Udtalelse fra Verdensfredsrådet om det amerikanske udenrigsministeriums seneste beslutning om Cuba

Verdensfredsrådet fordømmer og afviser på det kraftigste det amerikanske udenrigsministeriums seneste beslutning om igen at sætte Cuba på deres ensidige liste over stater, som støtter terrorisme. Udenrigsministeriets kyniske og hykleriske beslutning sigter mod at pålægge nye tvangsforanstaltninger mod et folk og et land, som i 62 år har forsvaret deres ret til selv at bestemme deres fremtid.

USA’s imperialisme har gennem årtiers undergravende virksomhed, interventioner og alle slags sanktioner og blokader aldrig opgivet ambitionerne om at påtvinge Cuba et styre, som det var før den Cubanske Revolutions sejr i 1959.  Denne nye beslutning fra USA er også et middel til at bagvaske Cuba, et land der er en kilde til inspiration for verdens fattige og undertrykte folk.  Den oprigtige og uegennyttige solidaritet, som Cuba var vist verdens folk, siden Revolutionen startede, er utroligt vigtig.

De amerikanske imperialister og deres allierede i hele verden har hverken moralsk eller politisk ret til at dømme og stemple et land som Cuba.  Det amerikanske udenrigsministeriums beslutning  er en hævnakt mod et land, som nægter at bøje sig for imperialismens krav og en trussel mod andre folk i verden.

Som Verdensfredsråd er vi  slet ikke overraskede over denne udvikling, ligesom vi ikke har nogen illusioner, da det afspejler mere end 10 amerikanske regeringers (både republikanske og demokratiske) politik mod Cuba, dusinvis af imperialistiske krige og interventioner i alle disse år over hele kloden, alt med det påskud at ”bekæmpe terrorisme”, skønt verdens folk meget vel forstår, at det er imperialismen, dens mekanismer og dens villige instrumenter, der terroriserer folkene.

Verdensfredsrådet opfordrer sine medlemmer og venner til at fordømme denne handling fra USA’s side og styrke solidariteten med Cubas tapre folk.

Verdensfredsrådet, Athen 12. Januar 2021.