Trepartsforhandlinger

Af Kim Holm
Den borgerlige regering under ledelse af Venstres liberale statsminister Lars Løkke Rasmussen har sammen med arbejdsløberne og fagbevægelsens 3 hovedorganisationer LO, FTF og AC lavet en aftale, der betyder, at ufaglærte arbejdere kan forbedre deres uddannelsesniveau. De ufaglærte får mulighed for at kvalificere sig fra ufaglærte til faglærte.

Der skal bruges 2,3 milliarder kr. til at forbedre arbejdernes uddannelse. Men hvad er årsagen til, at mange flere danskere i dag har svært ved at læse, skrive og regne? Svaret på dette spørgsmål handler om nedskæringer og indskrænkninger i den nødvendige uddannelse og oplæring. Det drejer sig ikke kun om skavanker som ordblindhed men også om en hel generation af unge mennesker, som ikke har haft udbytte og fornøjelse af den ”reformerte” grundskole. Disse problemer vurderes i dag at have forårsaget, at ca. 600.000 i Danmark har det svært med de basale kundskaber.

Det er selvfølgelig godt, at de fleste af danskerne kan læse og skrive, men er det ikke i folkeskolen, at denne viden skal tillæres? Der bør vel kun være de få, der har behov for at lære at læse som voksen!

Den teknologiske udvikling har haft fuld fart på i de sidste mange år. Arbejdskøberne har ikke tidligere fundet det nødvendigt at bruge deres egne penge på at forbedre de danske arbejdere med viden. Hvorfor bruge penge på at uddanne en dansker, når der i Indien er hundredvis, der både kan udvikle og vedligeholde IT-systemerne synes at være logikken.

Nu skal virksomhederne have tilskud til at uddanne deres egne arbejdere. Først nu, hvor det kan forventes, at robotteknologien vil afskaffe 40% af arbejdstimerne, åbnes der mulighed for at forbedre arbejdernes vilkår.

Vi siger nej tak – lad os begynde med:
30 timers arbejdsuge!!!