4. maj annonce:

Aldrig mere fascisme
Kommunisterne i Aarhus markerer 70 året for befrielsen den 4. maj og lægger kranse ved to af modstandskampens mindesmærker.
Mindelunden i Skæring klokken 16.30 og derefter Vestre Kirkegård,
ved mindesmærket for de, der døde i kz-lejrene.

Kommunisterne i Aarhus:
Danmarks Kommunistiske Parti, Kommunistisk Parti i Danmark og Kommunistisk Parti

 

 

Annonce

1. maj-møde

KL. 8:00

Murergade 8, Nørrebro

Formand for Kommunistisk Parti i Danmark

BETTY FRYDENSBJERG CARLSSON

KAS Havnens Sangkor Af 1892

Morgenmad 25 kr. Drikkevarer forefindes.

KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

Jubel hos store virksomheder

2014 blev endnu et rekordår for profit

Champagnepropperne springer. De store børsnoterede selskaber overgik sig selv endnu engang. Alene overskuddet efter skat steg med 6,1% fra 2013 til 2014, og det er ikke småpenge, procenterne skal tages af.

Det står at læse i årsregnskaberne for 2014, som nu er offentliggjort. Det samlede overskud for disse selskaber blev på 84 milliarder kroner efter skat. Mærsk var ikke med i beregningerne på grund af frasalg.

‘Effektiviseringer’

De kæmpestore profitter skyldes ikke stigende omsætning. Omsætningen er kun steget med 2,6% viser analyser. Det er derimod effektiviseringer, som fyringer og produktivitetsforøgelse kaldes, der sikrer de store fortjenester til investorerne, som pengespekulanter kaldes. Det er effektiviseringer, der igen og igen forbedrer virksomhedernes overskud, man kan godt se at virksomhederne har en stor ambition om at holde fokus på omkostningerne, lyder det fra de finansielle analytikere. Med omkostninger menes især lønudgifter. De ser da også med fortrøstning på en fortsat fremgang for overskuddene for dette år.

Øget udbytte

De fremragende regnskaber, som de kalder det i de kredse, har også sat sit tydelige præg på de udbyttebetalinger, som virksomhederne har stillet aktionærerne i udsigt, og for deres planer for tilbagekøb af aktier. Virksomhederne ventes at købe aktier tilbage for 35 milliarder kroner i år. Man kunne synes, at der nu skulle være råd til at gøre en indsats mod arbejdsløsheden og skabe flere arbejdspladser og sågar lønforhøjelser, så der kom lidt mere gang i omsætningerne, men det forlyder der ikke noget om fra de riges klub. –bc

Kom med arbejdspladserne

Arbejdsløse skal jages ud på arbejdspladser, der ikke eksisterer

Det såkaldte Carsten Koch-udvalg er fremkommet med en rapport om, hvordan man kan få arbejdsløse på kontanthjælp i arbejde. Udvalget bag rapporten er et af regeringen nedsat ”ekspertudvalg” bestående af professorer og chefer, hvis spidskompetence i hvert fald ikke er at søge arbejde som arbejdsløs. Det giver rapportens indhold da også indtryk af. Udvalgets ambition er at sende 500.000 arbejdsløse borgere i job, men ambitionen er ikke at skaffe dem et job.

Hvem skal motiveres

Udvalget foreslår, at der skal lægges langt mere vægt på en virksomhedsrettet indsats for de 500.000 borgere. Man skal lægge mærke til, at dette tal også betyder, at syge, revalidender og førtidspensionister skal arbejde.

Til dette formål foreslås det at ”motivere” disse mennesker til overhovedet at ville arbejde – i sig selv en grov insinuering – ved at de får et tillæg til kontanthjælpen på 250 kroner om ugen, før skat. Det er ca. en tier om dagen, og den selvbetalte ‘løn’ er fortsat under de forskellige overenskomsters mindstelønninger.

Til gengæld skal lønforhøjelsen betales af de svageste, der er kommet så langt ned at de har mistet evnen til at arbejde, med en nedsættelse af kontanthjælpen. Der er intet om at motivere virksomhederne til at oprette eller bibeholde arbejdspladser.

Masse fyringer

Politikere diskuterer nu helt seriøst om der skal gives ”gulerødder” (karotter) eller pisk for at få folk i arbejde. Det sker samtidig med at nye store fyringsrunder martrer samfundet. Senest for eksempel Danish Crown, B&O, Grundfos, som sender 1000 nye ud i arbejdsløshedskøen. Ikke fordi virksomhederne ikke tjener nok, men fordi nok ikke er nok.

Lægger vi så dertil, at regeringens nye flygtningeudspil med integrations- og arbejdskrav kræver 30.000 nye arbejdspladser, er det nok mere det private erhvervsliv, der skal have pisk eller gulerødder for at leve op til deres samfundspligt.

Praktikpladsmangel

Som en støtte til at ufaglærte langtidsledige arbejdere skal kunne få en uddannelse, foreslår udvalget at arbejdsgiverne skal have 50 kroner i timen som tilskud, hvis de vil tage en langtidsledig ufaglært i voksenlære.

En faglig uddannelse er en god ting, og det er et problem for vores samfund, at der i disse tider uddannes alt for få håndværkere. Desværre er virkeligheden, at der i forvejen er en mangel på ca. 13.000 lære/praktikpladser til de unge, der er i gang med en håndværkeruddannelse.

Det er ufatteligt, at et påstået ekspertudvalg kan finde på at ville få mere end 500.000 i arbejde eller uddannelsespraktik, uden at der stilles et eneste krav til erhvervslivet eller den offentlige sektor om at stille arbejdspladser til rådighed for disse mange mennesker uden arbejde.

Må vi bede om folk, der er eksperter i virkeligheden og hverdagen. –bc

Nye løn- og arbejdsbetingelser stiller nye krav til fagbevægelsen

Af Betty Frydensbjerg Carlsson Kommunistisk Parti i Danmark

Når man ser bussen køre forbi med Venstres stort anlagte annoncekampagne, ser man et rimeligt pænt beløb på en årsindtægt og parolen: ”Det skal kunne betale sig at arbejde”. Man kunne forledes til at tro, at det var en kampagne for lønforhøjelser. Det er det imidlertid ikke – tværtimod. Venstre ved man fortsat, hvor man har.

Den meget kritiserede, manipulerende og dertil fejlagtige kampagne er et ondsindet angreb på arbejdsløse på en ussel kontanthjælp. Når der så også står, at Venstre står for velfærd, er det klart, at det er velfærd for mindretallet de står for – ikke velfærd for de mange, der bliver fyret for at sikre investorernes velfærd som for eksempel her på det seneste (igen) slagteriarbejdere på ”Danish” Crown, flere hundrede arbejdere på B&O og alle de andre fyrede.

Skal betale sig

Der er ikke noget i vejen med parolen om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Bare spørg kabinepersonalet i SAS.

Det var en af grundene til at de strejkede mod ideen om, at SAS kunne købe deres arbejdskraft billigere ved en selskabsfidus, der betød lønnedgang og længere arbejdstid. Det trick fik SAS ingen bøde for. Det gjorde de strejkende til gengæld i Arbejdsretten og måtte dertil lægge ryg til nedgørende omtale og trusler fra såvel firmaet som deres dertil uddannede kommunikationsmanipulator, der end ikke kendte til de faglige regler der gælder, og derfor offentligt kaldte strejken ”ulovlig” i stedet for overenskomststridig, som den blev dømt til at være – i modsætning til kollegernes strejke i Norge, selvom problemstillingen med skuffe-fiduser var den samme.

Kapitalismens fiduser

Kapitalismen har et utal af fiduser til at sikre sig et overmåde stort velfærd, og de florerer for fuld kraft for tiden med EU i ryggen. Vikarbureauer der ikke sælger vikarer, men billige løsarbejdere uden overenskomster og forpligtigelser for arbejdsgiverne, underentreprenører med udenlandske underbetalte arbejdere, arbejdsgiverkrav om frivillig lønnedgang for at bevare arbejdspladser, som så alligevel lukker og flytter og nu opdeling i dertil indrettede underselskaber, som det foregår inden for flyfarten for tiden. Jamen det er kunderne der vil have billigere og billigere flybilletter siger de, og smyger den af på kunderne, som selv er ofre for angrebet på lønnen, fordi det ikke har kunnet betale sig nok at arbejde til, at de kan købe en normal billet.

Ryan Air i teten

Nu står vi så med en virksomhed der siger tingene lige ud: Ryan Air. De vil ikke høre tale om fagforeninger, og de er fløjtende ligeglade med, hvor fattige deres arbejdere er. De ansatte har bare at stå på pinde for firmaet, knokle og tjene penge til firmaet, og så ellers se glade ud.

Ryan Air har valgt at konfrontere dansk fagbevægelse og danske arbejdere med kapitalens fire grundlæggende rettigheder, beskrevet i EU’s grundlov. At fagbevægelsen overhovedet har skullet i Arbejdsretten for at spørge om lov til at kræve overenskomst og igangsætte sympatistrejker, hvis firmaet ikke vil indgå overenskomst, er besynderligt og foruroligende.

Men dette firma, der agerer ligesom de gamle virksomhedsbaroner gjorde, før arbejderne sluttede sig sammen i fagforeninger, kan besejres. Det kan de, fordi den arbejdsplads, de har udvalgt til klassekrigen, er så velorganiseret. Derfor er det dér og nu, LO skal stå sin prøve og vise sin berettigelse.

Klassekamp

Ryan Air repræsenterer fremtidens arbejdspladser, løn- og arbejdsbetingelser, hvis fagbevægelsen og danske arbejdere finder sig i dem. Kampen står om kollektive overenskomster mod individuelle ansættelseskontrakter. Det er mange år siden, EU krævede, at alle skal have en ansættelseskontrakt, som herhjemme blev implementeret i de kollektive overenskomster.

Nu ser vi offensiven mod de kollektive aftaler, bl.a. gennem oprettelse af datterselskaber og overflytning af medarbejdere til disse. Fidusen er at ”ny”-ansætte arbejderne til dårligere og billigere betingelser.

Det er dog et tveægget sværd. De individuelt ansatte – og løsarbejdere for den sags skyld – er ikke underlagt den danske models tunge skyts med Arbejdsretten, forligsmandslov og sammenkædning, men på den anden side er de uden kollektivets styrke, hvis ikke fagbevægelsen vågner op af den gamle danske models lullesøvn, og ser virkelighedens klassekamp i øjnene.

Løn og profit

Nødvendigheden af at styrke konkurrenceevnen kalder arbejdsgiverne det både herhjemme og i de andre lande, mens det handler om at styrke overskuddet på virksomhedernes budget på bekostning af underskud på arbejdernes budget. Det er den udvikling, den store og dyre kampagne som Venstre kører med, er en politisk opbakning til. Sæt arbejdsløshedsunderstøttelsen så langt ned, at arbejderne bliver så udsultede, at de vil konkurrere med hinanden om at tilbyde sig billigst muligt på markedet, og ”vikarbureauerne” har det størst mulige udbud af løsarbejdere til salg billigt.

Og det er, som de velbetalte meningsdannere i Cepos er til for at underbygge, derfor arbejdsgiverne blander sig i arbejdsløshedsunderstøttelsernes størrelse.

Hallo LO

LO står over for kongres og formandsskifte. Et LO der er usynligt i hele denne katastrofale udvikling. Mens kabinepersonalet strejkede, var LO gumpetung og diskuterede formandsemner. Angrebene på dagpenge og kontanthjælp overlader de til A-kasserne. Hvis LO som national samling af fagbevægelsen skal have en berettigelse, skal de hurtigt i gang med at sikre solidaritet og bruge den fælles styrke, når arbejdere er under angreb.

Hvis de fortsætter ad den gamle bane, er det inderligt ligegyldigt, hvem der bliver den sidste LO-formand.

 

 

Det arabiske venstreforum

Fælles opgaver for demokratiske revolutioner

Den arabiske venstrefløj har afholdt sit femte møde. 10 arabiske lande var repræsenteret på mødet i Marokkos hovedstad, hvor deltagerne drøftede den farlige situation, som den USA-ledede imperialistiske intervention og de terroristiske organisationer udgør for regionens lande og folk. De understreger, at det kræver koordination af indsatsen og enhed omkring målene, hvis venstrefløjspartierne skal imødegå disse farer. Partierne må udveksle erfaringer, analyser og holdninger til opgaverne for demokratiske nationale revolutioner, lyder en af konklusionerne.

Dobbeltsidet kamp

For at anlægge den rigtige linje og omsætte den i effektiv handling er det derfor nødvendigt at erkende, hvori konflikterne og udfordringerne i det arabiske område består. På den ene side står regionens folks ret til frihed, demokrati, selvbestemmelse og ejendomsret til landenes ressourcer; på den anden side står de imperialistiske magters undertrykkelse af folkene og udnyttelse af landenes ressourcer til egne formål. Udadtil indebærer det kamp mod den USA-anførte imperialisme, og indadtil kamp mod de regimer, der har allieret sig med den og følger dens dagsorden, og mod de reaktionære organisationer, der på langt sigt fremmer de samme interesser.

Forenede kræfter

Besættelsen og ødelæggelsen af Irak gennem opsplitningen i sekteriske fraktioner, der bekæmper hinanden, er et skræmmende eksempel på, hvordan en central kamp mod undertrykkende regimer kan afspores. Denne strategi har imperialismen allerede taget i brug i Irak, Libanon, Syrien og Libyen, og den søger nu at udbrede den til andre lande i regionen.

Mødet opfordrede til en udvidet front mod denne strategi på alle planer for at forene alle nationale og demokratiske kræfter i kampen mod de kolonialistiske og imperialistiske magter og de regimer, organisationer og bevægelser, der er deres forbundsfæller, og fordømte på det kraftigste ekstremistiske terrororganisationer som ISIS, Al-Nosra og Al-Qaeda i Irak, Syrien, Libanon, Libyen, Ægypten og Jordan og advarede om, at denne terrorisme giver de imperialistiske kræfter en undskyldning for at intervenere militært og overtage kontrollen med folkene, deres ressourcer og deres skæbne.

Det arabiske forum støtter de venstreorienterede demokratiske og folkelige kræfter i Irak, Syrien, Libanon og Jordan, deres modstand mod fundamentalistisk terrorisme og religiøs sekterisme og deres afvisning af at tilslutte sig den USA-ledede internationale koalition.

Udvidet samarbejde

Der blev udtrykt solidaritet med det ægyptiske folk og landets nationale og demokratiske kræfter i kampen for at fastholde landvindingerne fra januar- og juni-revolutionerne på trods af kontrarevolutionær modstand, og fordømmelse af de forbrydelser, terrorgrupper i Ægypten begår for at blokere for den fortsatte revolution.

Forummet udtrykte anerkendelse af Marokkos og Tunesiens positive erfaringer med bredt venstreorienteret arbejde for demokratisk forandring, og af venstrekræfternes bidrag til opbygningen af demokrati, bl.a. ved at udvikle langsigtede samarbejdsformer mellem progressive kræfter og ved at deltage i det nationale politiske liv, enten i regering eller som opposition.

Det Arabiske Forum vil nu søge dialog med det afrikanske venstrefløjsnetværk og Saõ Paolo-forummet for at nå til forståelse om fælles spørgsmål og interesser.

Oversat og redigeret af Michael

Artiklen er modtaget før -terrorangrebet på museet i -Tunis, hvor hovedsageligt vestlige turister blev dræbt.

Redaktionen

 

USA optrapper konflikt

Protest mod USA’s fjendtligheder mod Venezuela

Det bolivarianske land, Venezuela er en torn i øjet på USA. Siden nu afdøde præsident Chavez blev valgt, har USA forsøgt at undergrave landets sociale politiske udvikling. Chavez blev kortvarigt væltet ved et kup, som USA med George Bush som præsident hurtigt anerkendte. Men USA fik kolde fødder, da Chavez igen kom til magten.

Af gode grunde har det diplomatiske forhold mellem de to lande været anspændt gennem længere tid, og dette er nu eskaleret med nye provokerende sanktioner fra USA’s side.

Sanktioner

Konflikten blev optrappet, da USA indførte sanktioner over for Venezuelas ambassades embedsmænd ud fra en anklage om brud på menneskerettighederne og korruption.

Venezuela har svaret igen med at kræve antallet af ansatte på USA’s ambassade i Venezuela nedskåret fra de nuværende 100 til 17, som er det antal Venezuela har ansat på deres ambassade i Washington. Venezuela har også besluttet at indføre visumpligt for tilrejsende fra USA. Præsident Nicolás Maduro begrunder det bl.a. med, at Venezuela har pågrebet adskillige USA-borgere, der har spioneret og opereret aktivt for at undergrave staten.

Samtidig har de opført blandt andre tidligere USA-præsident George Bush og tidligere vicepræsident Dick Cheney på deres terrorliste, blandt andet på grund af disses ulovlige krig mod Irak, deres terrorbombninger og tortur.

Alvorlige trusler

USA har nu besluttet nye sanktioner mod Venezuela.

På et solidaritetsmøde afholdt i anledning af 20-året for Fidel Castros besøg i Danmark til FN’s sociale topmøde, har mødedeltagerne vedtaget en skarp protest, som er afsendt til USA’s præsident Obama.

I denne hedder det bl.a.:

De nye sanktioner såvel som tidligere sanktioner er oprørende. Sanktionerne begrundes med brud på menneskers rettigheder. USA går så langt som til at påstå, at Venezuela udgør en trussel for USA. Det er latterligt, men historien har vist os, at når USA betegner et land som en sikkerhedstrussel, så er der taget skridt i retning af intervention. Vi kræver et øjeblikkeligt stop for disse trusler fra USA’s side mod Venezuela.

Protester og solidaritet

Vi ved, at intet land i verden er perfekt, men vi ved, at den venezuelanske befolknings sociale og demokratiske rettigheder aldrig tidligere i landets historie har været værnet og sikret som gennem de seneste 16 år – fra 1999, hvor Den bolivarianske Revolution med Hugo Chávez i spidsen indledte det sociale spring fremad, som landets indbyggere nyder godt af med sikring af befolkningens grundlæggende behov.

I denne årrække har vælgerne ved det ene demokratiske valg efter det andet bekræftet sin støtte til regeringen og processen. Landets nuværende regering og præsident Nicolás Maduro har et solidt og fuldstændig legitimt mandat fra landets vælgere, og USA har ingen ret til at rejse kritik af præsidenten og regeringen i Venezuela.

USA har ingen ret til at blande sig i de indre anliggende i noget som helst land og derfor heller ikke i Venezuela.

Vi ønsker at udtrykke vores fulde støtte til og solidaritet med Venezuela, med befolkningen, regeringen og præsidenten. Samtidigt udtrykker vi vores klare protest mod USA trusler og fjendtligheder mod Venezuela. –bc

Undtagelsen fra EU retspolitik

Finurligt juristeri for at omgå rets undtagelsen, som danskerne har stemt for

Af Bo Møller

”En dansk beslutning om at anvende tilvalgsordningen vil indebære, at Danmark i forhold til hver enkelt retsakt får mulighed for selv at afgøre, om man vil være bundet af retsakten. Anvendelsen af tilvalgsordningen vil betyde, at Danmark kan deltage i foranstaltninger, der kan gøre det nødvendigt at iagttage proceduren efter Grundlovens § 20. Det er Justitsministeriets opfattelse, at det er muligt at gennemføre denne § 20-procedure på det tidspunkt, hvor Danmark måtte beslutte generelt at tilslutte sig tilvalgsordningen”.

Grundloven

Sådan lyder det i den letlæselige rapport ved navn ”En analyse af EU-lovgivningen omfattet af Rets forbeholdet”, som er udarbejdet af et regeringsudvalg med repræsentanter fra 8 ministerier. Men hvad betyder det?

Grundlovens § 20 nævnes i teksten. Det er den paragraf, der lyder således: “Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde”.

For at kunne vedtage at afgive dele af landets suverænitet til f.eks. EU, kræves så at fem sjettedele af folketingets medlemmer stemmer for. Ellers skal forslaget til folkeafstemning.

Frit slag fremover

I sin visdom er regeringsudvalget altså kommet frem til at man bare kan lave én folkeafstemning efter grundlovens § 20 på forhånd. Hvis en sådan folkeafstemning så fører til at Danmark kan tilslutte sig de 22 til valgte punkter på retsområdet, som Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er blevet enige om, så får EU og folketingsflertallet frit slag.

EU partierne har flertal

Stiller EU for eksempel forslag om nye direktiver inden for de områder, der kan fortolkes som liggende inden for de 22 punkter, så kan et almindeligt flertal i folketinget bare tilslutte sig – også selvom det skulle indebære yderligere suverænitetsafgivelse. Folkeafstemninger på retsområdet vil i fremtiden så være aflyst!

Og har et folketingsflertal først tilsluttet sig et direktiv eller lignende, så kan man ikke trække sin tilslutning tilbage, selv om folketingsflertallet skulle skifte. Tilvalgsordningen er derfor en løbende afgivelse af suveræniteten.

Der er derfor al mulig grund til at stemme nej til den folkeafstemning, der kommer inden for et år.

Bestil løbesedler til uddeling

Hos Folkebevægelsen mod EU kan du bestille løbesedler om rets undtagelsen. Ring 35 36 37 40.

 

Det liberalistiske dogme

Den nye socialdemokratiske fortælling er gammelkendt

Af Arne Cheller

Regeringen, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre står inden for en overskuelig tid over for vælgerne, der skal bedømme regeringen for den politik, den har stået på ”mål” for, som det hedder i moderne sprogbrug.

Siden Helle Thorning–Schmidt vandt formandsvalget hos Socialdemokraterne, har hun gentagne gange anført, at det for hende gjaldt om at finde en ny socialdemokratisk fortælling.

Absurd og gammel

Vi må konstatere, at den er fundet. Den er bare ikke ny, og den er heller ikke særlig socialdemokratisk, ikke engang ”light” socialdemokratisk. Det er heller ikke en rigtig fortælling.

Den blev skrevet af Franz Kafka for cirka 100 år siden, en kort absurd tekst, der hedder ”Ønsket om at blive indianer”: ”Bare man var indianer, altid beredt, og på den galoperende hest, skråt ud i luften, gang på gang dirrende let over den dirrende jord, indtil man slap sporerne, thi der var ingen sporer, indtil man kastede tøjlerne, thi der var ingen tøjler, og næppe så landet som glatmejet hede foran sig, allerede uden hestehals og hestehoved”.

Det geniale ved Kafkas tekst er, at det billede af den ridende indianer, han opridser, allerede er visket ud igen, når teksten er læst.

Big Business

Projektet

Således har det også været med regeringen, og det socialdemokratiske projekt i Thornings udlægning. Under hele perioden fra valget i 2011 til i dag, nemlig at alle tiltag som ”Fair Løsning”, ”Fælles Fodslav” og fanden og hans pumpestok, forsvandt i det fjerne, og den historiske socialdemokratisme fortoner sig ligeledes i det fjerne.

Regeringens hele politik handler om at skaffe job, siger Finansminister Bjarne Corydon, og det har altid været socialdemokratisk politik, fastslår han.

Jovist, socialdemokraterne har historisk altid krævet arbejde til alle, men på hvilken måde? Klassisk socialdemokratisk politik har handlet om at sætte arbejde i gang, og ikke om at lovgive og forære penge til virksomhederne og de rige i håbet om, at de måske investerede dem i produktion.

Den grundlæggende ide` i regeringens politik, sammen med en imperialistisk udenrigspolitik – har tydeligt været at tilfredsstille arbejdsgiverne, alt imens man skubber de nederste i samfundet endnu længere ud i social nød og tvang, og truer dem der er i arbejde med alverdens ulykker, hvis de ikke går med til lønnedgang og dårligere arbejdsforhold.

Lad os tag nedsættelsen af selskabsskatten, som skulle skaffe flere job, så samfundet fik noget ud af en sådan nedsættelse. Regeringen stillede ikke et eneste krav til virksomhederne til gengæld for pengegaven, og fik da heller ikke flere i arbejde.

Den usynlige hånd

Således ligger den nye socialdemokratiske fortælling i forlængelse af en meget gammel liberalistisk fortælling: Fortællingen om den usynlige hånd, en fortælling som Danmarks Liberale Parti Venstre og deres junior afdeling Liberal Alliance og deres tænketank Cepos fortæller igen og igen.

Ifølge denne fortælling beherskes markedet af en -tendens til ligevægt. Ideen er, at sælgerens grådighed og købernes grådighed er drivkraften for, at de begge mødes der på markedet, hvor de opnår mest muligt til egen fordel.

En usynlig hånd regulerer således markedet, så vareprisen fastsættes, der hvor -udbud og efterspørgsel mødes. Denne beskrivelse er blevet grundlaget for en alment accepteret utopi om det harmoniske markedssamfund, hvor alle mødes på midten i fælles grådighed og tilfredsstillelse.

Det er så her, at den socialdemokratiske regering mødes med Dansk Industri.

De frie og de ufrie

At jagten efter profit og grådighed igen og igen fører til kriser og krig, betyder mindre i denne sammenhæng. Forestilling om ”den usynlige hånd” er på mange måder en fin metafor for kapitalismens virkemåde, for den samfundsform reguleres af mange usynlige kræfter: Kræfternes frie spil unddrager sig menneskelig kontrol. Ellers er de jo ikke frie.

Til gengæld bliver arbejderklassen og andre almindelige mennesker ufrie, for markedets usynlige hånd regulerer jo temmelig meget mere end selve markedet.

Hånden sidder i forlængelse af en usynlig arm, som rækker langt ind over politik, sundhed, kunst, medier, tænkning og mulige valg.

Når den økonomiske politik i den nuværende regering styres af ”nødvendighed”, kommer den som tvang -udefra, der meget tit manifesterer sig som dekreter fra EU, ofte som krav fra Dansk Industri, men altid som nogle kræfter, vi ”desværre ikke kan gøre noget ved”. De usynlige kræfters nødvendighed, fører til nødvendighedens politik, og man ser så at alle tilkæmpede rettigheder slettes med ”nødvendighedens” pennestrøg.

75-året for Danmarks besættelse

9. april 1940

Tyske bombefly

HORSERØD-STUTTHOF FORENINGEN

INVITERER

TIL MARKERINGEN AF 75-ÅRET FOR DANMARKS BESÆTTELSE.

DET VIL GLÆDE OS AT SE ALLE INTERESSEREDE I NV-BOGCAFÉ TIL FILM OG SNAK OM DEN 9. APRIL 1940.

ARRANGEMENTET FINDER STED DEN 9. APRIL 2015 KL. 19.00, PÅ FREDERIKSSUNDSVEJ 64, 2400 NV.

VI VISER FILMEN: ”DET GÆLDER DIN FRIHED”

DER VIL VÆRE MULIGHED FOR AT KØBE KAFFE, ØL OG VAND.

Løbesedlen kan hentes her

 

Udtalelse fra Horserød Stutthof Foreningen

Udtalelse fra Horserød-Stutthof Foreningens generalforsamling den 7. marts 2015

To mord begået af en vred ung mand. En efterfølgende menneskejagt igennem Københavns gader, der endte med politiets nedskydning af den formodede gerningsmand med mere end 30 skud, satte på få timer hele landet på den anden ende. Politikerne stod i kø for at fordømme gerningsmanden – ”terroristen” – og begræde de uskyldige ofre.

Var det terror eller overlagt mord? Hvor går grænsen? Hvem bestemmer, hvad der er terror?

I den situation, der her er beskrevet, er der ikke tvivl om, at medierne meget hurtigt fik skrevet Terror på plakaten, og politikerne var hurtige til at gå med på vognen. Det var en chance, de ikke ville lade gå fra sig for at tjene nogle billige stemmer – det er jo trods alt valgår. Man forsøgte at skabe en kollektiv frygt for at det store terrorspøgelse ville slå til igen, og det er i hvert fald lykkedes i Folketinget.

Den menige dansker har måske et mere nuanceret syn på, hvad det egentligt var, der skete. Der har i al fald ikke været voldsomme demonstrationer for at smide alle muslimer ud af landet. De få demonstrationer, der har været indkaldt af PEGIDA, har ikke kunne mønstre mange tilhængere.

Politikerne derimod, har fået overbevist sig selv om, at Danmark er i fare, og har skyndt sig at få lavet et lovforslag om at forstærke kampen mod terror. Det koster en lille milliard, og bærer tydeligt præg af hastværk, der som bekendt er lastværk.

Flere juridiske eksperter udtaler, at retsstaten er under angreb, at vi overtræder de mest basale menneskerettigheder, at de beføjelser, der nu gives til PET og FE, langt overskrider, hvad der er rimeligt og hvad der i øvrigt er tradition for i Danmark, og vi er jo ikke under belejring eller besættelse. Derudover er hele forslaget så vagt formuleret, at det vil blive svært at placere ansvaret for evt. fejl i håndteringen af de nye regler.

Horserød-Stutthof Foreningen vil derfor på det kraftigste protestere mod den lovpakke, der nu er undervejs. De mange penge ville gøre mere gavn, hvis de for eksempel blev anvendt på at hjælpe unge mennesker til uddannelse og arbejde, eller til at gøre tilværelsen lettere for ældre og svagelige, eller til at styrke psykiatrien til svage unge, så vi undgår begivenheder, som dem vi oplevede midt i februar. Vi har ikke brug for flere terrorlove. Vi vil hellere afskaffe de, vi har.

Vedtaget på generalforsamlingen den 7. marts 2015.

Sommerlejr 2015

Meningsfyldt ferie

For 10. gang afholdes Nordisk sommerlejr. Denne gang med KPiD som vært på den naturskønne Jegindø i Limfjorden, hvor fiskerihavnen byder på skaldyr og fiskeri, og hvor øen er omsluttet af de fineste badestrande.

Sommerlejr1

Huset og omgivelserne byder på alle former for fine faciliteter, og der bliver et righoldigt program med politiske oplæg og diskussioner, kultur, sport og ferieaktiviteter samt udflugt til Vesterhavet.

Sommerlejr2

10. nordiske sommerlejr åben for tilmelding. Sommerlejr3

Bestil ferie i uge 8 Sommerlejr4

Sommerlejren åbner søndag den 5. juli og slutter søndag den 12. Prisen med fuld kost er 1.400 kroner. 400 kr. for børn. Der vil blive arrangeret fælles transport og/eller afhentning ved toget 4 km. der fra. Jegindø ligger i Thyholm ca. 4 timers kørsel fra København, 2 timer fra Aarhus. Du kan høre nærmere i din partiafdeling eller kontakte KPiDs kontor.

Udtalelse om Palæstina

Arbejdsgruppen af kommunistiske partier til forberedelse af Det internationale møde for kommunist- og arbejderpartier (MCWP) har afholdt møde i Istanbul den 30.-31. januar 2015.

Her udtrykker man sin solidaritet med det palæstinske folk og andre folk i regionen, som er udsat for aggressioner ledet af EU og USA`s imperialistiske kræfter sammen med deres allierede staten Israel.

Den israelske regering har – over de sidste måneder – gjort banen klar for Den Islamske Stat (IS), og andre terrorist grupper ikke mindst i det syriske Golan område, og i de libanesiske regioner, samtidig med at de fortsætter deres aggression mod det palæstinske folk, ikke bare i Gaza, men også på Vestbredden og i de okkuperede palæstinske territorier.

De deltagende partier i arbejdsgruppen fordømmer den israelske aggressivitet mod det palæstinske folk. Og man støtter deres kamp for at stoppe koloniseringen, frigivelse af fanger, og effektivt overholdelse af alle FN resolutioner i forbindelse med deres ret til at returnere til deres hjemland og skabe en uafhængig palæstinske stat.

  • Brasiliens kommunistiske Parti (PCDOB)
  • Kroatiens Socialistiske Arbejderparti
  • Cubas Kommunistiske Parti
  • Det Progressive Arbejdende Folks Parti (AKEL)
  • Bohemia og Moravia Kommunistiske Parti
  • Grækenlands Kommunistiske Parti
  • Indiens Kommunistiske Parti
  • Tudeh Partiet Iran
  • Libanons Kommunistiske Parti
  • Norges Kommunistiske Parti
  • Portugals Kommunistiske Parti
  • Den Russiske Føderations Kommunistiske Parti
  • Rusland Arbejders kommunistiske Parti
  • Tyrkiets Kommunistiske Parti
  • Ukraines Kommunistiske Parti

Oversat fra Friheten af Arne Cheller

Det er tid til fred

Nu sættes kravet om stop for krig på dagsordenen.

I mere end tyve år har ”De vestlige demokratier” været i krig, og hver gang en ny krig skulle iværksættes, har Danmark følt sig kaldet til at gå med.

– Skiftende regeringer og folketingsflertal har med bind for øjnene kastet vort land ind i en katastrofal og kostbar oprustnings- og krigspolitik. Det har betydet militarisering af samfundslivet, accept af tortur, terrorlove og overvågning, der undergraver demokratiet og borgerrettighederne. Der tegner sig konturerne af en politistat. Således indledes en appel fra en velbesøgt konference ”Sæt freden på dagsordenen” som blev afholdt i København i februar.

”Krig mod terror”

– Krigene sniges og manipuleres igennem, fortsætter appellen, og det er tydeligt, at krigene og invasionerne ikke har ført til stop for terrorisme, til fred eller demokrati i de krigshærgede lande. Tværtimod har de ført til ufattelige lidelser og ødelæggelser. Krigene har skadet de krigsførende nationer og deres brede befolkning, der betaler for dem.

Konferencens deltagere udtrykte med sin appel, at det er tiden nu at kræve et kursskifte i dansk politik, og besluttede derfor at forberede en bredt anlagt fredsmanifestation i København i påsken i år, nærmere angivet 2. påskedag, mandag den 6. april.

Stop køb af nye krigsfly

Danmark vil indkøbe nye angrebsfly. Den danske virksomhed, Terma i Aarhus, er allerede udset til at skulle producere dele til de nye kampfly. Firmaet ejes af A.P. Møller -Mærsk gennem Trige Holding A/S og er tæt forbundet med staten og forsvarsministeriet.

Således hjælper Forsvaret aktivt Terma med markedsføring for deres våbensalg som en del af strategien ”Open for Business” som blev vedtaget i maj 2013, et projekt der også hjælper andre danske våbenproducenter. De nye fly er beregnet til at skulle koste 30 milliarder kroner alene i indkøb og langt mere i deres levetid. Det vil gøre indkøbet af krigsmateriel til den største offentlige investering i dette århundrede.

Krige koster

De mange iværksatte krige har kostet mange menneskeliv. De har skabt en eksplosion af fattigdom, sult, forurening, hjemløshed, frygt, had og mennesker på flugt. De har ikke givet angriberne den forventede kontrol over de lande de angreb. De største vindere har været Dødens købmænd: Våbenproducenter, -leverandører og -transportører. Skatteborgerne i de angribende lande betaler regningerne med sociale besparelser og stigende militærudgifter.

Fakta:

  • I 2014 brugte Kina (med verdens største indbyggertal) 854 milliarder kroner på militæret
  • USA brugte 3.800 milliarder kroner
  • Rusland brugte 430 milliarder kroner
  • Danmark brugte knapt 30 milliarder kroner

Kilde: Internationalt institut for strategiske studier

 

Forbrydelsens elementer

Nødvendige eftertanker fri for automatiske og belejlige dogmer

Af Betty Frydensbjerg Carlsson, Kommunistisk Parti i Danmark

De voldsomme begivenheder i København med mordet på to mennesker og fem sårede betjente er en tragedie. Politiet taklede begivenheden professionelt og forhindrede formentligt, at tragedien fik et endnu større omfang. Det er godt, og det er godt, at det ikke kom til at koste de sårede betjente livet. I taler og udtalelser bagefter er det flere gange blevet nævnt, at denne begivenhed må give anledning til eftertanke. Det er vi enige i, men har det så ført til denne eftertanke? Umiddelbart virker det mere, som om automatpiloten blev slået til med det samme.

Rigtigt fokus?

Medierne var straks ude med teser om voksende antisemitisme, og de i hast arrangerede mindehøjtideligheder blev manifestationer for retten til ytringsfrihed i lighed med demonstrationerne efter begivenhederne i Paris. Men blev de to voldelige angreb med dødelig udgang egentligt begået for at angribe ytringsfriheden og jødedommen? Umiddelbart er der ingen belæg for en sådan udlægning af handlingen, og så er de politiske eftertanker, med henblik på at imødegå at det kan ske igen, ikke meget værd. Den jødiske overrabbiner understregede klart i sin tale på mindemødet, at den jødiske menighed ikke betragtede gerningsmandens angreb som et islamisk angreb på det jødiske trossamfund. Dette blev bekræftet af det islamiske trossamfund og af et væld af danske muslimer.

Sociopaten Omar

En sammenstykning af den formodede, nu dræbte, gerningsmands liv viser, at han ikke var specielt religiøs. Derimod viser det et tydeligt billede af en sociopat, der ifølge sagkundskaben ”har en tendens til at være nervøse, let bliver ophidsede og ofte får store følelsesmæssige udbrud, herunder også vredesudbrud. De er ofte uuddannede og lever lidt på kanten af samfundet. Har svært ved at holde på almindelige jobs. Sociopaten virker ofte meget forstyrret, og bliver han/hun involveret i en forbrydelse, vil det ofte være på baggrund af en pludselig indskydelse eller et følelsesudbrud. Ofte danner de en tilknytning til én bestemt person eller gruppe, og er så helt ligeglade med det øvrige samfund. Sociopater har ofte været udsat for noget i deres opvækst, som har gjort dem fjendske og fremmede over for samfundet som sådan”.

Baggrunde

Hvad er det så for en opvækst, der har gjort Omar fremmed og fjendsk over for samfundet? Han var en af de mange danskere, der skal leve med benævnelsen ”(2.–3.–4.) generationsindvandrer med anden etnisk baggrund”. Det er relevant at spørge, hvor mange generationer der skal til, før man bare er dansker. For jødernes vedkommende er man heldigvis holdt op med indvandrerbetegnelsen, men alligevel kaldes de jøder, uanset om de er religiøse jøder eller ej. I disse år har jødiske medborgere det problem, at de pr. automatik identificeres med staten Israel og dens grusomme handlinger, og den kobling burde de jødiske samfund reflektere mere over. Modstanden mod Israels fremfærd har intet med antisemitisme at gøre. Omar havde palæstinensiske aner. Det er også statsløse, og jagede aner, og han havde besøgt og opholdt sig i en palæstinensisk flygtningelejr. Hans formodede dybe had har ikke været et religiøst had, men et forvirret politisk had mod en stats besættelse og behandling af hans aners fædreland, og mod den sociale virkelighed og spot han og mange andre ”Omar’er med anden etnisk baggrund” er vokset op i.

Danmark i krigstete

Hans angreb har fået den efterhånden noget udflydende betegnelse ”terrorhandling”. Uanset politiske betegnelser er det at dræbe mennesker afskyeligt. Det gælder de mord, som den afdøde Omar formentlig var skyld i, det gælder den familiefar, der dræber kone og børn, det gælder videofilmede halshugninger, fjernstyrede USA-dronedrab, bombardementer og andre krigshandlinger. Måderne at føre krig på har udviklet – og forandret sig. Det eneste der ikke har forandret sig er, at igangsætterne sidder langt fra krigszonerne, at et mindretal tjener fedt på en hvilken som helst krig, og at det er uskyldige og manipulerede mennesker der slagtes. Vores lille Danmark er med i krigsteten. Disse krige har efterladt sig så store menneskelige katastrofer, at begivenheden i København blegner. Hvis nogen tror, at vores land kan være i aktiv krig og støtte besættelsesmagter uden at det avler had og hævntørst, så er de uansvarligt naive. Det bør også indgå i eftertankerne, for det kan man hverken lovgive eller straffe sig fra.

 

Stop TTIP

Stop TTIP Initiativ fra europæiske borgere med underskriftsindsamling for at stoppe TTIP-aftalen mellem EU og USA /Canada.

https://stop-ttip.org/

Få år efter Sovjetunionens fald, hvor socialismen blev erklæret død, lækkede såkaldte whistleblowers, at storkapitalen var i gang med at forhandle og gennemføre en aftale om fri og uhindret adgang til profit verden over. Aftalen blev kaldt MAI-aftalen. Indholdet skabte stort røre, og storkapitalen måtte erkende, at tiden (endnu) ikke var moden til dens gennemførelse.

Lukkede forhandlinger

I mellemtiden har EU etableret sig stærkere som union, og styrer med fast hånd det neoliberalistiske fremstød i Europa. Aftalen er derfor taget frem igen, denne gang med betegnelsen ”handelsaftale” mellem EU og USA, kaldet TTIP.

TTIP står for de engelske ord for ’Transatlantisk handels- og investerings-partnerskab’. Aftalen vil sikre, at kapitalen får en afgørende indflydelse på lovgivningen i fremtiden og også på overenskomster på arbejdsmarkedet, som kan opfattes som en hindring for den frie konkurrence.

Alligevel er der så godt som ingen offentlig diskussion om dette uhyggelige projekt. EU har vedtaget en mediestrategi om, at kun positive økonomiske påstande må meldes ud. Desværre for dem lækkes der alligevel oplysninger. Men i medie-debatten har vi indtil nu mest set Dansk Arbejdsgiverforening og USA’s ambassadør male et skønmaleri af de forhandlinger, som foregår lige nu for fuldt tryk.

Enevældig kapitalisme

– Sammen er vi stærke, skriver USA-ambassadøren, og fremmaler et billede af en fremtid med stor velstand. Med sammen mener han kapitalen på begge sider af Atlanten, men den med at hvis det går kapitalen godt, så går det også arbejderne godt, kan de ikke sælge længere. Virkeligheden har lært os noget helt andet.

Og virkeligheden i TTIP aftalen er, at virksomheder – ”investorer” – skal inddrages i alt lovforberedende arbejde som kan få betydning for handel, produktion, markedsføring, arbejdsmarkedet, miljøsikring, skatter, forbrugerbeskyttelse osv. Det skal ske gennem deres lobbyister/eksperter. Til gengæld kan vi glæde os til at få GMO-fødevarer, væksthormoner, klorvaskede kyllinger og lignende fødevarer fra USA, hvor emballagen ikke bliver skæmmet af skræmmende advarsler.

Ifølge aftalen skal virksomhederne have deres helt eget retssystem, hvor tre jurister, typisk erhvervsjurister, skal afgøre klager fra virksomheder hvor national lovgivning har skadet deres indtjening.

Hurtig protest

Et initiativ for at stoppe TTIP er dannet med adresse i Tyskland. De indsamler underskrifter fra borgerne i alle EU medlemslandene.

Som formål skriver de: ’Vi ønsker at stoppe TTIP og CETA (samme type aftale med Canada) fordi de indeholder flere problematiske elementer, såsom tvistbilæggelse mellem investorer og stater og regler for samarbejde om regulering, der udgør en trussel mod demokratiet og retssikkerheden.

Vi ønsker at forhindre at niveauet for beskæftigelse, sociale ydelser, miljø, beskyttelse af privatlivet og forbrugerbeskyttelse sænkes, og at offentlige ydelser – så som vand – og kulturværdier privatiseres i uigennemsigtige forhandlinger. Vi støtter en alternativ handels og investeringspolitik i EU.’

Initiativet har allerede over 1 million underskrifter.

Du kan skrive under på initiativets hjemmeside:

www.stop-ttip.org

 

Fyraftensmøde om retsundtagelsen

Fyraftensmøde den 24. marts kl 17:00 

Dagsorden

Danmarks retsundtagelse. Hvad vil EU med retspolitikken?

Kom og stil spørgsmål:

  • Hvad betyder retsundtagelsen?
  • Skal EU bestemme over danske strafferammer?
  • Vi skal bekæmpe kriminalitet og forhindre terror – kan vi samarbejde om dette uden at give EU magten?
  • Kan vi vælge en dansk tilvalgsordning?

Indledere

  • Søren Søndergaard, tidligere medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen
  • Claus Westergreen, formand Bygge,- Jord- og Miljøarbejdernes fagforening, vil sætte gang i debatten.

Håndmadder gratis. Øl og vand købes.

Sted: Mølle Alle 26, 2. sal. Valby 

Arrangører: Bygge,- Jord- og Miljøarbejdernes fagforening,

Folkebevægelsen mod EU – Valby og Sydvest komiteerne

Ukrainsk militær ønskeseddel

Hackere afslører strategier og støtte USA-Ukraine

Hackergruppen ”Cyber-Berkut” har afsløret og offentliggjort et dokument med ønskelister fra Ukraine til USA. Det indeholder krigsstrategi, våbenønsker og andre ydelser til Ukraine fra USA. Ifølge denne offentliggørelse, vil Ukraine satse på en ”lille krig” i Donbass og på et angreb på den russiske Sortehavsflåde.

Listen med ønskerne strækker sig fra våbenønsker til en PC til et medlem af vicepræsident Joe Bidens delegation under hans nylige besøg i Kiev. På tolv sider omtales alle ønsker detailleret.

Det drejer sig bl.a. om -udstyr til undervandssvejsning, skiftenøgler og krypteret radioudstyr og teknisk hjælp fra USA til at kunne betjene avancerede dødelige våben. Totaludgifterne beregnes af Kiev til 137 millioner US-dollar. 750.000 går til sproglaboratorier og engelskbøger.

I dokumentet kan man se, at Kiev ønsker sig en enhed af 150 kampsvømmere, et -antal dykkerdragter, iltudstyr og andet dykkerudstyr. På våbensiden bestilles blandt andet 400 skarpskyttegeværer, flere hundredetusinder kugler, 2000 automatgeværer og nogle hundrede kasser granater.

Ønskesedlen er tydeligvis udarbejdet af generalstaben i Kiev, og har været gennem USA’s ambassade i Kiev.

Ukrainie ønsker

NATO-lejehær

Af dokumentet fremgår det med pinlig tydelighed, at Kiev end ikke kan finansiere egne driftsudgifter til de planlagte militære offensiver.

Der søges blandt andet om dækning af rejseudgifter for ukrainske officerer til deltagelse i den forestående store NATO-øvelse ”Rapid Trident” (tidligere omtalt her i bladet). Rejseomkostningerne beregnes til 30–35 euro pr. person pr. dag. En sådan økonomisk afhængighed og udenlandsk finansiering betyder, at man må betegne hæren som USA’s lejehær i Ukraine.

Kievs ønskeseddel falder sammen med USA’s ønske om et tæt samarbejde med udvalgte enheder af lejetropper, som kæmper i Donbass. Ifølge de lækkede dokumenter drejer det sig om den materiel-tekniske side af samarbejdet. I september-14 var Semjontjsenko, leder af Donbass bataljonen, på en ti-dages rejse i USA, hvorfra han kom hjem med løfter fra ”pensionerede” medlemmer af USA’s specialenheder. Det var løfter om at de var villige til at deltage i etablering af en irregulær kampledelse af bataljonen.

USA’s tillid til sin nye partner, Semjontjsenko, stod klart i december, da han fik lov til at tage to kommandanter med på sin rejse til USA. Kommandanterne var fra Jasenjuks ”folkefront”. Dette blev kendt af offentligheden fordi stiftelsen for ”forbindelser mellem USA-Ukraine” finansierede rejsen, og kom til at bestille fly med for kort tid til flyskift i Tyskland. Det kom til at betyde at de tre måtte blive siddende i lufthavnen i Frankfurt Am Main uden Schengen visum. Med indgriben fra Kievs generalkonsul kom de dog videre.

Gang i stiftelser

At ønskesedlen er blevet afsløret betyder dog ikke, at USA vil efterkomme alle ønsker. Men som bekendt er Obama hårdt presset af højrefløjen og det republikanske flertal i begge kamre. Disse kræfter står for en forøgelse af militærhjælpen til Ukraine.

En mulighed herfor går gennem transithandel via østeuropæiske NATO-lande som f.eks. Litauen og Polen.

Litauens præsident, Dalia Grybauskaite har allerede udtalt, at landet er parat til at støtte Ukraine med våben, og også Polens regering har givet grønt lys for våbenleverancer.

Polen fremstiller en sådan leverance som en ren business sag mellem Ukraine og polske våbenhandlere. Flere tusind skudsikre veste af tysk fabrikat er allerede leveret til nationalgarden i Kiev via endnu en stiftelse – til dette formål stiftelsen ”Åben dialog” i Warszawa.

Uanset hvilke kanaler landene, der støtter Ukraines hær benytter sig af, afslører “ønskesedlerne” det hykleri, der præger de “vestlige” landes forargelse over sanktioner over for Rusland.

–bfc Kilde: Artikel i Junge Welt, bragt i NKPs Friheten

12 timers vagter og færre tillæg

Kommunernes Landsforening fortsætter angreb på arbejdstiden

OK 15 for det offentlige område ser ud til at blive en gyser for kommunalt ansatte. Det katastrofale diktat for lærernes arbejdstid ser nu ud til at skulle fortsætte. Denne gang mod pædagoger og plejepersonale. Aftenen skal starte en time senere. Ansatte skal arbejde 12 timer i træk. Og en fridag risikerer at blive annulleret med få dages varsel.

Sådan lyder nogle af de nye krav, som kommunerne går efter at kunne stille til deres ansatte.

Sygeplejerske

Stryger tillæg og varsler

Mere ens og smidige regler for forskellige faggrupper står højt på kommunernes ønskeseddel – og det gælder især ansatte på plejehjem, institutioner og bosteder, hvor det er nødvendigt at arbejde aften, nat, weekend og helligdage.

Efter KL’s ønske skal ansatte fremover kunne kaldes på arbejde med ned til et døgns varsel uden ekstra tillæg. De kan også blive pålagt overarbejde med kort varsel, og vagternes maksimale længde vil stige fra 10 til 12 timer.

Skader helbredet

Jakob Sølvhøj, der er formand for den pædagogiske sektor i FOA, påpeger, at noget sådant vil gå ud over mange af de ansattes helbred og familieliv.

Det er også ved denne overenskomstforhandling ”lock-out”-Michael Ziegler (Konservativ), der som formand for løn- og personaleudvalget i KL skal søge disse forringelser gennemført.

Vi har så til gode at se, om regeringen i et valgår, og med daglige beviser på de negative konsekvenser af indgrebet mod lærernes arbejdstidsregler, endnu engang vil turde give arbejdsgiverne en håndsrækning.

–bc

Virksomhedspraktik ligner statsfinansieret slavearbejde

Metalarbejdere kalder praktikken for ren parkering

De kommunale jobcentre og landets politikere sender årligt tusinder af ledige i såkaldt virksomhedspraktik, fordi det skulle være en god vej til at komme i job igen.

Men ifølge en undersøgelse blandt Metals arbejdsløse finder kun hver fjerde smed, at praktikken har bragt dem tættere på et arbejde. Og det var endda kun hver tiende, der fik job i virksomheden, hvor de var i praktik, mens dobbelt så mange fik job et andet sted. Det fremgår af Nyhedsbrevet A4’s omtale af undersøgelsen.

Nul kompetence

Det er heller ikke tilfældigt, at nogle arbejdsløse opfatter praktikken som stats- og a-kasse-finansieret slavearbejde, fordi ledige drives ud som gratis arbejdskraft i private virksomheder i typisk en måneds tid uden egentlig aflønning.

Et eksempel er en klejnsmed fra Randers-egnen, der sendtes ud hos en forhandler af campingvogne, hvor hans praktik bestod i pedelarbejde og vask af campingvogne. Det var der ikke meget kompetencegivende i. Perspektiv var der heller ikke meget af, da jobbet mest af alt bestod af sæsonarbejde.

Metalarbejdere

Stå op kursus

Torben Poulsen, leder af Metals a-kasse, har en klar holdning til, hvad der går galt, når smede sendes i praktik. Til A4 nævner han tre ting:

”Oprindeligt var virksomhedspraktik tiltænkt ledige, der havde svært ved for eksempel at komme op om morgenen og indgå i fællesskabet på en arbejdsplads. Men det har alle Dansk Metals medlemmer erfaring med, så praktikken gør ingen forskel for dem.

Derudover mener han, at ”indholdet af praktikken er for dårligt” og som det tredje, at “jobcentrene har for travlt med at få ledige aktiveret på den billigste facon”.

Frygter eksplosion

Metals a-kasseleder frygter en eksplosion i brugen af virksomhedspraktik i år, fordi ledige under 30 og over 50 nu skal aktiveres allerede efter tre måneder.

Og noget tyder på, at han får ret, da beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) over for A4 oplyser, at ministeriet ”tilskynder de forskellige initiativer til et særligt fokus på virksomhedsrettede tilbud”.

Ifølge Jobindsats.dk var der knap 36.000 dagpengemodtagere i praktik i første halvdel af 2014.

Ingen positiv effekt

Der er endnu ikke foretaget dybtgående analyser af, om virksomhedspraktik er en god investering set med samfundets briller.

Senest har Kommunernes og Regioners Analyse og Forskning (KORA) set på virkningerne af virksomhedspraktik påbegyndt i årene 2005 til og med 2010, hvor der både var fuld fart i økonomien, kraftig nedgang og til slut tomgang.

KORA har set på, hvordan personer, der har været i praktik, har klaret sig i to år bagefter. ”For deltagerne i virksomhedspraktik er der på intet tidspunkt i løbet af de fem år, vores måling spænder over, målt en positiv effekt på graden af selvforsørgelse, ” siger forsker Hans Hummelgaard til A4.

Det har Metals a-kasseleder et konstruktivt svar på: “Vi kan få nogle bedre praktikforløb, hvis man -kombinerer dem med job-rettet opkvalificering. Eksempelvis med en uge på kursus, en uge på virksomheden, en uge på kursus og så videre efter behov. Ordningen skal gøres mere dynamisk, ” siger Torben Poulsen til nyhedsbrevet.

alni

 

Det vi genkender

Den hjerteløse verdens ofre

Af Betty Frydensbjerg Carlsson Kommunistisk Parti i Danmark

’Det Danmark vi kender’ er det slogan som Socialdemokratiet har udvalgt som reklame for partiet i den forestående valgkamp. Med god grund ryster mange voksne danskere på hovedet; de kan ikke genkende det nye Danmark. Danmark har forandret sig mærkbart i forhold til ’det Danmark vi kender’.

Den såkaldte nordiske model harmonerer ikke med EU’s neoliberale model, og underlagt EU er modellen blevet til, at ’vi’ skal skære ned i velfærden for at beholde velfærden, hvem af kommunikationseksperterne der så har fundet på denne forvrøvlede parole.

Det Danmark, vi kender

Den ideologiske krig mod kollektivitet og solidaritet har kørt over en længere periode. Frihed for kapitalen, som beskrevet i EU’s grundlov, blev omskrevet til frihed til ikke at være medlem af en fagforening; uddannelse er ikke mere for livet, men for erhvervslivet; solidaritet er afløst af offentlige portaler hvor man anonymt kan stikke hinanden; i international solidaritet skal man passe på ikke at komme ind under de særlige terrorlove, hvis solidariteten omfatter nogen som magthaverne ikke ønsker vi skal være solidariske med; reformer er blevet forringelser i stedet for fremskridt; uligheden vokser, Danmark har igen fattige og hjemløse; straf er blevet en fremherskende metode i flere af livets forhold.

Sådan kan man blive ved. Det er det Danmark vi kender.

Det Danmark som vi kender

Krige

Krig er foragt for liv, skrev digteren Nordahl Grieg. Siden 1991, hvor vores økonomiske mullaher fortalte os, at vi skulle acceptere den globaliserede (kapitalistiske) verden, er verden blevet sønderrevet af krige. Danmark har på USA’s bud deltaget aktivt hver gang de kaldte.

Propagandaen har gjort meget ud af ikke at kalde krig for krig, men har brugt forskellige ord som kampagne, mission, hjælpe-aktion m.fl. Uanset ordene har det betydet at de udsendte soldater har ret til at slå mennesker ihjel, og til at ødelægge og dræbe i flæng gennem bombardementer. Som altid i krige tegnes der groteske fjendebilleder på begge sider. Angst og had styrker volden.

Terror

Der går en lige linje fra den sociale udstødningspolitik og -ideologi til krigsvolden. Den evindelige kamp om magten og profitretten koster dyrt i ofre. Kapitalen udøver sin magt diskret, hvor det kan lade sig gøre. Hvor det ikke kan lade sig gøre, har de deres stormtropper til det beskidte arbejde. Deres metoder er fascistiske, uanset om de bruger religion eller anden ideologi som begrundelse for deres handlinger.

Formålet er at sprede angst og panik for dels at holde arbejderklassen og modstanden nede, og dels for at begrunde stramninger i folkelige rettigheder. Begge dele er lykkedes ganske godt. Nu som før rekrutteres de fascistiske, terroristiske fodfolk blandt udstødte, og deres angreb sker på almindelige mennesker, progressive og revolutionære; ikke på de mere ukendte økonomiske magthavere. Del og hersk-strategien.

Plat

Det var smukt og stærkt, som det franske folk reagerede på nedslagtningen af redaktionen på Charlie Hebdo. Men usmageligt, at EU’s statsledere og toppolitikere iscenesatte sig selv i spidsen for den store demonstration i Paris, for at hjælpe på deres manglende popularitet, og endnu værre at Obama fortryder, at han ikke også forstod at der kunne scores popularitetspoint.

Netop den nu myrdede tegner, Wolinski, advarede for årtier siden mod udviklingen bl.a. med tegningen af en indvandrer i en retssal: Hr. indvandrer, hvad har De at sige til Deres forsvar? Svar: At hvis I ikke havde mig, var I nødt til at opfinde mig!”

Det genkender vi

Fascistiske terrorhandlinger foregår dagligt rundt omkring i verden, uden at pressen døgndækker jagten på gerningsmændene. Det handler om ikke-religiøse fascister i blandt andet Ukraine, der overfalder det kommunistiske partis ledere og raserer deres partikontorer. Det handler om fundamentalistiske muslimers overfald og drab på folk i Asien, Mellemøsten og Afrika, og det handler om hvide fundamentalistiske kristne i USA og mange andre lande, der begår terrorhandlinger.

I det Danmark, vi nu kender, er den politiske reaktion på Christiansborg en debat og forslag om straf til muslimske danskere, der tager til Syrien for at deltage i en krig, der ikke må hedde krig, og seriøse undersøgelser af mulighederne for at lukke en religiøs moské. Med sådanne tiltag, der gang på gang har vist sig ubrugelige, er forslagsstillerne ikke bedre end bagmændenes nyttige ”fodfolk”, der sparker nedad og slås mod sine egne potentielle forbundsfæller ud fra en påduttet illusion om at det vil skabe lykke og fred. Det er det, vi genkender fra historien.

I indledningen til ’kritik af den Hegelske retsfilosofi’ formulerede Marx problemstillingen således: ”Den religiøse elendighed er på en gang udtryk for – og protest mod – den virkelige elendighed. Religionen er den betrængte skabnings suk, den er en hjerteløs verdens hjerterørelse, den er åndløse tilstandes åndsindhold. Den er folkets opium.”

 

Oprør mod EU-politik

Det græske valg var folkets protest mod Finanskapitalens og EU’s diktater

Som forventet blev det venstrefløjspartiet Syriza, der med en fremgang på 10% blev det største parti i det græske parlament efter valget søndag den 25. januar. Dermed sikrede de sig 149 mandater ud af 300.

Partiet gik til valg med -løfter om et opgør med storkapitalens ”Trojka”, der kynisk har dikteret en politik, der har dømt det græske folk til at betale for spekulanternes fest og kapitalismens krise. Mandatmæssigt vil der nu være flertal for et opgør med EU’s nedskæringspolitik, men om det vil ske, står der tvivl om. Syriza har på forhånd meddelt, at de ønsker, at Grækenland fortsat skal være med i den fælles Euro-politik, der har klare diktater for medlemslandenes økonomi, understreget af finanspagten.

Fremgang til KKE 180px-Logo_of_the_Communist_Party_of_Greece_svg

Også Grækenlands kommunistiske Parti, KKE, fik fremgang ved valget med 60.000 flere stemmer. De gik 3 mandater frem, fra 12 til 15 medlemmer af parlamentet. KKE er konsekvent mod EU. I en pressemeddelelse udtaler partiets formand, Dimitris Koutsoumpas, at valgresultatet er et udtryk for det græske folks utilfredshed og vrede mod de tidligere regeringspartier, der sendte folket ud i fattigdom og arbejdsløshed under den økonomiske krise. Det udtrykker også det store omfang af forhåbninger om en ny politik til gavn for folket. Men Syriza vil, alene eller sammen med andre partier, følge den allerede forkastede sti: EU vejen med dens taktik: begrænsninger, tilbagegang og kompromisser, forpligtelser over for storkapitalen og monopolerne, EU og NATO, udtaler partiet.

Videre udtrykker partiet bekymring for at det nazistiske parti, Gylden Daggry, trods en lille tilbagegang på 0,64 %, har opnået 6,28 %. – bc

Hilsen til KKE

180px-Logo_of_the_Communist_Party_of_Greece_svg

KPiD ønsker vores græske broderparti, KKE, et stort tillykke med den flotte fremgang ved parlamentsvalget den 25. januar. At gå fra 4,5 pct. af stemmerne til 5,5 pct. er en præstation ikke mindst under de meget svære og negative forhold, som hele valgkampen har foregået i.

Med den meget besynderlige regering, der blev resultatet af det græske valg, bliver der rigeligt at se til for de styrkede græske kommunister.

 

 

Lenin prisen

Pris til Mikael Wiehe

Mikael WieheDen svenske sanger Mikael Wiehe har fået Jan Myrdalselskabets Leninpris 2015. I motiveringen står der at ”i mere end 40 år har Mikael Wiehe fra scenen og barrikaderne forenet musik og politik. Med hans konsekvente arbejde mod imperialisme, racisme og fascisme, og hans ranke holdning mod magtens mænd og kvinder, er han en foregangsmand for os alle.” Da Mikael Wiehe af Expressen blev spurgt, om han ville modtage prisen, som tidligere er blevet tildelt bl.a. Roy Andersson, Maj Wechelmann, Maj Sjöwall og Jan Guillou, var hans svar ”absolut og uden tvivl”. Prisen er finansieret af den tidligere maoist og millionær, Lars Diding, og overrækkes i Varberg Teater den 18. april.

Udstilling

Maj93

Indbydelse til fernisering

Tirsdag 27. januar kl. 16-19

Kunstnersammenslutningen Maj 93

Lena Bidstrup, Jørgen Buch, Alfred Friis*, Buller Hermansen, Søren Birk Pedersen, Marianne Schepelern*, Christine Scherfig, og Kirsten Antonie Sørensen. Gæster: Lea Boruszek, Erik Jørgensen, Leo Scherfig og Henrik Schütze

*) Udstiller ikke i år.

www.maj93.dk

Helligåndshuset, Amager Torv

Udstillingens åbningstider: 28. januar – 8. februar 2015, hver dag kl. 10 – 18

Udstillingens telefon: 22 43 75 70

Arrangementer

Lørdag d. 31. januar kl. 15:30: Musik og lodtrækning

Sidste udstillingsdag søndag 9. februar

Maleri – Grafik – Billedvæv – Keramik – Skulptur

70-året for Danmarks befrielse

Den 4. maj 2015 er det 70 år siden at Danmark blev befriet for den tyske besættelse. Dén dag skal markeres.

På Danmarks befrielsesdag 4. maj 2015 vil der blive afholdt en stor og bredt indkaldt manifestation på Rådhuspladsen i København. 4. maj initiativet på Vesterbro markerer hvert år dagen med et fakkeloptog gennem Istedgade, for at erindre om at Vesterbro var en aktiv bydel mod nazismen og besættelsen, men også for at vise, at modstanden mod krig, racisme og fremmedhad fortsætter. I år går initiativet bredere ud og markerer dagen med et arrangement på Rådhuspladsen, for herefter at gå i fakkeltog til Halmtorvet på Vesterbro. I sin appel skriver 4. maj initiativet følgende:

Frihedsfanen

Krigstid

Vi lever i krigens tid – både historisk og aktuelt.

100-året for starten på Første Verdenskrig og 150-året for det danske nederlag ved Dybbøl har været på alles læber.

Men disse krigsfortællinger har overskygget, at dagens Danmark har været i krig i mere end ti år. Der er ingen kritisk offentlig debat om at Danmark er en krigsførende nation. Der er ingen opinion imod at løse internationale konflikter med krigshandlinger.

Krigen i Mellemøsten har sendt millioner af mennesker på flugt. Ikke siden Anden Verdenskrig har der været flere. Mennesker på flugt skal have beskyttelse, og vished om at dét land de flygter til, vil give dem sikkerhed. Det er en af grundpillerne i FN’s Flygtningekonvention, som Danmark underskrev i 1952.

Flygtninge

Men i stedet ser vi, at Danmark strammer asyllovgivningen: Kun ét års opholdstilladelse, ingen ret til familiesammenføring og oprettelse af flygtningelejre i Afrika og Asien er kun toppen af isbjerget. Nogle er også parate til at opsige eller omdefinere flygtningekonventionen. Nogle politikere har nærmest overgået hinanden i menneske foragtende forslag til at ”hjælpe” mennesker på flugt.

Man fornemmer, at folketingsvalget nærmer sig, og at flygtninge og indvandrere igen vil blive et valgkampstema. Retorikken er allerede blevet skærpet, og den grundlovssikrede ytringsfrihed bliver igen brugt som argument for nedværdigende omtale og behandling af bestemte mennesker og befolkningsgrupper.

Menneskets værdighed

Men ”Menneskets værdighed er ukrænkelig”. Det er første sætning i den tyske grundlov, som blev skrevet efter 1945.

Her 70 år efter nazismens fald ville det være klædeligt, hvis Danmark ville bruge menneskeværdighed som grundsætning og målestok i den politiske debat og ikke mindst i asyllovgivningen.

Mennesker på flugt skal have beskyttelse – en menneskeværdig beskyttelse.

På 70-året for Danmarks befrielse vil vi vise vores modstand mod krig, en menneske foragtende flygtningepolitik, mod racisme og fremmedhad.

Kommunistisk Parti i Danmark opfordrer til, at der tages initiativ til at markere 70 året i alle større byer.

Lobbysamfundet

Det eksporteres med krig og vold og kaldes demokrati

Betty

Af Betty Frydensbjerg Carlsson Kommunistisk Parti i Danmark

Vi hører det i én uendelighed: – Vi skal i krig for at sikre demokrati for folket. – De skal indføre demokrati, før de kan blive medlem af EU, og ind imellem smutter der også en bemærkning om, at markedspolitik er det som menes med demokratiet.

Direkte oversat betyder demokrati folkestyre, fortolket som det, flertallet af folket vil. Det græske ord stammer fra oldtiden, og det gjaldt ikke for slaver. Vores demokrati er indført sammen med kapitalismen som system. Det relaterer til det borgerlige demokratis særkende, parlamentarisme, selvom de kapitalistiske landes valgsystemer er forskellige og mere eller mindre ”demokratiske”, er de samtidig fulde af begrænsninger.

Lobbyisme

Kapitalismen har sin egen fortolkning af flertal. Her regner man flertal ud, efter hvor mange penge man repræsenterer, som i et aktieselskab, hvor flertallet er dem der har den økonomisk største aktiemajoritet. Den fortolkning er for længst slået igennem i USA, senere i EU og nu også officielt i Danmark. Lobbyisme kaldes det.

Det betyder, at kapital-interesser ansætter folk, der skal påvirke lovgiverne til at lovgive så det gavner de kapitalinteresser som lobbyisterne repræsenterer. I USA har det i mange år været en integreret del af deres parlamentariske system. Således har lobbyisterne egne kontorer i systemet. Men lobbyismen er gået langt videre. Valgkamp i USA er et spørgsmål om penge. Penge til at rejse rundt. Penge til Tv-reklamer og øvrige mediereklamer. Penge til at ansætte kampagnefolk. Uden kapital i ryggen er det umuligt at blive valgt, og investorerne kræver naturligvis noget for pengene.

Investorer stiller krav

Et frisk eksempel på lobby-demokratiet er USA’s kovending. Præsident Obama meddelte, at USA ved årsskiftet ville trække alle tropper hjem fra Afghanistan. Så blev han hvisket noget i øret, formentlig af våbenindustriens lobby og / eller andre med interesser i Afghanistan, hvorefter beslutningen blev lavet om.

EU bygger på den samme afart af demokrati. Lobbyister sværmer om Bruxelles, og EU kommissionens politik er baseret på deres krav og indflydelse. Også mere folkelige organisationer har fundet ud af at det er sådan demokratiet fungerer i EU. Fagbevægelsen har derfor også etableret lobbyister.

Men den udgift kunne de nu godt have sparet medlemmerne for. Hidtil er der ikke sporet nogen resultat af denne lobbyvirksomhed. Tvært imod. EU handler nemlig ikke om arbejderklassens interesser, men om kapitalens og virksomhedernes interesser, og den gamle socialdemokratiske dogme om at det går arbejderne godt, når det går virksomhederne godt, er endegyldigt blevet modbevist.

Konsekvenserne

Angreb er som bekendt det bedste forsvar. Da finansspekulantionen brød sammen i 2008 og afslørede kapitalismens dybe krise, medførte det massearbejdsløshed samtidig med at befolkningerne måtte slippe deres fælles penge, til at disse spekulanter kunne komme på fode igen. Der kom ingen tak, men et massivt angreb tilbage. Så langt er rettigheder kommet ud ad planken, at folketinget i ramme alvor har diskuteret om arbejdsløshedsunderstøttelsen er for høj og kontrolreglerne for slappe.

Det skete på baggrund af et skandaløst DR-program, der skulle vise om danskere var lige så god en arbejdskraft som udlændinge. Med ”god” mente man, at mennesker skulle være parate til at arbejde i et tempo, som i løbet af få år ville betyde nedslidning og invalidering, og til en løn der ikke modsvarer det danske udgiftsniveau. Her handlede det ikke om mennesker, men om arbejdskraft der kan smides ud og erstattes af frisk, ung arbejdskraft.

Ingen spørgsmål om hvor Arbejdstilsynet var henne, ingen spørgsmål om hvem der skal betale førtidspension til de nedslidte, eller om ressourcespildet når arbejdsløse, som samfundet har betalt en dyr uddannelse til, skulle tage et arbejde der ikke kræver en længerevarende uddannelse.

Dansk lobbyregering

Regeringspartiet Socialdemokraterne har tonet rent flag, og har nu dannet en klub sammen med det såkaldte erhvervsliv. Lobbyisme har skam også indtaget Danmark.

På en konference om lobbyisme og embedsmænd udtalte tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, nu lobbyist: ”Jeg synes det er meget vigtigt at forstå hvor indflydelsen reelt ligger, og jeg vil gå så langt som til at hævde, at mange gange vil man opleve, at de embedsmænd der formulerer et lovforslag eller laver bemærkningerne i lovforslagene, har større indflydelse på lovgivningen end de folketingsmedlemmer der sidder i udvalgene. ”

Gå til modstand

Danmark har på tærsklen til 2015 rekord høje aktiegevinster og rekordhøj arbejdsløshed med en generation af unge uden håb til fremtiden på arbejdsmarkedet. Titusinder falder ud af dagpengesystemet og arbejdsløshedsstatistikkerne og må hutle sig igennem. Danmark er igen i krig og skal bruge penge på nye jagerfly og bidrag til NATO.

2015 er også 70 året for afslutningen på 2. verdenskrig, og med ønsket om godt nytår erindrer vi om parolen fra besættelsestiden:

Gå til modstand!

 

 

Stop Israels aggression mod Palæstinas folk

For 8. gang på 10 år er besættelsesmagten Israel gået ind i Gazastriben med en voldsomhed, der efterlader omkring 200 døde hver dag, heraf omkring 80 % civile voksne og ikke mindst børn. Tusindvis er sårede og utallige hjem er sønderknuste pga. Israels bomber.

Den danske regering tager ikke afstand fra Israels brutale overgreb på en befolkning, der er stuvet sammen på et område, der de sidste årtier med blokade og indhegning mest af alt ligner en KZ-lejr. Læs mere Stop Israels aggression mod Palæstinas folk