Danske medier puster til ny kold krig

Forskningsprojekt fra Journalisthøjskolen

Artiklen er hentet fra Arbejderens hjemmeside

De største danske nyhedsmedier er med til at skabe en “dem og os” stemning i dækningen af Rusland. Og medierne dækker kun i ringe grad russernes egen opfattelse af virkeligheden, konkluderer rapport, som kortlægger danske mediers udlandsdækning.

De største danske medier er i sin dækning af Rusland i gang med at tale en ny kold krig frem.

Sådan lyder advarslen i en ny forskningsrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), hvor en række forskere og undervisere har analyseret udlandsdækningen af de ti største såkaldte tærskellande.

Vi bliver nødt til at have en journalistik, der også fremstiller verden set fra Ruslands synsvinkel.

Lars Kabel, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Begrebet dækker over tidligere ulande med en hastigt voksende økonomi – det vil sige Rusland, Kina, Indien, Mexico, Vietnam, Brasilien, Indonesien, Nigeria, Kenya og Sydafrika.

Ifølge forskningsrapporten ”Mediernes (nye) verdensbilleder” fylder dækningen af Rusland næsten halvdelen af spaltepladsen i de danske mediers dækning af de ti tærskellande.

“Gennem et negativt ordvalg og et forsimplet modsætningsforhold mellem Øst og Vest taler de danske nyhedsmedier en ny kold krig frem med en bi polær fremstilling af dem og os”, konkluderer rapporten blandt andet om dækningen af Rusland.

 

Dem og os

Den 136 sider lange rapport har sat sig til opgave at kortlægge, hvilke forandringer dansk udenrigsjournalistik gennemgår i disse år samt hvilke mediebilleder er de dominerende. I alt bygger rapporten på 543 artikler og indslag fra 14 dagblade, 22 websites og fire tv-aviser fra den 23. februar til den 1. marts 2015. Herudover har forskerne interviewet 17 danske og udenlandske redaktører og udenrigsjournalister.

Lars Kabel, der er projektleder på rapporten, understreger, at det er relevant, at de danske medier har stor fokus på Rusland – men han mener, at dækningen er for forenklet, og at medierne mangler at forstå og formidle, hvorfor Rusland handler som man gør.

– Medierne taler en kold krig frem ved at tale “os” og dem”. Medierne dækker kun i ringe grad russernes egen opfattelse af virkeligheden. Vi bliver nødt til at have en journalistik, der også fremstiller verden set fra Ruslands synsvinkel, som er, at NATO og EU er gået hånd i hånd om at være aggressiv mod øst siden murens fald, siger Lars Kabel til Arbejderen.

– En stor del af danskerne danner deres billede af verden ud fra, hvad de store medier fortæller. Derfor er det vigtigt, hvad det er for et billede af verden, som medierne videregiver til danskerne.

 

Unuanceret

Rapporten peger på, at det er et problem, at medierne stort set kun interesserer sig for den russiske elite, oligarker og korrupte politikere – og ikke dækker, hvad den brede befolkning i Rusland mener.

Ligeledes er der en tendens til, at Rusland bliver dækket via ekstreme synspunkter. Især præsident Putin fremstår antidemokratisk, aggressiv og utilregnelig – det stik modsatte af de positive vestlige værdier.

– Konsekvensen af, at vi får et utilstrækkeligt og unuanceret billede af Rusland, er, at vi ikke forstår Ruslands bevæggrunde til at handle, som de gør, advarer Lars Kabel.

– Hvis medierne skaber modsætninger og tegner et billede af, at Ruslands værdier er i strid med vores værdier, så ender Rusland med at fremstå som fjenden. Derfor kan et utilstrækkeligt og unuanceret billede af Rusland i sidste ende være med til at hælde benzin på bålet til en ny kold krig, påpeger han.

 

Stereotype Latinamerika

Det er ikke kun dækningen af Rusland, der halter i de danske medier.

Også de danske mediers dækning af Latinamerika får kritik i rapporten. “… særligt begivenheder, mennesker og lande i Latinamerika omtales i et sprog med dramatiske, farverige og eksotiske tillægsord og metaforer”.

Den danske dækning er fyldt med stereotype fortællinger om narko, korruption og erotisk livsstil. “Sådan er latinoer og de lande, de lever i!”

– Latinamerika er et nedprioriteret område. Medierne har ikke ret mange udstationerede korrespondenter i Latinamerika, konstaterer Lars Kabel.

Det betyder blandt andet, at der ikke er megen national interessekamp i den måde, landene i Latinamerika bliver mediedækket på, konkluderer rapporten.