Kommunistisk Parti i Danmark har valgt ny ledelse.

Efter den nylig gennemførte 12. kongres i Pinsen, mødtes den nyvalgte landsledelse i lørdags.

På kongressen blev kasserer Hans Nielsen og formand Arne Cheller valgt enstemmigt. Dette skete på baggrund af en enstemmigt vedtaget arbejdsplan og med kun to stemmer i mod beslutningen om at gennemføre en forhandling om dannelse af et nyt kommunistisk parti sammen med KP.

Et par dage efter kongressen meldte Arne Celle sammen med andre kammerater fra Landledelsen sig ud af partiet.

– ”Det kom bag på alle”, udtaler Rikke G.F. Carlsson, der netop er valgt til partiets nye formand. Hun fortsætter, – ”Vi har brugt de efterfølgende dage på at rekonstruere arbejdsopgaver og arbejdsgange, som jo er en svær omgang, når der ikke har været den naturlige overleveringsforretning. Men vi er fuld af optimisme. ”

Landsledelsen har evalueret kongressen og fordelt arbejdsopgaverne. Inden for de kommende dage vil KP modtage en invitation baseret på kongressens beslutning. -” Der vil være fuld åbenhed og diskussion overalt i landet blandt medlemmerne. Det er vigtigt, at alle er med, når så stor en beslutning skal gennemføres” fortæller Rikke og fortsætter -” Det er jo det dejlige ved at være kommunist, at vores demokrati er så grundigt og ligger langt fra det borgerlige demokrati som tit er ja/nej, og mange tabes på vejen.

Andre opgaver er ligeså vigtige og skal løses sideløbende. Vi står overfor et EU-parlamentsvalg, hvor EU-modstanden skal styrkes. Krigstruslen fra NATO og de daglige trusler fra regeringen mod lejere, lønmodtagere, fattige og unges fremtid vil også være i centrum for vores arbejde..

Rikke G.F. Carlsson er 50 år, selvstændig fodterapeut,  og har været aktiv organiseret kommunist siden hun var 14 år. Hun har arbejdet i utallige bevægelser fra EU- til faglige over solidaritet mv. Hun har siddet i KPiDs landsledelse i 25 år. Sidst var hun partiets spidskandidat til kommune- og regionsvalget for Kommunisterne.

Kommunistisk Parti i Danmark

Landsledelsen

Bo Møller