Åbent debatmøde om religion

KPiD København indbyder til åbent debatmøde om religioners skadevirkninger

fredag den 12. februar kl. 19:30

Frederikssundsvej 82, København NV. 

Som oplæg til debat vises dokumentarfilmen Illusionen om en gud af den britiske biologi- og evolutionsprofessor Richard Dawkins.

Citater:

”Når ét menneske lider af vrangforestillinger kalder vi det sindssyge – når mange mennesker lider af vrangforestillinger kalder vi det religion…”

”Religion kan ikke blot anses for at være harmløst nonsens, men er netop meget farligt – og potentielt dødbringende – nonsens. Derfor skal vi holde op med at behandle religion med en særlig respekt, som alt for længe har immuniseret den fra normal kritik og modsigelse” (Efter 11/9 2001).

Der vil være mulighed for at købe smørrebrød og drikkevarer.

Mødet er åbent, men af hensyn til mad vil det være fint med en tilmelding på jelstrup@gmail.com

Kommunistisk Parti i Danmark / København

Kamp for social boligpolitik

I det nye år er der lagt op til kamp for en værdig og social boligpolitik for både ældre og andre fattige

Af Betty F. Carlsson

Siden vi i december-nummeret oplyste om de af Boligselskabernes Landsforening udregnede konsekvenser af finanslovsaftalen vedrørende besparelser på boligsikring og boligydelse til pensionister, har sagen skabt store overskrifter. Ikke mindst efter Ældresagens ihærdige indsats for pensionisterne.

Læs mere Kamp for social boligpolitik

Støt de finske postarbejdere

Arbejdsgivernes angreb på de ansattes overenskomster skal stoppes nu

Den konservative finske regering har opmuntret arbejdsgiverne til at kræve betydelige nedskæringer på lønningerne og rettigheder i overenskomsterne. At opfordringen er taget mere end positivt op ses tydeligt i øjeblikket indenfor det finske postvæsen, hvor overenskomsterne nu udløber til genforhandling. Arbejdsgiverorganisationen kræver betydelige lønnedsættelser, forringelser for skifteholdsarbejde, lavere kompensation ved afskedigelser. I samme forbindelse bebuder arbejdsgiverne, at de fremover vil gøre brug af arbejdere udefra til midlertidige ansættelser.

Læs mere Støt de finske postarbejdere

Israel et aggressivt problem

Uden en retfærdig løsning for Palæstina kan der ikke opnås en varig fred i Mellemøsten

Af Elin Søborg

Det sidste års tid har det set ud til, at en 3. Intifada var på vej på den besatte palæstinensiske Vestbred. Vi så igen stenkastende vrede unge gå på gaden i Jerusalem med dødsforagt. Men medierne taber hurtigt interessen for opblussen i den konflikt, der har været akut i snart 50 år, så kun undtagelsesvis bringer de oplysninger om den og da normalt for at vise forståelse for de israelske reaktioner på palæstinensernes angreb.

Læs mere Israel et aggressivt problem

Sparekniven svinges over Arbejdstilsynet

Indtil nu har Arbejdstilsynet kunnet vejlede bygherrer, så byggerierne kom ordentligt fra start, og man derved undgik potentielle ulykker. Det arbejde ser dog ud til at være slut nu. For tilsynets midlertidige bevillinger er udløbet, og tilsynet må derfor klare sig med omkring 80 millioner kr. og 125 ansatte mindre end tidligere. Det er konsekvensen af de borgerliges aftale om finansloven.

Læs mere Sparekniven svinges over Arbejdstilsynet

Om konflikten mellem Tyrkiet og Rusland ved den syriske grænse

”Vi afviser kategorisk, at vi skulle være ude efter noget område tilhørende et andet land. Men efter gentagne advarsler i henhold til de folkeretlige regler for militær magtanvendelse er det vor internationale ret og pligt at træffe alle forholdsregler mod enhver, der krænker tyrkisk territorium eller luftrum.”

Ahmet Davutoglu, Tyrkiets premierminister

Læs mere Om konflikten mellem Tyrkiet og Rusland ved den syriske grænse

Flere USA-våben i Syrien

USA er nu på åben kurs i retning af en stedfortræderkrig mod Rusland. Knapt 2 uger efter starten på aktionen fra det russiske flyvevåben og marine, nedkaster USA ammunition til sine allierede jihadister. Amerikanske militære transportfly skal have smidt geværer og ammunition ned over nord-Syrien for at hjælpe de såkaldt moderate oprørere i kampen mod IS, hedder der fra militært hold i Washington. Men reelt drejer det sig om at prøve at opruste krigen mod den syriske regeringshær. Oprørerene, som er allieret med Vesten og arabiske feudal-diktaturer, er under pres efter regeringsstyrkerne, med hjælp fra russiske luftangreb, har startet sin offensiv.

Læs mere Flere USA-våben i Syrien

Et klart nej til mere EU

Folket sagde NEJ til magteliten på Christiansborg og i kapitalens hovedsæder.

Ja-sidens nederlag skyldtes ikke en mislykket valgkampagne, men at folket ikke ønsker mere EU.

Folkebevægelsen mod EU, der siden 1972 har holdt fast i, at Danmark er bedre tjent som selvstændig nation, har sin store del af æren for det flotte afstemningsresultat.

Vi vil ikke acceptere en ”omafstemning”, som vi har prøvet før.

Nedskæringer på de sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesområderne, som følger af finansloven for 2016, er ikke i overensstemmelse med folkets ønsker, uanset om EU kræver det.

Folket skal selv bestemme landets politik.

Vi skal have internationale samarbejdsaftaler med andre lande, men kun når det er til gavn for befolkningerne og ikke for kapitalens skyld.

UD AF EU

Folkemagt mod pengemagt

Kommunistisk Parti i Danmark

Terror

Kommunistisk Parti i Danmark fordømmer de terroristiske angreb i Paris og udtrykker medfølelse med  ofrenes familier, og solidaritet med det franske folk, som er i sorg over de hundredvis af ofre.

Historien har vist, at disse typer terrorangreb hælder benzin på bålet og udnyttes af de kræfter, der planlægger flere imperialistiske militære interventioner og nye repressive foranstaltninger mod folkene. Derfor skal arbejderklassen overalt gå til modstand mod denne udvikling, en udvikling der, hvis den ikke stoppes, vil blive benyttet til endnu flere angreb på befolkningerne.

Kommunisterne siger:

Stop terrorismen – Stop imperialismens krige – Freden er en nødvendighed

Et andet samfund er muligt, et socialistiske samfund.

 

Kommunistisk Parti i Danmark
Arne Cheller

Smæk til dansk forskning

Finansloven vil tage fra forskningsmidler – det vil gå hårdt ud over nye idéer og talenter.

Forskning flop

Af Martin Jensen

Kommunist november 2015

Regeringen vil spare 6,6 milliarder kroner på blandt andet ulandsbistand og forskning for at give pengene til sundhed, viser Venstre-regeringens nye finanslovsforslag. Hvis Finansloven går igennem i Folketinget beskæres forskning og uddannelse med 1,4 mia. kr. Cirka en tredjedel af de penge tages fra de frie forskningsmidler. Det kan betyde, at fundamentet for det danske forskningsmirakel vil forsvinde.

Læs mere Smæk til dansk forskning

Dagpengereform er et løftebrud

Af Martin Jensen

Kommunist november 2015

Den nye dagpengereform lever ikke op til de forventninger fagbevægelsen havde, og de løfter der var givet. Alle var enige om, at dagpengesystemet trængte til at blive ændret, så det modsvarer virkeligheden. Men alle havde hvert deres bud på, hvad der skulle ske. Dagpengekommissionen kom med en række anbefalinger, som blev lagt op til politikerne, der så skal tage stilling til, hvad der skal gøres på baggrund af disse anbefalinger.

Læs mere Dagpengereform er et løftebrud

Demokrati på skrump

Af Anne-Grete Jelstrup

Kommunist november 2015

På overfladen ser det rigtigt godt ud. Vi bryster os også lidt af det. Det danske demokrati. Iklædt ord som folkestyre og parlamentarisme, står der også ry om den danske styreform ude i verden. Men ikke alt er, som det ser ud til at være. Løfter vi en flig af klædet, så møder vores øjne et ramponeret og visse steder læderet demokrati.

Læs mere Demokrati på skrump

Dagpenge flop

Arne Cheller-9943

Af Arne Cheller

Mindre end 4 timer skulle Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti bruge til at gøre Dagpengekommissionens forslag til lov. En dagpengelov, som endnu engang lader de arbejdsløse betale for ændringerne i dagpenge systemet. Aftalen indebærer ikke noget nyt – man har som forventeligt fundet nye områder at forringe –  intet der for alvor løser problemerne for de 75-80 % af de udfaldstruende. Forslaget kan måske redde i omegnen af 4.000, men det er betalt betalt af andre grupper i systemet – den overordnede tendens er klar:

Læs mere Dagpenge flop

Terrorangrebet i Tyrkiet

Arne Cheller-9943

Af Arne Cheller

Mindst 98 mennesker blev dræbt og mange hunderede såret af to eksplosioner i det største terrorangreb i nyere tyrkisk historie. Dette er en klar fortsættelse af terrorkampagnen mod arbejderklassen og andre progressive kræfter i Tyrkiet, som selvfølgelig har ført til en modreaktion i form af strejker og demonstrationer, hvor der protesteres mod regeringen og dens bagmænd.

Læs mere Terrorangrebet i Tyrkiet

IS-terrorister er både fjender og allierede for NATO

Krigenes dobbeltspil

Brian Olsen-9981

Af Brian Olsen

Selvmordsaktionen i den tyrkiske grænseby Suruc 20. juli i år dræbte 32 unge mennesker fra det socialistiske ungdomsforbund. Tyrkiske myndigheder hævder, at det var Islamisk Stat i Syrien, der stod bag, men det kan ikke nægtes, at terroraktionen kom belejligt for præsident Recep Erdogan.

Læs mere IS-terrorister er både fjender og allierede for NATO

Krigenes dobbeltspil

Nato landet Tyrkiet støtter Islamisk Stat betydeligt. Blandt andet ved at lade dem transportere fremmede krigere, våben, udstyr og ammunition gennem Tyrkiet til Syrien. Også den tyrkiske efterretningstjeneste MIT har transporteret våben til IS på egne lastbiler.

Man skal være naiv, på grænsen til det utilladelige, for at tro at Nato landet Tyrkiet gør dette, uden at Nato har godkendt det. USA vidste allerede i 2012, at IS ville lave en stat i Syrien.

IS, eller Den Islamiske Stat, opstod tilsyneladende ud af -ingenting. Pludselig havde den en større hær som drønede ind i Irak med en kolonne hvide Toyota SUV’ere og fik den irakiske hær til at fordufte som vand fra ørkenen.

I en veldokumenteret artikel i The New York Times fra 2013 blev det påvist, hvordan våben og udstyr blev fløjet ind fra Saudi Arabien og Qatar via Tyrkiet, Jordan og Kroatien.

Det er ikke småtings-afdelingen der snakkes om. Operationen omfattede 160 flyvninger med store transportfly. Ifølge Times lades der da heller ingen tvivl om CIA’s rolle i projektet.

Krigen i Syrien og Mellemøsten

De seneste 24 år har USA igen og igen bombet Irak, og siden 2011 er bomberne også faldet i Syrien med hjælp fra Nato og EU, herunder Danmark som bomber med kampfly.

Hverken Irak eller Syrien har nogensinde angrebet USA /EU eller USA’s/EU’s befolkning.

Denne endeløse krig er ulovlig og igen et udtryk for USA’s og Vestens imperialisme. Hovedformålet er at sikre Vesten kontrol med Mellemøstens olie, gas og rørledninger.

Krigen i Syrien har ifølge FN frem til 2015 kostet mere end 250.000 livet, mange civile.

Alene antallet af flygtninge fra Syrien er ca. 4 mio. og mennesker på flugt fra krig og nød menes at være det største siden Anden Verdenskrig: Ca. 60 mio., hvoraf mange omkommer i Middelhavet som bådflygtninge på vej til Europa for at overleve.

 

Skandaløs udnævnelse

Udenrigspolitisk rådgiver med fortiet blakket fortid

Betty Frydensbjerg Carlsson-9955

Af Betty F. Carlsson

Slagsmålet i og omkring den nedsatte kommission, der skulle undersøge lovligheden af Danmarks deltagelse i invasion og krig mod Irak, har medvirket til forstærke opfattelsen af en betændt beslutning, der kunne få uønskede konsekvenser for såvel den borgerlige regering og – ikke mindst – for daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, Venstre, og hans rådgiver.

Læs mere Skandaløs udnævnelse

EU’s militære udvikling

Med Maastricht-traktaten i 1992 overgik det europæisk fællesmarked (EF) til at blive en union. Det udløste panik, at danskerne stemte nej. Med Edinburgh-aftalen året efter fik EU-tilhængerne så et ja til Unionen igennem ved at undtage Danmark fra Maastricht-traktaten på fire punkter: 1. Fælles valuta (Euro), 2. Fælles EU forsvar, 3. Fælles EU rets- indenrigs- og indvandringspolitik og 4. EU borgerskab frem for dansk borgerskab.

Læs mere EU’s militære udvikling

Privathospitaler suger fed profit ud af det offentlige

Private operationer kan være mere end dobbelt så dyre som offentlige

Der var godt med borgerlige klap i hænderne da nyhedsbrevet Altinget først i september kunne oplyse, at der i år var rekordmange danskere, der var blevet behandlet på private hospitaler for det offentliges regning. Hele 72.000 var det blevet til i første halvår. Det var en stigning på en fjerdedel eller ca. 14.000 i forhold til året før ifølge Regionernes egne tal.

Læs mere Privathospitaler suger fed profit ud af det offentlige

Græsk nyvalg

I en pressemeddelelse om det bebudede græske nyvalg understreger Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE) bl.a., at det er velkendt, at regeringspartiet Syriza, siden det vandt det sidste valg i januar i år, har bedraget arbejderne ved at love ophævelse af netop de anti-folkelige love/reformkrav, som nu er vedtaget af regeringspartierne, Pasok og ND, efter aftale med EU, IMF og ECB.

Oven i dette har denne ”venstre-patriotiske” regering gennem sin regeringstid konsekvent arbejdet inden for rammerne af vores lands deltagelse i NATO og EU i en ”strategisk alliance” med USA. Grækenland har deltaget i alle NATO missioner og øvelser, selv med Israel, har lovet USA og NATO nye baser, har stemt for EU’s udvidelse og styrkelse af handelskrigen mod Rusland osv.

Styrk KKE

KKE har i hele perioden afsløret Syriza’s og de andre borgerlige partiers rolle, KKE har kæmpet for op-hævelsen af EU memorandaet og alle dets antifolkelige mål for at imødegå nye anslag og for at udvikle arbejdernes og folkets kamp for at få dækket deres tab, og for at opfylde deres fornødenheder, hvilket er den eneste alternative løsning til gavn for arbejderklassen og de øvrige folkelige lag.

KKE vægter kampens linje og en styrkelse af KKE i arbejderbevægelsen, og i parlamentet, og vil uden at vakle fortsætte kampen for arbejderklassens interesser og befrielse fra den kapitalistiske udbytnings lænker.

Støtteerklæring til fordel for flygtningene og de mange som hjælper

Billedet er hentet på Amnesty International hjemmeside: http://amnesty.dk/emner/flygtninge

Kære Danmark!

I 1986 udgav det dansk band, Gnags, en sang kaldet “Danmark”, i den sang er der et vers, der lyder: “Danmark, det banker på din dør. Har aldrig set dig så selvisk og ensom nogensinde før. Danmark, pas nu på du ikke dør. Du trænger til nogen, der kysser din næse og nulrer dine øer. Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er, så velkommen her.” Måske skulle vi, som danskere, som de, der har mere end de fleste, åbne vores rige og frie land og hjælpe de, som har brug for det – både vores egne og de, som er på flugt fra de krige, der ødelægger og hærger landene i Mellemøsten. Vi må ikke se igennem fingrene med dette! Krisen vil kun blive værre herfra, det er nu vi er nødt til at vise vores gode sider og hjælpe til!

Ingen fortjener at blive behandlet på denne hårde og kyniske måde, som den flygtningene bliver behandlet på nu. Vi skylder verdens flygtninge at hjælpe dem. Som krigsførende nation, må vi tage det ansvar, der følger med de krige, der sker i verdenen omkring os, som vi selv er en del af.

Verden står lige nu med det største antal flygtninge siden anden verdenskrig, og meget tyder på, at vi absolut intet har lært af det, der skete dengang. Når vi sidder her i Danmark og følger flygtningekrisen på tv, når vi ser billederne af folk, der er villige til at ofre deres liv i håbet om at komme til et land, hvor der er fred, så skal vi hjælpe dem til fred.

Danmark er efter sigende et af verdens rigeste lande, lad os opføre os sådant. Vi hører vores politikere bruge mere tid på at bekymre sig om Europas grænser end de gør på at hjælpe de mange, som er på flugt fra krige, som de selvsamme politikere har skabt. Nok er nok, disse krigsforbrydere må stilles til ansvar for det kaos, som i disse tider rammer mange af vores brødre og søstres familier fra fjerne lande.

Kan det virkeligt passe, at vi i et frit, rigt og demokratisk land tillader os at behandle flygtninge på den måde? Er vi blevet så kyniske og hjerteløse, at vi ikke vil hjælpe dem, der har mindre end os?

Det er naturlov for mennesker at hjælpe andre mennesker, det mener vi i 3F Ungdom. Trods en folkefjendtlig lovgivning som mener det modsatte, er der rundt om i landet rigtig mange som alligevel sætter ting på spil for at hjælpe vore brødre og søstre som er i knibe, – det sætter vi i 3F Ungdom pris på. Det er sådan vi ønsker, at øjne udefra ser på os.

Kære Danmark, det banker på vores dør, det er nu vi skal åbne og hjælpe. Det er vores pligt at åbne vores arme nu, verden har brug for os!

Emil Olsen

Formand 3F Ungdom

Kampen for arbejderklassens enhed

I anledning af 80 året for den 7. Verdenskongres i KOOMINTERN i 1935, afholdt de kommunistiske partier DKP, KP og KPiD et fælles møde med disse overskrifter:

  • Kampen for arbejderklassens enhed
  • Fælles kamp for fælles krav

Du kan læse formanden for KPiD tale på mødet her.

Arne Cheller-9943

Den norske arbejderdigter Rudolf Nilsen skrev i 1920`erne sit digt ”Revolutionens Røst”, hvor en linje lyder: ”Kan hænde det gælder at redde vor jord”. Her i 2015 kan det ikke bare hænde – det gælder om at redde vores jord.

Den 7. Verdenskongres i Kommunistisk Internationale i 1935 og dens beslutninger kan bedre forstås, når vi ser den i sammenhæng med 2. Internationales sammenbrud og Oktoberrevolutionen i 1917.

Diskussionerne mellem revolutionære og reformister i spørgsmålet om holdningen til den imperialistiske verdenskrig er helt afgørende. De revolutionære mente, at krigen måtte imødegås på international grund, men da krigen kom, stemte socialdemokraterne for ”deres egen” kapitalistiske regerings krigsbevillinger og støttede deres krigspolitik.

Oktoberrevolutionens sejr i 1917 viste grundlæggende, at der var to veje for arbejderbevægelsen nemlig den revolutionære og den reformistiske. Tiden krævede, at en ny Internationale så dagen lys, at der skulle arbejdes for ideologisk og politisk afklaring, efter at arbejderbevægelsen i årtier havde været domineret af opportunisme.

En revolutionær bølge skyllede hen over verden især i Europa. Oktoberrevolutionen viste, at det var muligt at oprette en arbejder- og bondemagt, og ikke mindst at den kunne fastholdes. En ny Internationale var nødvendig.

Efter forskellige forberedelser og møder sammenkaldtes den 4. marts 1919 i Moskva den stiftende kongres for den 3. Internationale – den Kommunistiske Internationale (forkortet KOMINTERN). Der deltog i alt 52 delgererede fra 35 organisationer i 21 lande i Europa, Amerika og Asien. Mødet havde som sin væsentligste opgave at udarbejde grundlaget for den nye internationale. En række lande var repræsenteret ved flere forskellige organisationer – det afspejlede, hvor uafklaret situationen var. I nogle lande var der oprettet kommunistiske partier. Der var også lande, hvor tidligere socialdemokratiske partier og nydannede grupperinger søgte om optagelse i den nye internationale. Nogle af dem gjorde det med baggrund i situationen i deres respektive lande men ikke af principiel overbevisning.

Den næste kongres blev indkaldt allerede året efter, hvor klassekampen var tiltaget og visse steder bragte arbejderklassen til magten for en kort tid. I denne kongres i 1920 deltog for første gang danske socialister. Kongressen blev et forum for den revolutionære bevægelses partier og traf yderligere afgørelser om grundlaget for den 3. Internationale, såvel ideologisk, politisk som organisatorisk.

Efter 1924 var kapitalismen relativt stabiliseret – dette skulle vare ved. Den revolutionære bølge i verdenskrigen kølvand ebbede ud. Det gav en vis grobund for illusioner om, at kapitalismen ikke behøvede grundlæggende forandringer.

I modsætning til Socialdemokraterne fremhævede KOMINTERN forsat arbejdet for enhed i arbejderbevægelsen som en afgørende opgave. I diskussionerne om enhedsarbejdet var målet: Enhed i arbejderklassen.

Den kommunistiske bevægelses bestræbelser på at udvikle en kamplinje under den kapitalistiske ”stabilisering”, fik de socialdemokratiske ledere til åbent at støtte imperialistiske og reaktionære kræfter i tiden.

De ville ikke eller kunne ikke forstå den voksende fascismes som farlig. Det skabte selvfølgelig vanskeligheder for en fælles optræden i arbejderklassen.

Over for det sagde den kommunistiske bevægelse, at det i virkeligheden drejede sig om en kamp ”Klasse Mod Klasse”, hvilken principielt var rigtigt. Formålet var at fremme arbejdernes selvstændige klassebevidsthed over for den borgerlig ideologi, som opportunisterne i tanke og handling tilstræbte.

Men det må erkendes, at parolen også let kunne lede til en skematisk overforenkling af kampens problemer. Blandt reformister og de ikke proletariske lag førte det ofte til spørgsmålet: ”Er i med os eller mod os?”. Det var derfor ikke en egnet metode til at vende forståelse i de kredse.

Disse problemer spillede i årene op til den 7. Verdenskongres en stor rolle, i sær vurderinger af socialdemokrati og Fascisme, og deres rolle i det kapitalistiske klasseherredømme, som desuden bragte fascistiske metoder i anvendelse mod de revolutionære.

Det ledte nogle kommunister til at konkludere, at socialdemokrati og fascisme i grunde var et fedt, da socialdemokratiet optrådte som ”Fascismens venstrefløj”. Man kunne henvise til en udtalelse af Stalin fra 1924, men når man blot stemplede socialdemokratierne som en ”Socialfascisme”, skød man over målet.

6. kongres i 1928 havde defineret Fascismen som den herskende klasses umiddelbare diktatur. Den følgende udvikling i f.eks. Tyskland viste, at Fascismen var af en del af monopolkapitalen, og at ikke hele den herskende klasse stod bag Fascismen. At Fascismen navnlig ikke var en småborgerlig strømning, som kommunisterne havde afvist, men adskillige borgerlige kommentatorer troede, blev dementeret, da Hitler dannede sin første regering sammen med monopolkapitalens Hugenberg-Parti. Alliancen varede ikke længe, så tog nazipartiet det hele.

Sådanne overvejelser lå bag den definition af kapitalismens udvikling, Fascismen, som DIMITROV fremsatte på den 7. Verdenskongres i 1935: ”Fascismen er det åbne terroristiske diktatur af finanskapitalens mest reaktionære; mest chauvinistiske og mest imperialistiske elementer”.

Om enhedsfrontens nødvendighed

Hvordan kan man forhindre, at fascismen kommer til magten:

Det første, der må gøres, er dannelse af enhedsfronten, tilvejebringelse af arbejdernes Aktionsenhed overalt, hvor det er muligt. Arbejderklassens enighed i national og international målestok er et mægtigt våben, der ikke blot sætter arbejderklassen i stand til at føre et vellykket forsvar, men også at rette en resultatrig modoffensiv mod Fascismen, mod klassefjenden.

Man måtte den gang, som i dag, arbejde for at tilvejebringe den bredeste enhedsfront ved hjælp af fælles aktioner til beskyttelse af arbejdernes livsinteresser.

  • Det betyder for det første fælles kamp for at vælte krisen følger over på den herskende klasses skuldre, kort sagt over på de riges skuldre.
  • Det betyder for det andet fælles kamp mod alle former for den fascistiske fremmarch for forsvar af den arbejdende befolkning rettigheder, mod afskaffelse af de borgerlige-demokratiske rettigheder.
  • Det betyder for det tredje fælles kamp mod den truende fare for en imperialistisk krig.

Alle disse punkter står på dagsorden i dag.

Dimitrovs tale indeholdt et meget udførligt afsnit med overskriften ”Om Enhedsfrontregering”, og det kom også ind på muligheden af en ”Folkefrontregering”.

Forskellige formuleringer i hans tale og i resolutionen vil ikke blive gentaget i dag. Talen og resolutionen er ikke en recept på evigheden, de var baseret på styrkeforholdet mellem kapitalismen og arbejderklassen og vurderinger netop på den tid.

Til formuleringer, som ikke blev betvivlet dengang, hører forestillinger om sovjetter og sovjetregering efter oprettelse af arbejderklassens magt. Om det parlamentariske siger han nok så fornuftigt, at vi ikke vil have en arbejderregering, som er en udvidet socialdemokratisk regering (vores tid Enhedslisten) og at en enhedsfronts regering ikke må opfattes som en socialdemokratisk-kommunistisk regering i enhver ”normal” situation. Det har ikke noget at gøre med situationen efter et valg, hvor der skal tages bestemmelse om, hvorvidt det kommunistiske parti vil ”pege på” en socialdemokratisk ledet regering.

Situationen før og under Verdenskongressen var både truende og løfterig. Truende, fordi Fascismen trængte frem og krigsfaren voksede, løfterig fordi Socialismen var i fremgang. De sovjetiske femårsplaner gav opsigtvækkende resultater, og kommunisternes arbejde bar frugt. Et socialistisk perspektiv i stedet for Fascisme og krig begyndte at tegne sig. Sovjetunionen forfægtede den kollektive sikkerheds politik, men mødte vestlig sabotage – lige til den anden verdenskrigs udbrud.

I de kapitalistiske lande organiseredes for første gang fredsbevægelser, som omfattede mere end pacifistiske grupper. Nu deltog arbejderne og deres partier og andre betydnings fulde grupper.

Den 7. Verdenskongres styrkede bestræbelserne for samling i arbejderklassen og andre dele af befolkningen mod Fascismen.

Havde enhedsfrontens antifascistiske politik slået bedre i gennem, og havde Sovjetunionen være længere i sin økonomiske udvikling, kunne f.eks. den spanske republik have fået den fornødne materielle og militære hjælp, som vest magterne nægtede dem.

Men enhedsfronten politik nåede trods alt at demonstrere sin styrke i det seje forsvar, som republikken ydede mod imperialismen, mod Hitler-Tyskland, Mussolini-Italien og Franco-fascismen.

Styrken i en sådan politik er, at den søger at forene forbundsfæller og indregner de faktiske betingelser og uanset alle uventede omskiftelser ikke mister målet af syne.

I vor tid

Vejen til socialismen vil som Marx og Engels så det, være forbundet med det kapitalistiske verdensmarkeds fuldbyrdelse, som det er i dag, og dermed skal vi opfatte det som en samlet verdensrevolutionær proces.

Et kommunistisk perspektiv skal ikke befinde sig i utopiens luftige lag, men fungere som en vejledning til handling i kampen mod undertrykkelse og udbytning, og det er her og nu ikke blevet mindre aktuelt. Tværtimod er det blevet mere nærværende og nødvendigt end nogen sinde før, efter som klassekampen er blevet mere kompliceret,

  • Hvor verdensfreden står på spil,
  • Hvor kampen mod imperialismen og dens krige og krigsplaner,
  • Hvor fascistiske og racistiske kræfter skyder frem i alle lande,
  • Hvor kampen mod EU er en kamp mod den europæiske kapitalisme / imperialisme.

Det er bidende nødvendigt at skabe enhedsarbejde i kampen for freden, at afsløre dem der vil krig, at afsløre dem der fremmer fascisme og racisme, og bekæmpe en sådan politik med alle midler.

Et første skridt kan være at deltage i den konference, der er indbudt af Horserød Stutthof Foreningen den 21. – 22. november.

Tale ved demonstration

Demonstration mod lukning af Irak kommission Fra demonstrationen på Christiansborg Slotsplads mod regeringens lukning af Irak- og Afghanistan-kommissionen. FOTO: Claus Bech / Scanpix
Artiklen er hentet fra Arbejderens hjemmeside

Tale af Anton Nielsen – holdt den 8. august ved demonstrationen mod lukningen af Irak-kommissionen.

Min opfordring i dag er en opfordring til handling. Der har alt for længe været alt for stille – og stilhed er som bekendt herrernes fred. Den fred skal brydes. De ansvarlige for Danmarks militaristiske udenrigspolitik skal ud af mørket og frem i lyset, og stå til ansvar for deres handlinger. Men da vi endelig var nået frem til, at hovedmændene – tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller – omsider skulle stå til ansvar for deres bedrag mod det danske folk, lukkede den nye V-regering – som sin første handling – Irak- og Afghanistan-kommissionen ned. Den danske regerings- og folketingsflertallets såkaldt “aktivistiske udenrigspolitik” sender unge danske mænd i krig den ene gang efter den anden. Ikke blot i Irak og Afghanistan – men også i Libyen, hvor flyene var på vingerne i samme sekund, ordren kom fra Pentagon. Nu er Libyen kastet ud i kaos. I øjeblikket patruljerer danske NATO-fly i Baltikum ved den russiske grænse. Danmark slutter helt og fuldt op om EU’s økonomiske sanktioner mod Rusland, samtidig med at man støtter den fascistiske kup-regering i Kiev. Man benytter sig i den som i andre sammenhænge af en retorik, som giver mindelser om Den kolde Krigs værste dage.

Fascismens fremtrængen

I 1945 lå Europa i ruiner. Det må være på sin plads heri 70-året for Danmarks befrielse, at erindre om, hvad fascismen og nazismen kostede menneskeheden mere end 60 millioner døde og et ukendt antal sårede og lemlæstede. Så vores holdning er – dengang som nu: Fascismen er ikke en legal politisk mening. Den er en forbrydelse, som skal bekæmpes med alle midler, hvor den end forsøger at stikke hovedet frem. Men, det skal man gøre sig klart: ”Nutidige fascister går ikke nødvendigvis i støvler og uniform og råber “Heil Hitler”. De foretager “humanitær intervention” og bruger sult og fragmentations-bomber i kampen om resurserne kamufleret som en kamp for “demokrati og menneskerettigheder.”

Forskellen på før og nu

Fascismen breder sig som en pest i hele Europa. I Estland, Letland og Litauen paraderer gamle SS-ere og KZ-bødler i gaderne med myndighedernes fulde billigelse og støtte. Det gentager sig i stort set alle østeuropæiske lande – fra Ungarn, Ukraine – den første nynazistiske stat i Europa – hvor det kommunistiske parti netop er blevet forbudt – til Rusland. Man spytter på de dødes grave, og beskylder de levende for at være terrorister. Det samme sker i de tyske länder, i Østrig, Italien og Grækenland – hvor fascistoide organisationer og partier sidder i parlamenterne eller har regeringsmagten. Her afholder nynazister med jævne mellemrum marcher og koncerter, hvor hadet til alle anderledes tænkende dyrkes. Jagten er gået ind på flygtninge, indvandre, romaer, farvede, sorte og antifascister, socialister og kommunister overfaldes – ofte med døden til følge. Mordbrande og bombeattentater høre til dagens uorden mange steder. Racismens, fremmedhadets, nationalismens og militarismens gift breder sig i samfundene, mens ligene skyller i land på Middelhavets kyster.

Historieforfalskning

Så et af de største problemer, vi står over for, er den massive historieforfalskning, som det officielle Danmark er mester for. Hvis ikke modstanden imod det styrkes, står vi inden for få år med en historieløs ungdom, som er lette ofre for højrekræfternes demagogi og løgne. Så når nogen spørger, om det ikke snart er på tide, at holde op med at tale om de fem forbandede år, så er svaret NEJ,NEJ og atter NEJ! For vore børns børnebørn og deres børns skyld vil vi blive ved med at tale om besættelsen, om nazismens grusomhed og om modstanskampen, for at det ikke skal gentage sig. Vi vil tale os hæse, og vi vil skrive og argumentere til vor sidste time. Ingen skal lukke munden på os. Frihed er ingen selvfølge og freden ingen given ting. Der er fortsat mennesker i denne verden, som er villige til at at tilintetgøre alt. Så den antifascistiske kamp er vigtigere i dag end meget længe. Danmarks tidligere statsminister, Fogh Rasmussen gik i krig med folketingsflertallet i ryggen. Som tak blev han – efter en beskidt studehandel med Tyrkiet, som indebar lukning af den kurdiske tv-station i Danmark, ROJ-tv – NATO´s generalsekretær. Der kunne man se, hvad en løgn i rette tid kan føre med sig. I stedet er han nu blevet spin-dokter for Goldmann Sachs. Han bliver aldrig arbejdsløs med de venner, han har. Danmark må ud af sin rolle som USA’s og NATO´s logrende hund, som støtter torturbødler, undertrykker andre folk og træder deres menneskerettigheder under fode. Mange kampe forestår. Det bliver ikke nemt eller omkostningsfrit – men det er nødvendigt. Den antifascistiske kamp er i dag først og fremmest en kamp for fred, frihed og menneskerettigheder, mod imperialisme, krig og undertrykkelse. Strømmen skal vendes, og solidariteten igen i højsædet – det er vort mål. Vi må alle deltage. Gå til modstand og organiser jer, hvor I end kommer fra.

For når uret bliver ret – så er modstand en pligt!

 

Regeringen ved vi, hvor vi har

Sparker de svageste – hjælper vennerne

Arne Cheller-9943

Af Arne Cheller, Kommunistisk Parti i Danmark

Man må medgive statsminister Lars Løkke Rasmussen, at han er åben omkring, hvis interesser han repræsenterer både indenrigs- og udenrigspolitisk.

Se blot regeringens beskæftigelsesminister, den tidligere DA-Formand Jørn Neergaard Larsen, der i foråret gik til kamp for at slagte de sociale ydelser. Som arbejdergiver-formand krævede han, at sygedagpenge og førtidspension skulle sættes ned med over 4.000 kroner om måneden, og at kontanthjælpen skulle beskæres med omkring 1.000 kr. Samlet skulle 28 ydelser skæres ned ifølge den nye minister.

Lønningerne skal ned

I foråret påstod det nu regeringsbærende parti Venstre hårdnakket, at de ikke ville skære i disse ydelser, skønt man i forblommede vendinger roste Neergaards udspil.

Men alt taler for, at DA’s udspil skete i tæt dialog med Venstres top. Med valget af den tidligere DA-formand lægger regeringen op til et frontalt angreb på arbejdsløse og syge.

Snakken om, at ”det skal kunne betale sig at arbejde”, betyder hos den herskende politiske klasse, at de arbejdsløse skal gøres mere sultne. De syge skal tvinges i arbejde, og lønnen skal ned. De, der har mindst, skal jagtes ud i endnu større fattigdom for at skabe mere profit til de firmaer, der i mange år har betalt minister Neergaards løn.

Mørklægning af skamplet

Den nye regering begyndte sit arbejde på det udenrigspolitiske område med at nedlægge Irak-kommissionen. Det var ikke nødvendigt med en juridisk afklaring om grundlaget for dansk krigsdeltagelse var i orden, og der var heller ikke behov for en undersøgelse af de danske soldaters udlevering af irakiske fanger til tortur og død. Begrundelsen var, at den danske krigsdeltagelse allerede er ”tilstrækkeligt belyst”.

Det er en påstand, som end ikke det politiske flertal i Folketinget tror på. For netop den manglende viden var tilbage i 2010 årsag til, at Lars Løkke Rasmussen som statsminister iværksatte en undersøgelse af danske soldaters udlevering af fanger til torturfængsler. ”Det, der er brug for nu, det er en samlet redegørelse. Min eneste interesse er, at vi får alt frem i den her sag” sagde han dengang.

Hr. Neergaard

Hvis interesser varetog han

Siden efteråret 2010 er intet sket, og dermed omgør Lars Løkke Rasmussen sin egen begrundelse ved at nedlægge Irak-kommissionen.

Mange politikere og medier bifalder kommissionslukningen med argumenter som, at der er tale om en ”unfair” politisk eftertackling af Anders Fogh Rasmussen.

Den daværende statsminister, senere NATO’s generalsekretær (nu i våbenhandel), bragte Danmark i krig med baggrund i en langsigtet karrierepleje. Fogh løj om sine kontakter med de imperialistiske kræfter, ligesom han løj om Saddams ”masseødelæggelse” våben. Det var kommissionens arbejde at afklare, hvad der var op og ned.

Magtmisbrug?

Regeringen og dens støtte partier ønsker ikke en -klarlægning af forløbet nu, hvor løgne og tvivlsomme forhold kunne blive afdækket. Pudsigt med støtte fra Dansk Folkeparti, som har en lidenskab for klarlægning af danmarkshistorien, men den kan de vel kun udleve gennem anti-kommunisten Bent Jensen.

Udenrigspolitisk ordfører og næstformand i DF Søren Espersen siger ”det er klarlagt tilstrækkeligt”. Hvordan han kan vide det, når det nu ikke bliver klarlagt, står hen i det uvisse. At der ikke bliver en afklaring af beslutningsforløbet er en meget alvorlig sag, og det umuliggør en eventuel straffesag mod Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller for magtfordrejning og magtmisbrug.

Frem i lyset

Har en regering et flertal i parlamentet, har den også mulighed for at afskære arbejderklassen fra information eller rettere, den bestemmer, hvad sandheden er i givne situationer helt i overensstemmelse med, hvad kapitalen ønsker. Det er klassekamp.

Derfor opfordrer vi alle med adgang til kommissionens papirer, gør hvad der er nødvendigt: Læk alle dokumenter – Læk hvad lækkes kan!

Lys over landet – når uret bliver ret, er modstand en pligt.

Japan skal militariseres

Den 6. august er det 70 år siden, at USA smed en atombombe over Hiroshima, og tre dage senere over Nagasaki.

Af John Poulsen

Bomberne udslettede byerne og kostede flere hundred tusinde mennesker livet. På dagen vil der sædvanen tro mange steder i Japan blive afholdt mindehøjtideligheder, ikke mindst i de to byer.

Nedkastningen af atombomberne var en medvirkende årsag til, at Japan overgav sig den 14. august, og at kejseren dagen efter anerkendte Potsdamdeklarationen, der var blevet udarbejdet af USA, England og Kina den 26. juli og præciserede betingelserne for en japansk overgivelse.

Hiroshima

Krigsforbrydere mindes

Den 15. august vil der desuden blive afholdt en mindehøjtidelighed i Yasukunitemplet i Tokyo. Her æres de 2,5 mio. japanske soldater, som er faldet i krige siden 1869.

Men siden 1975 har man også æret 1.068 japanske krigsforbrydere fra anden verdenskrig, hvoraf 14 hørte til de allerværste, som dette år blev tilføjet i templets mindebog. Mindehøjtideligheden er meget omtalt, fordi japanske ministre, heraf flere ministerpræsidenter og parlamentsmedlemmer, har deltaget, hvad der har medført protester fra Korea og Kina, som var de to lande, der blev hårdest ramt af krigsforbrydelserne.

I 2013 deltog tre ministre og 90 parlamentsmedlemmer i højtideligheden. Af taktiske grunde dog ikke ministerpræsident Shinzo Abe, som i stedet sendte en gave. Han havde tidligere deltaget, men da som menig minister. Til gengæld besøgte Abe templet den 26. december 2013, og det førte omgående til voldsom vrede og skarpe protester fra Kina og Sydkorea, og USA tog afstand fra det.

Nej til militarisering

Løslod krigsforbrydere

Abe, der er højre konservativ og den mest nationalistiske premierminister i nyere tid, har givet udtryk for, at Japan ikke gjorde særlig meget galt før og under krigen. En organisation, som benægter at Japan har begået krigsforbrydelser, har udtalt, at Abes synspunkter ligger tæt op af deres.

Under debat i parlamentet den 20. maj 2015 måtte Abe, efter et spørgsmål fra formanden for Japans kommunistiske Parti, indrømme, at han ikke havde læst Potsdamdeklarationen, der bl.a. omhandler afmilitariseringen af landet. Da han i den forbindelse blev spurgt, om Japans krigsførelse havde været aggressiv, prøvede han at undgå at svare direkte ved at henvise til en række tidligere regeringserklæringer, hvor man dybt angrede Japans koloniale fremfærd og aggression.

Hans holdning hænger uden sammen tvivl sammen med, at han er meget influeret af sin bedstefar, Kishi Nobusuku, der var en af de øverste administratorer i det besatte Manchuriet, og som i 1941 blev minister for våbenproduktion. Efter krigen blev Kishi klassificeret som klasse A krigsforbryder, men han kom aldrig for retten og blev løsladt i 1948. Det skyldtes, at USA skulle bruge ham i den antikommunistiske kamp og hemmeligt forsynede ham med CIA-midler til bekæmpelse af Japans kommunistiske Parti.

At Kishi havde begået krigsforbrydelser var heller ingen hindring for, at han kunne blive premiereminister fra 1957-60, og i hans embedsperiode blev en række fængslede krigsforbrydere løsladt og politisk rehabiliteret.

Revision af historien

Abe har tidligere kritiseret skolebøgerene for deres ”masochistiske” udlægning af historien, og nu er man derfor gået i gang med at revidere de afsnit af historiebøgerne, som beskæftiger sig med Japans fremfærd før og under krigen for at gøre dem mere ”patriotiske”.

Før i tiden havde skolerne mulighed for at vælge mellem skolebøger, inkl. højrefløjens, men nu er det planen, at de kun skal kunne vælge mellem forskellige konservative opfattelser. I nogle af bøgerne går man let hen over krigsforbrydelserne, andre nævner f.eks. overhovedet ikke mordet på 300.000 kinesere i Nanking i 1937.

Militarisering

Det er ikke kun skolebøgerne der skal revideres, men også forfatningens paragraf 9, der forbyder Japan at bruge militære midler til andet end selvforsvar.

Denne paragraf har længe været en torn i øjet på nationalistiske kredse, som ønskede den fjernet. I 2014 kunne regeringen ikke skaffe sig 2/3 flertal i parlamentet for en revision af loven, så i stedet udsendte den en deklaration, der omfortolkede paragraf 9. Dermed undgik man en afstemning i parlamentet og en folkeafstemning.

Dengang fortolkede regeringen den sådan, at Japans såkaldte selvforsvarsstyrker kan deltage i kollektivt selvforsvar og f.eks. indgå i militære aktiviteter sammen med USA, uden selv at være udsat for angreb. Men af en eller anden grund besluttede Abe i foråret, at der alligevel skulle udarbejdes et decideret lovforslag, som efter megen debat i parlamentet i første omgang er blevet vedtaget, mens den endelige vedtagelse skal ske senest den 27. september.

Samtidigt med debatten i Parlamentet var der store demonstrationer over hele landet og i Tokyo deltog over 100.000 mennesker. USA støtter ændringen, som passer fint ind i den nye forsvarsaftale mellem de to lande.

Flertal imod

Abe har dog et problem, nemlig at mere end 60% af befolkningen er modstandere af ændringen, og han prøver på alle måder at skabe forståelse for den. Bl.a. er der udgivet en Manga til det formål.

Man må håbe, at fredsbevægelsen i Japan og udenlandske protester kan forhindre, at den bliver vedtaget. I denne kamp kan fredsbevægelsen hente inspiration fra Okinava, hvor befolkningen klart tog afstand fra en uhensigtsmæssig flytning af de amerikanske baser på øen ved først at vælge en ny guvernør og senere fire parlamentsmedlemmer, heraf en kommunist, der er imod flytningen og helst ser baserne fjernet.

EU-sanktioner rammer de forkerte

Skatteborgerne betaler for EU’s politiske sanktioner

Konfrontationen mellem EU og Rusland med udgangspunkt i Ukraine-problemerne, afstedkom en beslutning i EU om at indføre sanktioner mod blandt andet handel med Rusland. Stik imod hensigten har denne politik ramt bønderne i EU landene hårdt, da Rusland svarede igen med forbud mod import af varer fra EU lande.

EU forlænger støtte

Det har fået EU til at foretage støtteopkøb af landbrugsvarer, som er ramt af importforbuddet af kød, mælk og grønt fra EU. Støtten vil fortsætte et stykke ind i næste år for de europæiske landmænd, der er ramt på pengepungen. Hjælpen er ifølge EU’s landbrugskommissær Phil Hogan udtryk for EU’s solidaritet med de landmænd, der er hårdest ramt.

– Vi skal stadig tilbyde et sikkerhedsnet for producenter, som fortsat oplever vanskeligheder i forbindelse med forbuddet, siger Hogan i en pressemeddelelse. I sidste måned meddelte Rusland, at der i yderligere et halvt år vil være importforbud af en række fødevarer fra EU-landene.

Det er en reaktion på, at EU har forlænget sanktionerne mod Rusland.

Nogen ramt ekstra hårdt

Det russiske forbud mod import af en række landbrugsprodukter fra EU omfatter frugt, grøntsager, kød, fjerkræ, fisk og mejeriprodukter. Forbuddet har været i kraft siden august sidste år. Særligt for svinekød gælder, at Rusland lukkede ned for import fra EU allerede i januar sidste år – officielt fordi der var fundet enkelte tilfælde af svinepest blandt vildsvin i Litauen.

Siden marts i år har svine-bønderne kunnet få EU-støtte til privat oplagring af noget af det kød, de ikke kan sælge til Rusland. Samme støtte er givet til mælkeproducenterne.

Frugt- og grøntavlerne får hjælp i form af, at deres varer bliver opkøbt og enten sendt videre til velgørende organisationer eller anvendt i produktion af dyrefoder.

Grise

Tabt marked

Oven i det hele kommer så at sanktionerne har fået Rusland til at investere og støtte en større udvikling af det russiske landbrug. Danske og andre EU-landes landmænd kan derfor se frem til at et stort eksportmarked i fremtiden være tabt på grund af EU’s politiske demonstration.

Konsekvensen har altså været, at EU landenes skatteborgere skal betale deres landmænds tab på grund af EU’s spillen med musklerne, og at et stort eksportmarked på længere sigt er tabt. Flot politik!

Ældreplejen på vej ud i en sump

Konkurser på stribe rammer ældre og ansatte

Af Allan Nielsen

Danske lands- og kommunalpolitikere er på vej til at bringe hele ældreplejen ud i en politisk og økonomisk sump. Siden den forrige Venstre-ledede regering for alvor pressede udliciteringen af omsorgsopgaverne igennem har både socialdemokrater og SF’ere fulgt trop i liberaliseringen.

Resultatet er, at over en fjerdedel af ældreplejen i dag er på private hænder. Et væld af firmaer er gået konkurs og tørrer regningen af på kommunerne, mens ansatte i hundredvis efterlades i usikkerhed om de får deres tilgodehavende løn, feriepenge og pension. Lønmodtagernes Garantifond (LG) vil ikke dække alle regningerne.

FOA: Stop udlicitering

– Vi kan ikke leve med, at konkurserne regner ned over ældreområdet, siger FOA-formand Dennis Kristensen.

FOA foreslår derfor, at politikerne indfører et midlertidigt stop for at udlicitere pleje- og omsorgsopgaver inden for ældreplejen, indtil der er foretaget en grundig analyse af, hvorfor virksomhederne må dreje nøglen om. Enhedslisten har tidligere givet udtryk for det samme.

Han henviser bl.a. til en opgørelse fra DR om, at 40 af landets 98 kommuner – siden ældreplejen blev åbnet for privatisering – har oplevet, at private plejefirmaer er gået konkurs.

I løbet af kun 24 timer blev der alene ved månedsskiftet juni-juli trukket tre nye private firmaer med af konkursbølgen. Det ramte Toms Rengøring i Viborg, Stabil Pleje på Bornholm og Næstved Care.

– De store tabere er altid de ældre mennesker og de ansatte. Derfor er der et akut behov for at stoppe op og sikre, at den private ældrepleje ikke fremover bliver et spil russisk roulette med borgernes velfærd som indsats, siger Dennis Kristensen.

Tre problemer

FOA-formanden har især tre problemstillinger, som han ønsker belyst:

  • Hvordan kan man sikre, at fremtidige konkurser ikke betyder ekstra million-regninger i den enkelte kommune fordi en privat virksomhed tørrer regningen af på skatteborgerne?
  • Hvorfor kan mange private virksomheder, der opererer under fritvalgsordningen, ikke lave en fortjeneste, når de har samme priser som de offentlige?
  • Sidst ønsker Dennis Kristensen, at der kastes et særdeles kritisk lys på underbud, hvor store multinationale virksomheder giver dumpingtilbud på driften af ældreområdet for at sikre sig, at ingen andre kan konkurrere med deres tilbud.

Hænger i dyndet

FOA’s krav følger efter, at den største private danske ældrepleje, Kærkommen, er gået konkurs.

Her slås Aalborg og Hjørring stadig med Lønmodtagernes Garantifond om, hvem der skal betale ekstraregningerne, mens de ansatte stadig ikke har fået deres løn, pension og feriepenge.

Det skyldes at kommunerne – for at sikre de ældre pleje hurtigt – ansatte folk fra Kærkommen før firmaet reelt var gået konkurs. Dermed ramlede kommunerne ind i loven om virksomhedsoverdragelse.

Kommuner sov

– Det kan godt være, at man ikke i kommunerne har været helt obs. på dette regelsæt omkring konkurs. Men det må man jo indrette sig på, siger juraprofessor Ulrik Rammeskow Bang Pedersen til DK nyt.

– Det kan føre til snyd og humbug, hvis man kan efterlade gæld i et gammelt selskab og så – lige før man kommer under insolvensbehandling – kan skubbe virksomheden over i et nyt selskab, som måske er kontrolleret af de samme mennesker. Reglen skal også sikre LG mod at blive malket indirekte.

Både LG og Aalborg afviser at betale de ansattes tilgodehavender, og FOA har som deres fagforbund rejst sag for at sikre medlemmernes penge.

Professoren – der er formand for Konkursrådet – har to løsninger: Lad være med at udlicitere mere, end der er nødberedskab til, der kan udføre det konkursramte firmas opgaver indtil konkursdekretet. Eller også skal man undlade at udlicitere.

– Men man tager en risiko, hvis man udliciterer noget, man ikke kan undvære, siger professoren.

 

Bøgeskovhus – et lærestykke

Udlicitering er ikke løsningen på problemer i ældreplejen. Der må opbygges en kommunal stab, der kan løfte opgaven. 

Liste R, Kommunistisk Fællesliste, har hele tiden været imod, at Aarhus Kommune udliciterer ældreplejen til private firmaer. Ved overdragelsen af ældre- og plejeboligerne på Bøgeskovhus til Forenede Care september 2014 uddelte vi en løbeseddel. Her pegede vi på, at resultatet kunne blive uværdige forhold for de ældre.

At udbyde plejen gennem udliciteringsrunder med nogle års mellemrum i håb om at få presset prisen ned vil uvægerlig skabe usikre situationer.

Hele filosofien i et privat firma er størst mulig produktion for færrest mulige omkostninger. For ejeren er det ligegyldigt, om der produceres papirclips, høstmaskiner eller velfærdsydelser. Denne filosofi dur ikke i forhold til menneskelige relationer som pleje og lignende.

At drive et lokalcenter er givet ikke nogen let sag. Det er utrolig vigtigt at opbygge en stab, der gennem indhøstede erfaringer og efteruddannelse kan løfte opgaverne. Det gælder også lederstaben.

At udbyde plejen gennem udliciteringsrunder med nogle års mellemrum i håb om at få presset prisen ned vil uvægerlig skabe usikre situationer. Det rammer de ældre, der gøres til forsøgskaniner.

På Bøgeskovhus er forsøget gået gruelig galt. En serie af meldinger:

  • at plejen er dårlig,
  • at alvorlig sygdom og ulykkesrisici bliver overset,
  • at der er kludder i medicingivning og journaler,
  • og at arbejdsforholdene for de ansatte er uforsvarlige,

er her i sommer strømmet ud via Stiften og andre medier.

Stop udliciteringen

Meldingerne kommer ikke bare fra pårørende og tillidsmænd på Bøgeskovhus, men også fra embedslæge og Arbejdstilsyn. Hverken Forenede Care selv, rådmand Jette Skive, Ældrerådet eller brugerrådet på Bøgeskovhus har øjensynligt evnet at erkende og få løst problemerne, inden sagerne kom i pressen.

Ansvaret for problemerne svæver i luften. At Liste R’s argumenter mod udlicitering i den grad ville blive bekræftet, kunne vi ikke vide. Det vil vi ikke triumfere over, men tvært imod dybt beklage med tanken på de ældre, deres pårørende og de ansatte.

Det afgørende er nu, at man ikke nøjes med at sætte Forenede Care fra bestillingen, som man fornuftigvis har gjort i Syddjurs Kommune. Der er kun et rimeligt svar:

Aarhus Kommune må stoppe udliciteringscirkusset. 

http://arbejderen.dk/l%C3%A6serbrev/b%C3%B8geskovhus-et-l%C3%A6restykke

 

 

Tyrkiet står ikke på terrorlisterne, men det gør den kurdiske frihedsbevægelse PKK

Nedenstående er den tale som Annette Mørk holdt under demonstrationen den 8. august i København:

Vi drukner i sorg!

I går døde tre kurdiske unge mænd – teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne indtog til byen Silopi. Huse blev ransaget og mange blev anholdt og bliver sikkert – mens vi står her – tortureret. – Og hvorfor? Fordi at de er kurdere. Regimet Tyrkiet er det land i Europa, som ved den Europæiske Menneskerettighedsdomsstol er blevet dømt flest gange for at have krænket den Europæiske Menneskerettighedskonvention –  og hver gang i forhold til regimet Tyrkiets håndtering af “kurdiske spørgsmål”. 

Menneskerettighederne er i årtier blevet krænket dagligt i de kurdiske områder.

20. juli var 300 unge mennesker – næsten alle kurdere – samlet for at organisere nødhjælp til Kobané, da en selvmordbomber sprænger sig selv i luften og tog 32 unge mennesker med i døden og sårede 100 andre. – Og hvorfor? Forbi at de var kurdere.

FEY

Kurderne er i disse dage under angreb fra ISIS og den tyrkiske regering!

Regimet Tyrkiets præsident Ergogan fordømte angrebet på de unge mennesker og udtalte: “Vi drukner i sorg”. Politisk korrekt, men en stor hyklerisk løgn. Ergogan ser helst, at det kurdiske folk ikke eksisterede og drukner på ingen måde i sorg over døde kurdere.

Skal vi – som får pænt tilrettelagte nyheder fra et tyrkisk synspunkt – virkelig tro på, at præsident Ergogan og hans slæng “drukner i sorg”? Det regime som – uden at handle –

  • har accepteret at ISIS sympatisører og celler har opereret fra Tyrkiet,
  • at ISIS folk har fået hospitalshjælp i Tyrkiet
  • og ISIS soldater frit har kunne passere den tyrkiske grænse,
  • samtidigt med at regimet Tyrkiet i lange perioder har lukket grænsen for nødhjælp til de nødlidende og kæmpede kurdere i Kobané.

Danske lastbiler med nødhjælp, måtte returnere til Danmark, da regimet Tyrkiet ikke ville lade dem passere grænsen!

Sandheden er nok snarere den, at Ergogan og hans slæng “drukner i sorg” over for den velvilje Vesten og USA har udvist over for kurderne i deres utrættelige kamp mod ISIS. PKK og andre kurdiske organisationer har kæmpet på landjorden mod ISIS fremrykken og har fået moralsk opbakning, samt våben fra Vesten og USA – inkl. Danmark. Mange – politikere, EU og almindelige borgere – har fået øjnene op for, at PKK ikke var en terrorbevægelse, men en politisk frihedsbevægelse og har sat spørgsmålstegn ved, at PKK stod registreret på de såkaldte terrorlister og har udtrykt velvilje overfor, at PKK blev fjernet fra de omtalte lister. PKK- militsen har været og er Vestens bedste allierede mod ISIS.

Regimet Tyrkiet bomber nu civile kurdere og de våbendepoter – som er våben fra Vesten og USA, inkl. Danmark – som skal bruge til at bekæmpe ISIS. Hvis PKK svarer igen er det et “terrorangreb”, mens regimet Tyrkiets mord på kurderne er legal statsterrorisme – støttet af NATO – efter regimet Tyrkiet bad om et “krisemøde” for at bekæmpe “terroristerne”. NATOs generalsekretær Stoltenberg var ude med meldingen om, at regimet Tyrkiet “ville deltage i kampen mod ISIS”, men glemte at fortælle, at NATO også havde givet grønt lys til mord, undertrykkelse og forfølgelse af kurderne! Endvidere skal vi tro, at PKK ikke samarbejder i den fredsproces, som har været en positiv åbning og et håb for selvstyrende kurdiske områder og måske på længere sigt en frigivelse af PKKs leder Abdullah öcelan, som siden 1999 har været fængslet på øen Imrali. Ja, kurderne har også deres Nelson Mandela og han hedder Abdullah öcelan! Efter Tyrkiet har bombet kurderne og foretaget tusindvis af anholdelser af kurdere i Tyrkiet, er det vel en logisk konsekvens, at fredsforhandlingerne mellem den tyrkiske regering og PKK lige nu ikke giver nogen mening? Tyrkiet bør øjeblikkelig arbejde på at få det samarbejde om at få fred på arbejdsbordet igen.

Det eneste kurderne ønsker er FRED

I slutningen af juli indgik Tyrkiet en aftale med USA, hvor det amerikanske luftvåben nu må operere fra den tyrkiske base Incirlik, så Ergogan er nu en jovial samarbejdspartner med USA.

For få dage siden kom en skriftlig erklæring fra EU-Kommissionen: “hvor de anerkender regimet Tyrkiets ret til at forhindre og reagere på alt form for terrorisme, men svaret på terroranslag skal ikke være ude af proportioner”. Altså EU-Kommissionen siger, at regimet Tyrkiet reagerer helt ude af proportioner!

Nogle dage har der været op til 100 angreb om dagen! Det ser ikke ud til på nuværende tidspunkt, at de angreb har ødelagt ISIS depoter eller kostet tab af liv hos ISIS soldaterne!

-PKK har ikke udøvet “terroranslag” mod Tyrkiet eller den tyrkiske civilbefolkning, men de har dræbt tyrkere, som samarbejder med ISIS.

USA har også bedt Tyrkiet om at holde igen med bombetogterne og Tyrkiet svarer “forholdsmæssigt igen”. Altså: Tyrkiets daglige mord og bombninger er helt ude af proportioner!

Men derfor skal vi ikke tro at det hjælper kurderne. For at sige det mildt:

Tyrkiet har frit lejde mod kurderne og har altid haft det – i et beskidt politisk spil.

Ergogan og hans slæng har andre grunde end 32 unge menneskers død til at “drukne i sorg”. Ved det tyrkiske valg i juni måned fik det kurdiske parti HDP næsten 13% af stemmerne og der sidder nu 80 lovligt valgte kurdiske medlemmer i det tyrkiske parlament. Den kendsgerning har ødelagt Ergogans og hans parti AKP´s mulighed for at indføre de påtænkte love, som ville have givet Ergogan samme status som Zaren havde i Rusland eller de danske konger havde i enevældens tid. Regimet Tyrkiet forsøger nu at ophæve den immunitet, som de 80 demokratisk valgte kurdiske parlamentsmedlemmer har og man kan kun frygte hvorfor. Skal de fængsles og tortureres, som så mange andre kurdere før dem? Og bliver deres skæbne lig med Layla Zanas, som i år 2008 fik 10 års fængsel, for at tale kurdisk i det tyrkiske parlament? APK ønsker og arbejder hen mod et nyvalg i den nærmeste fremtid, i håbet om at det vil give dem de manglende mandater for et flertal og det kurdiske parti HDP er en forhindring, som skal forceres med alle midler.

I det forløbne år har en ½ million kurdiske ezider levet – efter folkemordet på bjerget Shingal, hvor 7000 mennesker mistede livet – i ISIS kontrollerede områder. En halv million mennesker, som bliver udsat for massemyrderier, gidselstagning, tvangskonvertering og som lever uden rettigheder i og med ISIS vold. Børn bliver taget fra deres forældre og solgt som sexslaver og teenagedøtre bliver voldtaget foran deres familier. En halv million mennesker!

Det ville være flot hvis præsident Ergogan “druknede i sorg” over dem og i stedet for at udøve klapjagt på kurderne, forsøgte at hjælpe de mennesker, som sidder uden håb og rettigheder og som er tilskuere til deres egen undergang. Og det ville være flot, hvis Ergogan takkede kurderne og overdængende dem med medaljer, for deres indsats mod ISIS:

Vi – Vesten, USA og Danmark – har et moralsk og menneskeligt ansvar over for kurderne. Vi har en pligt til at støtte op om deres kamp mod ISIS og vi skal kræve at Tyrkiet skal stoppe deres bombeangreb, fængslinger og undertrykkelse af kurderne. Vi har også et ansvar og en pligt over for de mange flygtninge, som flygter fra krige. Danmark har rigeligt med plads og økonomi til at hjælpe de nødstedte mennesker.

Tak til frihedsbevægelsen PKK, YPG og tak til alle de mange andre kurdiske partier og organisationer og tak til de mange anonyme civile, som med livet som indsats, kæmper for – og tror på – demokrati, retfærdighed og humanisme.  

Forsæt kampen, venner!

Midt jyder får kniven

Af Brian Olsen

800-1.000 skal fyres eller forflyttes. Det er konsekvenserne af omfattende nedskæringer i region Midtjylland, som vil betyde færre senge og færre stillinger på hospitalerne.

Regionen har netop fremlagt vilkårene for nedskæringerne, der beløber sig til 700 millioner kroner frem til 2019.

En af de faggrupper der vil blive hårdt ramt, er hospitalslaboranter kaldet bio-analytikere. Nogle vil blive fyret andre vil føle sig tvunget til at sige deres job op, fordi der vil blive for langt at pendle. Regionen offentliggjorde vilkårene for nedskæringerne allerede i april, og lagde de sidste nedskærings brikker på plads den 24. juni.

Nedskæringerne vil ifølge FTF ud over laboranter også berøre jordemødre, sygeplejesker, sosu’er og andet sundhedspersonale. Nedskæringerne skaber naturligvis utryghed. De ansatte føler stor usikkerhed. Det er en ulykkelig situation for ansatte og ikke mindst patienter.

Skiftende regeringer og Folketing har over for det kapitalistiske systems redskab EU forpligtiget sig til at skære 12 milliarder inden for det offentlige frem mod år 2020. Udliciteringer og privatiseringer vil derfor blive intensiveret inden for sundhed, uddannelser, transport og energi sektorerne.

Kommunistisk Parti i Danmark vil intensiverer modstanden mod EU.

 

127 millioner kr. til Coloplast

Af Brian Olsen

Ungarns regering gav kæmpe million beløb i offentlig støtte til Coloplast, da de rykkede 600 arbejdspladser fra Danmark til Ungarn bl.a. til byen Tatabanya, hvor en af to fabrikker ligger placeret.

Fyrringerne har ramt hård i Nordsjælland, hvor hundrede 3Fere mistede deres arbejde. Medico-giganten fik samtidig 127 millioner i statsstøtte fra den Ungarske regering til sinefabrikker i Ungarn. Det afslører en opgørelse fra EU-kommissionen. Dermed har Coloplast modtaget over 170 millioner kroner i offentlige midler, idet fagbladet 3F tidligere har afsløret, at Coloplast også har modtaget 45 millioner kroner i EU-støtte til produktionen i Ungarn.

På denne måde bruges skatte kroner til udflytning af arbejdspladser. Coloplast laver hospitals udstyr og havde sidste år et overskud på mere end 2,5 milliarder kroner.

Hovedaktionæren i Coloplast, Niels Peter Louis Hansen, er Danmarks tredje rigeste. Anslået formue 38 milliarder kroner.

60 kroner i timen – helt legalt

Af Brian Olsen

Gartneriet TOPIA by ROLL er medlem af arbejdsgiverforeningen GLS-A og har dermed forpligtiget sig til at betale ansatte overenskomstmæssig løn – cirka 133 kroner i timen.

Gartneriet får udført sit arbejde via et vikar- bureau JOBEKSPRESS, som ikke har tegnet overenskomst, og ved at kalde arbejdet for entreprisearbejde kan gartneriet beskæftige medarbejdere til 60 kroner i timen.

TOPIA by ROLL blev tidligere i år frifundet i en sag anlagt af 3F, hvor 14 polske medlemmer ansat af ”JOBEKSPRESS eller søsterselskabet TEAM2U havde tjent ned til 60 kroner i timen før skat for arbejde på gartneriet i perioden april 2011 til december 2012.

Forhold hos JOBEKSPRESS

Om løn-og ansættelsesforholdene hos JOBEKSPRESS står der i ansættelseskontrakt fra foråret 2015:

  • Arbejdsperiode: 2. marts-31. december 2015.
  • Timeløn: 60 kroner
  • Arbejdstid: Skiftende, op til 48 timer om ugen.

Knæfald for den borgerlige regering fra S og R.

Af Elsebeth Kaufholz

Den borgerlige regering kom i knibe med Kommunalaftalen, da de konservative meldte fra – men Socialdemokraterne og Radikale gik ind og reddede regeringen. Til trods for at den nedskæring på 1% ikke var det, som ”den røde blok” gik til valg på. Tværtimod gik man til valg på, at der skulle tilføres flere penge til området.

Endnu engang viste Socialdemokraterne og Radikale, at man igen siger et og gør noget andet. Et løfte brud, der vil blive husket.

Det har den drastiske konsekvens, at det igen er samfundets svageste, der betaler. Det betyder fyringer i Kommuner og Regioner, så servicen ikke kan opretholdes på det niveau, der blev lovet i valgkampen.

Regionerne har allerede meldt ud, at de skal spare og det betyder fyringer med flaskehalse i sygehusvæsnet til følge.

Flere kommuner har meldt ud at det bliver meget vanskeligt at finde de nye besparelser (effektiviserings krav på 1%). Det vil komme til at betyde serviceforringelser over for især ældreområdet.

 

Solidaritets hilsen til den græske arbejderklasse

EU har endnu engang udstillet sin klasseholdning, imod arbejderklassen, for kapitalismen, ikke mindst i deres holdning til det græske folk.

Efter måneders arm vridning, mobning og ikke mindst afpresning, har man pålagt det arbejdende folk i Grækenland strenge nedskæringer.

Den danske regering og Folketing har for længst opgivet at forsvare national og politisk suverænitet. De har indtaget rollen som ”døråbner” og er villige samarbejdspartnere i forsvaret af EU interesser. De har aldrig kæmpet for det danske arbejderklasses interesser, så hvordan kan man forvente at de skulle have noget tilovers for den græske befolkning.

Udviklingen i EU bekræfter det, som Kommunistisk Parti i Danmark i mange årtier har sagt, med hensyn til de forskellige traktater, EU klasse karakter og de interesser EU tjener.

Ydmygelsen af det græske folk er designet som et klart budskab til arbejderklassen i Europa, nemlig at kritik eller alternative økonomiske og sociale tiltag vil blive bekæmpet med alle midler. Budskabet er, at der ikke er noget alternativ til monopolernes magt. Uanset hvem det arbejdende folk stemmer på, eller der bliver afholdt nok så mange folkeafstemninger, er der kun en økonomisk, politisk og social politik tilladt inden for EU.

Kommunisterne har konsekvent kæmpet mod illusionerne om, at EU kan forbedres indefra, gøres mere socialt, blive demokratisk, illusioner som er fremherskende i fagbevægelsen og på den politiske ”venstrefløj”.

Den samfundsbevarende græske regering (SYRIZA-ANEL) har ikke forstået det eksisterende klasseforhold i EU.

Kommunisterne har længe påpeget, at ”gælden” er og vil blive brugt som et våben mod arbejderklassen. Den er et påskud for et massivt angreb på arbejdernes rettigheder og vilkår i hele Europa, for at retfærdiggøre en massiv overførsel af offentlig rigdom til både nationale og globale monopoler som følge af privatisering af offentlige virksomheder og aktiver.

Socialdemokratiske partier, partierne i det Europæiske Venstre Parti, har bevidst eller ubevidst medvirket til de massive angreb på den arbejdende befolkning ved at bakke op om den herskende klasses og EU`s politik. Disse partier og grupper kan ikke forsvare og sikre arbejderklassens interesser.

Det er på tide, at arbejderklassen opgiver illusionen om, at der er en ”smertefri” vej ud af krisen, at euroen og medlemskab af EU, er den eneste måde man kan forhindre yderligere lidelser for folket. I virkeligheden gør EU præcis, hvad det er designet til, nemlig at beskytte monopolernes interesser.

Nationalt demokrati og suverænitet er nødvendigt for at skabe bedre betingelser i den økonomiske, politiske og sociale kamp.

Vi udtrykker vores solidaritet med den græske arbejderklasse og Grækenlands Kommunistiske Parti, som vil sikre en mobilisering af arbejderne i Grækenland i kampen mod slaveri og udnyttelse.

Det er en pligt for danske arbejdere og alle arbejdere i Europa at vise solidaritet og finde fælles veje i kampen mod de fornyede angreb på den græske arbejderklasse, angreb som vil blive sat ind over for arbejderklassen i Europa på et senere tidspunkt.

Kommunistisk Parti i Danmark

Irlands Kommunistiske Parti:

Solidnet logo

Redegørelse om forsøg på at knuse den græske arbejderklasse

EU har afsløret sin klasse karakter i sin holdning til det græske folk. Efter måneders overentusiastisk, mobning og afpresning har det indført endnu mere drastiske stramninger for det arbejdende folk i Grækenland.

Den irske regerings holdning var forventet, da den for længst havde opgivet at forsvare irsk national og politisk suverænitet og vores folks interesser. De har accepteret deres rolle som portvagter og villig samarbejdspartnere i forsvaret af EU over befolkningernes interesser. De har aldrig kæmpet for den irske befolkning interesserne, så hvorfor ville man forvente regeringen til at forsvare interesser for den græske befolkning om gæld og stramninger?

Udvikling inden for den Europæiske Union bekræfter det Kommunistiske Parti i Irlands stillingtagen gennem mange årtier med hensyn til de forskellige traktater, EU’s klasse karakter, hvis interesser det tjener.

Ydmygelse af den græske befolkning er designet til at sende et meget klart budskab til arbejderklassen i hele Europa: at kritik eller alternative økonomiske og sociale politikker vil blive besejret. Dette er med henblik på at styrke mantraet for “TINA”: At der er intet alternativ til monopolernes og storkapitalens dominerende interesser. Det er klart, at uanset hvem arbejderfolk stemmer på, eller hvor mange folkeafstemninger, de har, der er kun én økonomisk, politisk og socialpolitisk lov inden for den Europæiske Union.

Irlands Kommunistiske Parti har konsekvent udfordret de illusioner, der bevidst næres og plejes af både EU og dets tilhængere blandt de irske økonomiske og politiske virksomheder, herunder også elementer inden for den faglige ledelse, alle de vigtigste politiske partier, og, desværre, dele af den politiske venstrefløj.

De reformistiske illusioner i SYRIZA er gået helt galt i forståelsen af den Europæiske Union og at dens virkelige, eksisterende klasse interesser er kernen i EU. Ligesom vi konsekvent har påpeget — at gæld blev brugt som det vigtigste våben mod de mennesker, for at skabe påskud for et massivt angreb på arbejderklassens rettigheder ikke kun her i Irland, men i hele Europa, til at begrunde en massiv overførsel af offentlige rigdom til både indenlandske og globale monopoler, som følge af privatiseringen af offentlige virksomheder og aktiver.

De dominerende elementer inden for SYRIZA har accepteret planerne med et højt niveau af indenlandsk økonomisk tilsyn af trojkaen, herunder IMF, samt en “overhaling” af den offentlige forvaltning overvåget af EU-Kommissionen.

Det er klart, selv på dette tidlige tidspunkt, at SYRIZA regering har overgivet mange af sine “red-line” krav og enedes om at acceptere strenge foranstaltninger i et fornyet angreb på arbejderklassen, herunder angreb på pensioner og en stigning i moms fra onsdag den 15. juli, som en forudsætning for at starte forhandlinger om en tredje låne pakke — endnu ikke forhandlet eller aftalt — som kan blive på mellem €82 og 86 milliarder Euro over tre år. Og en anden “rød linje” er også overskredet: i modsætning til de græske krav – IMF vil blive inddraget i den tredje lånepakke.

Grækenland skal derudover overføre mere end 50 milliarder Euro i offentlige aktiver til en “trust fund”, før de er privatiseret, herunder den nationale El service, lufthavne og havne, og mange andre vigtige offentlige aktiver.

SYRIZA har også indvilget i endnu mere ambitiøse markeds “reformer,” at opgive sit løfte om at vende de tidligere angreb på arbejderklassens rettigheder eller hvad virksomheder kalder “arbejdsmarkedsreformer,” især angående overenskomstforhandlinger. Dette er kulminationen på afvæbning af arbejderklassen.

Halvdelen af provenuet ved salget af offentlige virksomheder (25 milliarder Euro) vil blive anvendt til tilførsel af ny kapital til bankerne og en fjerdedel (12½ mia.) vil gå til tilbagebetalinger af gæld og investeringer; med andre ord, folkets velstand er formøblet af hensyn til de rige og magtfulde.

Reformistiske partier som SYRIZA, SED i Tyskland, det britiske Labour Party, fransk, spansk, portugisisk ”Socialistiske partier”, det irske Arbejderparti og andre sådanne politiske formationer i hele Europa har fremmet dette fortsatte angreb på arbejderklassen, på samme side som deres egen herskende klasse, i alliance med EU, mod arbejderklassen.

De reformistiske partier er vejen til sikring af de samme dominerende økonomiske og politiske kræfter inden for arbejderbevægelsen. Disse politiske grupperinger er i stigende grad blevet vigtige mekanismer til at have kontrol over arbejderklassen og dens organisationer.

Vi udtrykker vores solidaritet med den græske arbejderklassen og Grækenlands Kommunistiske Parti, som vi er sikre på vil mobilisere den klassebevidste arbejderklasse i Grækenland til at modstå disse nye kæder af slaveri og udnyttelse. Det er en pligt for den irske arbejderklasse — og alle arbejdere — at vise solidaritet og finde fælles sag i kampen mod disse fornyede angreb på den græske arbejderklasse, der snart vil ramme alle arbejdere i Europa.

Mange på venstrefløjen, både i Irland og andre steder i Europa, har sået den illusion, at der er en “smertefri” vej ud af krisen, at Euroens spændetrøje og det fortsatte medlemskab af EU er den bedste eller endda den eneste måde for at forhindre, at folket lider yderligere. I virkeligheden gør EU præcis hvad det var designet til at gøre: At beskytte den europæiske storkapital og monopolerne.

Der er tydeligvis behov for en åben og ærlig dialog med de kræfter, som tager udgangspunkt i arbejderklassens som centralt for deres politiske ideer og mål. Centralt i denne dialog er en ægte debat om karakteren af den Europæiske Union.

Nationalt demokrati og suverænitet er ikke ekstraudstyr men er vigtige fornødenheder i at skabe betingelserne for en radikal transformativ økonomisk, politisk og social strategi, en strategi, der sætter folk først. En strategi, der styrker arbejderklassens magt og svækker kapitalens magt.

Privatiserings helvede

Af Brian Olsen

At tage arbejde i firmaer, der købes til opgaver i kommunalt regi, er ikke altid uden risici bl.a. for ens egen økonomi.

Konkurser blandt private plejefirmaer, der udfører tjeneste ydelser for kommunerne, er nemlig stigende. I 2013 blev mindst 101 personer ramt af en konkurs, men i år er tallet ifølge FOA allerede oppe på 732 personer alene målt på årets første fem måneder.

Konkurserne rammer bredt. Skrøbelige, syge, handicappede og ældre borgere må leve i kortere eller længere tid i uvished og i mange tilfælde må de tillige undvære den tryghed der ligger i, at det er samme kendte person, der udfører plejen.

Som ansat i et krakket firma, bliver man kastet ud i stress, arbejdsløshed og må ofte vente i evigheder på for eksempel løn og feriepenge og leve i uvished om, hvornår et nyt job dukker op. Kommunernes ansatte får urimeligt travlt med at finde nødløsninger, når et privat firma, der yder tjeneste ydelser for kommunen, går konkkurs, specielt fredag før jul, påske og pinse.

Men selv om de ramte borgere er ramt nok i forvejen, ja så er de sammen med den øvrige del af befolkningen, der betaler skat, med til at betale for oprydningen efter denne asociale udliciterings- og privatiserings politik, der dikteres fra EU, Folketing og KL.

En af de fire friheder det kapitalistiske systems redskab EU bygger på er netop tjenesteydelser (privatiseringer).

Fagbevægelsen må bringes til at tage et opgør med det kapitalistiske systems redskab EU og sammen med kommunisterne gøre arbejderklassen bevidst om, at kun et opgør med EU kan bringe dette privatiserings helvede til ophør.

Nej – til det nye “venstreorienterede” memorandum i Grækenland

Demo i Athen

Regeringen, det “venstreorienterede” SYRIZA og nationalistiske ANEL, med støtte fra højreorienterede ND, den socialdemokratiske PASOK, (der regerede sammen indtil januar 2015), centrum partiet POTAMI, påtvinger nye uudholdelige umenneskelige byrder over på arbejderklassen og andre befolkningslag.

Om natten mellem den 10. og den 11. juli før plenummødet i Parlamentet blev spørgsmålet om “bemyndigelse” af regering til at forhandle et nyt 3. memorandum forelagt med udgangspunkt i følgende dilemma: Fortsættelse af den umenneskelige politiske linje, eller landets konkurs og en exit fra euroområdet.

Premierminister Alexis Tsipras forsvarede sit memorandum, Tsipras-memorandummet, og argumenterede for de umenneskelige foranstaltninger i det væsentlige bliver gennemført, for at genvinde tilliden hos investorer og markeder.

Klokken 05:00 om morgenen den 11. juli stemte 251 parlamentsmedlemmer for regeringens forslag, mens hele KKE gruppen stemte imod. Der var i alt 32 der stemte imod, 8 der stemte “hverken ja eller nej” og 9 der var fraværende.

Denne udvikling, som endnu en gang afslører det sande ansigt af SYRIZA-ANEL “venstre-patriotiske” regering, viser også den uacceptable holdning i forskellige partier i udlandet i de seneste måneder, som støttede SYRIZA regeringen, herunder nogle kommunistiske og arbejder partier, angiveligt i “solidaritet med Grækenland”.

I sin tale i Parlamentet under diskussionen om “tilladelse” til regeringen til at acceptere det nye 3. memorandum, understregede Generalsekretæren for Centralkomiteen i KKE, Dimitris Koutsoumpas i sin tale til regeringen: “I var altid tilhængere af politisk amoralitet, opportunisme, som bogstavelig talt og uden en dybere teoretisk dimension blot betyder at være opportunistisk og eventyrlysten.

For blot 10 dage siden, i denne sal, under drøftelsen af forslaget til folkeafstemning, påpegede KKE over for jer, at I opfordrer folk til at deltage i en folkeafstemning med et “ja” eller “nej”, der kun havde overfladiske forskelle, da både “ja” og “nej” betød accept af et nyt memorandum, måske værre end dem, vi allerede havde set.

I har tilpasset “nej” stemmerne til et “ja” for det nye memorandum.

Noget, der blev bekræftet dagen efter folkeafstemningen, da resten af de politiske partier, der støttede et “ja” og dem, der støttede et “nej” blev enige om at en nyt memorandum, som vil blive endnu hårdere.

Vi var fra begyndelsen sikre på, at dette ville ske.

Ikke fordi vi er trolde, men fordi jeres strategi, fordi jeres program, jeres holdning til EU, euroområdet og de kapitalistiske fagforeninger i almindelighed, jeres holdning til udviklingsvej og system, som I ønsker at tjene, uundgåeligt fører til, at I kæmper side by side med EU, ECB, IMF, stor kapital, monopolkoncerner, om hvordan fordelingen af byttet vil blive gennemført, hvordan I vil tjene deres rentabilitet, hvordan I i sidste ende vil reducere folks indkomst, hvordan I vil reducere prisen på arbejdskraft, hvordan I vil udsuge folk, så parasitter af systemet vil trives.”

Generalsekretær i Centralkomiteen i KKE, understregede i reference til regeringens dilemma “umenneskelige aftale, dvs. memorandum, eller Grexit”, at: ” Det 3. memorandum vil også betyde den virkelige konkurs for folket. Selvfølgelig på en organiseret måde. Vi vil få barbariske umenneskelige foranstaltninger. Med Grexit vil vi se en hurtig forarmelse, menneskelig konkurs sammen med staten konkurs, uden en vej ud, stadig fanget inde i EU, inde i den samme gamle kapitalistisk udviklingsvej.

Dette er grunden til, at alle de andre partier bærer et historisk ansvar, især SYRIZA, som er i regering i dag og som folket nærer tillid til.

En reel måde ud af krisen og en udvikling til fordel for det arbejderne folks interesser kræver organisation af mennesker, deres fulde forberedelse, ærlig snak, klare programmer, så folk selv beslutter at tage magten og til at organisere økonomien og det nye samfund, langt væk fra de imperialistiske fagforeninger, med central planlægning, med socialt ejerskab af den rigdom, der produceres af den arbejdende klasse og vores folk.

Alle andre muligheder er de mislykkede eksperimenter med socialdemokratisk ledelse, angiveligt venstreorienterede regeringers forsøg på at lede og administrere systemet inden for rammerne af kapitalismen, og som med flygtige håb og falske forventninger gør folk skuffede, svækker arbejderbevægelsen og styrker konservative og endog meget reaktionære tendenser i befolkningen.”

Med henvisning til vanskelighederne i den “græske situation” i de indbyrdes imperialistiske modsætninger, bemærkede Dimitris Koutsoumpas at: “I præsenterer ofte den “grusomme” Schauble som den eneste modstander, Schauble der repræsenterer en vigtig del af den tyske kapital, og at venner af Grækenland fra tid til anden er USA og IMF og nu Frankrig, med fokus på spørgsmålet om omstrukturering af statens gæld.

Hverken USA eller fransk eller tysk kapital er venner af folket. De kræver alle slagtning af folks rettigheder og indkomst. Konkurrencen mellem dem føres på den kapitalistiske krises terræn og de dybe modsætninger, som gennemsyrer den hårde kerne af euroområdet. USA og Tyskland konkurrerer om hegemoni i Europa. IMF, Frankrig og Tyskland om fremtiden for euroområdet. Dele af den indenlandske kapital, erhvervsfolk, bank- og skibsfart grupper er involveret i denne konfrontation.

Så længe vi er involveret i dette farlige spind af modsætninger, vil alle alternativer blive et mareridt for folket: Enten en umenneskelig aftale/memorandum eller en standard stat eller en Grexit eller endda en mulig krig i regionen som helhed”.

Generalsekretæren understregede følgende med hensyn til den fremtidige udvikling:

“Trods det midlertidigt kompromis vil tendensen til udstødelse af lande forblive stærk. Dette vedrører ikke kun Grækenland, men alle gældstyngede lande.

Folk skal ikke vælge mellem konkurs under Euroen eller en konkurs under den græske Drakme.

En afgørende løsning for folk kræver et ægte brud, som intet har at gøre med det falske brud, som visse kræfter i SYRIZA påberåber sig, når de forsvarer, at Grækenland lukkes ude fra euroområdet.

Dem, der hævder – herunder dele af SYRIZA, samt andre nationalistiske, reaktionære partier – at udelukkelse af Grækenland fra euroområdet med en nedskrevet valuta, vil sætte skub i konkurrenceevnen og væksten og vil få positive konsekvenser for mennesker, bedrager bevidst folket.

Udsigten for Grækenland som et kapitalistisk land med en national valuta udgør ikke noget brugbart for folk. De politiske kræfter, der fremmer dette mål som en løsning eller en mellemliggende mål for radikale ændringer (såsom “venstre Platform af SYRIZA, ANTARSYA samt andre ultra højreorienterede fascistiske kræfter i Europa) spiller faktisk spillet for visse dele af kapitalen.

Så vi vil ikke vælge, om vi vil gå konkurs under Euroen eller den græske Drakme, under en intern eller ekstern devaluering.

Derfor vælger vi ikke mellem et memorandum og en Grexit.

Fordi der er en alternativ løsning, hvis folk vil kæmpe for et brud med EU, kapitalen og dens magt.

For eksempel kan vi afskaffe EU-forpligtelser, som har forårsaget stagnation i den indenlandske produktion af sukker og kød til skibsbygning og i mange andre sektorer.

Vi kan udnytte modsætningerne mellem de imperialistiske centre og opnå internationale aftaler til gensidig fordel for Grækenland under folkets magt, befriet fra EU og NATO.

Vi kan bane vejen for opfyldelse af folkets behov, hvis vi går videre til socialisering af monopolerne og produktionsmidlerne med en videnskabelige landsdækkende planlægning af økonomien.”

Dimitris Koutsoumpas bemærke endeligt, at KKE opfordrede det arbejdende folk til at organisere deres modangreb i gaderne og på arbejdspladserne mod de nye destruktive foranstaltninger.

Om eftermiddagen fredag den 10. juli 2015 havde PAME organiseret masse demonstrationer i Athen og andre større byer i hele landet mod det 3. “venstreorienterede” aftalememorandums umenneskelige foranstaltninger. Demonstrationerne fik følgeskab af fagforeninger, folkekomiteer, kvinde foreninger og grupper, masse organisationer og kamp udvalg af selvstændige erhvervsdrivende og håndværkere samt studerende dvs. af dem, der bliver angrebet af foranstaltninger fra koalitionsregeringen. Alle erklærede:

“Nok! Der er en anden vej for folket”.

Dimitris Koutsoumpas, der har deltaget i masse demonstrationen i Athen, erklærede:

“Vi kan ikke spilde mere tid. Det arbejdende folk skal organisere deres kamp, fremme deres krav og organisere folkealliancer”.

KKE er imod den umenneskelige konsensus af de borgerlige partier

De politiske ledere var i samråd efter folkeafstemningen den 5. juli 2015. Mødet blev afholdt i præsidentpaladset dagen efter folkeafstemningen under forsæde af præsidenten for Republikken S. Pavlopoulos. Premierminister og formand for SYRIZA A. Tsipras, den fungerende formand for ND E. Meimarakis, formand for POTAMI S. Theodorakis, General sekretær for Centralkomiteen i KKE Dimitris Koutsoumpas, formand ANEL P. Kammenos og formand for PASOK F. Gennimata deltog i det7-timer lange møde.

Under mødet blev partierne SYRIZA, ANEL, ND, POTAMI og PASOK enige om en aftale og en fælles erklæring, der fortolker resultatet af folkeafstemningen som en accept af euroen og EU og baner vejen for en umenneskelige aftale.

Generalsekretær for Centralkomiteen i KKE, Dimitris Koutsoumpas, udtrykte sin fuldstændige uenighed med den fælles erklæring.

Han fremsatte følgende udtalelse efter gårsdagens møde med de politiske ledere under forsæde af præsidenten for Republikken:

“Vi lyttede til briefingen fra premierministeren i mødet under forsæde af præsidenten for Republikken om forløbet af de fortsatte forhandlinger og drøftelser efter folkeafstemningen i det græske folk.

Vi gav igen klart udtryk fra vores side vedrørende vurderingen af folkeafstemningens resultater først og fremmest med hensyn til de enorme problemer, som det græske folk oplever i den røveriske alliance i EU, der har en politisk linje, der hele tiden øger apatien for mennesker, for folks indkomst, for landets kurs og for kursen i vores befolkning som helhed. Det er endnu en gang påvist, at der ikke kan være nogle forhandlinger inden for murene i EU, inden for den kapitalistiske udviklings vej.

KKE er som helhed uenig i den fælles erklæring, som resten af de politiske ledere og politiske partier blev enige om. Vores uenighed er relateret til, hvordan vi forstår resultatet af folkeafstemningen i den græske befolkning i går og først og fremmest til vores vurdering af kurs og taktik for forhandlingerne, som regeringen foreslår og som de øvrige partier accepterer i det mindste med hensyn til dens generelle rammer og retning.

Ingen har tilladelse til at underskrive nye aftaleprotokoller med nye smertefulde foranstaltninger for vores folk. Og disse foranstaltninger vil blive hårde.”

Som svar på et spørgsmål, som en journalist stillede, om hvorvidt han taler om en “løsning uden for euroen”, understregede Dimitris Koutsoumpas følgende:

”Nej. Vi har gjort følgende spørgsmål klart, at den politiske linje kan gå i to retninger: enten vil de underskrive, som det ser ud og planlægges – vi får efterfølgende en smertefuld aftale, med strenge umenneskelige foranstaltninger, en ny memorandum, eller vi vil få en stat konkurs, med en Grexit, med afgang fra euroen eller en dobbelt valuta eller noget andet. Vi hører om dette primært fra vores “partnere”, de politiske partier sagde ikke noget om dette på Rådets møde med de politiske ledere. “Partnere” taler om dette. Så skal vores folk orienteres. Det er KKE vurdering, at begge disse løsninger er mulige, dvs. en aftale med et memorandum og barske foranstaltninger eller en Grexit eller noget andet vil ske på bekostning af det græske folk.

At bryde med EU, kapitalen og dens magt har som sin forudsætning en helt anden strategi, nemlig arbejderklassens folkemagt, at folk har den reelle magt og produktionsmidlerne er socialiseret, frigørelse fra EU og ensidigt eftergivelse af gælden. Dette er det omfattende og helt forskellige forslag fra KKE og har ingen relation til de forskellige synspunkter, der vil føre til en ny forarmelse af vores folk. Og jeg mener, at der findes et mindretal i øjeblikket i de andre partier, og i det regerende parti, der taler om exit kun fra valutaen.”

 

07-07-2015

Faglig udtalelse

Det første slag er vundet. Dansk fagbevægelse fik onsdag den 1. juli 2015 Arbejdsrettens ord for, at der kan gennemføres konflikt imod lavpris og løndumpings flyskabet RYANAIR.

Nu kan kampen begynde. En konflikt omfattende sympati aktioner kan tidligst finde sted fra lørdag den 18. juli 2015.

Kommunistisk Parti i Danmark ønsker fagbevægelsen god kamp, og påpeger, at kampen mod social dumping og løndumping først nu er startet:

Alle firmaer, der slår ind på dumpingens vej, hvad angår løn- og arbejdsvilkår, vil blive mødt af en kampklar fagbevægelse!

Forhandling – Mægling – Aktion

Kommunistisk Parti i Danmark

Den revolutionære fagforening i Grækenlands bemærkninger til folkeafstemningen

 

Athen, den 30. juni 2015

Gode kammerater

Vi sender de 13 punkter fra de to udkast til Anti arbejder-Anti menneske lovforslag, det ene udarbejdet af EU-IMF-ECB, og det andet lavet af den græske SYRIZA-regering. Ved folkeafstemningen den 5. juli, anmoder den græske regering kun befolkningen om at afvise lovforslaget fra EU-IMF-ECB. På denne måde ønsker SYRIZA regeringen at fremme deres eget anti-arbejder forslag til at kunne godkendes af folket som et alternativ.

Den revolutionære fagforening i Grækenland, PAME, afviser begge forslag

Vi foreslår arbejderklassen at kræve sin ret

Vi afviser ikke det ene forslag for så at acceptere det andet

Vi siger til arbejderne, at de skal stille deres egne krav i den hemmelige afstemning

Og ikke stemme på SYRIZA regeringens forslag

Sammenligning mellem de 2 forslag

EU-IMF-ECB forslaget: 

  1. Pensionsalderen hæves til 67 år for alle arbejdere, med virkning fra 2022
  2. Hævning af egenbetaling til sundhedsforsikringen (som vil blive trukket i deres pension) fra 4% til 6%
  3. Hævning af de ansattes egenbetaling til sundhedsforsikring (som vil blive trukket i deres løn) fra 4% til 5% *Ens forslag
  4. Nedskæring på statsbudgettet for pensioner med: 0.5% af bruttonationalproduktet for 2015, 1% af the bruttonationalproduktet for 2016 *Ens forslag
  5. Ved for tidlig pensionering hæves fradraget til 10% *Ens forslag
  6. Reduktion i “Labour cost” i den offentlige sector fra 1-1-2016 *Ens forslag
  7. Fortsættelse med udskrivning af den såkaldte “Solidaritets Skat” *Ens forslag
  8. Minimums løn skal besluttes som et lovgivnings dekret *Ens forslag
  9. Fortsættelse med at inddrive “Unified Estate Skat”-ENFIA till 2016 *Ens forslag
  10. Hævning af statens indtjening ved afgifter på 1% af bruttonationalproduktet
  11. Afgifter hæves til 23% for dåse og pakkede fødevarer, 13% for basale fødevarer, elektricitet og hoteller, 6% for medicin, bøger, 23% for alt andet *Ens forslag
  12.  Skibsejere skal pålægges skat
  13.  Privatisering af havne, lufthavne, veje og statslig ejendom *Ens forslag

SYRIZA forslaget 

  1. Pensionsalderen hæves til 67 år for alle arbejdere, med virkning fra 2025
  2. Hævning af egenbetaling til sundhedsforsikringen (som vil blive trukket i deres pension) fra 4% til 5%
  3. Hævning af de ansattes egenbetaling til sundhedsforsikring (som vil blive trukket i deres løn) fra 4% til 5% *Ens forslag
  4. Nedskæring på statsbudgettet for pensioner med: 0.5% af Bruttonationalproduktet for 2015, 1% af the Bruttonationalproduktet for 2016 *Ens forslag
  5. Ved for tidlig pensionering hæves fradraget til 10% *Ens forslag
  6. Reduktion i “Labour cost” i den offentlige sector fra 1-1-2016 *Ens forslag
  7. Fortsættelse med udskrivning af den såkaldte “Solidaritets Skat” *Ens forslag
  8. Minimums løn skal besluttes som et lovgivnings dekret*Ens forslag
  9. Fortsættelse med at inddrive “Unified Estate Skat”-ENFIA till 2016 *Ens forslag
  10. Hævning af statens indtjening ved afgifter på 0,93% af bruttonationalproduktet
  11. Afgifter hæves til 23% for dåse og pakkede fødevarer, 13% for basale fødevarer, elektricitet og hoteller, 6% for medicin, bøger, 23% for alt andet *Ens forslag
  12. Skibsejere skal ikke pålægges skat
  13. Privatisering af havne, lufthavne, veje og statslig ejendom *Ens forslag

Nej til forslaget vil blive forstået som et ja til SYRIZA forslaget. Vi afviser begge forslag. Arbejderklassen må stille deres egne krav. Vi stemmer med vores krav og ikke med de skjulte kort fra de EU venlige politiske kræfter Pame

Du kan hente PAMES tekst i word-format her

Kommunistisk Parti i Danmark om valget og den nye regering

KPiD kan konstatere, at den nye mindretalsregering fra Venstre vil fortsætte og intensivere den nedskæringspolitik, som den tidligere regering førte. Regeringen vil fortsætte med privatisering af offentlige institutioner og den vil fortsætte med at angribe arbejderklassen tilkæmpede rettigheder.

Denne politik skal bekæmpes. De politiske partier uden om regeringen, fagforeningerne, de uddannelsesøgende skal derfor tage de nødvendige initiativer, så der kan blive skabt en grobund for en anden politik på sigt.

Derfor opfordrer vi medlemmer og sympatisører til at gå aktivt til modstand mod denne regerings nedskæringer.

Der skal lyde et rungende nej fra arbejdspladser, fra fagforeninger og fra de uddannelsessøgende, så det kan høres bag Christiansborgs tykke mure.

Socialisme er fremtiden 

Kommunistisk Parti i Danmark

Du kan læse vores kommentarer til regeringsgrundlaget her

Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE) om folkeafstemningen

Af Redaktionen den 28. juni 2015

kke-26juni-620x400

Grækenlands kommunistiske parti, KKE, er af den opfattelse, at folk på tærsklen til den folkeafstemning, som den græske regering SYRIZA-ANEL har bebudet, forkaster både Trojkaen (EU, IMF og ECB) samt regeringens forslag, fordi begge forslag indeholder barbariske tiltag, der vil knuse den arbejdende klasse og pensionister. På den ene side indeholder regeringens forslag love vedtaget af de tidligere regeringer og på den måde forsøger den indirekte at legitimere sin egne lovforslag. Regeringen bedrager folket for at gøre det medskyldigt.

Folk behøver ikke at vælge mellem Skylla og Charybdis. Folk er nødt til at udtrykke deres modstand mod EU på alle måder, mod de nedskæringsforslag, som er på vej.

Grækenlands kommunistiske parti mener, at folkets svar i folkeafstemningen skal være:

  • Nej til de nedskæringsforslag som forventes fra enten trojkaen eller den græske regering.
  • Ud af EU!

Den græske regering narrer folk, når den taler om respekt for den folkelige vilje inden folkeafstemningen. Folket ønsker at slippe af med alle EU’s nedskæringsforslag som de tidligere græske regeringer har godkendt, og som den nuværende regering fortsætter med at anvende og med det nye forslag fra Trojkaen, som vil forværre situationen.

Regeringen narrer befolkningen ved at hævde, at inden for EU er der en vej ud af den kapitalistiske udvikling, en vej ud af den kapitalistiske krise. Regeringen fortsætter med at påstå, at EU kan ændres og kan blive godt for mennesker – det EU som er oprettet for at støtte Kapitalen. Selvfølgelig forsøger de andre partier i oppositionen også at vildlede folk med at problemet drejer sig om euro eller drakmer. Men dilemmaet er Kapitalens, ikke folkets.

KKE vil deltage i folkeafstemningen for at informere folket, arbejderklassen, de arbejdsløse, de unge om hvad KKE mener, der skal gøres, og hvad der er folkets reelle alternativ. KKE fremsatte et forslag til en beslutning i Parlamentet om at tilføje to punkter på stemmesedlen. Det første punkt handler om at sige ja eller nej, til den græske regerings forslag og det andet om at sige ja eller nej til tilbagetrækning fra den Europæiske Union og de nuværende nedskæringsforslag. Trods den forfatningsmæssige ret til at anmode om en afstemning, afviste regeringen dette. Derfor deltager KKE i folkeafstemningen med en separat stemmeseddel med meddelelsen

“Nej til Trojkaen og regeringens forslag til aftale. Grækenland ud af EU!”

I de sidste par dage har flere ministre eksempel vis finansminister, Yianis Varoufakis erklæret i medierne, at hvis Trojkaen ændrer sit forslag til en vis grad, kan SYRIZAS anbefale vælgerne at stemme ja ved folkeafstemningen.

Kommunistiske partimedlemmer og sympatisører vil hele næste søndag den 5 juli være til stede i alle afstemningslokaler og distribuere stemmesedlen. Det kommunistiske parti har nu arrangeret møder overalt i Grækenland og på fredag den 3. juli vil et stort protestmøde blive afholdt foran det græske parlament.

Artiklen er hentet fra nedenstående hjemmeside:

http://www.riktpunkt.nu/2015/06/greklands-kommunistiska-parti-kke-om-folkomrostningen/

Lenin prisen

Mikael Wiehe hædret i Varberg

Af Margit Andersen

175 km. nord for Helsingborg ligger den lille kystby Varberg. Her bor og virker Lasse Diding, der er lidt af en krydsning mellem Nobel og Pippi Langstrømpe. Ligesom Nobel har han været ophavsmand til en pris, ja faktisk to, og som Pippi er han en provokatør, der blæser på konventionerne og gør, hvad der passer ham. Den gamle maoist ejer og driver to hoteller i byen, Hotell Gästis og Hotell Havanna, og i 2007 blev han kåret som ”Årets forretningsmand i Varberg”, for som han siger, så bliver man jo respekteret, når man har penge.

Leninprisen

Der bor også en anden rebel i byen, forfatteren Jan Myrdal, og i 2008 tog Lasse Diding initiativ til at stifte Jan Myrdalselskabet, som bl.a. skulle stå for uddelingen af en pris til ”oprørske” forfattere og kulturarbejdere, hvis værker på en eller anden måde er beslægtet med Myrdals ånd, uden at de behøver være enige med ham. Prisen, der uddeles hvert år, fik navnet Leninprisen, og udover æren følger der 100.000 kroner med. To år senere kom der en mindre pris til på 10.000 kr., Robespierreprisen, som gives til en ung, lovende og oprørsk skribent. Det er Diding, der donerer pengene, mens selskabet foretager valget af modtagere.

Vi har nu nævnt tre navne, som alle kan sætte gemytterne i kog. Jan Myrdal er søn af de navnkundige svenske socialdemokrater og Nobelpristagere Alva og Gunnar Myrdal. I sin ungdom var han, der i dag er 88 år, medlem af Sveriges kommunistiske Ungdom, senere havde han ikke noget partitilhørsforhold, men var i slutningen af 60’erne uofficiel bannerfører for de svenske maoister. Han har en stor litterær produktion bag sig, der ofte har givet anledning til debat pga. hans politiske observans, men især vakte erindringsbogen om hans barndom, 1982, stor skandale, fordi han beskrev sine forældre som selvoptagede, hjerteløse egoister.

Lenin behøver vist ingen præsentation her, men måske bør Robespierre have et par ord med på vejen. Han var en ledende skikkelse i den franske revolution, men blev under den indbyrdes magtkamp arresteret og halshugget. Det er som bekendt vinderen, der skriver historien, og Robespierre blev for eftertiden syndebuk for det såkaldte rædselsregime med folkedomstole og massehenrettelser. Men virkeligheden var snarere, at han var den mest konsekvente af lederne. Han ville ikke nøjes med at afskaffe enevælden og give borgerskabet magten, men ville have indført almindelig stemmeret, fri undervisning for alle og afskaffelse af slaveriet. Men det værste var, at han ville have indført en form for velfærdssamfund, hvor staten var forpligtet til at drage omsorg for alle borgere. Det skulle finansieres med beskatning, hvad der dengang som nu blev betragtet som en trussel mod den private ejendomsret, og derfor kostede det ham hovedet.

Hvert år ved uddelingen har de borgerlige medier kastet sig over modtagerne af priserne, fordi de har navn efter ”massemordere”, og derved skulle modtagerne legitimere disses onde gerninger. Hidtil har bl.a. Roy Andersson (filminstruktør), Maj Wechselmann (dokumentarfilminstruktør), Maj Sjöwall og Jan Guillou (forfattere) taget i mod prisen. Mikael Wiehe - Leninprisen

Hotell Gästis

At det i år blev Mikael Wiehe, der fik æren, gav anledning til at to af dette blads medarbejdere tog op for at overvære overrækkelsen. I receptionen på Hotell Gästis blev vi noget overraskende over at møde Lenin lyslevende i færd med at indtage en kop kaffe. Forklaringen kom senere. At der står kaffe og småkager til fri afbenyttelse i receptionen er kendetegnende for dette ukonventionelle hotel, som kan minde om et gammeldags pensionat med sin varme stemning af hjemlighed. Det består af flere sammenbyggede huse fra 17-tallet, hvad der giver trapper, niveauforskelle og kringlede gange. Overalt er der billeder, plakater og reoler med bøger. 15.000 bøger skulle der være, fordelt på gange, værelser, toiletter og i restauranten. Gæsterne kan bare tage for sig, og bliver de ikke færdige med bogen, må de gerne tage den med hjem. En stor del af billeder og plakater er med kommunistiske koryfæer og gamle Sovjetplakater, filmplakater og bogomslag, men det hele er en skøn, blandet landhandel, indrettet efter Lasse Didings smag, der ikke ynder tomme områder. Værelserne er alle forskellige og hyggelige, og der er tænkt på alt, hvad der kan gøre opholdet behageligt. Ikke mindst, hvad det angår, Leninbadet i kælderen, som er en tro kopi af det bad i Smolnijpalæet, hvor Lenin holdt af at slappe af i ledige stunder under revolutionen. Selv her er der bøger, så man kan styrke sig åndeligt, mens man slapper af i boblerne.

Overrækkelsen i Varberg Teater

Overrækkelsen af priserne foregår i Varbergs lille, charmerende teater, hvor der i år var en så stor tilstrømning, at de senest ankomne måtte takke til takke med at sidde på gulv og trapper, men klokken 13 var alle på plads og Lasse Diding, der var konferencier kunne byde velkommen. På scenen sad det 6-mands store orkester, Jonsereds Bruksorkester, som ind i mellem talerne underholdt med fyrig sigøjnermusik. I den ene side af scenen var anbragt en Leninbuste iført hovedtørklæde, og Diding fortalte, at det var for at tækkes feministerne. Derpå præsenterede han den Lenin, vi havde mødt i receptionen, som viste sig at være en elektriker fra Canada, der i øjeblikket var i Sverige for at være med til at klargøre en dansk fiskertrawler, som skulle til Gaza for at bryde blokaden. Kevin Neish, hed han, og han havde ved siden af sit humanitære arbejde en lille fritidssyssel med at optræde som Lenin på grund af en naturlig lighed, og det var i den egenskab, at han deltog i arrangementet. På et tidspunkt trak Diding noget, som han påstod var en kalasjnikov, men som grangiveligt lignede en dametaske, frem fra sin jakkes gemmer og anbragte den på Leninbusten. Forklaringen kom senere.

Begrundelser

Den første taler var Jan Myrdal, der indledte med et citat fra Mattæus Evangeliet, idet han kaldte prismodtagerne, før og nu, for Jordens Salt og påpegede ordets magt og kunstens betydning for nytænkning. Derefter kom den vitale ældre herre hele vejen rundt politisk og kulturelt. Selskabets formand, Cecilia Cervin, begrundede valget af årets to modtagere. Wiehe for hans konsekvente kamp mod imperialisme, racisme og fascisme i mere end 40 år. For Sara Beischer var begrundelsen, at hun i sit forfatterskab med respekt og kærlighed har givet stemme til arbejderklassen og hverdagens usynlige helte.

Mikael Wiehe kender vi jo, men om Sara Beischer (1983) skal det nævnes, at hun har skrevet ”Jag ska egentligen inte jobba här” i 2012 og ”Det finns råttor överallt utom på Antarktis” (2013). Den første bygger på hendes oplevelser som vikar på et plejehjem, hvor det, der begyndte som et nødvendigt onde, udviklede sig til et engageret arbejde med faglig stolthed. Den følgende roman er en stærk skildring af klassesamfundets set fra skolehøjde, og dets følgevirkninger.

Takkeord og sang på flåden

Mikael Wiehe beskæftigede sig i sin takketale med ordets manglende frihed i en tid med øget klasseforskel, mindre velfærd og demokrati, voksende arbejdsløshed, og kom til sidst ind på det med dametasken. Under en nazidemonstration var der en ældre dame, der gav en af de kronragede nazister et dask med sin taske. Billedet kom i aviserne og udløste en del kritik af hendes adfærd. Hun burde have talt med nazisten i stedet for at slå ham, syntes nogle. Det syntes Mikael Wiehe ikke.

MINOLTA DIGITAL CAMERA

Sara Beischer, der er opvokset i Varberg, takkede sine forældre, fordi de havde givet hende troen på, at alt kan forandres, og hun fortalte om, hvor svært det havde været, at få nogen til at udgive hendes debutroman. Den var for ulækker, og havde da også ved en oplæsning under en fin middag foranlediget, at socialministeren fik maden i den gale hals. Hun læste derpå det samme afsnit, der handlede om hidsig sex på plejehjemmet, op for det mindre sarte publikum i salen.

Til afslutning spillede Jonsereds Bruksorkester Mikaels Wiehes ”Sangen til frihed”, og om aftenen spillede det efter festmiddagen på Hotell Gästis op til dans og alsang fra den svenske visetradition og den internationale kommunistiske sangskat.

I 2016 uddeles prisen den 9. april.

Sig stop for krige

Hvor blev omkostningerne til krigene af i valgkampen?

I valgkampen har det ikke skortet på forslag til besparelser på en af krigenes konsekvenser: Flygtningene. Som et af de ivrige krigsdeltagende lande har Danmark et stort medansvar for de store flygtningestrømme. I nabolandene til Syrien og Libyen er flygtningelejrene overfyldte, og de mest ressourcestærke kommer nu til Europa, herunder Danmark.

Også flygtningestrømme gennem Afrika, der tidligere fik tryghed og arbejde i Libyen, må nu flygte videre over Middelhavet til Europa. Det skyldes landets kaotiske og farlige tilstand efter blandt andre Danmarks bombardementer af landet og støtte til forskellige klaner og grupper, der konkurrerede om magten.

Ikke råd til liv?

Valgkampen bød også på en uhyrlig debat om prioriteringer i hospitalssystemet. Er der råd til at give danske patienter på sygehusene behandling med de nyeste og bedste medicinske behandlinger?

De kæmpe store beløb som medicinalindustrien kræver for den medicin som forskningen har givet mulighed for, fløj gennem æteren og skulle true sygehusenes økonomiske formåen. Enkelte host over priserne kom dog, men det var på grund af, at andre lande er bedre til at forhandle priser med den stærke medicinalindustri.

Kampfly eller strålekanoner

Denne industri er, både i Danmark og internationalt, en af de allerrigeste. Dertil kommer, at industrien nyder godt af det danske uddannelses- og forskningssystem, hvor vi som samfund gratis uddanner de folk, som senere skal berige virksomhederne. Hertil kommer, at de studerende allerede i studietiden arbejder med projekter til gavn for medicinalvirksomhederne. Alene derfor burde kravet om at de kvitterer med lavere priser stå soleklart. Noget for noget, som de borgerlige siger.

Råd til oprustning?

Når økonomien har været så fremherskende et dilemma i forhold til problemer om liv og død for mennesker, må vi forundres over at spørgsmålet om de penge der bruges på krige og krigsforberedelser, ikke kom mere ind i valgkampens temaer.

Alene beslutningen om at Danmark sammen med andre NATO lande skal i gang med en større oprustning, herunder køb af nye angrebsfly, der – foreløbigt – skal koste 30 milliarder kroner. Dertil kommer en NATO-beslutning om at opstille en missil ring i Europa vendt mod Rusland, en stærk forøgelse af store og dyre NATO-øvelser og oveni også fælles militære øvelsesoperationer mod Rusland, foretaget af de nordiske landes militær, uanset om de er medlem af NATO eller ej.

Kampflyindustrien

Hvad det koster, og om vi har råd til det, har vi ikke hørt om.

Uendelige krige

Hvad vi derimod fik rede på i løbet af valgkampen var, at en del af den ulandshjælp, der igen og igen bliver fremhævet som en af de største i forhold til vores befolkning, går til helt andre formål end hjælp til at få ulande ud af fattigdom.

Den går bl.a. til at opretholde ”resultater” opnået i Danmarks krige, f.eks. i Afghanistan og Irak med politi og militær træning, nødhjælp på grund af krig og lignende.

Krigene er blevet uendelige, og vores lille land højt mod nord har været i krig langt væk herfra i mere end 10 år.

Konsekvenserne har været ufatteligt store. Det gælder ikke kun økonomisk, men menneskeligt og kulturelt; og siden USA krævede krig mod terror, er et utal af farlige had-militser poppet op, som så åbenbart kræver endnu mere krig.

Det er på høje tide at sige stop! En start er at skrive -under på protesterne mod køb af nye jagerfly på

www.nejtaktilnyekampfly.wordpress.com

Kampen om Falklandsøerne

Pressemeddelelse fra Den Dansk Malvinas-komite – åbent brev til den britiske ambassade i Danmark og til Udenrigsministeriet i Danmark:

Efter 50’s års modstræb må Storbritannien nu sige ja til forhandlinger om Las Malvinas (Falklandsøerne) med Argentina

I 50 år har Storbritannien modsat sig FN’s gentagne henstillinger om, at landet skal forhandle med Argentina om en løsning på suverænitetskonflikten vedrørende Las Malvinas (Falklandsøerne). Nu må Storbritannien sætte sig til forhandlingsbordet og mødet i Bruxelles den 10. og 11. juni mellem EU og CELAC, der samler alle landene i Latinamerika og Caribien, er et passende startpunkt for en ny begyndelse i denne sag.

Storbritannien har holdt øgruppen Las Malvinas besat siden januar 1833.

Mens sagen er mere eller mindre ukendt i Europa og ikke på den politiske dagsorden, så vækker den britiske besættelse af de argentinske øer vrede i hele Latinamerika. Alle regionale topmøder i CELAC, UNASUR og ALBA har gentagne gange vedtaget henstillinger til Storbritannien om at sige ja til en dialog med Argentina om suveræniteten over øerne – sådan som FN’s Generalforsamling besluttede for 50 år siden med sin resolution 2065(XX), og siden har bekræftet talrige gange.

Det er stort set kun Storbritanniens NATO-partnere i EU, der lukker øjnene for briternes koloniale optræden. En række internationale organisationer bakker op om Argentinas krav om forhandlinger med besættelsesmagten om suveræniteten over øerne. Senest har landegruppen G77+Kina, der omfatter over 130 lande, udtalt sin støtte til Argentina. G77+Kina påpeger, at Argentina er i sin fulde ret til at fremsætte retskrav over for Storbritannien, idet besættelsesmagten Storbritannien i strid med international ret udsteder fiskeritilladelser i farvandene ved øerne, som dels er argentinsk territorialfarvand, dels er farvande med uafklarede suverænitetsforhold. Tilsvarende tillader besættelsesmagten, at der eftersøges og udvindes olie i området. Det er både et tyveri samt udgør en miljøtrussel. Argentina har tilkendegivet, at man vil tage retslige skridt i disse sager, og G77+Kina støtter Argentina.

Storbritannien har en militærbase på de besatte øer. Her er stationeret soldater, jagerfly og flådefartøjer. Storbritanniens atombevæbnede Trident-ubåde, der er en del af NATO’s atomslagstyrke, har også base her.

Denne aggressive militære adfærd fra Storbritanniens side skaber både vrede og bekymring i Latinamerika og Afrika. De to kontinenter har vedtaget en fælles resolution, der gør Syd Atlanten til et atomåbenfrit område. Tilsvarende har landene i Latinamerika (CELAC) erklæret regionen for en atomvåbenfri fredszone. Begge disse resolutioner i fredens tjeneste bliver tilsidesat af Storbritannien.

Der er ingen militære trusler mod Storbritannien i området, så NATO-landets militærbase på Las Malvinas kan kun opfattes som en fremskudt, aggressiv og fjendtlig militær installation.

Mødet mellem EU og CELAC indledes den 10. juni. For Argentina er det en symbolsk dato, idet den nye selvstændige nation Argentina netop den 10. juni 1829 tog suveræniteten over Las Malvinas og udnævnte Louis Vernet som guvernør og militær kommandant på øerne. Vernet og hans folk blev fire år senere tvunget til at forlade øerne af en britisk invasionsstyrke.

Således ville en britisk tilkendegivelse om vilje til forhandling med Argentina netop den 10. juni 2015 være passende, og Den Danske Malvinas-komite henstiller til den danske regering om at rejse denne henstilling overfor den britiske regering og i EU.

Vedtaget på møde i Den Dansk Malvinas-komite, 9. juni 2015.

For yderligere oplysninger kontakt komiteens koordinator, Sven-Erik Simonsen.

Telefon 60 69 22 52 * Mail: simonsensvenerik@gmail.com