensen

19-10-2016 15:51

I disse tider, hvor de eneste der vover at drømme store politiske drømme er højrefløjen, hvis plaskvåde mareridt-scenarier til gengæld strømmer ud fra alle medier, ministerier og embedsmandskontorer i noget der ligner døgndrift.

Hvor de traditionelt store arbejderpartier har skrottet alle arbejderklassens drømme om et andet samfund og i bedste fald affinder sig med tingenes tilstand – i værste drømmer med på højrefløjens visioner om en stærk stat og en minimal offentlig sektor.

I disse tider er der brug for at nogen tager teten og fortæller lidt om nogle drømme der ligger udenfor de besnærende rammer af det eksisterende. For en kommunist er sådanne drømme heldigvis ikke fjerne. Men det er sjældent at vores stemme bliver hørt i debatten. Derfor har jeg sat mig for at skrive lidt om kommunisternes mål om et helt andet samfund. Et socialistisk samfund.

I disse tiders politiske klima kræver det nok at vi starter med at kigge lidt på hvad socialisme i vores begrebsverden er for en størrelse. Siden kan vi kigge på hvordan vi mener vi når frem til en socialistisk revolution i Danmark.

Socialismen er det nødvendige overgangssamfund mellem kapitalisme og kommunisme.  Man kan sige, at man ved at ændre ejendomsforholdene, udvide demokratiet, forsvare og udbygge menneskerettighederne osv. under socialismen skaber grundlaget for at udvikle nye generationer af mennesker som vil være i stand til at skabe det statsløse og klasseløse fællesskab som kommunismen udgør.

Som en indledning har jeg valgt at ty til et blandt mange fantastiske citater fra den videnskabelige socialismes fædre Karl Marx og Friedrich Engels.

I 1844, skrev de to, i et skrift med titlen “Den hellige familie”:

… Der behøves ingen stor skarpsindighed for at indse, at der består en nødvendig sammenhæng mellem materialismens lære, om at menneskene oprindeligt er gode og udstyret med samme intellegens, om erfaringens, vanens, opdragelsens almagt, om de ydre omstændigheders indflydelse på mennesket, om industriens enorme betydning, om nydelsens berettigelse osv. på den ene side, og på den anden side kommunismen og socialismen.

Hvis mennesket danner sig al sin viden, alle sine sanseindtryk etc. ud fra den omgivende sanseverden og erfaringerne i denne sanseverden, så gælder det altså om at indrette den empiriske verden på en sådan måde, at mennesket i den oplever det i sandhed menneskelige, vænner sig til at opleve sig selv som menneske.

Hvis interessen, rigtigt forstået, er grundprincippet for al moral, så gælder det om, at det enkelte menneskes privat interesse falder sammen med den menneskelige interesse som sådan (…)

Hvis mennesket formes af omstændighederne, så må man udforme omstændighederne menneskeligt. Hvis mennesket af natur er et samfundsvæsen, så udvikler det først i samfundet sin sande natur, og man skal ikke måle styrken af menneskets natur ved det enkelte individs styrke, men ved samfundets styrke…

Socialismen og målet om det kommunistiske samfund handler altså om at indrette samfundet således at vi sammen får det bedste frem i mennesket. Et menneskeligt samfund som man kan være menneske i.

Og hvordan bygger man så sådan et samfund? Jo, temmelig forenklet kan man svare: Vi afskaffer den private ejendomsret til produktionsmidler.

Derved er vejen banet for fjernelsen af samfundsklasserne. For uden privat ejendomsret til produktionsmidler, vil ingen længere eje og andre være nødt til at sælge deres arbejdskraft.

I stedet vil alle eje produktionsmidlerne i fællesskab og alle bidrage til fremstillingen af menneskets livsfornødenheder.

Gennem kollektiviseringen af produktionsmidlerne fjerner vi modsætningen mellem arbejde og kapital. Vi umuliggør privat ophobning af rigdom, skabt på baggrund af andres arbejde.

Vi fjerner det forhold, at kapitalistens private interesse for at skaffe en så høj profit som muligt står før hensynet til samfundets og menneskehedens fælles interesser.

Ved afskaffelsen af den private ejendomsret til produktionsmidler og ved at gøre disse til kollektiv ejendom, afskaffer vi menneskets udbytning af mennesket.

Vi fjerner arbejderens fremmedgørelse for produktionen ved at give hende medejerskab til produktionsapparatet, frugterne af hendes arbejde men også kontrollen over sit arbejdsliv.

For det er ikke tilstrækkeligt af afskaffe den private ejendomsret. Nej, kontrollen med og magten over produktionsmidlerne må kollektiviseres. Produktionen må demokratiseres. Samfundsøkonomien må demokratiseres.

Hvor de vigtigste dele af det økonomiske liv – de allermest vitale dele af vores samfundshusholdning – i dag ligger fuldstændigt uden for demokratisk kontrol, vil vi under socialismen få magten til at bestemme, hvor der produceres, under hvilke forhold der produceres, hvor mange arbejdspladser der skal være og hvor i landet de skal ligge.

Alle de skavanker som vi kender fra det nuværende samfundssystem vil kunne løses gennem en demokratisk og planmæssig økonomi. Tænk bare på de få statslige arbejdspladser regeringen rutter rundt med i deres ynkelige forsøg på at løse kapitalismens indbyggede modsætning mellem land og by.

Tænk, hvis vi i stedet kunne fratage borgerskabet deres ejerskab og kontrol over produktionen og flytte alle de mange udflyttede arbejdspladser hjem til Danmark.

Genåbne værfterne. Genåbne slagterierne. Tøjfabrikkerne. Genrejse Danmark som selvstændig industrination og sikre arbejde til alle.

Uddannelsesmuligheder, job og kulturelle tilbud kan fordeles jævnt ud over landkortet uden større bøvl. Tænk hvilken magt over vores eget liv vi ville vinde.

Under socialismen vil arbejdsløshed, Udkants Danmark og boligmangel være begreber man skal lede efter i historiebøgerne.

 

Men hvordan vil sådan et samfund se ud i et moderne Danmark?

Det findes der heldigvis ikke noget skema for og eftersom der aldrig før har været socialisme i et højtudviklet imperialistisk land som Danmark, er det umuligt at sige præcis hvordan et socialistisk Danmark vil se ud.

Men der findes dog nogle almene betingelser som skal være til stede for at vi kan kalde et samfund socialistisk – altså for at sige at et samfund peger frem imod det kommunistiske. Eller med Marx og Engels ord: Et samfund som er indrettet sådan at det enkelte menneskes privat interesse falder sammen med den menneskelige interesse som sådan.

I Kommunistisk Partis principprogram stiller vi en række almene betingelser, som vi siger “nødvendigvis må være opfyldt, for at opbygningen af det socialistiske samfund kan tage sin begyndelse”:

  • Under en bevidst arbejderklasses ledelse erobrer og fastholder folket den politiske magt, som bruges til at udvikle et levende og aktivt demokrati. Det betyder en fortsat udvikling af folkets aktive deltagelse i varetagelsen af dets egne interesser.
  • Det gamle statsapparat, som er et redskab for kapitalen, nedbrydes og erstattes af et nyt magtapparat, som er under det arbejdende folks kontrol og i dets tjeneste.
  • Den økonomiske magt i samfundet erobres af folket derved, at de vigtigste produktionsmidler, banker og alle andre finansieringsvirksomheder, samt alle samfundsvigtige virksomheder og tjenester overgår til samfundseje.
  • I stedet for at være underlagt markedskræfter og profithensyn ledes samfundsøkonomien ind i en planmæssig udvikling.

Desuden konstaterer vi at et socialistisk Danmark nødvendigvis må være et selvstændigt og uafhængigt Danmark:

  • som har forladt EU, NATO og andre imperialistiske sammenslutninger.
  • som lever i fred med andre befolkninger.
  • som aktivt arbejder for fred og internationalt samarbejde.
  • som er solidarisk over for alle lande og folk, der har brug for vores støtte.
  • som arbejder for ligeværdig samhandel og bæredygtig udvikling.

Herudover kan man blandt flere andre konkretiseringer i vores politiske programmer læse, at vi ønsker et Danmark som er omstillet til bæredygtig energi, produktion og transport samt et 100% økologisk landbrug.

Begge forudsætninger for at menneskeheden også de næste mange generationer overhovedet kan leve på jorden – og derved overhovedet få muligheden for at udvikle det kommunistiske samfund i fred og uden altødelæggende klimakatastrofer.

Det socialistiske samfund, vi vil, er et velfærdssamfund, hvor de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder som ytrings-, informations-, forsamlings-, organisations- og religionsfrihed og retten til fri kulturel udfoldelse udvides i et omfang som ikke vil kunne lade sig gøre i et kapitalistisk samfund.

Det skal være et samfund, hvor man kan få det man har brug for, men også et samfund som gør op med den forbrugerisme som kapitalismen er afhængig af.

 

Hvordan vil kommunisterne gøre en samfundsforandring mulig?

For at svare på det må vi lige tage et hurtigt kig på verden i dag.

Kapitalismen befinder sig i dag i en dyb strukturel krise. Men på trods af at sådanne kriser kan føre til opsving i de revolutionære bevægelser – fordi kapitalismen fremstilles mere råt og uforsødet end i tider med højkonjunktur – står arbejderklassen alligevel i dag i en historisk svag position. Det hænger blandt andet sammen med kontrarevolutionerne i slut 80’erne og start 90’erne. Og manglen på et stærkt, samlet og synligt kommunistisk parti.

Borgerskabet befinder sig i en aggressiv offensiv, mens arbejderklassen overordnet set befinder sig i defensiven – og mest beskæftiger sig med at forsøge at fastholde de rettigheder og goder, som generationers kamp har sikret klassen i Danmark.

Mange arbejdere mangler klassebevidsthed og arbejdernes krydser falder ofte på åbent borgerlige partier. Noget som før var tæt på uhørt.

På internationalt plan er kapitalen i gang med at opfylde Lenins værste forudanelser. Statsapparaterne underlægges i stigende grad kapitalens krav. Staternes lovgivning slækkes og ændres for at sikre kapitalens uhæmmede jagt på maksimalprofit.

Der findes flere steder sågar særlige juridiske domstole, som kan dømme stater, hvis de med lovgivning eller told- og skatteregler minimerer de store multinationale virksomheders profit.

Samtidigt skærpes de imperialistiske modsætninger i verden. Jagten på markeder og de gensidige tilstræbelser for at underlægge sig den størst mulige andel af jordkloden betyder mere krig og oprustning.

Konsekvenserne af den kapitalistiske krise bliver overalt lagt på arbejderklassens og det arbejdende folks skuldre, folk tvinges på flugt og forarmes. Både af krig, men også af sult, fattigdom og klimakatastrofer.

Arbejderne og brede lag af befolkningerne tvinges ud i arbejdsløshed, lønnedgang, utryghed for morgendagen og fratages hævdvundne økonomiske og demokratiske rettigheder.

Vi ser igen fremmedfjendtlige kræfter og regulære fascistiske grupperinger vokse frem i Europa. Men den europæiske storkapital har ikke for nuværende satset på fascismen ved magten i de enkelte nationer.

I stedet anvendes højre populismen og fremmedfjendtligheden til at vildlede og splitte arbejderne og på den måde sikre, at storkapitalens krav og den såkaldte “nødvendige politik” bliver gennemført.

Selvom borgerskabet i dag endnu ikke satser på fascistiske diktaturer som i 30’ernes Europa, så undergraves det borgerlige demokrati i øjeblikket voldsomt og det forvandles støt og roligt til en tom skal.

Nationernes selvbestemmelse trædes under fode og de nationale parlamenter reduceres til ekspeditionskontorer for EU. Samtidigt bliver statsapparatet mere og mere reaktionært og repressivt.

Under dække af kampen imod terror, indskrænkes demokratiske rettigheder, som vores retsgarantier over for statsmagten og dens hemmelige tjenester.

Principperne om adskillelsen mellem den dømmende, lovgivende og udøvende magt er sat på dagsordenen.

Under disse omstændigheder kan det forekomme næsten umuligt at arbejderklassen nogensinde skulle kunne sejre.

Der mangler da heller ikke ligefrem eksempler på tidligere revolutionære, som har givet op. Men vi kommer næppe målet nærmere ved at forsumpe i selvynk over de ulige kampforhold eller over kollegaernes eller kammeraternes slaphed. I tider som disse er det vigtigt at de revolutionære finder kræfter og gør sig klar.

Forestil jer hvis vi havde haft et stort udbygget kommunistisk parti i Danmark, da krisen for alvor brød ud i 2008.

Forestil jer hvor anderledes begivenhederne var løbet af, hvis et sådant parti havde stået klar til at samle arbejderklassen og de mange småborgere, intellektuelle og studerende som også ramtes af krisen. Samle dem til kamp for afskaffelsen af den kriseplagede kapitalisme.

Under sådanne omstændigheder kunne krisens udbrud i 2008 efter min overbevisning have haft potentiale til at udløse en revolutionær situation.

Det er dette der må være vores mål. Vi skal have et sådant parti. Det kræver blandt andet at alle danske kommunister bliver samlet i ét revolutionært parti. Uden et stærkt og samlet kommunistisk parti vil de langsigtede strategiske opgaver være umulige at løse.

Hvordan vil kommunisterne konkret arbejde for at opbygge et stærkt parti og gøde jorden for en stærk folkelig bevægelse?

Det gør vi ved at give folket kampgejst og kamperfaring. Det kan vi gøre ved at skabe samling om konkrete krav. Ved at skabe enhed i arbejderklassen.

 

Enhedsfronten og aktionsenheden

En sådan samling af arbejdere, der på trods af forskelligheder kæmper frem mod samme mål eller delmål, kalder vi Enhedsfront.

Først og fremmest gennem aktiviteterne i fagbevægelsen kan enhedsfronten udfoldes og spille en rolle ved at appellerer til de antikapitalistiske følelser bredt blandt arbejderne, også blandt socialdemokratisk orienterede arbejdere og blandt de som stemmer på Dansk Folkeparti.

Kommunisternes mål er, gennem aktionsenhedens metode, at skabe enhed i arbejderklassen og gennem de økonomiske og politiske kampe at skabe en større klassebevidsthed i arbejderklassen, om dens egne interesser som klasse, baseret på klassens egne erfaringer.

Aktionsenhed er når arbejdere, på tværs af partibog eller stemmevaner, samles om konkrete krav om forbedringer. Krav som samler bredt i klassen og skaber energi, kampgejst og nye erfaringer, i stedet for desillusionering og dvask forsumpning.

I dag er den centrale opgave for kommunisterne at bruge aktionsenhedens metode til at opbygge enhedsfronten, både nationalt og internationalt. Arbejdet i fagforeningerne spiller en særlig vigtig rolle, da fagforeningerne er arbejderklassens vigtigste masseorganisation.

I den nuværende situation, hvor arbejderklassen er i defensiven og borgerskabet i større og større udstrækning regerer igennem rå klassestyrke og vender det klassiske klassesamarbejde ryggen, er det vigtigt at fokusere på udviklingen af enheden.

Det er i dette perspektiv at Kommunistisk Parti i den faglige politiske kamp sætter fokus på følgende kampe:

  • Kampen imod social dumping og retten til kollektive overenskomster og kampformer.
  • Kampen for arbejdsløshedsunderstøttelse til alle arbejdsløse.
  • Praktikpladser og reelle uddannelsesmuligheder for de unge.
  • Kampen imod ødelæggelsen af kollektive velfærdsordninger, imod nedskæringer, liberalisering og privatisering.
  • Kampen imod EU, imod finanspagten og EU’s undergravning og ødelæggelse af det nationale demokrati.

Også internationalt må vi løfte denne opgave. Blandt andet ved at rejse en fælles kamp imod monopolernes EU med arbejderklassen i de andre europæiske lande. En fælles kamp der forsvarer retten til national selvbestemmelse og som bekæmper monopolernes forsøg på at vælte krisens byrder over på arbejderklassens skuldre.

 

Folkefronten

Men vi skal også have de små selvstændige, de små håndværksmestre, de intellektuelle og de studerende på banen hvis vi skal vinde kampen imod den frådende imperialisme.

Når arbejderklassen og medlemmer af andre klasser eller lag samles på tværs af partibog i kamp for fælles rettigheder eller imod en fælles fjende kalder vi det Folkefront.

Danmark har en lang historisk tradition for en relativ stærk demokratisk bevægelse som samler på tværs af klassetilhørsforhold og partibog.

Tænk nu bare på den brede befolknings reaktion, da flygtningene pludselig stod ved Danmarks grænser. Her handlede den almindelige dansker ud fra klare proletariske værdier som solidaritet og sammenhold. Ikke som idéer eller påstande, men omsat til konkret handling.

Men generelt har den demokratiske bevægelse i dag ikke et klart udtryk og retning. Den er ikke knyttet til arbejderklassen og arbejderklassens kamp, og derfor svækkes dens faktiske samfundsforandrende kraft.

Den demokratiske bevægelse rummer aspekter, som:

  • Kampen for national selvbestemmelsesret, imod medlemskab af EU.
  • Kampen for fred, imod krig og medlemskab af NATO.
  • Kampen for demokrati, imod kapitalens og EU’s stadigt voldsommere underlæggelse af statsapparatet.
  • Kampen for frisind og humanisme imod reaktion og fremmedfjendtligt snæversyn.
  • Kampen for den progressive og demokratiske danskhed, imod kapitalens overherredømme og profitstyring.

Der er mange kræfter og ressourcer i den demokratiske bevægelse, men betingelsen for at udløse dette potentiale er på en og samme tid, at arbejderklassen selv optræder som den ledende politiske kraft gennem sin egen kamp og enhed, men også at der i arbejderklassen er en anerkendelse af betydningen af brede folkelige alliancer.

Udover arbejdet i de brede bevægelser må Kommunisterne også arbejde selvstændig i forhold til den demokratiske bevægelse. Først og fremmest ved at give kampene en klar antimonopolistisk retning og ved at pege på socialismen som den eneste mulige vej ud af kapitalismens strukturelle krise.

For at opnå alle disse ting er det så skide nødvendigt at vi har et aktivt, synligt og kæmpende kommunistisk parti. Et parti som tror på arbejderklassen og ved, at når denne klasse samler sig og sætter sig i bevægelse, kan den opnå alt.

Men også at vi er aktive “der hvor vi er” i hverdagen. På vores arbejdsplads, i vores fagforening, på vores skole, studie eller i vores elevorganisation. At vi alle disse steder spiller en samlende rolle og arbejder for at sætte socialismen på dagsordenen.

Sammen kan vi skabe en ny verden!

Udtalelse

Danmark har fået en ny regering – men politikken er ikke ny – tværtimod.

Regeringen består nu af de politiske partier, som repræsenterer den herskende klasse i Danmark: Read more

Farvel Fidel og Tak

Fidel Castro vil blive savnet i hele verden

Cubas historiske leder Fidel Castro døde fredag aften kl. 22:29 i Havanna. Han blev 90 år for få måneder siden.

Af Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-Cubansk Forening

Den 13. august 1926 blev han født i en afsides provins i Cuba. Den 25. november klokken 22:29 døde Fidel Castro. Read more

Obamas forbrydelser

Barack Obamas 8 år lange præsidentperiode er snart forbi. Var international ret nået ind i Det Hvide Hus, ville Obama blive anklaget for krigsforbrydelser. Men som leder for verdens eneste supermagt er han i praksis immun mod retsforfølgelse.

Læs mere her:

 

Løkkes våde drøm

Tvungen opsparing

Regeringen lægger med sin 2025-plan op til et opgør med folkepensionstillæg og ældrechecken ved at indføre tvungen, individuel pensionsopsparing. På sigt står måske hele folkepensionen for tur. Read more

Udsigt til en byge af angreb på arbejderklassen

Tirsdag den 4. oktober åbner Folketinget. Statsministeren vil i sin åbningstale fremlægge forslag til en ”kurs for Danmark i de kommende mange år”. Åbningstalen vil indeholde et katalog af ubehagelige forslag, som regeringen finder nødvendige at gennemføre for at alle kan komme ud af krisen.  Read more

Masters Of War – Bob Dylan

Hør, I konger af krig og kanoner og krudt

I som sveder af angst, hver gang krige er slut

Ingen maske og mur som I gemmer jer bag

ku’ forhindre at regnskabet kom for en dag

 

I har aldrig gjort andet end leve af død

I har lært vores børn, at flere bomber gir brød

I, som truer alt liv der vil stå jer imod

I er blottet for viljen i hjerternes blod

 

I lever af lig og af løgn og latin

Siger sejren blir vor blot vi satser på krigen

Men vi véd det er slut med den verden, som er

vores drømme og liv – hvis vi stoler på jer

 

I designer de våben, som andre ska’ ha’

og I støber de kugler, som de fyrer af

I frydes ved kurven på jeres kontor

for det voksende marked for menneske mord

 

Når flyene letter, og flåden står ud

så får aktierne knopper, og børsen står brud

Og profitterne blomstrer, så det er en lyst

imens krigenes frugter blir modnet til høst

 

Men hjerterne gemmer de ufødte børn,

når kilden blir ørken og roserne tjørn

At tjene på truslen om død, som I vil

er at true på livet, fra før det blir til

 

I ka’ sige jeg er ung eller rød og naiv

Men jeg véd, at jeg slås for en verden med liv!

For en Verden med lykke, med lyst og med mod

Mens I slås for en livsform, besudlet med blod.

 

Og I smykker hvert mord med palaver om Gud

Ja, I bomber med ord; før I løsner et skud

Men den eneste Gud, I bekender jer til

er det guld, I vil høste på krigenes spil

 

Mens missiler gi’r gysser og drømme om magt

er det sandeste Guds ord, som skulle være sagt:

At den Jord vi vil ha’ – rig på ånd og på brød –

vil først blomstre og gro når Kong Krig blir lagt død

 

Oversat / gendigtet af Ken Bruun

 

 

Sundhedsfarlige arbejdspladser

Det offentlige er storproducent af stresssygdomme

Af Anne-Grete Jelstrup

Kommuner og regioner er i de seneste tiår beskåret af skiftende regeringer. Besparelserne har medført en række sundhedsskadelige og livstruende arbejdspladser. Fem medarbejdere er siden 2012 knivdræbt Read more