Kapitalflugten

Danmark er på vej til at afvikle udviklingsbistanden til fattige mennesker i fattige lande. I hvert fald er Danmark i dag den største modtager af dansk udviklingsbistand: Mere end 4,4 milliarder kroner – eller tæt på 30% – af dansk udviklingsbistand er budgetteret til asyludgifter i Danmark alene i 2016.

Det sker, fordi man har lov til at kalde udgifterne til asylmodtagernes første år i Danmark for udviklingsbistand. Det virker absurd, og det er det også. Alligevel diskuterer udenrigsminister Kristian Jensen (V) og hans kollegaer fra de rige lande nu om udgifter til asylmodtagere i helt op til tre år skal kunne tælle som udviklingsbistand. En bistand, der er afgørende for, at fattige mennesker kan komme i skole og få en fremtid.

Derfor beder vi dig om din hjælp. Sammen med en fantastisk koalition af organisationer i Danmark og resten af verden som Oxfam, Red Barnet, ONE og mange flere beder vi dig skrive under på vores opfordring til udenrigsminister Kristian Jensen (V): Stop Danmarks-bistanden: Udviklingsbistand skal gå til udviklingslande!

Hvis OECD-landene beslutter at gå videre med de nye regler, er der er tale om en fuldstændig afvikling af udviklingsbistanden, som vi kender den. Så vil det meste af dansk bistand i stedet gå til integrationsminister Inger Støjberg (V) og finansiering af asylmodtagere i Danmark.

Men det går altså ikke! Bistand skal gå til at bekæmpe ulighed og fattigdom i fattige lande, og fx hjælpe landene med at opkræve skatter, så de selv kan finansiere uddannelser og velfærd. Venlig hilsen Lars Koch Program- og politikchef

Skriv under på opråbet til Kristian Jensen

Faglig ungdom i aktion

3F Ungdom og erhvervsskoleelever gik på gaden i landsaktion

Det skorter ikke på smarte ord, der bare skal dække over arbejdsgiverforeningers og deres politikeres hede drøm om at få sænket lønningerne. ”Det skal kunne betale sig at arbejde” lyder det. Ja, derfor kæmper vi for en løn vi kan leve af. Seneste skud på stammen var begrebet ”Indslusningsløn”. Det satte de unge faglige på plads med parolen:

Læs mere Faglig ungdom i aktion

Vi må reagere beslutsomt mod Kapitalens offensiv

USA, EU og NATO bærer et enormt stort ansvar for slagtning af folkene.

Af Arne Cheller

Det kommunistiske ”Initiativ” er en samarbejdsplatform for europæiske kommunistiske partier fra medlemslande i EU, associerede relaterede stater og andre europæiske lande. På nuværende tidspunkt deltager 30 partier inklusiv KPiD. Initiativet samles mindst en gang om året, hvor partierne udveksler erfaringer, diskuterer og tager beslutninger.

Læs mere Vi må reagere beslutsomt mod Kapitalens offensiv

Arbejdsgiverforeningen gået amok

Samfundssind et ukendt begreb for DA – undtagen når det gælder angreb på de fattigste

Af Betty F. Carlsson

Man tror det er løgn, men den er god nok. Sagen om de børsnoterede virksomheder der har overført 87 milliarder kroner til deres aktionærers bankkonto frem for at investere det ekstreme overskud i nye arbejdspladser, løber som en skandale over hele landet.

Læs mere Arbejdsgiverforeningen gået amok

Kapløb om Afrikas resurser

USA i gang med militært fremstød i Afrika

Af Brian Olsen

En situation med terror, krig og kaos er ideel for de imperialistiske magter for at rive lande fra hinanden, så USA kan rykke frem og sikre sig tilgangen til Afrikas enorme naturresurser.

En amerikansk-israelsk tænketank foreslog i sin tid George W. Bush, at USA burde oprette en specielkommando for Afrika for at kæmpe mod Kinas voksende indflydelse.

Læs mere Kapløb om Afrikas resurser

Syge snydt for dagpenge i årevis

Skandale ryster flere kommuner, der vægrer sig mod at betale alle erstatning

Overskrifter som ”Falck Jobservice en kassesucces” og ”Falck sparer 75 millioner” er forsvundet som dug for solen på den kommunale mediehimmel. Liberalismens indmarch som ”anden aktør” på den offentlige jobservice er i denne sag endt i en skandale, hvor mange syge er blevet snydt for større og mindre beløb i sygedagpenge med tilbagevirkende kraft.

Læs mere Syge snydt for dagpenge i årevis

VENSKABSFORENINGEN

DANMARK – DEN DEMOKRATISKE FOLKEREPUBLIK KOREA

c/o A. Kristensen, Løngangstræde 23, 4.th., 1468 København K. Tlf. 23 69 07 80

E-mail: dk-korea@inform.dk Hjemmeside: www.dk-korea.dk

København, den 8. februar 2016

Udtalelse: 

VI LYKØNSKER DDF KOREA MED SATELLITOPSENDELSEN

Den Demokratiske Folkerepublik Korea opsendte i går fra Sohae Rumcentret i Nordpyonganprovinsen med succes jordobservationssatellitten Kwangmyongsong-4. Den kom efter ca. 10 minutter vellykket i kredsløb om jorden i 494,6 km højde. Opsendelsen af denne satellit er den fjerde i rækken og en videreudvikling af Kwangmyongsong-satellittypen, der senest blev opsendt i december 2012.

Læs mere VENSKABSFORENINGEN

Åbent debatmøde om religion

KPiD København indbyder til åbent debatmøde om religioners skadevirkninger

fredag den 12. februar kl. 19:30

Frederikssundsvej 82, København NV. 

Som oplæg til debat vises dokumentarfilmen Illusionen om en gud af den britiske biologi- og evolutionsprofessor Richard Dawkins.

Citater:

”Når ét menneske lider af vrangforestillinger kalder vi det sindssyge – når mange mennesker lider af vrangforestillinger kalder vi det religion…”

”Religion kan ikke blot anses for at være harmløst nonsens, men er netop meget farligt – og potentielt dødbringende – nonsens. Derfor skal vi holde op med at behandle religion med en særlig respekt, som alt for længe har immuniseret den fra normal kritik og modsigelse” (Efter 11/9 2001).

Der vil være mulighed for at købe smørrebrød og drikkevarer.

Mødet er åbent, men af hensyn til mad vil det være fint med en tilmelding på jelstrup@gmail.com

Kommunistisk Parti i Danmark / København

Kamp for social boligpolitik

I det nye år er der lagt op til kamp for en værdig og social boligpolitik for både ældre og andre fattige

Af Betty F. Carlsson

Siden vi i december-nummeret oplyste om de af Boligselskabernes Landsforening udregnede konsekvenser af finanslovsaftalen vedrørende besparelser på boligsikring og boligydelse til pensionister, har sagen skabt store overskrifter. Ikke mindst efter Ældresagens ihærdige indsats for pensionisterne.

Læs mere Kamp for social boligpolitik

Støt de finske postarbejdere

Arbejdsgivernes angreb på de ansattes overenskomster skal stoppes nu

Den konservative finske regering har opmuntret arbejdsgiverne til at kræve betydelige nedskæringer på lønningerne og rettigheder i overenskomsterne. At opfordringen er taget mere end positivt op ses tydeligt i øjeblikket indenfor det finske postvæsen, hvor overenskomsterne nu udløber til genforhandling. Arbejdsgiverorganisationen kræver betydelige lønnedsættelser, forringelser for skifteholdsarbejde, lavere kompensation ved afskedigelser. I samme forbindelse bebuder arbejdsgiverne, at de fremover vil gøre brug af arbejdere udefra til midlertidige ansættelser.

Læs mere Støt de finske postarbejdere

Israel et aggressivt problem

Uden en retfærdig løsning for Palæstina kan der ikke opnås en varig fred i Mellemøsten

Af Elin Søborg

Det sidste års tid har det set ud til, at en 3. Intifada var på vej på den besatte palæstinensiske Vestbred. Vi så igen stenkastende vrede unge gå på gaden i Jerusalem med dødsforagt. Men medierne taber hurtigt interessen for opblussen i den konflikt, der har været akut i snart 50 år, så kun undtagelsesvis bringer de oplysninger om den og da normalt for at vise forståelse for de israelske reaktioner på palæstinensernes angreb.

Læs mere Israel et aggressivt problem

Sparekniven svinges over Arbejdstilsynet

Indtil nu har Arbejdstilsynet kunnet vejlede bygherrer, så byggerierne kom ordentligt fra start, og man derved undgik potentielle ulykker. Det arbejde ser dog ud til at være slut nu. For tilsynets midlertidige bevillinger er udløbet, og tilsynet må derfor klare sig med omkring 80 millioner kr. og 125 ansatte mindre end tidligere. Det er konsekvensen af de borgerliges aftale om finansloven.

Læs mere Sparekniven svinges over Arbejdstilsynet

Om konflikten mellem Tyrkiet og Rusland ved den syriske grænse

”Vi afviser kategorisk, at vi skulle være ude efter noget område tilhørende et andet land. Men efter gentagne advarsler i henhold til de folkeretlige regler for militær magtanvendelse er det vor internationale ret og pligt at træffe alle forholdsregler mod enhver, der krænker tyrkisk territorium eller luftrum.”

Ahmet Davutoglu, Tyrkiets premierminister

Læs mere Om konflikten mellem Tyrkiet og Rusland ved den syriske grænse

Flere USA-våben i Syrien

USA er nu på åben kurs i retning af en stedfortræderkrig mod Rusland. Knapt 2 uger efter starten på aktionen fra det russiske flyvevåben og marine, nedkaster USA ammunition til sine allierede jihadister. Amerikanske militære transportfly skal have smidt geværer og ammunition ned over nord-Syrien for at hjælpe de såkaldt moderate oprørere i kampen mod IS, hedder der fra militært hold i Washington. Men reelt drejer det sig om at prøve at opruste krigen mod den syriske regeringshær. Oprørerene, som er allieret med Vesten og arabiske feudal-diktaturer, er under pres efter regeringsstyrkerne, med hjælp fra russiske luftangreb, har startet sin offensiv.

Læs mere Flere USA-våben i Syrien

Et klart nej til mere EU

Folket sagde NEJ til magteliten på Christiansborg og i kapitalens hovedsæder.

Ja-sidens nederlag skyldtes ikke en mislykket valgkampagne, men at folket ikke ønsker mere EU.

Folkebevægelsen mod EU, der siden 1972 har holdt fast i, at Danmark er bedre tjent som selvstændig nation, har sin store del af æren for det flotte afstemningsresultat.

Vi vil ikke acceptere en ”omafstemning”, som vi har prøvet før.

Nedskæringer på de sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesområderne, som følger af finansloven for 2016, er ikke i overensstemmelse med folkets ønsker, uanset om EU kræver det.

Folket skal selv bestemme landets politik.

Vi skal have internationale samarbejdsaftaler med andre lande, men kun når det er til gavn for befolkningerne og ikke for kapitalens skyld.

UD AF EU

Folkemagt mod pengemagt

Kommunistisk Parti i Danmark

Terror

Kommunistisk Parti i Danmark fordømmer de terroristiske angreb i Paris og udtrykker medfølelse med  ofrenes familier, og solidaritet med det franske folk, som er i sorg over de hundredvis af ofre.

Historien har vist, at disse typer terrorangreb hælder benzin på bålet og udnyttes af de kræfter, der planlægger flere imperialistiske militære interventioner og nye repressive foranstaltninger mod folkene. Derfor skal arbejderklassen overalt gå til modstand mod denne udvikling, en udvikling der, hvis den ikke stoppes, vil blive benyttet til endnu flere angreb på befolkningerne.

Kommunisterne siger:

Stop terrorismen – Stop imperialismens krige – Freden er en nødvendighed

Et andet samfund er muligt, et socialistiske samfund.

 

Kommunistisk Parti i Danmark
Arne Cheller

Smæk til dansk forskning

Finansloven vil tage fra forskningsmidler – det vil gå hårdt ud over nye idéer og talenter.

Forskning flop

Af Martin Jensen

Kommunist november 2015

Regeringen vil spare 6,6 milliarder kroner på blandt andet ulandsbistand og forskning for at give pengene til sundhed, viser Venstre-regeringens nye finanslovsforslag. Hvis Finansloven går igennem i Folketinget beskæres forskning og uddannelse med 1,4 mia. kr. Cirka en tredjedel af de penge tages fra de frie forskningsmidler. Det kan betyde, at fundamentet for det danske forskningsmirakel vil forsvinde.

Læs mere Smæk til dansk forskning

Dagpengereform er et løftebrud

Af Martin Jensen

Kommunist november 2015

Den nye dagpengereform lever ikke op til de forventninger fagbevægelsen havde, og de løfter der var givet. Alle var enige om, at dagpengesystemet trængte til at blive ændret, så det modsvarer virkeligheden. Men alle havde hvert deres bud på, hvad der skulle ske. Dagpengekommissionen kom med en række anbefalinger, som blev lagt op til politikerne, der så skal tage stilling til, hvad der skal gøres på baggrund af disse anbefalinger.

Læs mere Dagpengereform er et løftebrud

Demokrati på skrump

Af Anne-Grete Jelstrup

Kommunist november 2015

På overfladen ser det rigtigt godt ud. Vi bryster os også lidt af det. Det danske demokrati. Iklædt ord som folkestyre og parlamentarisme, står der også ry om den danske styreform ude i verden. Men ikke alt er, som det ser ud til at være. Løfter vi en flig af klædet, så møder vores øjne et ramponeret og visse steder læderet demokrati.

Læs mere Demokrati på skrump

Dagpenge flop

Arne Cheller-9943

Af Arne Cheller

Mindre end 4 timer skulle Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti bruge til at gøre Dagpengekommissionens forslag til lov. En dagpengelov, som endnu engang lader de arbejdsløse betale for ændringerne i dagpenge systemet. Aftalen indebærer ikke noget nyt – man har som forventeligt fundet nye områder at forringe –  intet der for alvor løser problemerne for de 75-80 % af de udfaldstruende. Forslaget kan måske redde i omegnen af 4.000, men det er betalt betalt af andre grupper i systemet – den overordnede tendens er klar:

Læs mere Dagpenge flop

Terrorangrebet i Tyrkiet

Arne Cheller-9943

Af Arne Cheller

Mindst 98 mennesker blev dræbt og mange hunderede såret af to eksplosioner i det største terrorangreb i nyere tyrkisk historie. Dette er en klar fortsættelse af terrorkampagnen mod arbejderklassen og andre progressive kræfter i Tyrkiet, som selvfølgelig har ført til en modreaktion i form af strejker og demonstrationer, hvor der protesteres mod regeringen og dens bagmænd.

Læs mere Terrorangrebet i Tyrkiet

IS-terrorister er både fjender og allierede for NATO

Krigenes dobbeltspil

Brian Olsen-9981

Af Brian Olsen

Selvmordsaktionen i den tyrkiske grænseby Suruc 20. juli i år dræbte 32 unge mennesker fra det socialistiske ungdomsforbund. Tyrkiske myndigheder hævder, at det var Islamisk Stat i Syrien, der stod bag, men det kan ikke nægtes, at terroraktionen kom belejligt for præsident Recep Erdogan.

Læs mere IS-terrorister er både fjender og allierede for NATO

Krigenes dobbeltspil

Nato landet Tyrkiet støtter Islamisk Stat betydeligt. Blandt andet ved at lade dem transportere fremmede krigere, våben, udstyr og ammunition gennem Tyrkiet til Syrien. Også den tyrkiske efterretningstjeneste MIT har transporteret våben til IS på egne lastbiler.

Man skal være naiv, på grænsen til det utilladelige, for at tro at Nato landet Tyrkiet gør dette, uden at Nato har godkendt det. USA vidste allerede i 2012, at IS ville lave en stat i Syrien.

IS, eller Den Islamiske Stat, opstod tilsyneladende ud af -ingenting. Pludselig havde den en større hær som drønede ind i Irak med en kolonne hvide Toyota SUV’ere og fik den irakiske hær til at fordufte som vand fra ørkenen.

I en veldokumenteret artikel i The New York Times fra 2013 blev det påvist, hvordan våben og udstyr blev fløjet ind fra Saudi Arabien og Qatar via Tyrkiet, Jordan og Kroatien.

Det er ikke småtings-afdelingen der snakkes om. Operationen omfattede 160 flyvninger med store transportfly. Ifølge Times lades der da heller ingen tvivl om CIA’s rolle i projektet.

Krigen i Syrien og Mellemøsten

De seneste 24 år har USA igen og igen bombet Irak, og siden 2011 er bomberne også faldet i Syrien med hjælp fra Nato og EU, herunder Danmark som bomber med kampfly.

Hverken Irak eller Syrien har nogensinde angrebet USA /EU eller USA’s/EU’s befolkning.

Denne endeløse krig er ulovlig og igen et udtryk for USA’s og Vestens imperialisme. Hovedformålet er at sikre Vesten kontrol med Mellemøstens olie, gas og rørledninger.

Krigen i Syrien har ifølge FN frem til 2015 kostet mere end 250.000 livet, mange civile.

Alene antallet af flygtninge fra Syrien er ca. 4 mio. og mennesker på flugt fra krig og nød menes at være det største siden Anden Verdenskrig: Ca. 60 mio., hvoraf mange omkommer i Middelhavet som bådflygtninge på vej til Europa for at overleve.

 

Skandaløs udnævnelse

Udenrigspolitisk rådgiver med fortiet blakket fortid

Betty Frydensbjerg Carlsson-9955

Af Betty F. Carlsson

Slagsmålet i og omkring den nedsatte kommission, der skulle undersøge lovligheden af Danmarks deltagelse i invasion og krig mod Irak, har medvirket til forstærke opfattelsen af en betændt beslutning, der kunne få uønskede konsekvenser for såvel den borgerlige regering og – ikke mindst – for daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, Venstre, og hans rådgiver.

Læs mere Skandaløs udnævnelse

EU’s militære udvikling

Med Maastricht-traktaten i 1992 overgik det europæisk fællesmarked (EF) til at blive en union. Det udløste panik, at danskerne stemte nej. Med Edinburgh-aftalen året efter fik EU-tilhængerne så et ja til Unionen igennem ved at undtage Danmark fra Maastricht-traktaten på fire punkter: 1. Fælles valuta (Euro), 2. Fælles EU forsvar, 3. Fælles EU rets- indenrigs- og indvandringspolitik og 4. EU borgerskab frem for dansk borgerskab.

Læs mere EU’s militære udvikling

Privathospitaler suger fed profit ud af det offentlige

Private operationer kan være mere end dobbelt så dyre som offentlige

Der var godt med borgerlige klap i hænderne da nyhedsbrevet Altinget først i september kunne oplyse, at der i år var rekordmange danskere, der var blevet behandlet på private hospitaler for det offentliges regning. Hele 72.000 var det blevet til i første halvår. Det var en stigning på en fjerdedel eller ca. 14.000 i forhold til året før ifølge Regionernes egne tal.

Læs mere Privathospitaler suger fed profit ud af det offentlige

Græsk nyvalg

I en pressemeddelelse om det bebudede græske nyvalg understreger Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE) bl.a., at det er velkendt, at regeringspartiet Syriza, siden det vandt det sidste valg i januar i år, har bedraget arbejderne ved at love ophævelse af netop de anti-folkelige love/reformkrav, som nu er vedtaget af regeringspartierne, Pasok og ND, efter aftale med EU, IMF og ECB.

Oven i dette har denne ”venstre-patriotiske” regering gennem sin regeringstid konsekvent arbejdet inden for rammerne af vores lands deltagelse i NATO og EU i en ”strategisk alliance” med USA. Grækenland har deltaget i alle NATO missioner og øvelser, selv med Israel, har lovet USA og NATO nye baser, har stemt for EU’s udvidelse og styrkelse af handelskrigen mod Rusland osv.

Styrk KKE

KKE har i hele perioden afsløret Syriza’s og de andre borgerlige partiers rolle, KKE har kæmpet for op-hævelsen af EU memorandaet og alle dets antifolkelige mål for at imødegå nye anslag og for at udvikle arbejdernes og folkets kamp for at få dækket deres tab, og for at opfylde deres fornødenheder, hvilket er den eneste alternative løsning til gavn for arbejderklassen og de øvrige folkelige lag.

KKE vægter kampens linje og en styrkelse af KKE i arbejderbevægelsen, og i parlamentet, og vil uden at vakle fortsætte kampen for arbejderklassens interesser og befrielse fra den kapitalistiske udbytnings lænker.

Støtteerklæring til fordel for flygtningene og de mange som hjælper

Billedet er hentet på Amnesty International hjemmeside: http://amnesty.dk/emner/flygtninge

Kære Danmark!

I 1986 udgav det dansk band, Gnags, en sang kaldet “Danmark”, i den sang er der et vers, der lyder: “Danmark, det banker på din dør. Har aldrig set dig så selvisk og ensom nogensinde før. Danmark, pas nu på du ikke dør. Du trænger til nogen, der kysser din næse og nulrer dine øer. Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er, så velkommen her.” Måske skulle vi, som danskere, som de, der har mere end de fleste, åbne vores rige og frie land og hjælpe de, som har brug for det – både vores egne og de, som er på flugt fra de krige, der ødelægger og hærger landene i Mellemøsten. Vi må ikke se igennem fingrene med dette! Krisen vil kun blive værre herfra, det er nu vi er nødt til at vise vores gode sider og hjælpe til!

Ingen fortjener at blive behandlet på denne hårde og kyniske måde, som den flygtningene bliver behandlet på nu. Vi skylder verdens flygtninge at hjælpe dem. Som krigsførende nation, må vi tage det ansvar, der følger med de krige, der sker i verdenen omkring os, som vi selv er en del af.

Verden står lige nu med det største antal flygtninge siden anden verdenskrig, og meget tyder på, at vi absolut intet har lært af det, der skete dengang. Når vi sidder her i Danmark og følger flygtningekrisen på tv, når vi ser billederne af folk, der er villige til at ofre deres liv i håbet om at komme til et land, hvor der er fred, så skal vi hjælpe dem til fred.

Danmark er efter sigende et af verdens rigeste lande, lad os opføre os sådant. Vi hører vores politikere bruge mere tid på at bekymre sig om Europas grænser end de gør på at hjælpe de mange, som er på flugt fra krige, som de selvsamme politikere har skabt. Nok er nok, disse krigsforbrydere må stilles til ansvar for det kaos, som i disse tider rammer mange af vores brødre og søstres familier fra fjerne lande.

Kan det virkeligt passe, at vi i et frit, rigt og demokratisk land tillader os at behandle flygtninge på den måde? Er vi blevet så kyniske og hjerteløse, at vi ikke vil hjælpe dem, der har mindre end os?

Det er naturlov for mennesker at hjælpe andre mennesker, det mener vi i 3F Ungdom. Trods en folkefjendtlig lovgivning som mener det modsatte, er der rundt om i landet rigtig mange som alligevel sætter ting på spil for at hjælpe vore brødre og søstre som er i knibe, – det sætter vi i 3F Ungdom pris på. Det er sådan vi ønsker, at øjne udefra ser på os.

Kære Danmark, det banker på vores dør, det er nu vi skal åbne og hjælpe. Det er vores pligt at åbne vores arme nu, verden har brug for os!

Emil Olsen

Formand 3F Ungdom

Kampen for arbejderklassens enhed

I anledning af 80 året for den 7. Verdenskongres i KOOMINTERN i 1935, afholdt de kommunistiske partier DKP, KP og KPiD et fælles møde med disse overskrifter:

  • Kampen for arbejderklassens enhed
  • Fælles kamp for fælles krav

Du kan læse formanden for KPiD tale på mødet her.

Arne Cheller-9943

Den norske arbejderdigter Rudolf Nilsen skrev i 1920`erne sit digt ”Revolutionens Røst”, hvor en linje lyder: ”Kan hænde det gælder at redde vor jord”. Her i 2015 kan det ikke bare hænde – det gælder om at redde vores jord.

Den 7. Verdenskongres i Kommunistisk Internationale i 1935 og dens beslutninger kan bedre forstås, når vi ser den i sammenhæng med 2. Internationales sammenbrud og Oktoberrevolutionen i 1917.

Diskussionerne mellem revolutionære og reformister i spørgsmålet om holdningen til den imperialistiske verdenskrig er helt afgørende. De revolutionære mente, at krigen måtte imødegås på international grund, men da krigen kom, stemte socialdemokraterne for ”deres egen” kapitalistiske regerings krigsbevillinger og støttede deres krigspolitik.

Oktoberrevolutionens sejr i 1917 viste grundlæggende, at der var to veje for arbejderbevægelsen nemlig den revolutionære og den reformistiske. Tiden krævede, at en ny Internationale så dagen lys, at der skulle arbejdes for ideologisk og politisk afklaring, efter at arbejderbevægelsen i årtier havde været domineret af opportunisme.

En revolutionær bølge skyllede hen over verden især i Europa. Oktoberrevolutionen viste, at det var muligt at oprette en arbejder- og bondemagt, og ikke mindst at den kunne fastholdes. En ny Internationale var nødvendig.

Efter forskellige forberedelser og møder sammenkaldtes den 4. marts 1919 i Moskva den stiftende kongres for den 3. Internationale – den Kommunistiske Internationale (forkortet KOMINTERN). Der deltog i alt 52 delgererede fra 35 organisationer i 21 lande i Europa, Amerika og Asien. Mødet havde som sin væsentligste opgave at udarbejde grundlaget for den nye internationale. En række lande var repræsenteret ved flere forskellige organisationer – det afspejlede, hvor uafklaret situationen var. I nogle lande var der oprettet kommunistiske partier. Der var også lande, hvor tidligere socialdemokratiske partier og nydannede grupperinger søgte om optagelse i den nye internationale. Nogle af dem gjorde det med baggrund i situationen i deres respektive lande men ikke af principiel overbevisning.

Den næste kongres blev indkaldt allerede året efter, hvor klassekampen var tiltaget og visse steder bragte arbejderklassen til magten for en kort tid. I denne kongres i 1920 deltog for første gang danske socialister. Kongressen blev et forum for den revolutionære bevægelses partier og traf yderligere afgørelser om grundlaget for den 3. Internationale, såvel ideologisk, politisk som organisatorisk.

Efter 1924 var kapitalismen relativt stabiliseret – dette skulle vare ved. Den revolutionære bølge i verdenskrigen kølvand ebbede ud. Det gav en vis grobund for illusioner om, at kapitalismen ikke behøvede grundlæggende forandringer.

I modsætning til Socialdemokraterne fremhævede KOMINTERN forsat arbejdet for enhed i arbejderbevægelsen som en afgørende opgave. I diskussionerne om enhedsarbejdet var målet: Enhed i arbejderklassen.

Den kommunistiske bevægelses bestræbelser på at udvikle en kamplinje under den kapitalistiske ”stabilisering”, fik de socialdemokratiske ledere til åbent at støtte imperialistiske og reaktionære kræfter i tiden.

De ville ikke eller kunne ikke forstå den voksende fascismes som farlig. Det skabte selvfølgelig vanskeligheder for en fælles optræden i arbejderklassen.

Over for det sagde den kommunistiske bevægelse, at det i virkeligheden drejede sig om en kamp ”Klasse Mod Klasse”, hvilken principielt var rigtigt. Formålet var at fremme arbejdernes selvstændige klassebevidsthed over for den borgerlig ideologi, som opportunisterne i tanke og handling tilstræbte.

Men det må erkendes, at parolen også let kunne lede til en skematisk overforenkling af kampens problemer. Blandt reformister og de ikke proletariske lag førte det ofte til spørgsmålet: ”Er i med os eller mod os?”. Det var derfor ikke en egnet metode til at vende forståelse i de kredse.

Disse problemer spillede i årene op til den 7. Verdenskongres en stor rolle, i sær vurderinger af socialdemokrati og Fascisme, og deres rolle i det kapitalistiske klasseherredømme, som desuden bragte fascistiske metoder i anvendelse mod de revolutionære.

Det ledte nogle kommunister til at konkludere, at socialdemokrati og fascisme i grunde var et fedt, da socialdemokratiet optrådte som ”Fascismens venstrefløj”. Man kunne henvise til en udtalelse af Stalin fra 1924, men når man blot stemplede socialdemokratierne som en ”Socialfascisme”, skød man over målet.

6. kongres i 1928 havde defineret Fascismen som den herskende klasses umiddelbare diktatur. Den følgende udvikling i f.eks. Tyskland viste, at Fascismen var af en del af monopolkapitalen, og at ikke hele den herskende klasse stod bag Fascismen. At Fascismen navnlig ikke var en småborgerlig strømning, som kommunisterne havde afvist, men adskillige borgerlige kommentatorer troede, blev dementeret, da Hitler dannede sin første regering sammen med monopolkapitalens Hugenberg-Parti. Alliancen varede ikke længe, så tog nazipartiet det hele.

Sådanne overvejelser lå bag den definition af kapitalismens udvikling, Fascismen, som DIMITROV fremsatte på den 7. Verdenskongres i 1935: ”Fascismen er det åbne terroristiske diktatur af finanskapitalens mest reaktionære; mest chauvinistiske og mest imperialistiske elementer”.

Om enhedsfrontens nødvendighed

Hvordan kan man forhindre, at fascismen kommer til magten:

Det første, der må gøres, er dannelse af enhedsfronten, tilvejebringelse af arbejdernes Aktionsenhed overalt, hvor det er muligt. Arbejderklassens enighed i national og international målestok er et mægtigt våben, der ikke blot sætter arbejderklassen i stand til at føre et vellykket forsvar, men også at rette en resultatrig modoffensiv mod Fascismen, mod klassefjenden.

Man måtte den gang, som i dag, arbejde for at tilvejebringe den bredeste enhedsfront ved hjælp af fælles aktioner til beskyttelse af arbejdernes livsinteresser.

  • Det betyder for det første fælles kamp for at vælte krisen følger over på den herskende klasses skuldre, kort sagt over på de riges skuldre.
  • Det betyder for det andet fælles kamp mod alle former for den fascistiske fremmarch for forsvar af den arbejdende befolkning rettigheder, mod afskaffelse af de borgerlige-demokratiske rettigheder.
  • Det betyder for det tredje fælles kamp mod den truende fare for en imperialistisk krig.

Alle disse punkter står på dagsorden i dag.

Dimitrovs tale indeholdt et meget udførligt afsnit med overskriften ”Om Enhedsfrontregering”, og det kom også ind på muligheden af en ”Folkefrontregering”.

Forskellige formuleringer i hans tale og i resolutionen vil ikke blive gentaget i dag. Talen og resolutionen er ikke en recept på evigheden, de var baseret på styrkeforholdet mellem kapitalismen og arbejderklassen og vurderinger netop på den tid.

Til formuleringer, som ikke blev betvivlet dengang, hører forestillinger om sovjetter og sovjetregering efter oprettelse af arbejderklassens magt. Om det parlamentariske siger han nok så fornuftigt, at vi ikke vil have en arbejderregering, som er en udvidet socialdemokratisk regering (vores tid Enhedslisten) og at en enhedsfronts regering ikke må opfattes som en socialdemokratisk-kommunistisk regering i enhver ”normal” situation. Det har ikke noget at gøre med situationen efter et valg, hvor der skal tages bestemmelse om, hvorvidt det kommunistiske parti vil ”pege på” en socialdemokratisk ledet regering.

Situationen før og under Verdenskongressen var både truende og løfterig. Truende, fordi Fascismen trængte frem og krigsfaren voksede, løfterig fordi Socialismen var i fremgang. De sovjetiske femårsplaner gav opsigtvækkende resultater, og kommunisternes arbejde bar frugt. Et socialistisk perspektiv i stedet for Fascisme og krig begyndte at tegne sig. Sovjetunionen forfægtede den kollektive sikkerheds politik, men mødte vestlig sabotage – lige til den anden verdenskrigs udbrud.

I de kapitalistiske lande organiseredes for første gang fredsbevægelser, som omfattede mere end pacifistiske grupper. Nu deltog arbejderne og deres partier og andre betydnings fulde grupper.

Den 7. Verdenskongres styrkede bestræbelserne for samling i arbejderklassen og andre dele af befolkningen mod Fascismen.

Havde enhedsfrontens antifascistiske politik slået bedre i gennem, og havde Sovjetunionen være længere i sin økonomiske udvikling, kunne f.eks. den spanske republik have fået den fornødne materielle og militære hjælp, som vest magterne nægtede dem.

Men enhedsfronten politik nåede trods alt at demonstrere sin styrke i det seje forsvar, som republikken ydede mod imperialismen, mod Hitler-Tyskland, Mussolini-Italien og Franco-fascismen.

Styrken i en sådan politik er, at den søger at forene forbundsfæller og indregner de faktiske betingelser og uanset alle uventede omskiftelser ikke mister målet af syne.

I vor tid

Vejen til socialismen vil som Marx og Engels så det, være forbundet med det kapitalistiske verdensmarkeds fuldbyrdelse, som det er i dag, og dermed skal vi opfatte det som en samlet verdensrevolutionær proces.

Et kommunistisk perspektiv skal ikke befinde sig i utopiens luftige lag, men fungere som en vejledning til handling i kampen mod undertrykkelse og udbytning, og det er her og nu ikke blevet mindre aktuelt. Tværtimod er det blevet mere nærværende og nødvendigt end nogen sinde før, efter som klassekampen er blevet mere kompliceret,

  • Hvor verdensfreden står på spil,
  • Hvor kampen mod imperialismen og dens krige og krigsplaner,
  • Hvor fascistiske og racistiske kræfter skyder frem i alle lande,
  • Hvor kampen mod EU er en kamp mod den europæiske kapitalisme / imperialisme.

Det er bidende nødvendigt at skabe enhedsarbejde i kampen for freden, at afsløre dem der vil krig, at afsløre dem der fremmer fascisme og racisme, og bekæmpe en sådan politik med alle midler.

Et første skridt kan være at deltage i den konference, der er indbudt af Horserød Stutthof Foreningen den 21. – 22. november.

Tale ved demonstration

Demonstration mod lukning af Irak kommission Fra demonstrationen på Christiansborg Slotsplads mod regeringens lukning af Irak- og Afghanistan-kommissionen. FOTO: Claus Bech / Scanpix
Artiklen er hentet fra Arbejderens hjemmeside

Tale af Anton Nielsen – holdt den 8. august ved demonstrationen mod lukningen af Irak-kommissionen.

Min opfordring i dag er en opfordring til handling. Der har alt for længe været alt for stille – og stilhed er som bekendt herrernes fred. Den fred skal brydes. De ansvarlige for Danmarks militaristiske udenrigspolitik skal ud af mørket og frem i lyset, og stå til ansvar for deres handlinger. Men da vi endelig var nået frem til, at hovedmændene – tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller – omsider skulle stå til ansvar for deres bedrag mod det danske folk, lukkede den nye V-regering – som sin første handling – Irak- og Afghanistan-kommissionen ned. Den danske regerings- og folketingsflertallets såkaldt “aktivistiske udenrigspolitik” sender unge danske mænd i krig den ene gang efter den anden. Ikke blot i Irak og Afghanistan – men også i Libyen, hvor flyene var på vingerne i samme sekund, ordren kom fra Pentagon. Nu er Libyen kastet ud i kaos. I øjeblikket patruljerer danske NATO-fly i Baltikum ved den russiske grænse. Danmark slutter helt og fuldt op om EU’s økonomiske sanktioner mod Rusland, samtidig med at man støtter den fascistiske kup-regering i Kiev. Man benytter sig i den som i andre sammenhænge af en retorik, som giver mindelser om Den kolde Krigs værste dage.

Fascismens fremtrængen

I 1945 lå Europa i ruiner. Det må være på sin plads heri 70-året for Danmarks befrielse, at erindre om, hvad fascismen og nazismen kostede menneskeheden mere end 60 millioner døde og et ukendt antal sårede og lemlæstede. Så vores holdning er – dengang som nu: Fascismen er ikke en legal politisk mening. Den er en forbrydelse, som skal bekæmpes med alle midler, hvor den end forsøger at stikke hovedet frem. Men, det skal man gøre sig klart: ”Nutidige fascister går ikke nødvendigvis i støvler og uniform og råber “Heil Hitler”. De foretager “humanitær intervention” og bruger sult og fragmentations-bomber i kampen om resurserne kamufleret som en kamp for “demokrati og menneskerettigheder.”

Forskellen på før og nu

Fascismen breder sig som en pest i hele Europa. I Estland, Letland og Litauen paraderer gamle SS-ere og KZ-bødler i gaderne med myndighedernes fulde billigelse og støtte. Det gentager sig i stort set alle østeuropæiske lande – fra Ungarn, Ukraine – den første nynazistiske stat i Europa – hvor det kommunistiske parti netop er blevet forbudt – til Rusland. Man spytter på de dødes grave, og beskylder de levende for at være terrorister. Det samme sker i de tyske länder, i Østrig, Italien og Grækenland – hvor fascistoide organisationer og partier sidder i parlamenterne eller har regeringsmagten. Her afholder nynazister med jævne mellemrum marcher og koncerter, hvor hadet til alle anderledes tænkende dyrkes. Jagten er gået ind på flygtninge, indvandre, romaer, farvede, sorte og antifascister, socialister og kommunister overfaldes – ofte med døden til følge. Mordbrande og bombeattentater høre til dagens uorden mange steder. Racismens, fremmedhadets, nationalismens og militarismens gift breder sig i samfundene, mens ligene skyller i land på Middelhavets kyster.

Historieforfalskning

Så et af de største problemer, vi står over for, er den massive historieforfalskning, som det officielle Danmark er mester for. Hvis ikke modstanden imod det styrkes, står vi inden for få år med en historieløs ungdom, som er lette ofre for højrekræfternes demagogi og løgne. Så når nogen spørger, om det ikke snart er på tide, at holde op med at tale om de fem forbandede år, så er svaret NEJ,NEJ og atter NEJ! For vore børns børnebørn og deres børns skyld vil vi blive ved med at tale om besættelsen, om nazismens grusomhed og om modstanskampen, for at det ikke skal gentage sig. Vi vil tale os hæse, og vi vil skrive og argumentere til vor sidste time. Ingen skal lukke munden på os. Frihed er ingen selvfølge og freden ingen given ting. Der er fortsat mennesker i denne verden, som er villige til at at tilintetgøre alt. Så den antifascistiske kamp er vigtigere i dag end meget længe. Danmarks tidligere statsminister, Fogh Rasmussen gik i krig med folketingsflertallet i ryggen. Som tak blev han – efter en beskidt studehandel med Tyrkiet, som indebar lukning af den kurdiske tv-station i Danmark, ROJ-tv – NATO´s generalsekretær. Der kunne man se, hvad en løgn i rette tid kan føre med sig. I stedet er han nu blevet spin-dokter for Goldmann Sachs. Han bliver aldrig arbejdsløs med de venner, han har. Danmark må ud af sin rolle som USA’s og NATO´s logrende hund, som støtter torturbødler, undertrykker andre folk og træder deres menneskerettigheder under fode. Mange kampe forestår. Det bliver ikke nemt eller omkostningsfrit – men det er nødvendigt. Den antifascistiske kamp er i dag først og fremmest en kamp for fred, frihed og menneskerettigheder, mod imperialisme, krig og undertrykkelse. Strømmen skal vendes, og solidariteten igen i højsædet – det er vort mål. Vi må alle deltage. Gå til modstand og organiser jer, hvor I end kommer fra.

For når uret bliver ret – så er modstand en pligt!

 

Regeringen ved vi, hvor vi har

Sparker de svageste – hjælper vennerne

Arne Cheller-9943

Af Arne Cheller, Kommunistisk Parti i Danmark

Man må medgive statsminister Lars Løkke Rasmussen, at han er åben omkring, hvis interesser han repræsenterer både indenrigs- og udenrigspolitisk.

Se blot regeringens beskæftigelsesminister, den tidligere DA-Formand Jørn Neergaard Larsen, der i foråret gik til kamp for at slagte de sociale ydelser. Som arbejdergiver-formand krævede han, at sygedagpenge og førtidspension skulle sættes ned med over 4.000 kroner om måneden, og at kontanthjælpen skulle beskæres med omkring 1.000 kr. Samlet skulle 28 ydelser skæres ned ifølge den nye minister.

Lønningerne skal ned

I foråret påstod det nu regeringsbærende parti Venstre hårdnakket, at de ikke ville skære i disse ydelser, skønt man i forblommede vendinger roste Neergaards udspil.

Men alt taler for, at DA’s udspil skete i tæt dialog med Venstres top. Med valget af den tidligere DA-formand lægger regeringen op til et frontalt angreb på arbejdsløse og syge.

Snakken om, at ”det skal kunne betale sig at arbejde”, betyder hos den herskende politiske klasse, at de arbejdsløse skal gøres mere sultne. De syge skal tvinges i arbejde, og lønnen skal ned. De, der har mindst, skal jagtes ud i endnu større fattigdom for at skabe mere profit til de firmaer, der i mange år har betalt minister Neergaards løn.

Mørklægning af skamplet

Den nye regering begyndte sit arbejde på det udenrigspolitiske område med at nedlægge Irak-kommissionen. Det var ikke nødvendigt med en juridisk afklaring om grundlaget for dansk krigsdeltagelse var i orden, og der var heller ikke behov for en undersøgelse af de danske soldaters udlevering af irakiske fanger til tortur og død. Begrundelsen var, at den danske krigsdeltagelse allerede er ”tilstrækkeligt belyst”.

Det er en påstand, som end ikke det politiske flertal i Folketinget tror på. For netop den manglende viden var tilbage i 2010 årsag til, at Lars Løkke Rasmussen som statsminister iværksatte en undersøgelse af danske soldaters udlevering af fanger til torturfængsler. ”Det, der er brug for nu, det er en samlet redegørelse. Min eneste interesse er, at vi får alt frem i den her sag” sagde han dengang.

Hr. Neergaard

Hvis interesser varetog han

Siden efteråret 2010 er intet sket, og dermed omgør Lars Løkke Rasmussen sin egen begrundelse ved at nedlægge Irak-kommissionen.

Mange politikere og medier bifalder kommissionslukningen med argumenter som, at der er tale om en ”unfair” politisk eftertackling af Anders Fogh Rasmussen.

Den daværende statsminister, senere NATO’s generalsekretær (nu i våbenhandel), bragte Danmark i krig med baggrund i en langsigtet karrierepleje. Fogh løj om sine kontakter med de imperialistiske kræfter, ligesom han løj om Saddams ”masseødelæggelse” våben. Det var kommissionens arbejde at afklare, hvad der var op og ned.

Magtmisbrug?

Regeringen og dens støtte partier ønsker ikke en -klarlægning af forløbet nu, hvor løgne og tvivlsomme forhold kunne blive afdækket. Pudsigt med støtte fra Dansk Folkeparti, som har en lidenskab for klarlægning af danmarkshistorien, men den kan de vel kun udleve gennem anti-kommunisten Bent Jensen.

Udenrigspolitisk ordfører og næstformand i DF Søren Espersen siger ”det er klarlagt tilstrækkeligt”. Hvordan han kan vide det, når det nu ikke bliver klarlagt, står hen i det uvisse. At der ikke bliver en afklaring af beslutningsforløbet er en meget alvorlig sag, og det umuliggør en eventuel straffesag mod Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller for magtfordrejning og magtmisbrug.

Frem i lyset

Har en regering et flertal i parlamentet, har den også mulighed for at afskære arbejderklassen fra information eller rettere, den bestemmer, hvad sandheden er i givne situationer helt i overensstemmelse med, hvad kapitalen ønsker. Det er klassekamp.

Derfor opfordrer vi alle med adgang til kommissionens papirer, gør hvad der er nødvendigt: Læk alle dokumenter – Læk hvad lækkes kan!

Lys over landet – når uret bliver ret, er modstand en pligt.

Japan skal militariseres

Den 6. august er det 70 år siden, at USA smed en atombombe over Hiroshima, og tre dage senere over Nagasaki.

Af John Poulsen

Bomberne udslettede byerne og kostede flere hundred tusinde mennesker livet. På dagen vil der sædvanen tro mange steder i Japan blive afholdt mindehøjtideligheder, ikke mindst i de to byer.

Nedkastningen af atombomberne var en medvirkende årsag til, at Japan overgav sig den 14. august, og at kejseren dagen efter anerkendte Potsdamdeklarationen, der var blevet udarbejdet af USA, England og Kina den 26. juli og præciserede betingelserne for en japansk overgivelse.

Hiroshima

Krigsforbrydere mindes

Den 15. august vil der desuden blive afholdt en mindehøjtidelighed i Yasukunitemplet i Tokyo. Her æres de 2,5 mio. japanske soldater, som er faldet i krige siden 1869.

Men siden 1975 har man også æret 1.068 japanske krigsforbrydere fra anden verdenskrig, hvoraf 14 hørte til de allerværste, som dette år blev tilføjet i templets mindebog. Mindehøjtideligheden er meget omtalt, fordi japanske ministre, heraf flere ministerpræsidenter og parlamentsmedlemmer, har deltaget, hvad der har medført protester fra Korea og Kina, som var de to lande, der blev hårdest ramt af krigsforbrydelserne.

I 2013 deltog tre ministre og 90 parlamentsmedlemmer i højtideligheden. Af taktiske grunde dog ikke ministerpræsident Shinzo Abe, som i stedet sendte en gave. Han havde tidligere deltaget, men da som menig minister. Til gengæld besøgte Abe templet den 26. december 2013, og det førte omgående til voldsom vrede og skarpe protester fra Kina og Sydkorea, og USA tog afstand fra det.

Nej til militarisering

Løslod krigsforbrydere

Abe, der er højre konservativ og den mest nationalistiske premierminister i nyere tid, har givet udtryk for, at Japan ikke gjorde særlig meget galt før og under krigen. En organisation, som benægter at Japan har begået krigsforbrydelser, har udtalt, at Abes synspunkter ligger tæt op af deres.

Under debat i parlamentet den 20. maj 2015 måtte Abe, efter et spørgsmål fra formanden for Japans kommunistiske Parti, indrømme, at han ikke havde læst Potsdamdeklarationen, der bl.a. omhandler afmilitariseringen af landet. Da han i den forbindelse blev spurgt, om Japans krigsførelse havde været aggressiv, prøvede han at undgå at svare direkte ved at henvise til en række tidligere regeringserklæringer, hvor man dybt angrede Japans koloniale fremfærd og aggression.

Hans holdning hænger uden sammen tvivl sammen med, at han er meget influeret af sin bedstefar, Kishi Nobusuku, der var en af de øverste administratorer i det besatte Manchuriet, og som i 1941 blev minister for våbenproduktion. Efter krigen blev Kishi klassificeret som klasse A krigsforbryder, men han kom aldrig for retten og blev løsladt i 1948. Det skyldtes, at USA skulle bruge ham i den antikommunistiske kamp og hemmeligt forsynede ham med CIA-midler til bekæmpelse af Japans kommunistiske Parti.

At Kishi havde begået krigsforbrydelser var heller ingen hindring for, at han kunne blive premiereminister fra 1957-60, og i hans embedsperiode blev en række fængslede krigsforbrydere løsladt og politisk rehabiliteret.

Revision af historien

Abe har tidligere kritiseret skolebøgerene for deres ”masochistiske” udlægning af historien, og nu er man derfor gået i gang med at revidere de afsnit af historiebøgerne, som beskæftiger sig med Japans fremfærd før og under krigen for at gøre dem mere ”patriotiske”.

Før i tiden havde skolerne mulighed for at vælge mellem skolebøger, inkl. højrefløjens, men nu er det planen, at de kun skal kunne vælge mellem forskellige konservative opfattelser. I nogle af bøgerne går man let hen over krigsforbrydelserne, andre nævner f.eks. overhovedet ikke mordet på 300.000 kinesere i Nanking i 1937.

Militarisering

Det er ikke kun skolebøgerne der skal revideres, men også forfatningens paragraf 9, der forbyder Japan at bruge militære midler til andet end selvforsvar.

Denne paragraf har længe været en torn i øjet på nationalistiske kredse, som ønskede den fjernet. I 2014 kunne regeringen ikke skaffe sig 2/3 flertal i parlamentet for en revision af loven, så i stedet udsendte den en deklaration, der omfortolkede paragraf 9. Dermed undgik man en afstemning i parlamentet og en folkeafstemning.

Dengang fortolkede regeringen den sådan, at Japans såkaldte selvforsvarsstyrker kan deltage i kollektivt selvforsvar og f.eks. indgå i militære aktiviteter sammen med USA, uden selv at være udsat for angreb. Men af en eller anden grund besluttede Abe i foråret, at der alligevel skulle udarbejdes et decideret lovforslag, som efter megen debat i parlamentet i første omgang er blevet vedtaget, mens den endelige vedtagelse skal ske senest den 27. september.

Samtidigt med debatten i Parlamentet var der store demonstrationer over hele landet og i Tokyo deltog over 100.000 mennesker. USA støtter ændringen, som passer fint ind i den nye forsvarsaftale mellem de to lande.

Flertal imod

Abe har dog et problem, nemlig at mere end 60% af befolkningen er modstandere af ændringen, og han prøver på alle måder at skabe forståelse for den. Bl.a. er der udgivet en Manga til det formål.

Man må håbe, at fredsbevægelsen i Japan og udenlandske protester kan forhindre, at den bliver vedtaget. I denne kamp kan fredsbevægelsen hente inspiration fra Okinava, hvor befolkningen klart tog afstand fra en uhensigtsmæssig flytning af de amerikanske baser på øen ved først at vælge en ny guvernør og senere fire parlamentsmedlemmer, heraf en kommunist, der er imod flytningen og helst ser baserne fjernet.

EU-sanktioner rammer de forkerte

Skatteborgerne betaler for EU’s politiske sanktioner

Konfrontationen mellem EU og Rusland med udgangspunkt i Ukraine-problemerne, afstedkom en beslutning i EU om at indføre sanktioner mod blandt andet handel med Rusland. Stik imod hensigten har denne politik ramt bønderne i EU landene hårdt, da Rusland svarede igen med forbud mod import af varer fra EU lande.

EU forlænger støtte

Det har fået EU til at foretage støtteopkøb af landbrugsvarer, som er ramt af importforbuddet af kød, mælk og grønt fra EU. Støtten vil fortsætte et stykke ind i næste år for de europæiske landmænd, der er ramt på pengepungen. Hjælpen er ifølge EU’s landbrugskommissær Phil Hogan udtryk for EU’s solidaritet med de landmænd, der er hårdest ramt.

– Vi skal stadig tilbyde et sikkerhedsnet for producenter, som fortsat oplever vanskeligheder i forbindelse med forbuddet, siger Hogan i en pressemeddelelse. I sidste måned meddelte Rusland, at der i yderligere et halvt år vil være importforbud af en række fødevarer fra EU-landene.

Det er en reaktion på, at EU har forlænget sanktionerne mod Rusland.

Nogen ramt ekstra hårdt

Det russiske forbud mod import af en række landbrugsprodukter fra EU omfatter frugt, grøntsager, kød, fjerkræ, fisk og mejeriprodukter. Forbuddet har været i kraft siden august sidste år. Særligt for svinekød gælder, at Rusland lukkede ned for import fra EU allerede i januar sidste år – officielt fordi der var fundet enkelte tilfælde af svinepest blandt vildsvin i Litauen.

Siden marts i år har svine-bønderne kunnet få EU-støtte til privat oplagring af noget af det kød, de ikke kan sælge til Rusland. Samme støtte er givet til mælkeproducenterne.

Frugt- og grøntavlerne får hjælp i form af, at deres varer bliver opkøbt og enten sendt videre til velgørende organisationer eller anvendt i produktion af dyrefoder.

Grise

Tabt marked

Oven i det hele kommer så at sanktionerne har fået Rusland til at investere og støtte en større udvikling af det russiske landbrug. Danske og andre EU-landes landmænd kan derfor se frem til at et stort eksportmarked i fremtiden være tabt på grund af EU’s politiske demonstration.

Konsekvensen har altså været, at EU landenes skatteborgere skal betale deres landmænds tab på grund af EU’s spillen med musklerne, og at et stort eksportmarked på længere sigt er tabt. Flot politik!

Ældreplejen på vej ud i en sump

Konkurser på stribe rammer ældre og ansatte

Af Allan Nielsen

Danske lands- og kommunalpolitikere er på vej til at bringe hele ældreplejen ud i en politisk og økonomisk sump. Siden den forrige Venstre-ledede regering for alvor pressede udliciteringen af omsorgsopgaverne igennem har både socialdemokrater og SF’ere fulgt trop i liberaliseringen.

Resultatet er, at over en fjerdedel af ældreplejen i dag er på private hænder. Et væld af firmaer er gået konkurs og tørrer regningen af på kommunerne, mens ansatte i hundredvis efterlades i usikkerhed om de får deres tilgodehavende løn, feriepenge og pension. Lønmodtagernes Garantifond (LG) vil ikke dække alle regningerne.

FOA: Stop udlicitering

– Vi kan ikke leve med, at konkurserne regner ned over ældreområdet, siger FOA-formand Dennis Kristensen.

FOA foreslår derfor, at politikerne indfører et midlertidigt stop for at udlicitere pleje- og omsorgsopgaver inden for ældreplejen, indtil der er foretaget en grundig analyse af, hvorfor virksomhederne må dreje nøglen om. Enhedslisten har tidligere givet udtryk for det samme.

Han henviser bl.a. til en opgørelse fra DR om, at 40 af landets 98 kommuner – siden ældreplejen blev åbnet for privatisering – har oplevet, at private plejefirmaer er gået konkurs.

I løbet af kun 24 timer blev der alene ved månedsskiftet juni-juli trukket tre nye private firmaer med af konkursbølgen. Det ramte Toms Rengøring i Viborg, Stabil Pleje på Bornholm og Næstved Care.

– De store tabere er altid de ældre mennesker og de ansatte. Derfor er der et akut behov for at stoppe op og sikre, at den private ældrepleje ikke fremover bliver et spil russisk roulette med borgernes velfærd som indsats, siger Dennis Kristensen.

Tre problemer

FOA-formanden har især tre problemstillinger, som han ønsker belyst:

  • Hvordan kan man sikre, at fremtidige konkurser ikke betyder ekstra million-regninger i den enkelte kommune fordi en privat virksomhed tørrer regningen af på skatteborgerne?
  • Hvorfor kan mange private virksomheder, der opererer under fritvalgsordningen, ikke lave en fortjeneste, når de har samme priser som de offentlige?
  • Sidst ønsker Dennis Kristensen, at der kastes et særdeles kritisk lys på underbud, hvor store multinationale virksomheder giver dumpingtilbud på driften af ældreområdet for at sikre sig, at ingen andre kan konkurrere med deres tilbud.

Hænger i dyndet

FOA’s krav følger efter, at den største private danske ældrepleje, Kærkommen, er gået konkurs.

Her slås Aalborg og Hjørring stadig med Lønmodtagernes Garantifond om, hvem der skal betale ekstraregningerne, mens de ansatte stadig ikke har fået deres løn, pension og feriepenge.

Det skyldes at kommunerne – for at sikre de ældre pleje hurtigt – ansatte folk fra Kærkommen før firmaet reelt var gået konkurs. Dermed ramlede kommunerne ind i loven om virksomhedsoverdragelse.

Kommuner sov

– Det kan godt være, at man ikke i kommunerne har været helt obs. på dette regelsæt omkring konkurs. Men det må man jo indrette sig på, siger juraprofessor Ulrik Rammeskow Bang Pedersen til DK nyt.

– Det kan føre til snyd og humbug, hvis man kan efterlade gæld i et gammelt selskab og så – lige før man kommer under insolvensbehandling – kan skubbe virksomheden over i et nyt selskab, som måske er kontrolleret af de samme mennesker. Reglen skal også sikre LG mod at blive malket indirekte.

Både LG og Aalborg afviser at betale de ansattes tilgodehavender, og FOA har som deres fagforbund rejst sag for at sikre medlemmernes penge.

Professoren – der er formand for Konkursrådet – har to løsninger: Lad være med at udlicitere mere, end der er nødberedskab til, der kan udføre det konkursramte firmas opgaver indtil konkursdekretet. Eller også skal man undlade at udlicitere.

– Men man tager en risiko, hvis man udliciterer noget, man ikke kan undvære, siger professoren.

 

Bøgeskovhus – et lærestykke

Udlicitering er ikke løsningen på problemer i ældreplejen. Der må opbygges en kommunal stab, der kan løfte opgaven. 

Liste R, Kommunistisk Fællesliste, har hele tiden været imod, at Aarhus Kommune udliciterer ældreplejen til private firmaer. Ved overdragelsen af ældre- og plejeboligerne på Bøgeskovhus til Forenede Care september 2014 uddelte vi en løbeseddel. Her pegede vi på, at resultatet kunne blive uværdige forhold for de ældre.

At udbyde plejen gennem udliciteringsrunder med nogle års mellemrum i håb om at få presset prisen ned vil uvægerlig skabe usikre situationer.

Hele filosofien i et privat firma er størst mulig produktion for færrest mulige omkostninger. For ejeren er det ligegyldigt, om der produceres papirclips, høstmaskiner eller velfærdsydelser. Denne filosofi dur ikke i forhold til menneskelige relationer som pleje og lignende.

At drive et lokalcenter er givet ikke nogen let sag. Det er utrolig vigtigt at opbygge en stab, der gennem indhøstede erfaringer og efteruddannelse kan løfte opgaverne. Det gælder også lederstaben.

At udbyde plejen gennem udliciteringsrunder med nogle års mellemrum i håb om at få presset prisen ned vil uvægerlig skabe usikre situationer. Det rammer de ældre, der gøres til forsøgskaniner.

På Bøgeskovhus er forsøget gået gruelig galt. En serie af meldinger:

  • at plejen er dårlig,
  • at alvorlig sygdom og ulykkesrisici bliver overset,
  • at der er kludder i medicingivning og journaler,
  • og at arbejdsforholdene for de ansatte er uforsvarlige,

er her i sommer strømmet ud via Stiften og andre medier.

Stop udliciteringen

Meldingerne kommer ikke bare fra pårørende og tillidsmænd på Bøgeskovhus, men også fra embedslæge og Arbejdstilsyn. Hverken Forenede Care selv, rådmand Jette Skive, Ældrerådet eller brugerrådet på Bøgeskovhus har øjensynligt evnet at erkende og få løst problemerne, inden sagerne kom i pressen.

Ansvaret for problemerne svæver i luften. At Liste R’s argumenter mod udlicitering i den grad ville blive bekræftet, kunne vi ikke vide. Det vil vi ikke triumfere over, men tvært imod dybt beklage med tanken på de ældre, deres pårørende og de ansatte.

Det afgørende er nu, at man ikke nøjes med at sætte Forenede Care fra bestillingen, som man fornuftigvis har gjort i Syddjurs Kommune. Der er kun et rimeligt svar:

Aarhus Kommune må stoppe udliciteringscirkusset. 

http://arbejderen.dk/l%C3%A6serbrev/b%C3%B8geskovhus-et-l%C3%A6restykke

 

 

Tyrkiet står ikke på terrorlisterne, men det gør den kurdiske frihedsbevægelse PKK

Nedenstående er den tale som Annette Mørk holdt under demonstrationen den 8. august i København:

Vi drukner i sorg!

I går døde tre kurdiske unge mænd – teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne indtog til byen Silopi. Huse blev ransaget og mange blev anholdt og bliver sikkert – mens vi står her – tortureret. – Og hvorfor? Fordi at de er kurdere. Regimet Tyrkiet er det land i Europa, som ved den Europæiske Menneskerettighedsdomsstol er blevet dømt flest gange for at have krænket den Europæiske Menneskerettighedskonvention –  og hver gang i forhold til regimet Tyrkiets håndtering af “kurdiske spørgsmål”. 

Menneskerettighederne er i årtier blevet krænket dagligt i de kurdiske områder.

20. juli var 300 unge mennesker – næsten alle kurdere – samlet for at organisere nødhjælp til Kobané, da en selvmordbomber sprænger sig selv i luften og tog 32 unge mennesker med i døden og sårede 100 andre. – Og hvorfor? Forbi at de var kurdere.

FEY

Kurderne er i disse dage under angreb fra ISIS og den tyrkiske regering!

Regimet Tyrkiets præsident Ergogan fordømte angrebet på de unge mennesker og udtalte: “Vi drukner i sorg”. Politisk korrekt, men en stor hyklerisk løgn. Ergogan ser helst, at det kurdiske folk ikke eksisterede og drukner på ingen måde i sorg over døde kurdere.

Skal vi – som får pænt tilrettelagte nyheder fra et tyrkisk synspunkt – virkelig tro på, at præsident Ergogan og hans slæng “drukner i sorg”? Det regime som – uden at handle –

  • har accepteret at ISIS sympatisører og celler har opereret fra Tyrkiet,
  • at ISIS folk har fået hospitalshjælp i Tyrkiet
  • og ISIS soldater frit har kunne passere den tyrkiske grænse,
  • samtidigt med at regimet Tyrkiet i lange perioder har lukket grænsen for nødhjælp til de nødlidende og kæmpede kurdere i Kobané.

Danske lastbiler med nødhjælp, måtte returnere til Danmark, da regimet Tyrkiet ikke ville lade dem passere grænsen!

Sandheden er nok snarere den, at Ergogan og hans slæng “drukner i sorg” over for den velvilje Vesten og USA har udvist over for kurderne i deres utrættelige kamp mod ISIS. PKK og andre kurdiske organisationer har kæmpet på landjorden mod ISIS fremrykken og har fået moralsk opbakning, samt våben fra Vesten og USA – inkl. Danmark. Mange – politikere, EU og almindelige borgere – har fået øjnene op for, at PKK ikke var en terrorbevægelse, men en politisk frihedsbevægelse og har sat spørgsmålstegn ved, at PKK stod registreret på de såkaldte terrorlister og har udtrykt velvilje overfor, at PKK blev fjernet fra de omtalte lister. PKK- militsen har været og er Vestens bedste allierede mod ISIS.

Regimet Tyrkiet bomber nu civile kurdere og de våbendepoter – som er våben fra Vesten og USA, inkl. Danmark – som skal bruge til at bekæmpe ISIS. Hvis PKK svarer igen er det et “terrorangreb”, mens regimet Tyrkiets mord på kurderne er legal statsterrorisme – støttet af NATO – efter regimet Tyrkiet bad om et “krisemøde” for at bekæmpe “terroristerne”. NATOs generalsekretær Stoltenberg var ude med meldingen om, at regimet Tyrkiet “ville deltage i kampen mod ISIS”, men glemte at fortælle, at NATO også havde givet grønt lys til mord, undertrykkelse og forfølgelse af kurderne! Endvidere skal vi tro, at PKK ikke samarbejder i den fredsproces, som har været en positiv åbning og et håb for selvstyrende kurdiske områder og måske på længere sigt en frigivelse af PKKs leder Abdullah öcelan, som siden 1999 har været fængslet på øen Imrali. Ja, kurderne har også deres Nelson Mandela og han hedder Abdullah öcelan! Efter Tyrkiet har bombet kurderne og foretaget tusindvis af anholdelser af kurdere i Tyrkiet, er det vel en logisk konsekvens, at fredsforhandlingerne mellem den tyrkiske regering og PKK lige nu ikke giver nogen mening? Tyrkiet bør øjeblikkelig arbejde på at få det samarbejde om at få fred på arbejdsbordet igen.

Det eneste kurderne ønsker er FRED

I slutningen af juli indgik Tyrkiet en aftale med USA, hvor det amerikanske luftvåben nu må operere fra den tyrkiske base Incirlik, så Ergogan er nu en jovial samarbejdspartner med USA.

For få dage siden kom en skriftlig erklæring fra EU-Kommissionen: “hvor de anerkender regimet Tyrkiets ret til at forhindre og reagere på alt form for terrorisme, men svaret på terroranslag skal ikke være ude af proportioner”. Altså EU-Kommissionen siger, at regimet Tyrkiet reagerer helt ude af proportioner!

Nogle dage har der været op til 100 angreb om dagen! Det ser ikke ud til på nuværende tidspunkt, at de angreb har ødelagt ISIS depoter eller kostet tab af liv hos ISIS soldaterne!

-PKK har ikke udøvet “terroranslag” mod Tyrkiet eller den tyrkiske civilbefolkning, men de har dræbt tyrkere, som samarbejder med ISIS.

USA har også bedt Tyrkiet om at holde igen med bombetogterne og Tyrkiet svarer “forholdsmæssigt igen”. Altså: Tyrkiets daglige mord og bombninger er helt ude af proportioner!

Men derfor skal vi ikke tro at det hjælper kurderne. For at sige det mildt:

Tyrkiet har frit lejde mod kurderne og har altid haft det – i et beskidt politisk spil.

Ergogan og hans slæng har andre grunde end 32 unge menneskers død til at “drukne i sorg”. Ved det tyrkiske valg i juni måned fik det kurdiske parti HDP næsten 13% af stemmerne og der sidder nu 80 lovligt valgte kurdiske medlemmer i det tyrkiske parlament. Den kendsgerning har ødelagt Ergogans og hans parti AKP´s mulighed for at indføre de påtænkte love, som ville have givet Ergogan samme status som Zaren havde i Rusland eller de danske konger havde i enevældens tid. Regimet Tyrkiet forsøger nu at ophæve den immunitet, som de 80 demokratisk valgte kurdiske parlamentsmedlemmer har og man kan kun frygte hvorfor. Skal de fængsles og tortureres, som så mange andre kurdere før dem? Og bliver deres skæbne lig med Layla Zanas, som i år 2008 fik 10 års fængsel, for at tale kurdisk i det tyrkiske parlament? APK ønsker og arbejder hen mod et nyvalg i den nærmeste fremtid, i håbet om at det vil give dem de manglende mandater for et flertal og det kurdiske parti HDP er en forhindring, som skal forceres med alle midler.

I det forløbne år har en ½ million kurdiske ezider levet – efter folkemordet på bjerget Shingal, hvor 7000 mennesker mistede livet – i ISIS kontrollerede områder. En halv million mennesker, som bliver udsat for massemyrderier, gidselstagning, tvangskonvertering og som lever uden rettigheder i og med ISIS vold. Børn bliver taget fra deres forældre og solgt som sexslaver og teenagedøtre bliver voldtaget foran deres familier. En halv million mennesker!

Det ville være flot hvis præsident Ergogan “druknede i sorg” over dem og i stedet for at udøve klapjagt på kurderne, forsøgte at hjælpe de mennesker, som sidder uden håb og rettigheder og som er tilskuere til deres egen undergang. Og det ville være flot, hvis Ergogan takkede kurderne og overdængende dem med medaljer, for deres indsats mod ISIS:

Vi – Vesten, USA og Danmark – har et moralsk og menneskeligt ansvar over for kurderne. Vi har en pligt til at støtte op om deres kamp mod ISIS og vi skal kræve at Tyrkiet skal stoppe deres bombeangreb, fængslinger og undertrykkelse af kurderne. Vi har også et ansvar og en pligt over for de mange flygtninge, som flygter fra krige. Danmark har rigeligt med plads og økonomi til at hjælpe de nødstedte mennesker.

Tak til frihedsbevægelsen PKK, YPG og tak til alle de mange andre kurdiske partier og organisationer og tak til de mange anonyme civile, som med livet som indsats, kæmper for – og tror på – demokrati, retfærdighed og humanisme.  

Forsæt kampen, venner!

Midt jyder får kniven

Af Brian Olsen

800-1.000 skal fyres eller forflyttes. Det er konsekvenserne af omfattende nedskæringer i region Midtjylland, som vil betyde færre senge og færre stillinger på hospitalerne.

Regionen har netop fremlagt vilkårene for nedskæringerne, der beløber sig til 700 millioner kroner frem til 2019.

En af de faggrupper der vil blive hårdt ramt, er hospitalslaboranter kaldet bio-analytikere. Nogle vil blive fyret andre vil føle sig tvunget til at sige deres job op, fordi der vil blive for langt at pendle. Regionen offentliggjorde vilkårene for nedskæringerne allerede i april, og lagde de sidste nedskærings brikker på plads den 24. juni.

Nedskæringerne vil ifølge FTF ud over laboranter også berøre jordemødre, sygeplejesker, sosu’er og andet sundhedspersonale. Nedskæringerne skaber naturligvis utryghed. De ansatte føler stor usikkerhed. Det er en ulykkelig situation for ansatte og ikke mindst patienter.

Skiftende regeringer og Folketing har over for det kapitalistiske systems redskab EU forpligtiget sig til at skære 12 milliarder inden for det offentlige frem mod år 2020. Udliciteringer og privatiseringer vil derfor blive intensiveret inden for sundhed, uddannelser, transport og energi sektorerne.

Kommunistisk Parti i Danmark vil intensiverer modstanden mod EU.

 

127 millioner kr. til Coloplast

Af Brian Olsen

Ungarns regering gav kæmpe million beløb i offentlig støtte til Coloplast, da de rykkede 600 arbejdspladser fra Danmark til Ungarn bl.a. til byen Tatabanya, hvor en af to fabrikker ligger placeret.

Fyrringerne har ramt hård i Nordsjælland, hvor hundrede 3Fere mistede deres arbejde. Medico-giganten fik samtidig 127 millioner i statsstøtte fra den Ungarske regering til sinefabrikker i Ungarn. Det afslører en opgørelse fra EU-kommissionen. Dermed har Coloplast modtaget over 170 millioner kroner i offentlige midler, idet fagbladet 3F tidligere har afsløret, at Coloplast også har modtaget 45 millioner kroner i EU-støtte til produktionen i Ungarn.

På denne måde bruges skatte kroner til udflytning af arbejdspladser. Coloplast laver hospitals udstyr og havde sidste år et overskud på mere end 2,5 milliarder kroner.

Hovedaktionæren i Coloplast, Niels Peter Louis Hansen, er Danmarks tredje rigeste. Anslået formue 38 milliarder kroner.