Corona epidemien udstiller kapitalismens skrøbelighed.

Det er nok de færreste, der ikke ser nødvendigheden af en midlertidig nedlukning af samfundet for at undgå en ukontrolleret smittespredning med Coronavirus. Derimod er det ikke hensigtsmæssigt, at de økonomiske hjælpepakker til danske virksomheder ikke kun ydes til dem, som er værdigt trængende. Det giver ingen mening at åbne fælleskassen for også at støtte de største profitmagere.

Kommunisterne bakker op om, at staten bør holde hånden under de små selvstændige erhvervsdrivende, men er modstandere af at bla. private banker og store virksomheder, skal kunne modtage nogen som helst form for statsstøtte.
I de seneste årtier har det danske erhvervsliv trods den økonomiske fremgang og gigantiske overskud betalt mindre og mindre i skat. Samtidigt har de vist en fuldstændig mangel på vilje til at lade forøgelsen i disse rigdomme komme arbejderklassen til gode i form af højere lønninger, kortere arbejdstid og bedre arbejdsmiljø.

Nu er vi alle vidner til, at de samme får udbetalt rigtig mange milliarder kroner fra vores fælles opsparede midler.
Udover et svimlende hykleri viser dette, at vi under kapitalismen tages som gidsler med truslen og frygten for at miste vores arbejde, gå ned i løn og dermed risikere at måtte gå fra hus og hjem. Er det at vise samfundssind?

Kommunisterne spørger:

  • Hvis kapitalismen er sådan et overlegent system, må det så ikke bevise det uden brug af statslige hjælpepakker til at understøtte det?
  • Hvis det virkelig findes nødvendigt at redde et større privat foretagende fra at bukke under i en krisesituation, hvorfor så ikke bare nationalisere det i stedet og lade dets fulde overskud komme os alle til gode?
    Det er spørgsmål vi må stille hinanden og vores politikere. Hvad skal et ellers svimlende overskud ellers bruges til, hvis ikke bruges i sådanne situationer?

De oversete hårdest ramte
I de statslige hjælpepakker er de, der bliver hårdest ramt af coronakrisen – nemlig de, der bliver arbejdsløse, eller allerede er det – bevidst overset og bliver bedt om samfundssind.

Det gælder de, der i forvejen hænger med neglene i bordpladen. – Fra de der falder for dagpengeperioden, de der er ramt af gensidig forsørgerpligt på førtidspension og pension, de der søger herbergerene og krisecentrene, som har mistet millioner i driftstilskud. Det gælder de som har mistet deres hjemmehjælp. Det gælder de udenlandske arbejdere som trods ”lukkede grænser” stadig fragtes til Danmark som billig arbejdskraft og bor uhumsk og kummerligt. Det gælder os raske, der maser os forbi hinanden i storbyerne, fordi de grønne områder sælges væk til boligspekulanter. De gælder de unge der har for lille SU til at kunne betale deres tårnhøje huslejer.

Alle kan nu forgælde sig, hvis man er heldig. Mennesker som du og jeg. Men et ordentligt samfund skal måles på hvordan man tager hånd om de mest udsatte mennesker og ikke dem der er rige, nærige, griske som vil nasse på et fællesskab de ikke vil være en del af.

Kommunistisk Parti i Danmark
Kommunisterne.dk