Om den uhyrlige antikommunistiske udtalelse, der er besluttet af EU-parlamentet

Partierne i det Europæiske Kommunistiske Initiativ fordømmer den uhyrlige antikommunistiske resolution, som EU-parlamentet har vedtaget og styrkelsen af antikommunismen i EU. Parlamentets resolution sidestiller ganske uhistorisk kommunismen med fascismen og nazismen og hvidvasker hermed fascisterne og deres terror. Påstanden om at socialisme kan sidestilles med fascisme skjuler det faktum, at fascisme er født af og udviklet af kapitalismen på basis af monopolernes økonomiske magt, som kun socialismen kan afskaffe.

Det bliver meget provokerede hævdet, at Sovjetunionen og den Røde Hær var allieret med Nazi-Tyskland på trods af, at mere end 20 millioner sovjetborgere blev dræbt og millioner blev såret I kampen for at nedkæmpe fascismen. Hitlers allierede og samarbejdspartnere var de monopoler, der banede vejen for ham. Det er de samme monopoler, der i dag er støtte for EU og en række borgerlige regeringer I Europa.

Den provokerende resolution går så vidt som at påstå, at den såkaldte Molotov-Rippentrop-pagt var årsagen til udbruddet af den 2. verdenskrig på trods af, at det er det var den såkaldte München-pagt mellem England, Frankrig, Italien og Hitlers Tyskland, som sikrede Hitlers magt over Tjekkoslovakiet. Det blev indledningen til den 2. verdenskrig.

Vi tager stærkt afstand fra EU’s historieforfalskning og de regeringer og velbetalte EU-antikommunister, der står bag EU’s program for et ‘Europa for folkene’.

Antikommunismen vil ikke sejre.

Alle forfølgelser af kommunister, forbud mod kommunistiske partier, ødelæggelser af kommunistiske monumenter osv. må stoppe. Sandheden vil til sidst vinde, og især i ungdommens kamp vil den sejre og sende kapitalismen og historieforfalskningen på historiens losseplads.

Udtalelse fra det Europæiske Kommunistiske Initiativ, som KPiD er en del af.