Løkkes våde drøm

Tvungen opsparing

Regeringen lægger med sin 2025-plan op til et opgør med folkepensionstillæg og ældrechecken ved at indføre tvungen, individuel pensionsopsparing. På sigt står måske hele folkepensionen for tur.

Regeringen vil med sin 2025-ptan indføre en tvungen pensionsopsparing på to procent af indkomsten, med sigte på at hæve tvangsopsparingen til seks procent efter 2025. Det kan være starten på et opgør med folkepensionen, som vi kender den.

0rdningen vil medføre, at flere vil bidrage til egen pension og dermed også bliver mindre afhængige af de fremtidige politikeres vilje.

Det vurderer tidligere overvismand Torben M. Andersen ifølge finans.dk. Han var også formand for den pensionskommission, som regeringen sidste år valgte at sende på pension, inden den havde udarbejdet sit forslag til en kommende pensionsreform.

En tvangsopsparing på seks procent vil nemlig betyde, at staten vil slippe for en stor del af udgifterne til folkepensionstillægget og ældrechecken, fremgår det af regeringens beregninger. Den tvungne pensionsopsparing vil omfatte alle på overførselsindkomster, bortset fra folkepensionister og SU-modtagere.

Også alle lønmodtagere over 25 år, der ikke i forvejen er omfattet af arbejdsmarkedspensioner på mindst seks procent af lønnen, skal indbetale til den tvungne pensionsopsparing, så de kommer op på seks procent af lønnen i selvfinansieret pension. Indbetalingerne skal administreres af virksomheden, men betales fuldt ud af den enkelte arbejder.

Vil udfase tillæg og ældrecheck

De seks procent for lønmodtagere er ikke en tilfældig størrelse. De økonomiske vismænd har tidligere beregnet, at en tvungen pensionsopsparing på seks procent vil sikre dem en så høj indtægt i pensionsalderen, at de ikke vil være berettiget til folkepensionstillæg og ældrecheck.

Ifølge regeringen er der i dag 750.000 danskere, der “ikke sparer tilstrækkeligt op” til deres pensionisttilværelse. Det utilstrækkelige består ifølge regeringen i, at deres pensionsopsparing er så lav, at de vil være berettiget til tillægspension og ældrecheck, når de når pensionsalderen. Ud over personer på overførselsindkomster, drejer det sig hovedsageligt om selvstændige samt lønmodtagere, der ikke er omfattet af overenskomster. Torben M. Andersen vurderer på baggrund af regeringens 2025-plan, at de to procent i tvungen pensionsopsparing kun er starten på en udvikling, hvor også modtagere af overførselsindkomster i stigende grad tvinges til at selv at finansiere deres egen pensionstilværelse.

Det understøttes af, at regeringen i sin 2025-plan også har beregninger over, hvor mange pensionstillæg og ældrechecks staten kan spare, hvis man indfører en tvungen opsparing på henholdsvis to og seks procent af årsindkomsten. I det første tilfælde vil man kunne spare omkring 43.000 tillæg og ældrechecks. Hvis man hæver den tvungne pensionsopsparing til seks procent, vil der være tale om omkring 158.000 personer, der med tvangsopsparingen ikke har ret til pensionstillæg og ældrecheck.

Og måske hele pensionen

Dermed vil man være godt på vej til at kunne udfase disse ydelser, så der kun er folkepensionens grundbeløb tilbage, som skal finansieres over skatterne – og vejen er dermed banet til yderligere skattelettelser. Videreføres den lavere satsregulering af overførselsindkomsterne også efter 2025, vil folkepensionen på sigt få stadig mindre betydning som skattefinansieret almen pensionsordning.

Regeringen skriver da også i sin 2025-plan, at “ordningen vil medføre, at flere i højere grad vil bidrage til egen pension og dermed også bliver mindre afhængige af de fremtidige politikeres vilje til og mulighed for at finansiere de offentlige pensionsydelser”.

Spørgsmålet er, om ikke V-regeringen med denne formulering lægger op til helt at afskaffe folkepensions-ordningen.

Den politiske vilje til offentligt finansierede pensionsydelser synes i hvert fald ikke til stede hos regeringspartiet, der i 2025-planen kalder sådanne ydelser urimelige:

“En stor restgruppe betyder også, at de, der sparer op til pension, skal betale skat til finansieringen af offentlige pensionsydelser til en stor gruppe, der ikke har sparet op. Det er ikke rimeligt…”

Artiklen er hentet fra Arbejderens trykte avis den 4. oktober 2016.

Læs mere her: