Lenin prisen

Pris til Mikael Wiehe

Mikael WieheDen svenske sanger Mikael Wiehe har fået Jan Myrdalselskabets Leninpris 2015. I motiveringen står der at ”i mere end 40 år har Mikael Wiehe fra scenen og barrikaderne forenet musik og politik. Med hans konsekvente arbejde mod imperialisme, racisme og fascisme, og hans ranke holdning mod magtens mænd og kvinder, er han en foregangsmand for os alle.” Da Mikael Wiehe af Expressen blev spurgt, om han ville modtage prisen, som tidligere er blevet tildelt bl.a. Roy Andersson, Maj Wechelmann, Maj Sjöwall og Jan Guillou, var hans svar ”absolut og uden tvivl”. Prisen er finansieret af den tidligere maoist og millionær, Lars Diding, og overrækkes i Varberg Teater den 18. april.

Tyrkiet dikterer ny retssag i Danmark

Anklagemyndigheden bøjer sig og anker frifindelse af kurdere

Der var jubel og glædestårer d. 22. oktober 2014, da Københavns byret lukkede den politiske retssag mod 10 herboende kurdere, som var tiltalt for terrorstøtte til PKK og Kongra Gel, med en klar frifindelse.

Men den politiske scene i Danmark og Tyrkiet var ikke taget med på råd, så anklagemyndigheden har nu – efter pres fra det tyrkiske regime – anket sagen. Det på trods af at Byretten med frifindelsen anførte at: “sammenfattende findes det ikke bevist, at de tiltalte har deltaget i indsamlinger til fordel for PKK/Kongra Gel”.

Kurderne

Bestilt retssag

Tyrkiet må have et håb om, at deres beskidte forfølgelse af kurderne i Tyrkiet og Europa vil ende med en politisk dom i Landsretten. Sagen blev af pressen kaldt “Danmarkshistoriens største terrorsag” – inden dommen faldt. De tiltalte og deres familier var således socialt dømt, inden Byretten kom frem til frifindelsen.

Nu skal farcen så fortsætte i Landsretten.

Millioner og atter millioner af danske skattekroner er allerede blevet brugt på en retssag, bestilt af Tyrkiets Erdogan og hans slæng, og det vil gentage sig endnu engang. Da frifindelsen blev en realitet, kunne ti forfulgte kurdiske mænd forlade Københavns byret med en tro på Danmark som en form for retsstat.

Tyrkisk protest

Desværre havde hverken Københavns byret, kurderne eller andre som troede på retfærdighed, taget bestik af det tyrkiske regimes klamme politiske hånd.

Det tyrkiske udenrigsministerium henvendte sig øjeblikkeligt til den danske regering og udenrigsministeriet for at få en forklaring på frifindelsen, og skrev bl.a.:

”Bekæmpelse af finansieringen af terrorisme er en international forpligtigelse for ethvert land, således også for Danmark. Derfor er information om og en forklaring på forholdsregler mod finansiering af terrorbevægelsen PKK, herunder den aktuelle sags historie, afkrævet af de danske myndigheder”.

Efter dén henvendelse – og sikkert en masse politiske fiksfakserier – mente statsadvokat Lise-Lotte Nilas: “Vi anker sagen til Landsretten, fordi vi efter nærlæsning af dommen er uenig i Byrettens samlede vurdering”. Tror hun at en ny efterforskning til millioner af kroner får nye “beviser” på bordet?

Det tyrkiske regimes beskidte politiske retssag, og som Danmark på Tyrkiets forlangende har ført, får nu en tur mere i Landsretten. Det er en pinlig historie for Danmark.

Lobbysamfundet

Det eksporteres med krig og vold og kaldes demokrati

Betty

Af Betty Frydensbjerg Carlsson Kommunistisk Parti i Danmark

Vi hører det i én uendelighed: – Vi skal i krig for at sikre demokrati for folket. – De skal indføre demokrati, før de kan blive medlem af EU, og ind imellem smutter der også en bemærkning om, at markedspolitik er det som menes med demokratiet.

Direkte oversat betyder demokrati folkestyre, fortolket som det, flertallet af folket vil. Det græske ord stammer fra oldtiden, og det gjaldt ikke for slaver. Vores demokrati er indført sammen med kapitalismen som system. Det relaterer til det borgerlige demokratis særkende, parlamentarisme, selvom de kapitalistiske landes valgsystemer er forskellige og mere eller mindre ”demokratiske”, er de samtidig fulde af begrænsninger.

Lobbyisme

Kapitalismen har sin egen fortolkning af flertal. Her regner man flertal ud, efter hvor mange penge man repræsenterer, som i et aktieselskab, hvor flertallet er dem der har den økonomisk største aktiemajoritet. Den fortolkning er for længst slået igennem i USA, senere i EU og nu også officielt i Danmark. Lobbyisme kaldes det.

Det betyder, at kapital-interesser ansætter folk, der skal påvirke lovgiverne til at lovgive så det gavner de kapitalinteresser som lobbyisterne repræsenterer. I USA har det i mange år været en integreret del af deres parlamentariske system. Således har lobbyisterne egne kontorer i systemet. Men lobbyismen er gået langt videre. Valgkamp i USA er et spørgsmål om penge. Penge til at rejse rundt. Penge til Tv-reklamer og øvrige mediereklamer. Penge til at ansætte kampagnefolk. Uden kapital i ryggen er det umuligt at blive valgt, og investorerne kræver naturligvis noget for pengene.

Investorer stiller krav

Et frisk eksempel på lobby-demokratiet er USA’s kovending. Præsident Obama meddelte, at USA ved årsskiftet ville trække alle tropper hjem fra Afghanistan. Så blev han hvisket noget i øret, formentlig af våbenindustriens lobby og / eller andre med interesser i Afghanistan, hvorefter beslutningen blev lavet om.

EU bygger på den samme afart af demokrati. Lobbyister sværmer om Bruxelles, og EU kommissionens politik er baseret på deres krav og indflydelse. Også mere folkelige organisationer har fundet ud af at det er sådan demokratiet fungerer i EU. Fagbevægelsen har derfor også etableret lobbyister.

Men den udgift kunne de nu godt have sparet medlemmerne for. Hidtil er der ikke sporet nogen resultat af denne lobbyvirksomhed. Tvært imod. EU handler nemlig ikke om arbejderklassens interesser, men om kapitalens og virksomhedernes interesser, og den gamle socialdemokratiske dogme om at det går arbejderne godt, når det går virksomhederne godt, er endegyldigt blevet modbevist.

Konsekvenserne

Angreb er som bekendt det bedste forsvar. Da finansspekulantionen brød sammen i 2008 og afslørede kapitalismens dybe krise, medførte det massearbejdsløshed samtidig med at befolkningerne måtte slippe deres fælles penge, til at disse spekulanter kunne komme på fode igen. Der kom ingen tak, men et massivt angreb tilbage. Så langt er rettigheder kommet ud ad planken, at folketinget i ramme alvor har diskuteret om arbejdsløshedsunderstøttelsen er for høj og kontrolreglerne for slappe.

Det skete på baggrund af et skandaløst DR-program, der skulle vise om danskere var lige så god en arbejdskraft som udlændinge. Med ”god” mente man, at mennesker skulle være parate til at arbejde i et tempo, som i løbet af få år ville betyde nedslidning og invalidering, og til en løn der ikke modsvarer det danske udgiftsniveau. Her handlede det ikke om mennesker, men om arbejdskraft der kan smides ud og erstattes af frisk, ung arbejdskraft.

Ingen spørgsmål om hvor Arbejdstilsynet var henne, ingen spørgsmål om hvem der skal betale førtidspension til de nedslidte, eller om ressourcespildet når arbejdsløse, som samfundet har betalt en dyr uddannelse til, skulle tage et arbejde der ikke kræver en længerevarende uddannelse.

Dansk lobbyregering

Regeringspartiet Socialdemokraterne har tonet rent flag, og har nu dannet en klub sammen med det såkaldte erhvervsliv. Lobbyisme har skam også indtaget Danmark.

På en konference om lobbyisme og embedsmænd udtalte tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, nu lobbyist: ”Jeg synes det er meget vigtigt at forstå hvor indflydelsen reelt ligger, og jeg vil gå så langt som til at hævde, at mange gange vil man opleve, at de embedsmænd der formulerer et lovforslag eller laver bemærkningerne i lovforslagene, har større indflydelse på lovgivningen end de folketingsmedlemmer der sidder i udvalgene. ”

Gå til modstand

Danmark har på tærsklen til 2015 rekord høje aktiegevinster og rekordhøj arbejdsløshed med en generation af unge uden håb til fremtiden på arbejdsmarkedet. Titusinder falder ud af dagpengesystemet og arbejdsløshedsstatistikkerne og må hutle sig igennem. Danmark er igen i krig og skal bruge penge på nye jagerfly og bidrag til NATO.

2015 er også 70 året for afslutningen på 2. verdenskrig, og med ønsket om godt nytår erindrer vi om parolen fra besættelsestiden:

Gå til modstand!

 

 

Historieforfalskning

Urigtig påstand

Pia Kjærsgaard har i forbindelse med Ole Bornedals tv-serie ”1864” udtalt, at hun er dybt rystet over, at der i en scene vises, hvordan en sigøjnerfamilie bliver mishandlet af en nationalistisk dansker. Det kalder hun demagogi, for så vidt hun ved, var der ikke sigøjnere i Danmark i 1864. Jeg er rystet over Pia Kjærsgaards uvidenhed, hvad angår dansk kultur og historie.

Især i Jylland levede der dengang et omvandrende, mørklødet folkefærd, der opretholdt livet ved at udføre arbejde, som andre helst ikke ville have fingrene i, f.eks. som natmænd, og sandsynligvis også ved mere lyssky gesjæfter. De blev kaldt henholdsvis sigøjnere og tatere.

1800-tallets kunstnere var fascineret af disse eksotiske mennesker, som bl.a. optræder i flere af St. St. Blichers noveller, og som har været motiv for malerier af Hans Smidth. I den lettere afdeling inden for litteraturen kan man møde dem i Carit Etlars ”Gyngehøvdingen”, hvor den forræderiske Kulso og hendes vatnisse af en mand er tatere.

Margit Andersen, Indre By

 

 

Stop Israels aggression mod Palæstinas folk

For 8. gang på 10 år er besættelsesmagten Israel gået ind i Gazastriben med en voldsomhed, der efterlader omkring 200 døde hver dag, heraf omkring 80 % civile voksne og ikke mindst børn. Tusindvis er sårede og utallige hjem er sønderknuste pga. Israels bomber.

Den danske regering tager ikke afstand fra Israels brutale overgreb på en befolkning, der er stuvet sammen på et område, der de sidste årtier med blokade og indhegning mest af alt ligner en KZ-lejr. Læs mere Stop Israels aggression mod Palæstinas folk