Faglig udtalelse

Det første slag er vundet. Dansk fagbevægelse fik onsdag den 1. juli 2015 Arbejdsrettens ord for, at der kan gennemføres konflikt imod lavpris og løndumpings flyskabet RYANAIR.

Nu kan kampen begynde. En konflikt omfattende sympati aktioner kan tidligst finde sted fra lørdag den 18. juli 2015.

Kommunistisk Parti i Danmark ønsker fagbevægelsen god kamp, og påpeger, at kampen mod social dumping og løndumping først nu er startet:

Alle firmaer, der vil eller slår ind på dumpingens vej, hvad angår løn- og arbejdsvilkår, vil blive mødt af en kampklar fagbevægelse!

Forhandling – Mægling – Aktion

Kommunistisk Parti i Danmark

Den revolutionære fagforening i Grækenlands bemærkninger til folkeafstemningen

PAME Logo2

Athen, den 30. juni 2015

Gode kammerater

Vi sender de 13 punkter fra de to udkast til Anti arbejder-Anti menneske lovforslag, det ene udarbejdet af EU-IMF-ECB, og det andet lavet af den græske SYRIZA-regering. Ved folkeafstemningen den 5. juli, anmoder den græske regering kun befolkningen om at afvise lovforslaget fra EU-IMF-ECB. På denne måde ønsker SYRIZA regeringen at fremme deres eget anti-arbejder forslag til at kunne godkendes af folket som et alternativ.

Den revolutionære fagforening i Grækenland, PAME, afviser begge forslag

Vi foreslår arbejderklassen at kræve sin ret

Vi afviser ikke det ene forslag for så at acceptere det andet

Vi siger til arbejderne, at de skal stille deres egne krav i den hemmelige afstemning

Og ikke stemme på SYRIZA regeringens forslag

Sammenligning mellem de 2 forslag

EU-IMF-ECB forslaget: 

  1. Pensionsalderen hæves til 67 år for alle arbejdere, med virkning fra 2022
  2. Hævning af egenbetaling til sundhedsforsikringen (som vil blive trukket i deres pension) fra 4% til 6%
  3. Hævning af de ansattes egenbetaling til sundhedsforsikring (som vil blive trukket i deres løn) fra 4% til 5% *Ens forslag
  4. Nedskæring på statsbudgettet for pensioner med: 0.5% af bruttonationalproduktet for 2015, 1% af the bruttonationalproduktet for 2016 *Ens forslag
  5. Ved for tidlig pensionering hæves fradraget til 10% *Ens forslag
  6. Reduktion i “Labour cost” i den offentlige sector fra 1-1-2016 *Ens forslag
  7. Fortsættelse med udskrivning af den såkaldte “Solidaritets Skat” *Ens forslag
  8. Minimums løn skal besluttes som et lovgivnings dekret *Ens forslag
  9. Fortsættelse med at inddrive “Unified Estate Skat”-ENFIA till 2016 *Ens forslag
  10. Hævning af statens indtjening ved afgifter på 1% af bruttonationalproduktet
  11. Afgifter hæves til 23% for dåse og pakkede fødevarer, 13% for basale fødevarer, elektricitet og hoteller, 6% for medicin, bøger, 23% for alt andet *Ens forslag
  12.  Skibsejere skal pålægges skat
  13.  Privatisering af havne, lufthavne, veje og statslig ejendom *Ens forslag

SYRIZA forslaget 

  1. Pensionsalderen hæves til 67 år for alle arbejdere, med virkning fra 2025
  2. Hævning af egenbetaling til sundhedsforsikringen (som vil blive trukket i deres pension) fra 4% til 5%
  3. Hævning af de ansattes egenbetaling til sundhedsforsikring (som vil blive trukket i deres løn) fra 4% til 5% *Ens forslag
  4. Nedskæring på statsbudgettet for pensioner med: 0.5% af Bruttonationalproduktet for 2015, 1% af the Bruttonationalproduktet for 2016 *Ens forslag
  5. Ved for tidlig pensionering hæves fradraget til 10% *Ens forslag
  6. Reduktion i “Labour cost” i den offentlige sector fra 1-1-2016 *Ens forslag
  7. Fortsættelse med udskrivning af den såkaldte “Solidaritets Skat” *Ens forslag
  8. Minimums løn skal besluttes som et lovgivnings dekret*Ens forslag
  9. Fortsættelse med at inddrive “Unified Estate Skat”-ENFIA till 2016 *Ens forslag
  10. Hævning af statens indtjening ved afgifter på 0,93% af bruttonationalproduktet
  11. Afgifter hæves til 23% for dåse og pakkede fødevarer, 13% for basale fødevarer, elektricitet og hoteller, 6% for medicin, bøger, 23% for alt andet *Ens forslag
  12. Skibsejere skal ikke pålægges skat
  13. Privatisering af havne, lufthavne, veje og statslig ejendom *Ens forslag

Nej til forslaget vil blive forstået som et ja til SYRIZA forslaget. Vi afviser begge forslag. Arbejderklassen må stille deres egne krav. Vi stemmer med vores krav og ikke med de skjulte kort fra de EU venlige politiske kræfter Pame

Du kan hente PAMES tekst i word-format her

Kommunistisk Parti i Danmark om valget og den nye regering

KPiD kan konstatere, at den nye mindretalsregering fra Venstre vil fortsætte og intensivere den nedskæringspolitik, som den tidligere regering førte. Regeringen vil fortsætte med privatisering af offentlige institutioner og den vil fortsætte med at angribe arbejderklassen tilkæmpede rettigheder.

Denne politik skal bekæmpes. De politiske partier uden om regeringen, fagforeningerne, de uddannelsesøgende skal derfor tage de nødvendige initiativer, så der kan blive skabt en grobund for en anden politik på sigt.

Derfor opfordrer vi medlemmer og sympatisører til at gå aktivt til modstand mod denne regerings nedskæringer.

Der skal lyde et rungende nej fra arbejdspladser, fra fagforeninger og fra de uddannelsessøgende, så det kan høres bag Christiansborgs tykke mure.

Socialisme er fremtiden 

Kommunistisk Parti i Danmark

Du kan læse vores kommentarer til regeringsgrundlaget her

Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE) om folkeafstemningen

Af Redaktionen den 28. juni 2015

kke-26juni-620x400

Grækenlands kommunistiske parti, KKE, er af den opfattelse, at folk på tærsklen til den folkeafstemning, som den græske regering SYRIZA-ANEL har bebudet, forkaster både Trojkaen (EU, IMF og ECB) samt regeringens forslag, fordi begge forslag indeholder barbariske tiltag, der vil knuse den arbejdende klasse og pensionister. På den ene side indeholder regeringens forslag love vedtaget af de tidligere regeringer og på den måde forsøger den indirekte at legitimere sin egne lovforslag. Regeringen bedrager folket for at gøre det medskyldigt.

Folk behøver ikke at vælge mellem Skylla og Charybdis. Folk er nødt til at udtrykke deres modstand mod EU på alle måder, mod de nedskæringsforslag, som er på vej.

Grækenlands kommunistiske parti mener, at folkets svar i folkeafstemningen skal være:

  • Nej til de nedskæringsforslag som forventes fra enten trojkaen eller den græske regering.
  • Ud af EU!

Den græske regering narrer folk, når den taler om respekt for den folkelige vilje inden folkeafstemningen. Folket ønsker at slippe af med alle EU’s nedskæringsforslag som de tidligere græske regeringer har godkendt, og som den nuværende regering fortsætter med at anvende og med det nye forslag fra Trojkaen, som vil forværre situationen.

Regeringen narrer befolkningen ved at hævde, at inden for EU er der en vej ud af den kapitalistiske udvikling, en vej ud af den kapitalistiske krise. Regeringen fortsætter med at påstå, at EU kan ændres og kan blive godt for mennesker – det EU som er oprettet for at støtte Kapitalen. Selvfølgelig forsøger de andre partier i oppositionen også at vildlede folk med at problemet drejer sig om euro eller drakmer. Men dilemmaet er Kapitalens, ikke folkets.

KKE vil deltage i folkeafstemningen for at informere folket, arbejderklassen, de arbejdsløse, de unge om hvad KKE mener, der skal gøres, og hvad der er folkets reelle alternativ. KKE fremsatte et forslag til en beslutning i Parlamentet om at tilføje to punkter på stemmesedlen. Det første punkt handler om at sige ja eller nej, til den græske regerings forslag og det andet om at sige ja eller nej til tilbagetrækning fra den Europæiske Union og de nuværende nedskæringsforslag. Trods den forfatningsmæssige ret til at anmode om en afstemning, afviste regeringen dette. Derfor deltager KKE i folkeafstemningen med en separat stemmeseddel med meddelelsen

“Nej til Trojkaen og regeringens forslag til aftale. Grækenland ud af EU!”

I de sidste par dage har flere ministre eksempel vis finansminister, Yianis Varoufakis erklæret i medierne, at hvis Trojkaen ændrer sit forslag til en vis grad, kan SYRIZAS anbefale vælgerne at stemme ja ved folkeafstemningen.

Kommunistiske partimedlemmer og sympatisører vil hele næste søndag den 5 juli være til stede i alle afstemningslokaler og distribuere stemmesedlen. Det kommunistiske parti har nu arrangeret møder overalt i Grækenland og på fredag den 3. juli vil et stort protestmøde blive afholdt foran det græske parlament.

Artiklen er hentet fra nedenstående hjemmeside:

http://www.riktpunkt.nu/2015/06/greklands-kommunistiska-parti-kke-om-folkomrostningen/

Lenin prisen

Mikael Wiehe hædret i Varberg

Af Margit Andersen

175 km. nord for Helsingborg ligger den lille kystby Varberg. Her bor og virker Lasse Diding, der er lidt af en krydsning mellem Nobel og Pippi Langstrømpe. Ligesom Nobel har han været ophavsmand til en pris, ja faktisk to, og som Pippi er han en provokatør, der blæser på konventionerne og gør, hvad der passer ham. Den gamle maoist ejer og driver to hoteller i byen, Hotell Gästis og Hotell Havanna, og i 2007 blev han kåret som ”Årets forretningsmand i Varberg”, for som han siger, så bliver man jo respekteret, når man har penge.

Leninprisen

Der bor også en anden rebel i byen, forfatteren Jan Myrdal, og i 2008 tog Lasse Diding initiativ til at stifte Jan Myrdalselskabet, som bl.a. skulle stå for uddelingen af en pris til ”oprørske” forfattere og kulturarbejdere, hvis værker på en eller anden måde er beslægtet med Myrdals ånd, uden at de behøver være enige med ham. Prisen, der uddeles hvert år, fik navnet Leninprisen, og udover æren følger der 100.000 kroner med. To år senere kom der en mindre pris til på 10.000 kr., Robespierreprisen, som gives til en ung, lovende og oprørsk skribent. Det er Diding, der donerer pengene, mens selskabet foretager valget af modtagere.

Vi har nu nævnt tre navne, som alle kan sætte gemytterne i kog. Jan Myrdal er søn af de navnkundige svenske socialdemokrater og Nobelpristagere Alva og Gunnar Myrdal. I sin ungdom var han, der i dag er 88 år, medlem af Sveriges kommunistiske Ungdom, senere havde han ikke noget partitilhørsforhold, men var i slutningen af 60’erne uofficiel bannerfører for de svenske maoister. Han har en stor litterær produktion bag sig, der ofte har givet anledning til debat pga. hans politiske observans, men især vakte erindringsbogen om hans barndom, 1982, stor skandale, fordi han beskrev sine forældre som selvoptagede, hjerteløse egoister.

Lenin behøver vist ingen præsentation her, men måske bør Robespierre have et par ord med på vejen. Han var en ledende skikkelse i den franske revolution, men blev under den indbyrdes magtkamp arresteret og halshugget. Det er som bekendt vinderen, der skriver historien, og Robespierre blev for eftertiden syndebuk for det såkaldte rædselsregime med folkedomstole og massehenrettelser. Men virkeligheden var snarere, at han var den mest konsekvente af lederne. Han ville ikke nøjes med at afskaffe enevælden og give borgerskabet magten, men ville have indført almindelig stemmeret, fri undervisning for alle og afskaffelse af slaveriet. Men det værste var, at han ville have indført en form for velfærdssamfund, hvor staten var forpligtet til at drage omsorg for alle borgere. Det skulle finansieres med beskatning, hvad der dengang som nu blev betragtet som en trussel mod den private ejendomsret, og derfor kostede det ham hovedet.

Hvert år ved uddelingen har de borgerlige medier kastet sig over modtagerne af priserne, fordi de har navn efter ”massemordere”, og derved skulle modtagerne legitimere disses onde gerninger. Hidtil har bl.a. Roy Andersson (filminstruktør), Maj Wechselmann (dokumentarfilminstruktør), Maj Sjöwall og Jan Guillou (forfattere) taget i mod prisen. Mikael Wiehe - Leninprisen

Hotell Gästis

At det i år blev Mikael Wiehe, der fik æren, gav anledning til at to af dette blads medarbejdere tog op for at overvære overrækkelsen. I receptionen på Hotell Gästis blev vi noget overraskende over at møde Lenin lyslevende i færd med at indtage en kop kaffe. Forklaringen kom senere. At der står kaffe og småkager til fri afbenyttelse i receptionen er kendetegnende for dette ukonventionelle hotel, som kan minde om et gammeldags pensionat med sin varme stemning af hjemlighed. Det består af flere sammenbyggede huse fra 17-tallet, hvad der giver trapper, niveauforskelle og kringlede gange. Overalt er der billeder, plakater og reoler med bøger. 15.000 bøger skulle der være, fordelt på gange, værelser, toiletter og i restauranten. Gæsterne kan bare tage for sig, og bliver de ikke færdige med bogen, må de gerne tage den med hjem. En stor del af billeder og plakater er med kommunistiske koryfæer og gamle Sovjetplakater, filmplakater og bogomslag, men det hele er en skøn, blandet landhandel, indrettet efter Lasse Didings smag, der ikke ynder tomme områder. Værelserne er alle forskellige og hyggelige, og der er tænkt på alt, hvad der kan gøre opholdet behageligt. Ikke mindst, hvad det angår, Leninbadet i kælderen, som er en tro kopi af det bad i Smolnijpalæet, hvor Lenin holdt af at slappe af i ledige stunder under revolutionen. Selv her er der bøger, så man kan styrke sig åndeligt, mens man slapper af i boblerne.

Overrækkelsen i Varberg Teater

Overrækkelsen af priserne foregår i Varbergs lille, charmerende teater, hvor der i år var en så stor tilstrømning, at de senest ankomne måtte takke til takke med at sidde på gulv og trapper, men klokken 13 var alle på plads og Lasse Diding, der var konferencier kunne byde velkommen. På scenen sad det 6-mands store orkester, Jonsereds Bruksorkester, som ind i mellem talerne underholdt med fyrig sigøjnermusik. I den ene side af scenen var anbragt en Leninbuste iført hovedtørklæde, og Diding fortalte, at det var for at tækkes feministerne. Derpå præsenterede han den Lenin, vi havde mødt i receptionen, som viste sig at være en elektriker fra Canada, der i øjeblikket var i Sverige for at være med til at klargøre en dansk fiskertrawler, som skulle til Gaza for at bryde blokaden. Kevin Neish, hed han, og han havde ved siden af sit humanitære arbejde en lille fritidssyssel med at optræde som Lenin på grund af en naturlig lighed, og det var i den egenskab, at han deltog i arrangementet. På et tidspunkt trak Diding noget, som han påstod var en kalasjnikov, men som grangiveligt lignede en dametaske, frem fra sin jakkes gemmer og anbragte den på Leninbusten. Forklaringen kom senere.

Begrundelser

Den første taler var Jan Myrdal, der indledte med et citat fra Mattæus Evangeliet, idet han kaldte prismodtagerne, før og nu, for Jordens Salt og påpegede ordets magt og kunstens betydning for nytænkning. Derefter kom den vitale ældre herre hele vejen rundt politisk og kulturelt. Selskabets formand, Cecilia Cervin, begrundede valget af årets to modtagere. Wiehe for hans konsekvente kamp mod imperialisme, racisme og fascisme i mere end 40 år. For Sara Beischer var begrundelsen, at hun i sit forfatterskab med respekt og kærlighed har givet stemme til arbejderklassen og hverdagens usynlige helte.

Mikael Wiehe kender vi jo, men om Sara Beischer (1983) skal det nævnes, at hun har skrevet ”Jag ska egentligen inte jobba här” i 2012 og ”Det finns råttor överallt utom på Antarktis” (2013). Den første bygger på hendes oplevelser som vikar på et plejehjem, hvor det, der begyndte som et nødvendigt onde, udviklede sig til et engageret arbejde med faglig stolthed. Den følgende roman er en stærk skildring af klassesamfundets set fra skolehøjde, og dets følgevirkninger.

Takkeord og sang på flåden

Mikael Wiehe beskæftigede sig i sin takketale med ordets manglende frihed i en tid med øget klasseforskel, mindre velfærd og demokrati, voksende arbejdsløshed, og kom til sidst ind på det med dametasken. Under en nazidemonstration var der en ældre dame, der gav en af de kronragede nazister et dask med sin taske. Billedet kom i aviserne og udløste en del kritik af hendes adfærd. Hun burde have talt med nazisten i stedet for at slå ham, syntes nogle. Det syntes Mikael Wiehe ikke.

MINOLTA DIGITAL CAMERA

Sara Beischer, der er opvokset i Varberg, takkede sine forældre, fordi de havde givet hende troen på, at alt kan forandres, og hun fortalte om, hvor svært det havde været, at få nogen til at udgive hendes debutroman. Den var for ulækker, og havde da også ved en oplæsning under en fin middag foranlediget, at socialministeren fik maden i den gale hals. Hun læste derpå det samme afsnit, der handlede om hidsig sex på plejehjemmet, op for det mindre sarte publikum i salen.

Til afslutning spillede Jonsereds Bruksorkester Mikaels Wiehes ”Sangen til frihed”, og om aftenen spillede det efter festmiddagen på Hotell Gästis op til dans og alsang fra den svenske visetradition og den internationale kommunistiske sangskat.

I 2016 uddeles prisen den 9. april.

Sankt Hans på Amager Strand 2015

Båltale af KPiD’s formand Arne Cheller

Vi har nu overstået valget og var vidne til 3 ugers valgkamp. Efterhånden som den skred frem, blev det en forestilling, som mere hører til i den billige ende i underholdningsbranchen. Lidt ligesom melodi grand prix, hvor alle melodierne lyder ens men dog med enkelte nuancer i stemmefremføringen.

Resultatet af valget er kendt. Vi kan se frem til endnu en sort regering, som vil forsætte angrebene på arbejdere, unge og andre udsatte grupper. Mange, ikke mindst på de sociale medier, spørger sig selv, hvordan det kunne gå så galt, at DF blev det næst største parti og at Lars Løkke Rasmussen og partiet Venstre – valgets store taber – kan danne regering, men fakta er, at resultatet er en direkte konsekvens af den afgående regerings politik. Den af gående regering – Socialdemokraterne, Radikale og de første par år SF – og deres nedskæringspolitik, førte til en ubehagelig og racistisk valgkamp med et ekstremt angreb på flygtninge og arbejdsløse. Vælgerne straffede i sidste ende de partier, der ses som ansvarlige for nedskæringen af velfærden. Hvad resultatet af Løkkes regeringsforhandlinger bliver, ved vi ikke på nuværende tidspunkt, men det er tydeligt, at klassekampen her i landet går ind i en ny fase.

Ingen skal være i tvivl om, at mange mennesker i Danmark er vrede over den politik, der har været ført. Velfærden er blevet smadret, offentlige ansatte fyret, lærerne trynet, dagpengeperioden er halveret og de unge mangler praktikpladser. Den afgående regering har ikke været andet end en regn af ulykker, på trods Socialdemokraterne og SF`s løfter om det modsatte. Derfor endte valget, som det gjorde.

Det bliver ikke bedre, men endnu værre med Løkkes regering, der med brede forlig sammen med Socialdemokraterne kan føre deres EU`s politik igennem, som er kendt under navnet ”nødvendighedens politik”.

Men valgkampen har vist, hvor tyndslidt systemet og ”det parlamentariske spil” er. Det var en pine at overvære de såkaldte debatter. Dagens politiske elite er en samling farveløse, principløse papegøjer (det er ikke papegøjernes skyld) og nikkedukker, der ikke kan se ud over finansministeriets regnemodeller og resultaterne fra den sidste fokusgruppe. Deres opgave, som talerør for den herskende klasse, er at tale udenom og udvande problemerne. De er uden ide om, hvor de selv eller samfundet kommer fra eller er på vej hen. De taler i klicher om eksempler fra en hverdag, som de ikke kender. Derfor var det heller ikke så mærkeligt, at deres kampagner ikke kunne vække den ringeste begejstring hos befolkningen.

KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK HAR FØLGENDE KRAV:

  • Et brud med EU`s finanspagt, så den offentlige sektor kan dække de stigende behov
  • Dansk deltagelse i NATO og EU`s krige skal ophøre
  • Stop for indkøb af jagerfly til over 30 milliarder kr.

Danmark er i de sidste 15 år blevet forvandlet til en aggressiv og permanent krigsførende nation. Vores regeringer har uanset farve altid være klar til at imødekomme enhver amerikansk opfordring til at sætte nye soldater og deres liv og lemmer ind i imperialistiske krigstogter mod andre lande fjernt fra de danske grænser. Ikke mindst siden Anders Fogh Rasmussen – krigsforbryder og lakaj for USA – gennemførte sit såkaldte systemskifte, og efter starten på USA`s endeløse krig mod terror. Det begyndte med NATO`s krig mod Serbien, som blev afløst af en rolle i forreste række med kamptropper og bombefly i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien. Danmark er i front i NATO og støtter en militær fremrykning til og langs den russiske grænse, med de nordiske lande som krigsalliancens nordflanke med en særlig rolle i de Baltiske lande og Østersøen. Det danske samfund oprustes og militariseres med øget politi og overvågning med nye kommende milliardudgifter til pansrede mandsskabsvogne og kampfly, og det sker samtidig med, at den sociale nedrustning har taget ekstra fart under EU`s anvisninger og diktater.

  • Nej til dansk deltagelse i NATO og EU´ krige
  • Nej til indkøb af jagerfly til over 30 milliarder kroner

Der skal skabes en stor og stærk fredsbevægelse, der vender sig mod krig, racisme og den voksende fascisme – ikke mindst i fagbevægelsen, i ungdommen og blandt andre her under de kommunistiske partier.

Et flertal her i landet har igennem årtier sagt nej til unionsbygningen – fra Maastricht til euroen. I begge tilfælde vandt unionsmodstanderne folkeafstemningerne, selv om den herskende klasse og deres politiske håndlangere ville integreres endnu mere i EU. Modstanden mod EU-projektet er ikke blevet mindre efter eurokrisen hverken i Danmark eller andre EU-lande. Hvad krisen fører til kan blandt andet ses i Grækenland, hvor kampen mod EU´s angreb føres benhårdt. I den kamp står fagbevægelsen PAME og Grækenlands Kommunistiske Parti i spidsen.

På trods af EU krisen ønsker næsten hele Folketinget, at de danske EU-undtagelser skal afskaffes, så vi kan få endnu mere EU.

Men kære venner husk:

EU er monopolernes union, monopolkapitalismens overstatslige organisme, der udplyndrer arbejderklassen og befolkningsflertallet.

EU`s politik er lig med reallønsnedgang, arbejdsløshed, bitter jobkonkurrence, nedskæringer af den offentlige sektor både med hensyn til de ansatte og sociale ordninger. Her ser vi selvfølgelig bort fra militær og politistatsbevillinger. EU-politikken gennemføres punktligt af medlemslandene, mens den rådne bank- og finanssektor får stillet nærmest ubegrænsede midler til rådighed, ligesom militær udgifterne aldrig er et problem.

EU og det indre marked sikrer ikke arbejdspladser og en løn til at leve af.

EU sikrer ikke fred i verden, eller fred i Europa, som igen er skueplads for en reaktionær krig – nu i Ukraine, hvor EU støttede et statskup og nu spiller en aktiv rolle i Kiev regeringens krig mod sin egen befolkning.

EU´s militær og politi trænes til at slå sociale opstande ned i medlemslandene. EU er Fort Europa med bevogtede grænser, hvor militær kan sættes ind mod de krigsflygtninge, der krydser Middelhavet i overfyldte både. Mennesker flygter fra krig og sult, som er skabt af NATO og EU´s politik.

EU er de gamle kolonimagters forsøg på endnu at spille en global rolle som imperialistisk supermagt. EU og NATO fører til katastrofe – det fører til krig.

DERFOR KRÆVER KOMMUNISTISK PARTI i DANMARK:

  • Bryd med EU’s finanspagt
  • Ud af EU og NATO
  • Kapitalismen er problemet – socialismen er løsningen
  • Når uret bliver ret bliver modstand en pligt

Sig stop for krige

Hvor blev omkostningerne til krigene af i valgkampen?

I valgkampen har det ikke skortet på forslag til besparelser på en af krigenes konsekvenser: Flygtningene. Som et af de ivrige krigsdeltagende lande har Danmark et stort medansvar for de store flygtningestrømme. I nabolandene til Syrien og Libyen er flygtningelejrene overfyldte, og de mest ressourcestærke kommer nu til Europa, herunder Danmark.

Også flygtningestrømme gennem Afrika, der tidligere fik tryghed og arbejde i Libyen, må nu flygte videre over Middelhavet til Europa. Det skyldes landets kaotiske og farlige tilstand efter blandt andre Danmarks bombardementer af landet og støtte til forskellige klaner og grupper, der konkurrerede om magten.

Ikke råd til liv?

Valgkampen bød også på en uhyrlig debat om prioriteringer i hospitalssystemet. Er der råd til at give danske patienter på sygehusene behandling med de nyeste og bedste medicinske behandlinger?

De kæmpe store beløb som medicinalindustrien kræver for den medicin som forskningen har givet mulighed for, fløj gennem æteren og skulle true sygehusenes økonomiske formåen. Enkelte host over priserne kom dog, men det var på grund af, at andre lande er bedre til at forhandle priser med den stærke medicinalindustri.

Kampfly eller strålekanoner

Denne industri er, både i Danmark og internationalt, en af de allerrigeste. Dertil kommer, at industrien nyder godt af det danske uddannelses- og forskningssystem, hvor vi som samfund gratis uddanner de folk, som senere skal berige virksomhederne. Hertil kommer, at de studerende allerede i studietiden arbejder med projekter til gavn for medicinalvirksomhederne. Alene derfor burde kravet om at de kvitterer med lavere priser stå soleklart. Noget for noget, som de borgerlige siger.

Råd til oprustning?

Når økonomien har været så fremherskende et dilemma i forhold til problemer om liv og død for mennesker, må vi forundres over at spørgsmålet om de penge der bruges på krige og krigsforberedelser, ikke kom mere ind i valgkampens temaer.

Alene beslutningen om at Danmark sammen med andre NATO lande skal i gang med en større oprustning, herunder køb af nye angrebsfly, der – foreløbigt – skal koste 30 milliarder kroner. Dertil kommer en NATO-beslutning om at opstille en missil ring i Europa vendt mod Rusland, en stærk forøgelse af store og dyre NATO-øvelser og oveni også fælles militære øvelsesoperationer mod Rusland, foretaget af de nordiske landes militær, uanset om de er medlem af NATO eller ej.

Kampflyindustrien

Hvad det koster, og om vi har råd til det, har vi ikke hørt om.

Uendelige krige

Hvad vi derimod fik rede på i løbet af valgkampen var, at en del af den ulandshjælp, der igen og igen bliver fremhævet som en af de største i forhold til vores befolkning, går til helt andre formål end hjælp til at få ulande ud af fattigdom.

Den går bl.a. til at opretholde ”resultater” opnået i Danmarks krige, f.eks. i Afghanistan og Irak med politi og militær træning, nødhjælp på grund af krig og lignende.

Krigene er blevet uendelige, og vores lille land højt mod nord har været i krig langt væk herfra i mere end 10 år.

Konsekvenserne har været ufatteligt store. Det gælder ikke kun økonomisk, men menneskeligt og kulturelt; og siden USA krævede krig mod terror, er et utal af farlige had-militser poppet op, som så åbenbart kræver endnu mere krig.

Det er på høje tide at sige stop! En start er at skrive -under på protesterne mod køb af nye jagerfly på

www.nejtaktilnyekampfly.wordpress.com

Arrangementer i København

SOMMERAFSLUTNING I DANSK-CUBANSK FORENING. SOLIDARITET VED GRILLEN!

Håber I har tid og lyst til at være med til sommerafslutning ved grillen i Dansk-Cubansk Forening.

Solen begynder så småt at skinne i Danmark… så Dansk-Cubansk Forening inviterer medlemmer, aktivister og venner til sommerafslutning med solidaritet ved grillen.

ONSDAG DEN 1. JULI KL. 18 I CASA LATINOAMERICANA, HØFFDINGSVEJ 10 I VALBY

Vi har haft et godt år i Dansk-Cubansk Forening. Cuba har haft et enestående år, hvor alle “de 5″ nu er frie og hjemme i Cuba. Cuba-solidariteten står med nye muligheder og nye udfordringer.

Lad os fejre situationen og solidaritet med Cuba. Lad os markere “oprørets dag” den 26. juli lidt på forskud. Lad os ses til en glad grillaften med lidt politik og meget hygge.

Onsdag den 1. juli kl. 18… og naturligvis i Casa Latinoamericana, Høffdingsvej 10 i Valby.

Tilmelding med en mail til post@cubavenner.dk

  • Tilmelding senest onsdag den 24. juni.
  • Eller tag selv dit grillkød med, hvis du ikke bliver tilmeldt i tide.
  • Hjerterum, brød og salat er der nok af.

Sven-Erik Simonsen vil fortælle om oplevelserne ved Folkenes Topmøde i Bruxelles den 10. og 11. juni – i forbindelse med topmødet mellem EU og CELAC (CELAC samler alle 33 lande i Latinamerika og Caribien).

Vores gode grillmester Pedro passer grillen.

Aftenen byder også på “pub-quiz” med tre runder spørgsmål om Cuba og Latinamerika. I små hold skal vi dyste mod hinanden i paratviden om begivenheder, steder, årstal og personer. Der er naturligvis præmier til vinderholdet. Tag gerne dit eget hold med eller find sammen med andre på stedet.

Tag en 50’er ned til grillmiddagen og en skilling til øl og vin.

Velkommen til alle – medlemmer, aktivister og venner… Men husk lige tilmelding med en mail til: post@cubavenner.dk

Bedste hilsener

På vegne af Forretningsudvalget og Aktionskomite Cuba

Sven-Erik Simonsen

Kampen om Falklandsøerne

Pressemeddelelse fra Den Dansk Malvinas-komite – åbent brev til den britiske ambassade i Danmark og til Udenrigsministeriet i Danmark:

Efter 50’s års modstræb må Storbritannien nu sige ja til forhandlinger om Las Malvinas (Falklandsøerne) med Argentina

I 50 år har Storbritannien modsat sig FN’s gentagne henstillinger om, at landet skal forhandle med Argentina om en løsning på suverænitetskonflikten vedrørende Las Malvinas (Falklandsøerne). Nu må Storbritannien sætte sig til forhandlingsbordet og mødet i Bruxelles den 10. og 11. juni mellem EU og CELAC, der samler alle landene i Latinamerika og Caribien, er et passende startpunkt for en ny begyndelse i denne sag.

Storbritannien har holdt øgruppen Las Malvinas besat siden januar 1833.

Mens sagen er mere eller mindre ukendt i Europa og ikke på den politiske dagsorden, så vækker den britiske besættelse af de argentinske øer vrede i hele Latinamerika. Alle regionale topmøder i CELAC, UNASUR og ALBA har gentagne gange vedtaget henstillinger til Storbritannien om at sige ja til en dialog med Argentina om suveræniteten over øerne – sådan som FN’s Generalforsamling besluttede for 50 år siden med sin resolution 2065(XX), og siden har bekræftet talrige gange.

Det er stort set kun Storbritanniens NATO-partnere i EU, der lukker øjnene for briternes koloniale optræden. En række internationale organisationer bakker op om Argentinas krav om forhandlinger med besættelsesmagten om suveræniteten over øerne. Senest har landegruppen G77+Kina, der omfatter over 130 lande, udtalt sin støtte til Argentina. G77+Kina påpeger, at Argentina er i sin fulde ret til at fremsætte retskrav over for Storbritannien, idet besættelsesmagten Storbritannien i strid med international ret udsteder fiskeritilladelser i farvandene ved øerne, som dels er argentinsk territorialfarvand, dels er farvande med uafklarede suverænitetsforhold. Tilsvarende tillader besættelsesmagten, at der eftersøges og udvindes olie i området. Det er både et tyveri samt udgør en miljøtrussel. Argentina har tilkendegivet, at man vil tage retslige skridt i disse sager, og G77+Kina støtter Argentina.

Storbritannien har en militærbase på de besatte øer. Her er stationeret soldater, jagerfly og flådefartøjer. Storbritanniens atombevæbnede Trident-ubåde, der er en del af NATO’s atomslagstyrke, har også base her.

Denne aggressive militære adfærd fra Storbritanniens side skaber både vrede og bekymring i Latinamerika og Afrika. De to kontinenter har vedtaget en fælles resolution, der gør Syd Atlanten til et atomåbenfrit område. Tilsvarende har landene i Latinamerika (CELAC) erklæret regionen for en atomvåbenfri fredszone. Begge disse resolutioner i fredens tjeneste bliver tilsidesat af Storbritannien.

Der er ingen militære trusler mod Storbritannien i området, så NATO-landets militærbase på Las Malvinas kan kun opfattes som en fremskudt, aggressiv og fjendtlig militær installation.

Mødet mellem EU og CELAC indledes den 10. juni. For Argentina er det en symbolsk dato, idet den nye selvstændige nation Argentina netop den 10. juni 1829 tog suveræniteten over Las Malvinas og udnævnte Louis Vernet som guvernør og militær kommandant på øerne. Vernet og hans folk blev fire år senere tvunget til at forlade øerne af en britisk invasionsstyrke.

Således ville en britisk tilkendegivelse om vilje til forhandling med Argentina netop den 10. juni 2015 være passende, og Den Danske Malvinas-komite henstiller til den danske regering om at rejse denne henstilling overfor den britiske regering og i EU.

Vedtaget på møde i Den Dansk Malvinas-komite, 9. juni 2015.

For yderligere oplysninger kontakt komiteens koordinator, Sven-Erik Simonsen.

Telefon 60 69 22 52 * Mail: simonsensvenerik@gmail.com

PAME – besættelse af finansministeriet

Athens, June 11, 2015

Presse meddelelse 

I dette øjeblik har dusinvis af fagforenings medlemmer fra både den private sektor og den offentlige sektor, som er samlet i PAME, besat finansministeriet i Grækenland, hvor de har opsat et gigantisk banner på forsiden af bygningen med følgende slogan:

“Vi har mistet nok blod! Vi har betalt nok!

Arbejdere tag kontrol over jeres egen situation!

Sig nej til de nye lovforslag og de seneste foranstaltninger!” 

Allerede nu har mere end 700 fagforeninger og andre organisationer givet tilsagn om at ville deltage i den af PAME besluttede demonstration i eftermiddag over hele Grækenland.

Vi opfordrer arbejdere, ungdommen, kvinderne, pensionisterne til at deltage i stort tal i demonstrationen.

Photos at: https://plus.google.com/+PamehellasGr/photos

NEJ TIL EU`S MORDERISKE IMMIGRATIONSPOLITIK

Fælles erklæring fra Grækenlands Kommunistiske Parti, Det Italienske kommunistiske Parti, Maltas Kommunistiske Parti og det Spanske Kommunistiske Parti

På initiativ af KKE (Grækenlands Kommunistiske Parti) fordømmer de fire Kommunistiske Partier i Middelhavsområdet, som modtager de største bølger af flygtninge og immigranter, EU`s politiske linje og peger på årsagerne til problemet såvel som retningen af kommunisternes kamp på dette område. Den fælles erklæring er som følger:

KKE, CPI, PC Malta, PCPE, ønsker at understrege følgende med hensyn til den ubeskrivelige tragedie, der udfolder sig havene omkring vores lande med hensyn til flygtningene og immigranterne:

Den vedvarende tragedie har et ”navn”: Det er den politiske linje fra EU`s og  USA, som er ansvarlig for krigene i de østlige Middelhavslande, Mellemøsten og Nordafrika. Denne tragedie har sine rødder i selve det kapitalistiske system. I dette område er resultatet fattigdom, klasseudbytning og undertrykkelse af arbejderklassen af reaktionære regimer. Skærpelsen af de imperialistiske modsætninger lægger fundamentet til de imperialistiske krige og interventioner.

De imperialistiske interventioner og krige, som har udviklet sig i Syrien, Libyen, Irak, Mali og andre af Middelhavslandene og Afrika medfører, at menneskene i disse lande er tvunget til at risikere deres liv ved at blive fordrevet til andre områder.

Problemet med bølgerne af immigration kan ikke løses uden at beskæftige sig med grundene til deres opståen. ”Indhegningerne ”, Frontex og de andre undertrykkende foranstaltninger forøger slet og ret dødsofrenes antal og slavehandlernes priser. Regeringerne i det såkaldte europæiske ”Syd”, ”Højre” og ”Venstre” bærer enorme ansvar, fordi de deltager i denne forbrydelse – de deltager i de imperialistiske NATO- og EU`s planer.

Vi står fast på kravene om, at regeringerne øjeblikkelig sikrer disse mennesker midlertidige modtagelsescentre såvel som fremskaffelse af rejsedokumenter, så de kan nå de lande, som er deres rette rejsemål.

Vi trodser Dublin bestemmelserne og Schengen-aftalerne.

Som tilføjelse understeger vi, at dette emne ikke kan adskilles fra dets årsager. Vore folks kamp mod EU`s og NATO`s imperialistiske interventioner, mod selve det rådne kapitalistiske system må forstærkes.

Kommunister til kongres

KPiD får ny formand

Kampen mod NATO og EU samt samarbejdet med de andre kommunistiske partier prægede debatterne på KPiD’s kongres i pinsen.

Afstemning om beretningen

De delegerede stemmer om beretningen. FOTO: Aage Christensen

64-årige Arne Cheller blev i pinsen valgt som ny formand for Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD).

Han afløser 71-årige Betty Frydensbjerg Carlsson, der har været formand for KPiD i hele partiets levetid, men ikke genopstillede til posten.

Kampen mod NATO og imperialismen samt styrkelse af EU-modstanden fyldte meget i kongressens debatter. Det samme gjorde spørgsmålet om samling af de danske kommunister.

”Det bliver mere og mere nødvendigt, at vi styrker og samler den kommunistiske bevægelse”. Arne Cheller, KPiD-formand

Arne Cheller

  • 64 år.
  • Er på efterløn. Har arbejdet som bygningsmaler.
  • Bor i København Indre By.
  • Har været medlem af KPiD siden 2003. Var tidligere med i DKP fra 1969-1989 og med i DKU fra 1967.
  • Har siddet i KPiD’s landsledelse de sidste ni år og blev af den nyvalgte landsledelse konstitueret som ny formand efter KPiD’s kongres i pinsen.

To partimedlemmer, Anton Nielsen og Tonny Warming, havde fremlagt et konkret forslag om samling af kommunisterne. “Forslag vedrørende partiets arbejde i kongresperioden maj 2015 til maj 2018: Vi foreslår kongressen, at vort parti aktivt arbejder for en samling af de kommunistiske partier – til et kommunistisk parti”, lød det i sin helhed.

Knap halvdelen af de delegerede stemte for forslaget, som altså ikke blev vedtaget.

I stedet blev der opnået enighed om følgende formulering:

“Med det mål at kommunisterne i Danmark samles i ét kommunistisk parti, arbejder partiet for at styrke samarbejdet mellem de eksisterende kommunistiske partier om fælles formål og fælles politiske sager lokalt og på landsplan”.

Årsagen til, at det oprindelige forslag ikke blev vedtaget, var den tidsfrist, det sætter for processen, fortæller Arne Cheller.

– Vi ønsker absolut at styrke samarbejdet mellem kommunisterne. Det bliver mere og mere nødvendigt, at vi styrker og samler den kommunistiske bevægelse, så vi er bedre til at slå igen på de mange angreb, siger Arne Cheller.

En stærk fredsbevægelse

For eksempel vil KPiD nu tage kontakt til de andre kommunistiske partier om i fællesskab at arbejde med at få opbygget en bred og slagkraftig fredsbevægelse.

“Vi kommunister var blandt de første, der tog initiativ til modstandskampen. Vi har samme forpligtigelse nu til at tage initiativ til at skabe en stor og bred folkelig bevægelse med krav om fred og afrustning”, sagde den afgående formand Betty Fredensbjerg Carlsson i sin beretning til kongressen.

Hun kom i beretningen også ind på samarbejdet mellem KPiD, DKP og Kommunistisk Parti (KP) omkring kommunalvalget. I København stillede de tre partier op på en fælles liste, mens KPiD og KP lavede en liste sammen i Aarhus. Her valgte DKP i stedet at støtte Enhedslisten.

“Der var begge steder bred enighed om det kommunalpolitiske program, og samarbejdet var loyalt og fint”, slås fast i beretningen.

To ben i EU-arbejdet

Den kommende kamp for bevarelse af den retslige undtagelse og det langsigtede mål om at få Danmark ud af EU var i centrum.

– Vi går på to ben i EU-arbejdet. Dels arbejder vi i Folkebevægelsen mod EU, dels arbejder vi sammen med andre kommunistiske partier i Europa om at koordinere kampen mod EU, siger Arne Cheller.

Kongressen vedtog en arbejdsplan, hvor de vigtigste prioriteringer er en styrkelse af partiet, herunder mere fokus på skolingsarbejdet, fredsarbejdet, EU-modstanden og det faglige arbejde. Der er også enighed om at påbegynde arbejdet med at formulere et nyt partiprogram.

Der blev valgt en ny landsledelse på 21 medlemmer. Fire af de valgte er nye i ledelsen. Den tidligere formand Betty Frydensbjerg Carlsson fortsætter i landsledelsen og overtager også posten som redaktør for partiets månedsblad Kommunist.

Kongressen vedtog en række udtalelser om behovet for en stærkere faglig aktivitet, kamp mod krigen, kampen for dansk udmeldelse af EU og en solidaritets hilsen til Cubas kamp mod USA´s blokade.

Artiklen er hentet fra Arbejderens hjemmeside.

Massedemonstrationer mod USA-EU aftale

Efterhånden som det står klart, hvad aftalen mellem USA og EU går ud på, har protesterne rejst sig som en storm. Aftalen med det uskyldige navn af en handelsaftale, officielt TTIP, er en trussel mod arbejdsvilkår, overenskomster, den offentlige sektor, miljøet og demokratiet.

Global protest

Den 18. april havde internationale faglige organisationer kaldt til fælles protest. 753 anmeldte aktioner fandt sted i de fleste europæiske lande, i Asien og Latinamerika.

Men USA har ikke kun gang i en aftale med EU. Lignende aftaler er allerede indgået med Canada, visse latinamerikanske og asiatiske lande, og der forhandles en lignende aftale for visse stille-havslande.

Det er sluppet ud fra disse forhandlinger, at det handler om at lette private investorers overtagelse af den offentlige service, på bekostning af miljøkrav, eventuelle lovmæssige eller overenskomstmæssige forhindringer der forhindrer investorers frihed. Det er det samme TTIP-aftalen med EU handler om.

Al magt til investorerne

I EU er vejen allerede banet med finanspagtens krav om privatiseringer af den offentlige service, og i Danmark kender vi allerede til processen med US-investeringsselskabers overtagelse af væsentlige områder. TDC, Dong og senest det massefyrende CSC der står for store dele af den offentlige databehandling, er bare nogle eksempler.

På det arbejdsmæssige plan er det upopulære Ryan Air et mønster på hvordan fremtidens lønninger og arbejdsforhold ser ud, når der ikke må være reguleringer eller andre hindringer for investorernes frie udfoldelse.

Sine egne dommere

For at sikre spekulanternes frihed indeholder alle aftalerne, at investorerne har deres eget retssystem uafhængigt af de enkelte landes. Her skal de dømme sig selv, hvis landene klager. Det har kostet flere lande dyrt. Til eksempel fik Mærsk 5 mia. fra Algeriet, efter de hævede olieskatterne, og Chevron vandt en sag mod Ecuador, der gav dem fripas til olieforurening i Amazonas.

Vattenfall har allerede haft held med at få tilbagerullet tyske krav om strengere regler for forurening fra kulkraftværker. Philip Morris er i færd med at sagsøge Australien og Uruguay, efter deres regeringer har forbudt tillokkende cigaretpakker, og Franske Veolia har sagsøgt Egypten for at hæve mindstelønnen.

Grænseløs grådighed

De store investorer, som med aftalerne vil beskyttes mod at stater og fagforeninger kommer i vejen for deres evige jagt på profit, er ufattelig rige. Men deres grådighed kender ingen grænser. Deres enorme formuer investeres ikke i arbejdspladser, derimod ved vi, at de bruger en del penge på at ”støtte” politikere i blandt andet USA.

Tør man håbe på at denne trend ikke er nået til EU? Under alle omstændigheder er det påfaldende, at man ikke hører et kritisk pip fra EU medlemslandene. Vores eget inklusive.

Stop støtten til kampagne for at forbyde atomvåben

USA til Norge:

I 2013 tog den daværende rød-grønne norske regering initiativ til en kampagne for atomnedrustning. Initiativet er nu videreført af Østrig, der opfordrer alle lande til at arbejde for at forbyde atomvåben.

Umiddelbart efter nytår fik USA’s ambassade i Oslo besked fra Washington om i klare ord at fortælle den norske regering, at den norske støtte til kampagnen for at -forbyde atomvåben er i strid med Norges NATO medlemskab.

Det norske udenrigsministerium har bekræftet at de fik denne klare besked fra USA.

– Budskabet som vi fik fra vores NATO-allierede er det samme som den nuværende norske regering har givet, nemlig at det at gå ind for et forbud nu, ikke vil være i samklang med vores NATO forpligtigelser, siger statssekretær Bård Glad Pedersen til NRK.

Frækt af USA

I det norske storting er der stadig flertal for kampagnen. Kun Højre og Fremskridts-partiet er imod et sådant forbud. Norsk Folkehjælp, som er en del af kampagnen, kalder USA’s henvendelse for fræk.

– Vores reaktion er at det er rimeligt frækt, siger generalsekretær i Norsk Folkehjælp, Liv Tørres, og fortsætter:

– Norge har startet et initiativ for at sætte fokus på nedrustningsarbejdet og tænke nyt, når det gælder atomvåben. Så er det frækt af amerikanerne nu at prøve på at lægge pres på Norge for at trække sig tilbage fra det arbejde, som blev startet her.

Men nu giver USA altså klar besked til Norge og flere NATO-lande om at de ikke vil have dette initiativ!

Der kan kun findes ét svar på en sådan indblanding, nemlig at slutte op om og forstærke kampen for nedrustning og forbud mod atomvåben!

–Friheten.no

Buldrende økonomi

Vi har ikke råd til de pengepugende snyltere der løber fra regningen

Af Betty Frydensbjerg Carlsson

Kommunistisk Parti i Danmark

Man siger jo, at et angreb er det bedste forsvar. Det må være derfor, Dansk Arbejdsgiverforening kastede sig ud i det vanvittige angreb på de syge og invaliderede, med forslaget om, at en nedsættelse af sygedagpenge og førtidspension kunne gøre det, som sundhedsvæsenet ikke kan, nemlig gøre dem så raske, at de ville komme løbende tilbage på arbejdsmarkedet.

Selvfølgelig er der ingen, der køber den mixtur, og selvfølgelig er folk rystet over det ondskabsfulde angreb. Men arbejdsgiverforeningen fik super fin mediedækning. Hvad ingen af medierne dog spurgte ind til var, hvor de arbejdspladser til de tusinder syge, som de på mirakuløs vis ville gøre raske, er henne.

Tallene fra store virksomheders massefyringer raslede ind på samme tid. Det samme gjorde tallene for de stigende arbejdsulykker og arbejdsskader, som medierne heller ikke konfronterede kvaksalverne med.

Ødelægger helbredet

De senere års regnskaber for de større virksomheder har udvist enorme overskud. Forklaringen herpå har været, at virksomhederne er blevet ”trimmet”. Det vil sige, at der er fyret folk, og at de tilbageværende har skullet øge tempoet og arbejde mere. Det kan man holde til i en vis periode, men så kommer virkningerne med nedslidning, arbejdsulykker og psykiske knæk. Men pyt, der er jo rigeligt arbejdsudbud, som det kaldes, så vi køber bare en frisk arbejdskraft, hvis de sygemeldte ikke kan kompenseres af et endnu højere arbejdstempo hos de endnu raske.

For ofrene for trimningen betyder det ødelagt helbred, smerter og mindst en halvering af indtægten sammen med udgifter til køb af dyr medicin. Det er dem, de glade arbejdsgivere vil sparke til.

Sort alderdom

Næppe har rystelsen over arbejdsgiverforeningens frækhed lagt sig, før indenrigs- og økonomiministeren går i medierne og kundgør, at hævelsen af pensionsalderen skal fremskyndes.

For mange var det en overraskelse, at pensionsalderen overhovedet er hævet. Det har der ikke været talt så meget om i offentligheden, som der f.eks. har været talt om ophævelsen af efterlønsordningen og muligheden for at få tilbagebetalt sine bidrag til ordningen.

Men virkeligheden efter de mange liberalistiske reformer er nu i al sin gru, at de fleste har et fysisk og/eller psykisk krævende arbejde, som de ikke vil kunne holde til eller klare i deres alderdom på arbejdsmarkedet. Dertil vil mange med netop disse job være slidt op.

Meget tyder på, at det er svært for de folketingspolitikere, der har stemt for at hæve pensionsalderen helt op til 71 år, at forestille sig hvad det vil sige at være fysisk nedslidt, endsige at blive gammel. Det må man da håbe er undskyldningen, i modsat fald er det jo direkte ondt at hæve pensionsalderen, samtidig med at de ødelagde efterlønsordningen, minimerede muligheden for førtidspension og halverede dagpengeperioden.

Fri os fra ‘moderne’

Fagbevægelsen har nu fremlagt nogle forslag til ændringer af dagpengereglerne, ”så de svarer til det moderne arbejdsmarked” som det siges.

Det lyder ikke godt. Det er blevet meget moderne at bruge ordet moderne; ”moderne kontanthjælpsloft” – økonomiske tæsk til de arbejdsløse på kontanthjælp; ”Moderniseringsstyrelse” – indførelse af de private profitmageres trimning med fyringer og øget arbejdspres osv.

Forslagene matcher da også det ”moderne” arbejdsmarked med en stærk stigning i brugen af løsarbejdere uden nogen form for tryghed i arbejdet, i stedet for almindelig ansættelse. Det er såkaldt vikararbejde, som LO og FTF nu vil understøtte: Vær vikar en måned, så kan du få dagpenge i to måneder, hvor du kan piske rundt og lede efter et andet kortvarigt løsarbejde. Den mode er der ikke nogen fremtid i.

Slip slanterne!

En af betingelserne for den meget omtalte dagpengekommission er, at nye regler skal understøtte et ”fleksibelt arbejdsmarked”, altså at det skal være nemt at slippe af med sine ansatte. Dernæst at ændringer ikke må koste mere, som vel betyder, at det ikke må koste hverken statskassen eller de, der betaler til dagpengeforsikringen, mere. Men der er en bidragsyder både fagbevægelsen og kommissionen helt har overset: Dem, der bidrager til, at folk mister deres arbejde og må på dagpenge eller kontanthjælp!

Økonomien buldrer frem, lyder det. Overskuddene når år efter år nye højder, og aktiekurserne stiger og stiger. Når ekstremt rige virksomheder som f.eks. Lego og senest CSC massefyrer og flytter ud, eller som sidstnævnte gør klar til salg med overskud, så skal de betale for de ulykker og udgifter, de dermed pålægger samfundet. Vi har ikke råd til disse pengepugende samfundssnyltere.

Så kære LO og FTF, drop ønskesedlerne og stil krav med den styrke som halvanden million medlemmer giver.

Arbejdsgiverne går amok

Af Martin Jensen

Kommunist maj 2015

Dansk Arbejdsgiver Forening er kommet de borgerlige til undsætning. Det sker ved at foreslå, at overførselsindkomsterne sættes drastisk ned. Det er et gammelt ønske fra den borgerlige fløj, der mener eller siger at de høje sociale ydelser ikke animerer folk til at finde sig et arbejde.

Fra brede kredse lyder der kritik af DAs udspil. Det vil skabe ulighed, utryghed og yderligere fattigdom lyder det fra mange sider.

Hård kritik af DA

DA vil fjerne over halvdelen af de sociale ydelser. I et notat fra DA opremser de 28 områder der skal reformeres, hvis det skal kunne betale sig at tage et arbejde.

De siger også at de høje sociale ydelser vil presse de laveste lønninger i vejret.

”Rent vrøvl,” siger Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten.

Målet med øvelsen er at spare 60 mia. kroner og dermed få flere i arbejde.

”Gad vide, om arbejdsgiverforeningen virkelig tror, at mennesker med alvorlige hjerneskader pludselig bliver raske, hvis man tager pengene fra dem. Gad vide, om de virkelig mener, at mennesker, der er lamme i hele kroppen efter en arbejdsulykke, rejser sig fra kørestolen, hvis kontoen går i nul. Forestiller de sig virkelig dette, hvis man sætter deres månedlige ydelse ned fra ca. 17.500 kroner før skat til omkring 13.500 før skat. Det er en uforskammet holdning at have.”

13.550 om måneden

Arbejdsgivernes forslag indebærer at kontanthjælpen for forsørgere over 30 år sænkes med lidt over 1.000 kroner om måneden, mens både sygedagpengene og førtidspensionen nedsættes med mere end 4.000 kroner om måneden. Resultatet vil blive at de tre ydelser alle ligger på lige over 13.500 kroner om måneden.

Udspillet bliver da også mødt med foragt i fagbevægelsen. Formanden for FOA, Dennis Kristensen er ”dybt rystet.”

Helt ude i hampen

”Det er i mine øjne helt ude i hampen. Jeg ved ikke, hvad det er for et velfærdssamfund, de forestiller sig at kunne redde. De sætter da kursen direkte mod et samfund, hvor vi vender tilbage til tidligere tiders fattighjælp.

Arbejdsgiverne har fore-stillet sig at ved at gennemføre besparelser for 60 mia. kroner vil kunne få 85.000 mennesker i arbejde. Men hvor vil de få de 85.000 arbejdspladser fra? De findes jo ikke. Mange virksomheder lukker ned og flytter produktionen til udlandet, som vi bl.a. har set med Danish Crown de seneste år.

Før der stilles krav til mennesker på overførsels-indkomst, må man interessere sig for hvordan der skabes job i Danmark. Og det sker bestemt ikke ved at lade de dårligst stillede betale.

Ryanairs direktør i København

Dagens situationsbillede

Michael O’Leary går ind på en bar i København:

– 1 øl tak.

– S’gerne hr. Direktør. Det bliver lige 5 kr.

– Hold da op – det var billigt!

– Ja vi serverer den billigste øl i hele København, hr. Direktør.

– Her får man godt nok noget for pengene!

– Jeg kan se, at De ikke har et glas med selv, så De får nok brug for et af vores. Det koster 15 kr.

O’Leary skulede utilfreds til bartenderen, men besluttede ikke at brokke sig. Han gik hen imod et bord for at få sin øl serveret der.

– Undskyld, men De har ikke booket et bord, inden De kom. Det koster 20 kr. ekstra. Hvis De havde booket på forhånd, ville det kun have kostet 10 kr.!

– Og undskyld, men De ser ud til at være lidt for stor til vores pladser.

Det koster 40 kr. ekstra, at De fylder lidt for meget.

O’Leary er tosset nu og påstår at ingen er så små, at de kan holde sig inden for de små pladser, men han accepterer alligevel og tager sin iPad op af sin taske.

– Undskyld igen, hr. Direktør, men normalt tillader vi ikke den slags elektronik herinde, men for 30 kr. kan De købe en tilladelse.

Direktør O’Leary har nu brugt 105 kr. for at få serveret en øl til en femmer. Han er meget utålmodig og råber: “KOMMER DEN ØL SNART!“

– Desværre, hr. Direktør, jeg har netop fået at vide at Deres øl er aflyst pga. tekniske problemer og vejret. Her er Deres femmer for øllen.

– Jamen hvad så med de andre 105 kr., jeg har betalt?

– I henhold til EU-loven er vi kun forpligtet til at til-bagebetale prisen for øllen. Tillægsydelser er ikke om-fattet.

– Tak for besøget, og husk til en anden gang, at vi serverer Københavns billig-ste øl!

Filuren

 

NATO opruster i Østeuropa

Polen er i fuld gang med at opruste, og de vil have det bedste udstyr der findes.

Forsvarsminister Tomasz Siemoniak har udtalt, at de tre ubåde som Polen vil købe i Vesteuropa skal kunne bruge Tomahavk krydserraketter. Det er kun USA og England der i dag har sådanne krydserraketter.

De har stor tillid til, at USA vil give eksporttilladelse til disse raketter og andre højteknologiske våben. For få måneder siden gav Washing-ton grønt lys til levering af en anden type krydserraketter, som indtil nu indehaves af Israel og Finland. Projektilerne derfra vil kunne slå sig igennem bunkers og fjerne eventuelle russiske raketbaser i Kaliningrad. En ny version vil kunne nå mål 900 km inde i det vestlige Rusland.

Brud på aftale

Der planlægges en serie større militærmanøvrer i Polen i nær fremtid. Det er et led i vedtagelserne fra NATO topmødet i september 2014 om flere militærøvelser i Østeuropa. Planen er at der skal være konstant tilstedeværelse af mindst en NATO-brigade på øvelse. Det er en klar overtrædelse af bestemmelserne i NATO-Rusland aftalen fra 1997, som udelukker ”permanente baser for reelle kampenheder i Østeuropa”

I Letland blev der for få dage siden landsat 120 Abrams kamp-panservogne i Riga. De skal også blive i landet, når USA-soldaterne som betjener udstyret rejser hjem.

Russisk reaktion

Rusland beklager at Vesten gennem øst-ekspansionen gør CFE aftalen indholdsløs. Men den er ikke underskrevet af de baltiske lande. Som reaktion stopper Rusland CFE samarbejdet om kontrol med konventionelle våben.

Nærværende blad appellerer til de folkelige, fornuftige kræfter: Stop dette vanvid før det er for sent!

Aktivisme erstattet af aggressivitet

Kommunist maj 2015

Et af de mange ubehagelige tiltag, som Anders Foghs regering stod bag, var indførelsen af den såkaldte ’aktivistiske’ udenrigspolitik.

Tidligere tiders forsøg på fra dansk side at stå bag en fredsskabende indsats i FN og andre steder blev erstattet af krigsførelse rundt omkring på kloden – oftest som halehæng til USA.

Den nuværende regering har videreudviklet denne politik. Nu er det ikke bare -aktivisme, det drejer sig om. Nu skal Danmark direkte optræde aggressivt over for mere eller mindre indbildte fjender. Danmarks udenrigsminister, den radikale Martin Lide-gaard, har især manifesteret den nye politik gennem krigsliderlige angreb på Rusland i forbindelse med Krim-affæren og om Danmarks støtte til NATOs offensive missilskjold vendt mod Rusland. Hertil kommer et tættere militært samar- bejde med de baltiske lande og Polen – igen vendt mod Rusland.

Men den socialdemokratiske forsvarsminister Nicolai Wammen er nu ved for alvor at efterabe den radikale udenrigsminister. Sammen med aggressive krigsministre fra Norge, Sverige, Finland og Island har Wammen nu været med til at søsætte planerne om et nordisk militært samarbejde vendt mod Rusland. Formålet er at skabe et stærkere nordisk ’forsvar’, men det klare formål at afskrække Rusland. I sig selv er det selvfølgelig latterligt at tro, at de nordiske lande for alvor kan virke afskrækkende på Rusland, som jo har verdens 3. største militærbudget. Men vi kan i hvert fald være med til at hæve spændingsniveauet i verden og dermed skabe grundlag for yderligere oprustning.

Det første synlige tegn på den nye aggressive militærpolitik vil blive den -store militærøvelse Arctic Challenge (Arktisk udfordring)i slutningen af maj. ’Øvelsen’ skal foregå i Norge og Sverige tæt på grænsen til Rusland, og ud over de nordiske lande skal også F16-angrebsfly fra USA deltage. Formålet med den såkaldte øvelse er klart at demonstrere styrke og kampvilje i forhold til Rusland.

Danmarks deltagelse i et sådant nyt aggressivt projekt er bestemt ikke med til at skabe bedre forudsætninger for fred i vores del af verden, tværtimod. At den tidligere ’aktivisme’ nu skal udvides med nye aggressive tiltag bør forhindres af den danske og nordiske fredsbevægelse!

NATO – storkapitalens militære arm

Myter og virkelighed om det livsfarlige NATO gennem 66 år

Af Arne Cheller

Kommunist maj 2015

Den 4. april 1949 oprettedes Atlantpagten (North Atlantic Treaty Organization) – NATO, bestående af 12 lande: Danmark, Island, Belgien, Canada, Frankrig, Italien, Luxembourg, Holland, Norge, Portugal, Storbritannien, USA. Dermed startede den såkaldte kolde krig med en påstået krigsfare, militarisering og oprustning. I 1951 indtrådte Grækenland og Tyrkiet. I 1954 Vesttyskland.

NATO krige

Hele Natos historie har vist, at det ikke var et fredsbevarende instrument, som påstået. Hele Natos historie har været præget af sammenslutningens krigeriske aktioner mod de tidligere kolonier og deres kampe for national, økonomisk og politisk selvstændighed. Historien har også været præget af provokationer og indblanding i andre landes forhold, og især Natos førende land, USA, har gennem årene gang på gang bragt verden hen mod krigens afgrund.

Det var tilfældet i Korea, som efter Japans nederlag 1945, hvor Sovjet hæren havde knust de japanske elitetropper, blev delt i to dele: en nordlig, hvor der stod sovjettropper og en sydlig med USA-tropper. I 1948 besluttede en folkekongres med delegerede fra begge zoner at forene hele Korea til én stat – og i overensstemmelse hermed trak Sovjetunionen sine tropper tilbage. Men USA opretholdt sin besættelse af Sydkorea, og i 1950 startede de en offensiv mod Nordkorea. Formålet var at sikre alle Koreas rige råstoffer til USA’s monopoler og skyde USA tropper frem til grænsen ind til Kina, hvor revolutionen som bekendt havde sejret i 1949. Krigen (1950-53) blev ført med den samme foragt for alle folkeretslige regler som senere i Vietnam.

Cuba, Ægypten, Guatemala, Angola

USA bragte verden meget nær en storkrig i 1961, da kontrarevolutionære bander, uddannet og udrustet i USA, gik i land på Cuba. De blev hurtigt knust af den cubanske befolkning, men USA fortsatte sine provokationer med blokaden mod Cuba og overflyvninger af landets territorium. Det var Sovjetunionens faste og smidige politik, der reddede ikke blot Cuba, men nok menneskeheden fra en atomkrigs rædsler.

I 1956 var det Nato-staterne England og Frankrig, der sammen med Israel, der i 1952 havde indgået en militæraftale med USA, skabte en yderst farlig situation i Mellemøsten ved deres overfald på Ægypten med landsættelse af tropper og bombning af landets byer. Formålet var at styrte den nationalistiske regering, der i 1952 havde tvunget den korrumperede kong Faruk til at træde tilbage, og som i 1956 havde nationaliseret Suezkanalen.

Regeringen var nu ledet af oberst Nasser, som derved ville skaffe midler til bygning af dæmningen over Nilen ved Assuan, efter at verdensbanken havde trukket et lovet lån tilbage. Det var Sovjetunionen, som sammen med fredskræfter i hele verden, tvang angriberne tilbage. Og det var for øvrigt også Sovjetunionen og sovjetiske teknikere, der sikrede opførelsen af den vigtige Assuan-dæmning.

Den danske presse solidariserede sig med angriberne.

Statskup

I 1954 styrtede et CIA kup en lovligt valgt regering i Guatemala i de amerikanske frugtkoncerners interesse. I 1960 var det Belgien og England der fik den populære præsident PatriceLumumba myrdet, endda for øjnene af FN-soldater, og det var NATO, der stod bag militærets kup i Grækenland i 1967, da der skulle afholdes valg i landet, og alt pegede på en sejr til de demokratiske kræfter. Man frygtede at det ville føre til en opløsning af forholdet til NATO. Kuppet blev gennemført efter en NATO plan udarbejdet på forhånd, og hvad der med rette vakte opsigt var, at der også forelå sådanne planer for andre NATO lande – f.eks. Italien.

Det var heller ikke NATO, der bragte diktaturet i Portugal til fald, men arbejderne og andre demokratiske kræfter i det portugisiske folk. Men det var derimod udelukkende NATO våben og NATO støtte, der havde gjort det muligt for den portugisiske fascisme at føre sin mangeårige krig mod det afrikanske folk.

Endnu et afskrækkende eksempel er det blodige kup i Chile i 1974, der styrtede den lovlige præsident Allende og hans regering. Her sås igen NATO’s førende magt, USAs , og de multinationale koncerner ITTs og kobbertrustens hæslige ansigter.

Ingen fredsdividende

Warszawa-pagten blev oprettet som modsvar til NATO i 1955. Men ophøret af den kolde krig, og Warszawapagtens forsvinden førte ikke til en fredelig verden, eller til nedrustning, som Vest-magterne lovede, og som folkene forventede. I stedet opfandt imperialismen nye fjendebilleder for at retfærdiggøre at oprustningsspiralen kunne fortsætte. Der kom krig på Balkan, og i de kommende år fulgte krigene i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien plus en række andre lande, ikke mindst i Afrika. Blodige krige og borgerkrige.

USA ville i lyset af det ændrede klasseforhold internationalt, udstrække sin dominans til de fjerneste afkroge af verden. I stedet for at nedlægge NATO blev en omstilling af alliancen til nye betingelser sat på dagsorden. Den proces har været fyldt med modsætninger mellem USA og dets europæiske allierede. Under Bush brød de ud i lys lue, da USA indledte krigen mod Irak.

Modsætningerne kom op til overfladen i optakten til krigen mod Irak, hvor Tyskland og Frankrig vendte sig mod en militær aktion. Det skyldtes ikke at de to lande er mere fredelige, men at de så deres egne økonomiske interesser truet af USAs krig i Irak. For at inddæmme og isolere denne modstand etablerede USA den såkaldte alliance af villige, der som de nye korsriddere drog i krig for den amerikanske imperialismes interesser. Danmark var blandt de ”villige”.

USA og EU

For USA har det været afgørende at sikre sin egen dominans, men også at udvikle et nyt grundlag for forholdet til EU, hvis overnationale udvikling, opbygning og udvidelse blev intensiveret efter 1990. De store lande ønskede at styrke deres egen position og forsvare deres imperialistiske interesser. Det krævede en fælles valuta, en fælles hær og våbenindustri og fælles udenrigspolitik.

Et meget centralt spørgsmål er EU-landenes afhængighed af olie. En total USA-dominans af Mellemøsten og dens oliekilder betyder, at USA også kontrollerer hovedparten af EU-landenes energiimport. Også når det gælder forholdet til Rusland, har der været modsætninger mellem USA og EU, f.eks. om Georgien i 2008.

Men på trods af dette er der enighed mellem USA og EU om at rykke mod øst. Det har været det væsentligste element i den nye strategi, som NATO vedtog i 1991.

Med dette afsæt indgik NATO i første omgang aftaler om ”partnerskab for fred” med 23 øst- og centraleuropæiske lande. En lang række af disse lande, herunder mange tidligere socialistiske lande, er siden blevet indlemmet i -NATO og EU. Senest er Kroatien og Albanien optaget i NATO i 2009, som led i at svække og inddæmme Rusland. Det er det samme Ukraine bl.a. handler om.

En række af de nye medlemslande som Tjekkiet, Polen og de baltiske lande er stærkt pro-amerikanske, og det betyder at USA’s indflydelse i Europa er blevet styrket.

Opbygningen af et fælles europæisk militært samarbejde har stadig spillet en mere betydningsfuld rolle i EU`s opbygning i de sidste mange år. Det er en afspejling af, at EU-landene ønsker et fælles militært redskab til at forsvare dets egen interesser, men det viser også at unionen uundgåeligt vil udvikles til en militær union. Spørgsmålet har været, i hvilket omfang det skulle være under amerikansk kontrol – det vil sige indenfor NATO`s rammer.

For nuværende er situationen, at USA ønsker kontrol med EU, og at Tyskland/Frankrig ønsker et stærkt militært EU-ben til at forsvare EU`s egne interesser. De ønsker en ramme som tillader at de ikke er tvunget til at danse efter USA’s pibe.

Siden midt i 90’erne har EU-landenes militære samarbejde udgjort en såkaldt europæisk identitet indenfor NATO. Der er aftaler om at benytte NATO’s faciliteter til dets egne operationer. Frankrig er tilbage som fuldt medlem af NATO – efter mange års pause, et led i processen med skabelsen af en fælles strategi i NATO.

NATO som angrebspagt

Fra at være en såkaldt forsvarsalliance har NATO gjort hele verden til sit operationsfelt. Det har betydet, at NATO blev direkte involveret i en række krige langt fra medlemslandenes grænser. NATO var således med i krigen i Bosnien-Herzegovina i 1995, man sønderbombede Jugoslavien i 1999, og har siden haft styrker og base i Kosovo. Også krigen i Afghanistan har NATO været – og er – involveret i siden 2001. Man havde udpeget nye fjendebilleder, nu var det ikke længere kampen mod kommunismen, som stod i centrum, men kampen mod terror, og de såkaldte slyngel-stater der skulle forene landene, og give NATO et skær af legitimitet.

NATO-pagten er det officielle grundlag for alliancens strategi. I dette dokument hylder man FN og erklærer at NATO vil leve op til bestemmelserne i FN`s charter, men NATO har åbenlyst undermineret både FN og international ret. I NATO-pagten hedder det, at ”deltagerne forpligter sig til, som forskrevet i De Forenede Nationers pagt, at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler.”

Virkeligheden taler sit eget tydelige sprog. Strategien har været et opgør med den internationale retsorden, der blev fastlagt af sejrherrerne efter Anden Verdenskrig. Man er gået i krig uden mandat fra FNs Sikkerhedsråd, man (ikke mindst USA) har omgået en lang række andre aftaler og konventioner, for eksempel behandlingen af krigsfanger og anvendelse af tortur.

USAs rolle som supermagt hviler på militær styrke. På grund af USAs dårlige økonomi har de længe lagt et voksende pres på EU-landene om at bidrage mere til NATO, både med soldater og økonomi. USAs militære chefer snakker om ”at andre lande ikke er i stand til at forsvare de friheder, de nyder. Få EU-borgere føler noget ansvar for at forsvare disse friheder med militær magt, man er ikke villige til at investere, hvad der er nødvendigt for at NATO kan forsvare sig mod nye trusler og udfordringer.”

Parolen er klar: Der skal oprustes. Der skal flere soldater i krig. Det er dagens signal både fra EU og NATO.

NATO mod Rusland og Kina

Den krise vi bevæger os i viser, at USA bygger sin magt på et økonomisk skrøbeligt fundament. Samtidig har krisen afdækket forskydningen i det globale magtforhold. Kina og Rusland ses ikke kun som militære trusler, de ses også i stigende grad som økonomiske trusler.

Landene er i dag to økonomiske magter med finansielle midler og energiressourcer som våben. Det er noget nyt. Kina er i dag i stand til at skade den amerikanske økonomi og verdensøkonomi ved at sælge ud af sine store dollars reserver og Rusland kan stoppe for Europas gasforsyning.

I generalernes logik må NATO derfor udvide sit strategiske sigte. Efter deres opfattelse er det en trussel mod USA, hvis Kina benytter den frie markedsøkonomi til at sælge ud af sine dollars. En sådan trussel må i deres logik imødegås af NATO – både med militære midler og afpresning.

Den virkelige trussel ligger imidlertid et helt andet sted, nemlig i USAs uhæmmede overforbrug og gældsætning blandt andet for at finansiere verdens største krigsmaskine.

Forholdet til Rusland er et af de centrale spørgsmål for NATO. Under den kolde krig var det et afgørende spørgsmål for NATO at omringe, svække og isolere de socialistiske lande (Sovjet).

NATO har, og har haft, en permanent bestræbelse på at udvide mod øst og indlemme de tidligere socialistiske lande og sovjetrepublikker i organisationen.

Som vi ser det i dag bliver Ruslands sikkerhedsinteresser udfordret og krænket. Også vestens optræden på Balkan med ødelæggelsen af Jugoslavien, var i modstrid med Ruslands ønsker. Der er nu indgået en række aftaler, som har knyttet flertallet af disse lande mod Rusland. I Kasakhstan har man en permanent militær styrke. Allerede for 7-8 år siden lovede man politiske kræfter i Ukraine optagelse i NATO, det samme gør sig gældende for Georgien.

Missilskjold

Allerede under den kolde krig fastlagde NATO en strategi for at slå først med atomvåben. Denne strategi fastholdes endnu i dag. Nu også godkendt af EU.

Missilskjoldet (Stjernekrigsprojektet under Reagan) er ikke længere et rent USA anliggende. For år tilbage besluttede NATO at intensivere et missilskjold i NATO-regi, opstillet i lande som Tjekkiet og Polen.

Missilskjoldet er et vigtigt element for at fastholde EU-landene i et militært. og dermed også politisk, afhængighedsforhold til USA. Det skyldes at det vil være USA, der i kraft af kontrollen over missilskjoldet, vil havde afgørende indflydelse over EU-landenes handelsmuligheder i en skærpet international konflikt.

Bekæmp militarismen

En aktiv og slagkraftig international fredsbevægelse forhindrede i 1980`erne opstilling af 572 atomraketter i Vesteuropa, vendt mod øst. Det er livsnødvendigt at gøre det igen.

Militariseringen af den globale økonomi er blevet mere og mere omfattende. NATO er vanvittigt farlig, og stiller sig opgaver i lyset af den globale krise, som fører til krig og mere krig. NATOs grundlæggende kurs er uforandret, det er en kurs frem mod oprustning og krig. Det er for farligt at overlade spørgsmålet om krig og fred til regeringerne og generalsekretærer for NATO.

Derfor er det nødvendigt at genopbygge en stærk fredsbevægelse, der på et internationalt grundlag skaber en slagkraftig kamp mod NATO.

 

4. maj annonce:

Aldrig mere fascisme
Kommunisterne i Aarhus markerer 70 året for befrielsen den 4. maj og lægger kranse ved to af modstandskampens mindesmærker.
Mindelunden i Skæring klokken 16.30 og derefter Vestre Kirkegård,
ved mindesmærket for de, der døde i kz-lejrene.

Kommunisterne i Aarhus:
Danmarks Kommunistiske Parti, Kommunistisk Parti i Danmark og Kommunistisk Parti

 

 

Jubel hos store virksomheder

2014 blev endnu et rekordår for profit

Champagnepropperne springer. De store børsnoterede selskaber overgik sig selv endnu engang. Alene overskuddet efter skat steg med 6,1% fra 2013 til 2014, og det er ikke småpenge, procenterne skal tages af.

Det står at læse i årsregnskaberne for 2014, som nu er offentliggjort. Det samlede overskud for disse selskaber blev på 84 milliarder kroner efter skat. Mærsk var ikke med i beregningerne på grund af frasalg.

‘Effektiviseringer’

De kæmpestore profitter skyldes ikke stigende omsætning. Omsætningen er kun steget med 2,6% viser analyser. Det er derimod effektiviseringer, som fyringer og produktivitetsforøgelse kaldes, der sikrer de store fortjenester til investorerne, som pengespekulanter kaldes. Det er effektiviseringer, der igen og igen forbedrer virksomhedernes overskud, man kan godt se at virksomhederne har en stor ambition om at holde fokus på omkostningerne, lyder det fra de finansielle analytikere. Med omkostninger menes især lønudgifter. De ser da også med fortrøstning på en fortsat fremgang for overskuddene for dette år.

Øget udbytte

De fremragende regnskaber, som de kalder det i de kredse, har også sat sit tydelige præg på de udbyttebetalinger, som virksomhederne har stillet aktionærerne i udsigt, og for deres planer for tilbagekøb af aktier. Virksomhederne ventes at købe aktier tilbage for 35 milliarder kroner i år. Man kunne synes, at der nu skulle være råd til at gøre en indsats mod arbejdsløsheden og skabe flere arbejdspladser og sågar lønforhøjelser, så der kom lidt mere gang i omsætningerne, men det forlyder der ikke noget om fra de riges klub. –bc

Kom med arbejdspladserne

Arbejdsløse skal jages ud på arbejdspladser, der ikke eksisterer

Det såkaldte Carsten Koch-udvalg er fremkommet med en rapport om, hvordan man kan få arbejdsløse på kontanthjælp i arbejde. Udvalget bag rapporten er et af regeringen nedsat ”ekspertudvalg” bestående af professorer og chefer, hvis spidskompetence i hvert fald ikke er at søge arbejde som arbejdsløs. Det giver rapportens indhold da også indtryk af. Udvalgets ambition er at sende 500.000 arbejdsløse borgere i job, men ambitionen er ikke at skaffe dem et job.

Hvem skal motiveres

Udvalget foreslår, at der skal lægges langt mere vægt på en virksomhedsrettet indsats for de 500.000 borgere. Man skal lægge mærke til, at dette tal også betyder, at syge, revalidender og førtidspensionister skal arbejde.

Til dette formål foreslås det at ”motivere” disse mennesker til overhovedet at ville arbejde – i sig selv en grov insinuering – ved at de får et tillæg til kontanthjælpen på 250 kroner om ugen, før skat. Det er ca. en tier om dagen, og den selvbetalte ‘løn’ er fortsat under de forskellige overenskomsters mindstelønninger.

Til gengæld skal lønforhøjelsen betales af de svageste, der er kommet så langt ned at de har mistet evnen til at arbejde, med en nedsættelse af kontanthjælpen. Der er intet om at motivere virksomhederne til at oprette eller bibeholde arbejdspladser.

Masse fyringer

Politikere diskuterer nu helt seriøst om der skal gives ”gulerødder” (karotter) eller pisk for at få folk i arbejde. Det sker samtidig med at nye store fyringsrunder martrer samfundet. Senest for eksempel Danish Crown, B&O, Grundfos, som sender 1000 nye ud i arbejdsløshedskøen. Ikke fordi virksomhederne ikke tjener nok, men fordi nok ikke er nok.

Lægger vi så dertil, at regeringens nye flygtningeudspil med integrations- og arbejdskrav kræver 30.000 nye arbejdspladser, er det nok mere det private erhvervsliv, der skal have pisk eller gulerødder for at leve op til deres samfundspligt.

Praktikpladsmangel

Som en støtte til at ufaglærte langtidsledige arbejdere skal kunne få en uddannelse, foreslår udvalget at arbejdsgiverne skal have 50 kroner i timen som tilskud, hvis de vil tage en langtidsledig ufaglært i voksenlære.

En faglig uddannelse er en god ting, og det er et problem for vores samfund, at der i disse tider uddannes alt for få håndværkere. Desværre er virkeligheden, at der i forvejen er en mangel på ca. 13.000 lære/praktikpladser til de unge, der er i gang med en håndværkeruddannelse.

Det er ufatteligt, at et påstået ekspertudvalg kan finde på at ville få mere end 500.000 i arbejde eller uddannelsespraktik, uden at der stilles et eneste krav til erhvervslivet eller den offentlige sektor om at stille arbejdspladser til rådighed for disse mange mennesker uden arbejde.

Må vi bede om folk, der er eksperter i virkeligheden og hverdagen. –bc

Nye løn- og arbejdsbetingelser stiller nye krav til fagbevægelsen

Af Betty Frydensbjerg Carlsson Kommunistisk Parti i Danmark

Når man ser bussen køre forbi med Venstres stort anlagte annoncekampagne, ser man et rimeligt pænt beløb på en årsindtægt og parolen: ”Det skal kunne betale sig at arbejde”. Man kunne forledes til at tro, at det var en kampagne for lønforhøjelser. Det er det imidlertid ikke – tværtimod. Venstre ved man fortsat, hvor man har.

Den meget kritiserede, manipulerende og dertil fejlagtige kampagne er et ondsindet angreb på arbejdsløse på en ussel kontanthjælp. Når der så også står, at Venstre står for velfærd, er det klart, at det er velfærd for mindretallet de står for – ikke velfærd for de mange, der bliver fyret for at sikre investorernes velfærd som for eksempel her på det seneste (igen) slagteriarbejdere på ”Danish” Crown, flere hundrede arbejdere på B&O og alle de andre fyrede.

Skal betale sig

Der er ikke noget i vejen med parolen om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Bare spørg kabinepersonalet i SAS.

Det var en af grundene til at de strejkede mod ideen om, at SAS kunne købe deres arbejdskraft billigere ved en selskabsfidus, der betød lønnedgang og længere arbejdstid. Det trick fik SAS ingen bøde for. Det gjorde de strejkende til gengæld i Arbejdsretten og måtte dertil lægge ryg til nedgørende omtale og trusler fra såvel firmaet som deres dertil uddannede kommunikationsmanipulator, der end ikke kendte til de faglige regler der gælder, og derfor offentligt kaldte strejken ”ulovlig” i stedet for overenskomststridig, som den blev dømt til at være – i modsætning til kollegernes strejke i Norge, selvom problemstillingen med skuffe-fiduser var den samme.

Kapitalismens fiduser

Kapitalismen har et utal af fiduser til at sikre sig et overmåde stort velfærd, og de florerer for fuld kraft for tiden med EU i ryggen. Vikarbureauer der ikke sælger vikarer, men billige løsarbejdere uden overenskomster og forpligtigelser for arbejdsgiverne, underentreprenører med udenlandske underbetalte arbejdere, arbejdsgiverkrav om frivillig lønnedgang for at bevare arbejdspladser, som så alligevel lukker og flytter og nu opdeling i dertil indrettede underselskaber, som det foregår inden for flyfarten for tiden. Jamen det er kunderne der vil have billigere og billigere flybilletter siger de, og smyger den af på kunderne, som selv er ofre for angrebet på lønnen, fordi det ikke har kunnet betale sig nok at arbejde til, at de kan købe en normal billet.

Ryan Air i teten

Nu står vi så med en virksomhed der siger tingene lige ud: Ryan Air. De vil ikke høre tale om fagforeninger, og de er fløjtende ligeglade med, hvor fattige deres arbejdere er. De ansatte har bare at stå på pinde for firmaet, knokle og tjene penge til firmaet, og så ellers se glade ud.

Ryan Air har valgt at konfrontere dansk fagbevægelse og danske arbejdere med kapitalens fire grundlæggende rettigheder, beskrevet i EU’s grundlov. At fagbevægelsen overhovedet har skullet i Arbejdsretten for at spørge om lov til at kræve overenskomst og igangsætte sympatistrejker, hvis firmaet ikke vil indgå overenskomst, er besynderligt og foruroligende.

Men dette firma, der agerer ligesom de gamle virksomhedsbaroner gjorde, før arbejderne sluttede sig sammen i fagforeninger, kan besejres. Det kan de, fordi den arbejdsplads, de har udvalgt til klassekrigen, er så velorganiseret. Derfor er det dér og nu, LO skal stå sin prøve og vise sin berettigelse.

Klassekamp

Ryan Air repræsenterer fremtidens arbejdspladser, løn- og arbejdsbetingelser, hvis fagbevægelsen og danske arbejdere finder sig i dem. Kampen står om kollektive overenskomster mod individuelle ansættelseskontrakter. Det er mange år siden, EU krævede, at alle skal have en ansættelseskontrakt, som herhjemme blev implementeret i de kollektive overenskomster.

Nu ser vi offensiven mod de kollektive aftaler, bl.a. gennem oprettelse af datterselskaber og overflytning af medarbejdere til disse. Fidusen er at ”ny”-ansætte arbejderne til dårligere og billigere betingelser.

Det er dog et tveægget sværd. De individuelt ansatte – og løsarbejdere for den sags skyld – er ikke underlagt den danske models tunge skyts med Arbejdsretten, forligsmandslov og sammenkædning, men på den anden side er de uden kollektivets styrke, hvis ikke fagbevægelsen vågner op af den gamle danske models lullesøvn, og ser virkelighedens klassekamp i øjnene.

Løn og profit

Nødvendigheden af at styrke konkurrenceevnen kalder arbejdsgiverne det både herhjemme og i de andre lande, mens det handler om at styrke overskuddet på virksomhedernes budget på bekostning af underskud på arbejdernes budget. Det er den udvikling, den store og dyre kampagne som Venstre kører med, er en politisk opbakning til. Sæt arbejdsløshedsunderstøttelsen så langt ned, at arbejderne bliver så udsultede, at de vil konkurrere med hinanden om at tilbyde sig billigst muligt på markedet, og ”vikarbureauerne” har det størst mulige udbud af løsarbejdere til salg billigt.

Og det er, som de velbetalte meningsdannere i Cepos er til for at underbygge, derfor arbejdsgiverne blander sig i arbejdsløshedsunderstøttelsernes størrelse.

Hallo LO

LO står over for kongres og formandsskifte. Et LO der er usynligt i hele denne katastrofale udvikling. Mens kabinepersonalet strejkede, var LO gumpetung og diskuterede formandsemner. Angrebene på dagpenge og kontanthjælp overlader de til A-kasserne. Hvis LO som national samling af fagbevægelsen skal have en berettigelse, skal de hurtigt i gang med at sikre solidaritet og bruge den fælles styrke, når arbejdere er under angreb.

Hvis de fortsætter ad den gamle bane, er det inderligt ligegyldigt, hvem der bliver den sidste LO-formand.

 

 

Det arabiske venstreforum

Fælles opgaver for demokratiske revolutioner

Den arabiske venstrefløj har afholdt sit femte møde. 10 arabiske lande var repræsenteret på mødet i Marokkos hovedstad, hvor deltagerne drøftede den farlige situation, som den USA-ledede imperialistiske intervention og de terroristiske organisationer udgør for regionens lande og folk. De understreger, at det kræver koordination af indsatsen og enhed omkring målene, hvis venstrefløjspartierne skal imødegå disse farer. Partierne må udveksle erfaringer, analyser og holdninger til opgaverne for demokratiske nationale revolutioner, lyder en af konklusionerne.

Dobbeltsidet kamp

For at anlægge den rigtige linje og omsætte den i effektiv handling er det derfor nødvendigt at erkende, hvori konflikterne og udfordringerne i det arabiske område består. På den ene side står regionens folks ret til frihed, demokrati, selvbestemmelse og ejendomsret til landenes ressourcer; på den anden side står de imperialistiske magters undertrykkelse af folkene og udnyttelse af landenes ressourcer til egne formål. Udadtil indebærer det kamp mod den USA-anførte imperialisme, og indadtil kamp mod de regimer, der har allieret sig med den og følger dens dagsorden, og mod de reaktionære organisationer, der på langt sigt fremmer de samme interesser.

Forenede kræfter

Besættelsen og ødelæggelsen af Irak gennem opsplitningen i sekteriske fraktioner, der bekæmper hinanden, er et skræmmende eksempel på, hvordan en central kamp mod undertrykkende regimer kan afspores. Denne strategi har imperialismen allerede taget i brug i Irak, Libanon, Syrien og Libyen, og den søger nu at udbrede den til andre lande i regionen.

Mødet opfordrede til en udvidet front mod denne strategi på alle planer for at forene alle nationale og demokratiske kræfter i kampen mod de kolonialistiske og imperialistiske magter og de regimer, organisationer og bevægelser, der er deres forbundsfæller, og fordømte på det kraftigste ekstremistiske terrororganisationer som ISIS, Al-Nosra og Al-Qaeda i Irak, Syrien, Libanon, Libyen, Ægypten og Jordan og advarede om, at denne terrorisme giver de imperialistiske kræfter en undskyldning for at intervenere militært og overtage kontrollen med folkene, deres ressourcer og deres skæbne.

Det arabiske forum støtter de venstreorienterede demokratiske og folkelige kræfter i Irak, Syrien, Libanon og Jordan, deres modstand mod fundamentalistisk terrorisme og religiøs sekterisme og deres afvisning af at tilslutte sig den USA-ledede internationale koalition.

Udvidet samarbejde

Der blev udtrykt solidaritet med det ægyptiske folk og landets nationale og demokratiske kræfter i kampen for at fastholde landvindingerne fra januar- og juni-revolutionerne på trods af kontrarevolutionær modstand, og fordømmelse af de forbrydelser, terrorgrupper i Ægypten begår for at blokere for den fortsatte revolution.

Forummet udtrykte anerkendelse af Marokkos og Tunesiens positive erfaringer med bredt venstreorienteret arbejde for demokratisk forandring, og af venstrekræfternes bidrag til opbygningen af demokrati, bl.a. ved at udvikle langsigtede samarbejdsformer mellem progressive kræfter og ved at deltage i det nationale politiske liv, enten i regering eller som opposition.

Det Arabiske Forum vil nu søge dialog med det afrikanske venstrefløjsnetværk og Saõ Paolo-forummet for at nå til forståelse om fælles spørgsmål og interesser.

Oversat og redigeret af Michael

Artiklen er modtaget før -terrorangrebet på museet i -Tunis, hvor hovedsageligt vestlige turister blev dræbt.

Redaktionen

 

USA optrapper konflikt

Protest mod USA’s fjendtligheder mod Venezuela

Det bolivarianske land, Venezuela er en torn i øjet på USA. Siden nu afdøde præsident Chavez blev valgt, har USA forsøgt at undergrave landets sociale politiske udvikling. Chavez blev kortvarigt væltet ved et kup, som USA med George Bush som præsident hurtigt anerkendte. Men USA fik kolde fødder, da Chavez igen kom til magten.

Af gode grunde har det diplomatiske forhold mellem de to lande været anspændt gennem længere tid, og dette er nu eskaleret med nye provokerende sanktioner fra USA’s side.

Sanktioner

Konflikten blev optrappet, da USA indførte sanktioner over for Venezuelas ambassades embedsmænd ud fra en anklage om brud på menneskerettighederne og korruption.

Venezuela har svaret igen med at kræve antallet af ansatte på USA’s ambassade i Venezuela nedskåret fra de nuværende 100 til 17, som er det antal Venezuela har ansat på deres ambassade i Washington. Venezuela har også besluttet at indføre visumpligt for tilrejsende fra USA. Præsident Nicolás Maduro begrunder det bl.a. med, at Venezuela har pågrebet adskillige USA-borgere, der har spioneret og opereret aktivt for at undergrave staten.

Samtidig har de opført blandt andre tidligere USA-præsident George Bush og tidligere vicepræsident Dick Cheney på deres terrorliste, blandt andet på grund af disses ulovlige krig mod Irak, deres terrorbombninger og tortur.

Alvorlige trusler

USA har nu besluttet nye sanktioner mod Venezuela.

På et solidaritetsmøde afholdt i anledning af 20-året for Fidel Castros besøg i Danmark til FN’s sociale topmøde, har mødedeltagerne vedtaget en skarp protest, som er afsendt til USA’s præsident Obama.

I denne hedder det bl.a.:

De nye sanktioner såvel som tidligere sanktioner er oprørende. Sanktionerne begrundes med brud på menneskers rettigheder. USA går så langt som til at påstå, at Venezuela udgør en trussel for USA. Det er latterligt, men historien har vist os, at når USA betegner et land som en sikkerhedstrussel, så er der taget skridt i retning af intervention. Vi kræver et øjeblikkeligt stop for disse trusler fra USA’s side mod Venezuela.

Protester og solidaritet

Vi ved, at intet land i verden er perfekt, men vi ved, at den venezuelanske befolknings sociale og demokratiske rettigheder aldrig tidligere i landets historie har været værnet og sikret som gennem de seneste 16 år – fra 1999, hvor Den bolivarianske Revolution med Hugo Chávez i spidsen indledte det sociale spring fremad, som landets indbyggere nyder godt af med sikring af befolkningens grundlæggende behov.

I denne årrække har vælgerne ved det ene demokratiske valg efter det andet bekræftet sin støtte til regeringen og processen. Landets nuværende regering og præsident Nicolás Maduro har et solidt og fuldstændig legitimt mandat fra landets vælgere, og USA har ingen ret til at rejse kritik af præsidenten og regeringen i Venezuela.

USA har ingen ret til at blande sig i de indre anliggende i noget som helst land og derfor heller ikke i Venezuela.

Vi ønsker at udtrykke vores fulde støtte til og solidaritet med Venezuela, med befolkningen, regeringen og præsidenten. Samtidigt udtrykker vi vores klare protest mod USA trusler og fjendtligheder mod Venezuela. –bc

Undtagelsen fra EU retspolitik

Finurligt juristeri for at omgå rets undtagelsen, som danskerne har stemt for

Af Bo Møller

”En dansk beslutning om at anvende tilvalgsordningen vil indebære, at Danmark i forhold til hver enkelt retsakt får mulighed for selv at afgøre, om man vil være bundet af retsakten. Anvendelsen af tilvalgsordningen vil betyde, at Danmark kan deltage i foranstaltninger, der kan gøre det nødvendigt at iagttage proceduren efter Grundlovens § 20. Det er Justitsministeriets opfattelse, at det er muligt at gennemføre denne § 20-procedure på det tidspunkt, hvor Danmark måtte beslutte generelt at tilslutte sig tilvalgsordningen”.

Grundloven

Sådan lyder det i den letlæselige rapport ved navn ”En analyse af EU-lovgivningen omfattet af Rets forbeholdet”, som er udarbejdet af et regeringsudvalg med repræsentanter fra 8 ministerier. Men hvad betyder det?

Grundlovens § 20 nævnes i teksten. Det er den paragraf, der lyder således: “Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde”.

For at kunne vedtage at afgive dele af landets suverænitet til f.eks. EU, kræves så at fem sjettedele af folketingets medlemmer stemmer for. Ellers skal forslaget til folkeafstemning.

Frit slag fremover

I sin visdom er regeringsudvalget altså kommet frem til at man bare kan lave én folkeafstemning efter grundlovens § 20 på forhånd. Hvis en sådan folkeafstemning så fører til at Danmark kan tilslutte sig de 22 til valgte punkter på retsområdet, som Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er blevet enige om, så får EU og folketingsflertallet frit slag.

EU partierne har flertal

Stiller EU for eksempel forslag om nye direktiver inden for de områder, der kan fortolkes som liggende inden for de 22 punkter, så kan et almindeligt flertal i folketinget bare tilslutte sig – også selvom det skulle indebære yderligere suverænitetsafgivelse. Folkeafstemninger på retsområdet vil i fremtiden så være aflyst!

Og har et folketingsflertal først tilsluttet sig et direktiv eller lignende, så kan man ikke trække sin tilslutning tilbage, selv om folketingsflertallet skulle skifte. Tilvalgsordningen er derfor en løbende afgivelse af suveræniteten.

Der er derfor al mulig grund til at stemme nej til den folkeafstemning, der kommer inden for et år.

Bestil løbesedler til uddeling

Hos Folkebevægelsen mod EU kan du bestille løbesedler om rets undtagelsen. Ring 35 36 37 40.

 

Det liberalistiske dogme

Den nye socialdemokratiske fortælling er gammelkendt

Af Arne Cheller

Regeringen, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre står inden for en overskuelig tid over for vælgerne, der skal bedømme regeringen for den politik, den har stået på ”mål” for, som det hedder i moderne sprogbrug.

Siden Helle Thorning–Schmidt vandt formandsvalget hos Socialdemokraterne, har hun gentagne gange anført, at det for hende gjaldt om at finde en ny socialdemokratisk fortælling.

Absurd og gammel

Vi må konstatere, at den er fundet. Den er bare ikke ny, og den er heller ikke særlig socialdemokratisk, ikke engang ”light” socialdemokratisk. Det er heller ikke en rigtig fortælling.

Den blev skrevet af Franz Kafka for cirka 100 år siden, en kort absurd tekst, der hedder ”Ønsket om at blive indianer”: ”Bare man var indianer, altid beredt, og på den galoperende hest, skråt ud i luften, gang på gang dirrende let over den dirrende jord, indtil man slap sporerne, thi der var ingen sporer, indtil man kastede tøjlerne, thi der var ingen tøjler, og næppe så landet som glatmejet hede foran sig, allerede uden hestehals og hestehoved”.

Det geniale ved Kafkas tekst er, at det billede af den ridende indianer, han opridser, allerede er visket ud igen, når teksten er læst.

Big Business

Projektet

Således har det også været med regeringen, og det socialdemokratiske projekt i Thornings udlægning. Under hele perioden fra valget i 2011 til i dag, nemlig at alle tiltag som ”Fair Løsning”, ”Fælles Fodslav” og fanden og hans pumpestok, forsvandt i det fjerne, og den historiske socialdemokratisme fortoner sig ligeledes i det fjerne.

Regeringens hele politik handler om at skaffe job, siger Finansminister Bjarne Corydon, og det har altid været socialdemokratisk politik, fastslår han.

Jovist, socialdemokraterne har historisk altid krævet arbejde til alle, men på hvilken måde? Klassisk socialdemokratisk politik har handlet om at sætte arbejde i gang, og ikke om at lovgive og forære penge til virksomhederne og de rige i håbet om, at de måske investerede dem i produktion.

Den grundlæggende ide` i regeringens politik, sammen med en imperialistisk udenrigspolitik – har tydeligt været at tilfredsstille arbejdsgiverne, alt imens man skubber de nederste i samfundet endnu længere ud i social nød og tvang, og truer dem der er i arbejde med alverdens ulykker, hvis de ikke går med til lønnedgang og dårligere arbejdsforhold.

Lad os tag nedsættelsen af selskabsskatten, som skulle skaffe flere job, så samfundet fik noget ud af en sådan nedsættelse. Regeringen stillede ikke et eneste krav til virksomhederne til gengæld for pengegaven, og fik da heller ikke flere i arbejde.

Den usynlige hånd

Således ligger den nye socialdemokratiske fortælling i forlængelse af en meget gammel liberalistisk fortælling: Fortællingen om den usynlige hånd, en fortælling som Danmarks Liberale Parti Venstre og deres junior afdeling Liberal Alliance og deres tænketank Cepos fortæller igen og igen.

Ifølge denne fortælling beherskes markedet af en -tendens til ligevægt. Ideen er, at sælgerens grådighed og købernes grådighed er drivkraften for, at de begge mødes der på markedet, hvor de opnår mest muligt til egen fordel.

En usynlig hånd regulerer således markedet, så vareprisen fastsættes, der hvor -udbud og efterspørgsel mødes. Denne beskrivelse er blevet grundlaget for en alment accepteret utopi om det harmoniske markedssamfund, hvor alle mødes på midten i fælles grådighed og tilfredsstillelse.

Det er så her, at den socialdemokratiske regering mødes med Dansk Industri.

De frie og de ufrie

At jagten efter profit og grådighed igen og igen fører til kriser og krig, betyder mindre i denne sammenhæng. Forestilling om ”den usynlige hånd” er på mange måder en fin metafor for kapitalismens virkemåde, for den samfundsform reguleres af mange usynlige kræfter: Kræfternes frie spil unddrager sig menneskelig kontrol. Ellers er de jo ikke frie.

Til gengæld bliver arbejderklassen og andre almindelige mennesker ufrie, for markedets usynlige hånd regulerer jo temmelig meget mere end selve markedet.

Hånden sidder i forlængelse af en usynlig arm, som rækker langt ind over politik, sundhed, kunst, medier, tænkning og mulige valg.

Når den økonomiske politik i den nuværende regering styres af ”nødvendighed”, kommer den som tvang -udefra, der meget tit manifesterer sig som dekreter fra EU, ofte som krav fra Dansk Industri, men altid som nogle kræfter, vi ”desværre ikke kan gøre noget ved”. De usynlige kræfters nødvendighed, fører til nødvendighedens politik, og man ser så at alle tilkæmpede rettigheder slettes med ”nødvendighedens” pennestrøg.

75-året for Danmarks besættelse

9. april 1940

Tyske bombefly

HORSERØD-STUTTHOF FORENINGEN

INVITERER

TIL MARKERINGEN AF 75-ÅRET FOR DANMARKS BESÆTTELSE.

DET VIL GLÆDE OS AT SE ALLE INTERESSEREDE I NV-BOGCAFÉ TIL FILM OG SNAK OM DEN 9. APRIL 1940.

ARRANGEMENTET FINDER STED DEN 9. APRIL 2015 KL. 19.00, PÅ FREDERIKSSUNDSVEJ 64, 2400 NV.

VI VISER FILMEN: ”DET GÆLDER DIN FRIHED”

DER VIL VÆRE MULIGHED FOR AT KØBE KAFFE, ØL OG VAND.

Løbesedlen kan hentes her

 

Udtalelse fra Horserød Stutthof Foreningen

Udtalelse fra Horserød-Stutthof Foreningens generalforsamling den 7. marts 2015

To mord begået af en vred ung mand. En efterfølgende menneskejagt igennem Københavns gader, der endte med politiets nedskydning af den formodede gerningsmand med mere end 30 skud, satte på få timer hele landet på den anden ende. Politikerne stod i kø for at fordømme gerningsmanden – ”terroristen” – og begræde de uskyldige ofre.

Var det terror eller overlagt mord? Hvor går grænsen? Hvem bestemmer, hvad der er terror?

I den situation, der her er beskrevet, er der ikke tvivl om, at medierne meget hurtigt fik skrevet Terror på plakaten, og politikerne var hurtige til at gå med på vognen. Det var en chance, de ikke ville lade gå fra sig for at tjene nogle billige stemmer – det er jo trods alt valgår. Man forsøgte at skabe en kollektiv frygt for at det store terrorspøgelse ville slå til igen, og det er i hvert fald lykkedes i Folketinget.

Den menige dansker har måske et mere nuanceret syn på, hvad det egentligt var, der skete. Der har i al fald ikke været voldsomme demonstrationer for at smide alle muslimer ud af landet. De få demonstrationer, der har været indkaldt af PEGIDA, har ikke kunne mønstre mange tilhængere.

Politikerne derimod, har fået overbevist sig selv om, at Danmark er i fare, og har skyndt sig at få lavet et lovforslag om at forstærke kampen mod terror. Det koster en lille milliard, og bærer tydeligt præg af hastværk, der som bekendt er lastværk.

Flere juridiske eksperter udtaler, at retsstaten er under angreb, at vi overtræder de mest basale menneskerettigheder, at de beføjelser, der nu gives til PET og FE, langt overskrider, hvad der er rimeligt og hvad der i øvrigt er tradition for i Danmark, og vi er jo ikke under belejring eller besættelse. Derudover er hele forslaget så vagt formuleret, at det vil blive svært at placere ansvaret for evt. fejl i håndteringen af de nye regler.

Horserød-Stutthof Foreningen vil derfor på det kraftigste protestere mod den lovpakke, der nu er undervejs. De mange penge ville gøre mere gavn, hvis de for eksempel blev anvendt på at hjælpe unge mennesker til uddannelse og arbejde, eller til at gøre tilværelsen lettere for ældre og svagelige, eller til at styrke psykiatrien til svage unge, så vi undgår begivenheder, som dem vi oplevede midt i februar. Vi har ikke brug for flere terrorlove. Vi vil hellere afskaffe de, vi har.

Vedtaget på generalforsamlingen den 7. marts 2015.

Sommerlejr 2015

Meningsfyldt ferie

For 10. gang afholdes Nordisk sommerlejr. Denne gang med KPiD som vært på den naturskønne Jegindø i Limfjorden, hvor fiskerihavnen byder på skaldyr og fiskeri, og hvor øen er omsluttet af de fineste badestrande.

Sommerlejr1

Huset og omgivelserne byder på alle former for fine faciliteter, og der bliver et righoldigt program med politiske oplæg og diskussioner, kultur, sport og ferieaktiviteter samt udflugt til Vesterhavet.

Sommerlejr2

10. nordiske sommerlejr åben for tilmelding. Sommerlejr3

Bestil ferie i uge 8 Sommerlejr4

Sommerlejren åbner søndag den 5. juli og slutter søndag den 12. Prisen med fuld kost er 1.400 kroner. 400 kr. for børn. Der vil blive arrangeret fælles transport og/eller afhentning ved toget 4 km. der fra. Jegindø ligger i Thyholm ca. 4 timers kørsel fra København, 2 timer fra Aarhus. Du kan høre nærmere i din partiafdeling eller kontakte KPiDs kontor.

Udtalelse om Palæstina

Arbejdsgruppen af kommunistiske partier til forberedelse af Det internationale møde for kommunist- og arbejderpartier (MCWP) har afholdt møde i Istanbul den 30.-31. januar 2015.

Her udtrykker man sin solidaritet med det palæstinske folk og andre folk i regionen, som er udsat for aggressioner ledet af EU og USA`s imperialistiske kræfter sammen med deres allierede staten Israel.

Den israelske regering har – over de sidste måneder – gjort banen klar for Den Islamske Stat (IS), og andre terrorist grupper ikke mindst i det syriske Golan område, og i de libanesiske regioner, samtidig med at de fortsætter deres aggression mod det palæstinske folk, ikke bare i Gaza, men også på Vestbredden og i de okkuperede palæstinske territorier.

De deltagende partier i arbejdsgruppen fordømmer den israelske aggressivitet mod det palæstinske folk. Og man støtter deres kamp for at stoppe koloniseringen, frigivelse af fanger, og effektivt overholdelse af alle FN resolutioner i forbindelse med deres ret til at returnere til deres hjemland og skabe en uafhængig palæstinske stat.

  • Brasiliens kommunistiske Parti (PCDOB)
  • Kroatiens Socialistiske Arbejderparti
  • Cubas Kommunistiske Parti
  • Det Progressive Arbejdende Folks Parti (AKEL)
  • Bohemia og Moravia Kommunistiske Parti
  • Grækenlands Kommunistiske Parti
  • Indiens Kommunistiske Parti
  • Tudeh Partiet Iran
  • Libanons Kommunistiske Parti
  • Norges Kommunistiske Parti
  • Portugals Kommunistiske Parti
  • Den Russiske Føderations Kommunistiske Parti
  • Rusland Arbejders kommunistiske Parti
  • Tyrkiets Kommunistiske Parti
  • Ukraines Kommunistiske Parti

Oversat fra Friheten af Arne Cheller

Det er tid til fred

Nu sættes kravet om stop for krig på dagsordenen.

I mere end tyve år har ”De vestlige demokratier” været i krig, og hver gang en ny krig skulle iværksættes, har Danmark følt sig kaldet til at gå med.

– Skiftende regeringer og folketingsflertal har med bind for øjnene kastet vort land ind i en katastrofal og kostbar oprustnings- og krigspolitik. Det har betydet militarisering af samfundslivet, accept af tortur, terrorlove og overvågning, der undergraver demokratiet og borgerrettighederne. Der tegner sig konturerne af en politistat. Således indledes en appel fra en velbesøgt konference ”Sæt freden på dagsordenen” som blev afholdt i København i februar.

”Krig mod terror”

– Krigene sniges og manipuleres igennem, fortsætter appellen, og det er tydeligt, at krigene og invasionerne ikke har ført til stop for terrorisme, til fred eller demokrati i de krigshærgede lande. Tværtimod har de ført til ufattelige lidelser og ødelæggelser. Krigene har skadet de krigsførende nationer og deres brede befolkning, der betaler for dem.

Konferencens deltagere udtrykte med sin appel, at det er tiden nu at kræve et kursskifte i dansk politik, og besluttede derfor at forberede en bredt anlagt fredsmanifestation i København i påsken i år, nærmere angivet 2. påskedag, mandag den 6. april.

Stop køb af nye krigsfly

Danmark vil indkøbe nye angrebsfly. Den danske virksomhed, Terma i Aarhus, er allerede udset til at skulle producere dele til de nye kampfly. Firmaet ejes af A.P. Møller -Mærsk gennem Trige Holding A/S og er tæt forbundet med staten og forsvarsministeriet.

Således hjælper Forsvaret aktivt Terma med markedsføring for deres våbensalg som en del af strategien ”Open for Business” som blev vedtaget i maj 2013, et projekt der også hjælper andre danske våbenproducenter. De nye fly er beregnet til at skulle koste 30 milliarder kroner alene i indkøb og langt mere i deres levetid. Det vil gøre indkøbet af krigsmateriel til den største offentlige investering i dette århundrede.

Krige koster

De mange iværksatte krige har kostet mange menneskeliv. De har skabt en eksplosion af fattigdom, sult, forurening, hjemløshed, frygt, had og mennesker på flugt. De har ikke givet angriberne den forventede kontrol over de lande de angreb. De største vindere har været Dødens købmænd: Våbenproducenter, -leverandører og -transportører. Skatteborgerne i de angribende lande betaler regningerne med sociale besparelser og stigende militærudgifter.

Fakta:

  • I 2014 brugte Kina (med verdens største indbyggertal) 854 milliarder kroner på militæret
  • USA brugte 3.800 milliarder kroner
  • Rusland brugte 430 milliarder kroner
  • Danmark brugte knapt 30 milliarder kroner

Kilde: Internationalt institut for strategiske studier

 

Forbrydelsens elementer

Nødvendige eftertanker fri for automatiske og belejlige dogmer

Af Betty Frydensbjerg Carlsson, Kommunistisk Parti i Danmark

De voldsomme begivenheder i København med mordet på to mennesker og fem sårede betjente er en tragedie. Politiet taklede begivenheden professionelt og forhindrede formentligt, at tragedien fik et endnu større omfang. Det er godt, og det er godt, at det ikke kom til at koste de sårede betjente livet. I taler og udtalelser bagefter er det flere gange blevet nævnt, at denne begivenhed må give anledning til eftertanke. Det er vi enige i, men har det så ført til denne eftertanke? Umiddelbart virker det mere, som om automatpiloten blev slået til med det samme.

Rigtigt fokus?

Medierne var straks ude med teser om voksende antisemitisme, og de i hast arrangerede mindehøjtideligheder blev manifestationer for retten til ytringsfrihed i lighed med demonstrationerne efter begivenhederne i Paris. Men blev de to voldelige angreb med dødelig udgang egentligt begået for at angribe ytringsfriheden og jødedommen? Umiddelbart er der ingen belæg for en sådan udlægning af handlingen, og så er de politiske eftertanker, med henblik på at imødegå at det kan ske igen, ikke meget værd. Den jødiske overrabbiner understregede klart i sin tale på mindemødet, at den jødiske menighed ikke betragtede gerningsmandens angreb som et islamisk angreb på det jødiske trossamfund. Dette blev bekræftet af det islamiske trossamfund og af et væld af danske muslimer.

Sociopaten Omar

En sammenstykning af den formodede, nu dræbte, gerningsmands liv viser, at han ikke var specielt religiøs. Derimod viser det et tydeligt billede af en sociopat, der ifølge sagkundskaben ”har en tendens til at være nervøse, let bliver ophidsede og ofte får store følelsesmæssige udbrud, herunder også vredesudbrud. De er ofte uuddannede og lever lidt på kanten af samfundet. Har svært ved at holde på almindelige jobs. Sociopaten virker ofte meget forstyrret, og bliver han/hun involveret i en forbrydelse, vil det ofte være på baggrund af en pludselig indskydelse eller et følelsesudbrud. Ofte danner de en tilknytning til én bestemt person eller gruppe, og er så helt ligeglade med det øvrige samfund. Sociopater har ofte været udsat for noget i deres opvækst, som har gjort dem fjendske og fremmede over for samfundet som sådan”.

Baggrunde

Hvad er det så for en opvækst, der har gjort Omar fremmed og fjendsk over for samfundet? Han var en af de mange danskere, der skal leve med benævnelsen ”(2.–3.–4.) generationsindvandrer med anden etnisk baggrund”. Det er relevant at spørge, hvor mange generationer der skal til, før man bare er dansker. For jødernes vedkommende er man heldigvis holdt op med indvandrerbetegnelsen, men alligevel kaldes de jøder, uanset om de er religiøse jøder eller ej. I disse år har jødiske medborgere det problem, at de pr. automatik identificeres med staten Israel og dens grusomme handlinger, og den kobling burde de jødiske samfund reflektere mere over. Modstanden mod Israels fremfærd har intet med antisemitisme at gøre. Omar havde palæstinensiske aner. Det er også statsløse, og jagede aner, og han havde besøgt og opholdt sig i en palæstinensisk flygtningelejr. Hans formodede dybe had har ikke været et religiøst had, men et forvirret politisk had mod en stats besættelse og behandling af hans aners fædreland, og mod den sociale virkelighed og spot han og mange andre ”Omar’er med anden etnisk baggrund” er vokset op i.

Danmark i krigstete

Hans angreb har fået den efterhånden noget udflydende betegnelse ”terrorhandling”. Uanset politiske betegnelser er det at dræbe mennesker afskyeligt. Det gælder de mord, som den afdøde Omar formentlig var skyld i, det gælder den familiefar, der dræber kone og børn, det gælder videofilmede halshugninger, fjernstyrede USA-dronedrab, bombardementer og andre krigshandlinger. Måderne at føre krig på har udviklet – og forandret sig. Det eneste der ikke har forandret sig er, at igangsætterne sidder langt fra krigszonerne, at et mindretal tjener fedt på en hvilken som helst krig, og at det er uskyldige og manipulerede mennesker der slagtes. Vores lille Danmark er med i krigsteten. Disse krige har efterladt sig så store menneskelige katastrofer, at begivenheden i København blegner. Hvis nogen tror, at vores land kan være i aktiv krig og støtte besættelsesmagter uden at det avler had og hævntørst, så er de uansvarligt naive. Det bør også indgå i eftertankerne, for det kan man hverken lovgive eller straffe sig fra.

 

Stop TTIP

Stop TTIP Initiativ fra europæiske borgere med underskriftsindsamling for at stoppe TTIP-aftalen mellem EU og USA /Canada.

https://stop-ttip.org/

Få år efter Sovjetunionens fald, hvor socialismen blev erklæret død, lækkede såkaldte whistleblowers, at storkapitalen var i gang med at forhandle og gennemføre en aftale om fri og uhindret adgang til profit verden over. Aftalen blev kaldt MAI-aftalen. Indholdet skabte stort røre, og storkapitalen måtte erkende, at tiden (endnu) ikke var moden til dens gennemførelse.

Lukkede forhandlinger

I mellemtiden har EU etableret sig stærkere som union, og styrer med fast hånd det neoliberalistiske fremstød i Europa. Aftalen er derfor taget frem igen, denne gang med betegnelsen ”handelsaftale” mellem EU og USA, kaldet TTIP.

TTIP står for de engelske ord for ’Transatlantisk handels- og investerings-partnerskab’. Aftalen vil sikre, at kapitalen får en afgørende indflydelse på lovgivningen i fremtiden og også på overenskomster på arbejdsmarkedet, som kan opfattes som en hindring for den frie konkurrence.

Alligevel er der så godt som ingen offentlig diskussion om dette uhyggelige projekt. EU har vedtaget en mediestrategi om, at kun positive økonomiske påstande må meldes ud. Desværre for dem lækkes der alligevel oplysninger. Men i medie-debatten har vi indtil nu mest set Dansk Arbejdsgiverforening og USA’s ambassadør male et skønmaleri af de forhandlinger, som foregår lige nu for fuldt tryk.

Enevældig kapitalisme

– Sammen er vi stærke, skriver USA-ambassadøren, og fremmaler et billede af en fremtid med stor velstand. Med sammen mener han kapitalen på begge sider af Atlanten, men den med at hvis det går kapitalen godt, så går det også arbejderne godt, kan de ikke sælge længere. Virkeligheden har lært os noget helt andet.

Og virkeligheden i TTIP aftalen er, at virksomheder – ”investorer” – skal inddrages i alt lovforberedende arbejde som kan få betydning for handel, produktion, markedsføring, arbejdsmarkedet, miljøsikring, skatter, forbrugerbeskyttelse osv. Det skal ske gennem deres lobbyister/eksperter. Til gengæld kan vi glæde os til at få GMO-fødevarer, væksthormoner, klorvaskede kyllinger og lignende fødevarer fra USA, hvor emballagen ikke bliver skæmmet af skræmmende advarsler.

Ifølge aftalen skal virksomhederne have deres helt eget retssystem, hvor tre jurister, typisk erhvervsjurister, skal afgøre klager fra virksomheder hvor national lovgivning har skadet deres indtjening.

Hurtig protest

Et initiativ for at stoppe TTIP er dannet med adresse i Tyskland. De indsamler underskrifter fra borgerne i alle EU medlemslandene.

Som formål skriver de: ’Vi ønsker at stoppe TTIP og CETA (samme type aftale med Canada) fordi de indeholder flere problematiske elementer, såsom tvistbilæggelse mellem investorer og stater og regler for samarbejde om regulering, der udgør en trussel mod demokratiet og retssikkerheden.

Vi ønsker at forhindre at niveauet for beskæftigelse, sociale ydelser, miljø, beskyttelse af privatlivet og forbrugerbeskyttelse sænkes, og at offentlige ydelser – så som vand – og kulturværdier privatiseres i uigennemsigtige forhandlinger. Vi støtter en alternativ handels og investeringspolitik i EU.’

Initiativet har allerede over 1 million underskrifter.

Du kan skrive under på initiativets hjemmeside:

www.stop-ttip.org

 

Fyraftensmøde om retsundtagelsen

Fyraftensmøde den 24. marts kl 17:00 

Dagsorden

Danmarks retsundtagelse. Hvad vil EU med retspolitikken?

Kom og stil spørgsmål:

  • Hvad betyder retsundtagelsen?
  • Skal EU bestemme over danske strafferammer?
  • Vi skal bekæmpe kriminalitet og forhindre terror – kan vi samarbejde om dette uden at give EU magten?
  • Kan vi vælge en dansk tilvalgsordning?

Indledere

  • Søren Søndergaard, tidligere medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen
  • Claus Westergreen, formand Bygge,- Jord- og Miljøarbejdernes fagforening, vil sætte gang i debatten.

Håndmadder gratis. Øl og vand købes.

Sted: Mølle Alle 26, 2. sal. Valby 

Arrangører: Bygge,- Jord- og Miljøarbejdernes fagforening,

Folkebevægelsen mod EU – Valby og Sydvest komiteerne

Ukrainsk militær ønskeseddel

Hackere afslører strategier og støtte USA-Ukraine

Hackergruppen ”Cyber-Berkut” har afsløret og offentliggjort et dokument med ønskelister fra Ukraine til USA. Det indeholder krigsstrategi, våbenønsker og andre ydelser til Ukraine fra USA. Ifølge denne offentliggørelse, vil Ukraine satse på en ”lille krig” i Donbass og på et angreb på den russiske Sortehavsflåde.

Listen med ønskerne strækker sig fra våbenønsker til en PC til et medlem af vicepræsident Joe Bidens delegation under hans nylige besøg i Kiev. På tolv sider omtales alle ønsker detailleret.

Det drejer sig bl.a. om -udstyr til undervandssvejsning, skiftenøgler og krypteret radioudstyr og teknisk hjælp fra USA til at kunne betjene avancerede dødelige våben. Totaludgifterne beregnes af Kiev til 137 millioner US-dollar. 750.000 går til sproglaboratorier og engelskbøger.

I dokumentet kan man se, at Kiev ønsker sig en enhed af 150 kampsvømmere, et -antal dykkerdragter, iltudstyr og andet dykkerudstyr. På våbensiden bestilles blandt andet 400 skarpskyttegeværer, flere hundredetusinder kugler, 2000 automatgeværer og nogle hundrede kasser granater.

Ønskesedlen er tydeligvis udarbejdet af generalstaben i Kiev, og har været gennem USA’s ambassade i Kiev.

Ukrainie ønsker

NATO-lejehær

Af dokumentet fremgår det med pinlig tydelighed, at Kiev end ikke kan finansiere egne driftsudgifter til de planlagte militære offensiver.

Der søges blandt andet om dækning af rejseudgifter for ukrainske officerer til deltagelse i den forestående store NATO-øvelse ”Rapid Trident” (tidligere omtalt her i bladet). Rejseomkostningerne beregnes til 30–35 euro pr. person pr. dag. En sådan økonomisk afhængighed og udenlandsk finansiering betyder, at man må betegne hæren som USA’s lejehær i Ukraine.

Kievs ønskeseddel falder sammen med USA’s ønske om et tæt samarbejde med udvalgte enheder af lejetropper, som kæmper i Donbass. Ifølge de lækkede dokumenter drejer det sig om den materiel-tekniske side af samarbejdet. I september-14 var Semjontjsenko, leder af Donbass bataljonen, på en ti-dages rejse i USA, hvorfra han kom hjem med løfter fra ”pensionerede” medlemmer af USA’s specialenheder. Det var løfter om at de var villige til at deltage i etablering af en irregulær kampledelse af bataljonen.

USA’s tillid til sin nye partner, Semjontjsenko, stod klart i december, da han fik lov til at tage to kommandanter med på sin rejse til USA. Kommandanterne var fra Jasenjuks ”folkefront”. Dette blev kendt af offentligheden fordi stiftelsen for ”forbindelser mellem USA-Ukraine” finansierede rejsen, og kom til at bestille fly med for kort tid til flyskift i Tyskland. Det kom til at betyde at de tre måtte blive siddende i lufthavnen i Frankfurt Am Main uden Schengen visum. Med indgriben fra Kievs generalkonsul kom de dog videre.

Gang i stiftelser

At ønskesedlen er blevet afsløret betyder dog ikke, at USA vil efterkomme alle ønsker. Men som bekendt er Obama hårdt presset af højrefløjen og det republikanske flertal i begge kamre. Disse kræfter står for en forøgelse af militærhjælpen til Ukraine.

En mulighed herfor går gennem transithandel via østeuropæiske NATO-lande som f.eks. Litauen og Polen.

Litauens præsident, Dalia Grybauskaite har allerede udtalt, at landet er parat til at støtte Ukraine med våben, og også Polens regering har givet grønt lys for våbenleverancer.

Polen fremstiller en sådan leverance som en ren business sag mellem Ukraine og polske våbenhandlere. Flere tusind skudsikre veste af tysk fabrikat er allerede leveret til nationalgarden i Kiev via endnu en stiftelse – til dette formål stiftelsen ”Åben dialog” i Warszawa.

Uanset hvilke kanaler landene, der støtter Ukraines hær benytter sig af, afslører “ønskesedlerne” det hykleri, der præger de “vestlige” landes forargelse over sanktioner over for Rusland.

–bfc Kilde: Artikel i Junge Welt, bragt i NKPs Friheten

12 timers vagter og færre tillæg

Kommunernes Landsforening fortsætter angreb på arbejdstiden

OK 15 for det offentlige område ser ud til at blive en gyser for kommunalt ansatte. Det katastrofale diktat for lærernes arbejdstid ser nu ud til at skulle fortsætte. Denne gang mod pædagoger og plejepersonale. Aftenen skal starte en time senere. Ansatte skal arbejde 12 timer i træk. Og en fridag risikerer at blive annulleret med få dages varsel.

Sådan lyder nogle af de nye krav, som kommunerne går efter at kunne stille til deres ansatte.

Sygeplejerske

Stryger tillæg og varsler

Mere ens og smidige regler for forskellige faggrupper står højt på kommunernes ønskeseddel – og det gælder især ansatte på plejehjem, institutioner og bosteder, hvor det er nødvendigt at arbejde aften, nat, weekend og helligdage.

Efter KL’s ønske skal ansatte fremover kunne kaldes på arbejde med ned til et døgns varsel uden ekstra tillæg. De kan også blive pålagt overarbejde med kort varsel, og vagternes maksimale længde vil stige fra 10 til 12 timer.

Skader helbredet

Jakob Sølvhøj, der er formand for den pædagogiske sektor i FOA, påpeger, at noget sådant vil gå ud over mange af de ansattes helbred og familieliv.

Det er også ved denne overenskomstforhandling ”lock-out”-Michael Ziegler (Konservativ), der som formand for løn- og personaleudvalget i KL skal søge disse forringelser gennemført.

Vi har så til gode at se, om regeringen i et valgår, og med daglige beviser på de negative konsekvenser af indgrebet mod lærernes arbejdstidsregler, endnu engang vil turde give arbejdsgiverne en håndsrækning.

–bc

Virksomhedspraktik ligner statsfinansieret slavearbejde

Metalarbejdere kalder praktikken for ren parkering

De kommunale jobcentre og landets politikere sender årligt tusinder af ledige i såkaldt virksomhedspraktik, fordi det skulle være en god vej til at komme i job igen.

Men ifølge en undersøgelse blandt Metals arbejdsløse finder kun hver fjerde smed, at praktikken har bragt dem tættere på et arbejde. Og det var endda kun hver tiende, der fik job i virksomheden, hvor de var i praktik, mens dobbelt så mange fik job et andet sted. Det fremgår af Nyhedsbrevet A4’s omtale af undersøgelsen.

Nul kompetence

Det er heller ikke tilfældigt, at nogle arbejdsløse opfatter praktikken som stats- og a-kasse-finansieret slavearbejde, fordi ledige drives ud som gratis arbejdskraft i private virksomheder i typisk en måneds tid uden egentlig aflønning.

Et eksempel er en klejnsmed fra Randers-egnen, der sendtes ud hos en forhandler af campingvogne, hvor hans praktik bestod i pedelarbejde og vask af campingvogne. Det var der ikke meget kompetencegivende i. Perspektiv var der heller ikke meget af, da jobbet mest af alt bestod af sæsonarbejde.

Metalarbejdere

Stå op kursus

Torben Poulsen, leder af Metals a-kasse, har en klar holdning til, hvad der går galt, når smede sendes i praktik. Til A4 nævner han tre ting:

”Oprindeligt var virksomhedspraktik tiltænkt ledige, der havde svært ved for eksempel at komme op om morgenen og indgå i fællesskabet på en arbejdsplads. Men det har alle Dansk Metals medlemmer erfaring med, så praktikken gør ingen forskel for dem.

Derudover mener han, at ”indholdet af praktikken er for dårligt” og som det tredje, at “jobcentrene har for travlt med at få ledige aktiveret på den billigste facon”.

Frygter eksplosion

Metals a-kasseleder frygter en eksplosion i brugen af virksomhedspraktik i år, fordi ledige under 30 og over 50 nu skal aktiveres allerede efter tre måneder.

Og noget tyder på, at han får ret, da beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) over for A4 oplyser, at ministeriet ”tilskynder de forskellige initiativer til et særligt fokus på virksomhedsrettede tilbud”.

Ifølge Jobindsats.dk var der knap 36.000 dagpengemodtagere i praktik i første halvdel af 2014.

Ingen positiv effekt

Der er endnu ikke foretaget dybtgående analyser af, om virksomhedspraktik er en god investering set med samfundets briller.

Senest har Kommunernes og Regioners Analyse og Forskning (KORA) set på virkningerne af virksomhedspraktik påbegyndt i årene 2005 til og med 2010, hvor der både var fuld fart i økonomien, kraftig nedgang og til slut tomgang.

KORA har set på, hvordan personer, der har været i praktik, har klaret sig i to år bagefter. ”For deltagerne i virksomhedspraktik er der på intet tidspunkt i løbet af de fem år, vores måling spænder over, målt en positiv effekt på graden af selvforsørgelse, ” siger forsker Hans Hummelgaard til A4.

Det har Metals a-kasseleder et konstruktivt svar på: “Vi kan få nogle bedre praktikforløb, hvis man -kombinerer dem med job-rettet opkvalificering. Eksempelvis med en uge på kursus, en uge på virksomheden, en uge på kursus og så videre efter behov. Ordningen skal gøres mere dynamisk, ” siger Torben Poulsen til nyhedsbrevet.

alni

 

Det vi genkender

Den hjerteløse verdens ofre

Af Betty Frydensbjerg Carlsson Kommunistisk Parti i Danmark

’Det Danmark vi kender’ er det slogan som Socialdemokratiet har udvalgt som reklame for partiet i den forestående valgkamp. Med god grund ryster mange voksne danskere på hovedet; de kan ikke genkende det nye Danmark. Danmark har forandret sig mærkbart i forhold til ’det Danmark vi kender’.

Den såkaldte nordiske model harmonerer ikke med EU’s neoliberale model, og underlagt EU er modellen blevet til, at ’vi’ skal skære ned i velfærden for at beholde velfærden, hvem af kommunikationseksperterne der så har fundet på denne forvrøvlede parole.

Det Danmark, vi kender

Den ideologiske krig mod kollektivitet og solidaritet har kørt over en længere periode. Frihed for kapitalen, som beskrevet i EU’s grundlov, blev omskrevet til frihed til ikke at være medlem af en fagforening; uddannelse er ikke mere for livet, men for erhvervslivet; solidaritet er afløst af offentlige portaler hvor man anonymt kan stikke hinanden; i international solidaritet skal man passe på ikke at komme ind under de særlige terrorlove, hvis solidariteten omfatter nogen som magthaverne ikke ønsker vi skal være solidariske med; reformer er blevet forringelser i stedet for fremskridt; uligheden vokser, Danmark har igen fattige og hjemløse; straf er blevet en fremherskende metode i flere af livets forhold.

Sådan kan man blive ved. Det er det Danmark vi kender.

Det Danmark som vi kender

Krige

Krig er foragt for liv, skrev digteren Nordahl Grieg. Siden 1991, hvor vores økonomiske mullaher fortalte os, at vi skulle acceptere den globaliserede (kapitalistiske) verden, er verden blevet sønderrevet af krige. Danmark har på USA’s bud deltaget aktivt hver gang de kaldte.

Propagandaen har gjort meget ud af ikke at kalde krig for krig, men har brugt forskellige ord som kampagne, mission, hjælpe-aktion m.fl. Uanset ordene har det betydet at de udsendte soldater har ret til at slå mennesker ihjel, og til at ødelægge og dræbe i flæng gennem bombardementer. Som altid i krige tegnes der groteske fjendebilleder på begge sider. Angst og had styrker volden.

Terror

Der går en lige linje fra den sociale udstødningspolitik og -ideologi til krigsvolden. Den evindelige kamp om magten og profitretten koster dyrt i ofre. Kapitalen udøver sin magt diskret, hvor det kan lade sig gøre. Hvor det ikke kan lade sig gøre, har de deres stormtropper til det beskidte arbejde. Deres metoder er fascistiske, uanset om de bruger religion eller anden ideologi som begrundelse for deres handlinger.

Formålet er at sprede angst og panik for dels at holde arbejderklassen og modstanden nede, og dels for at begrunde stramninger i folkelige rettigheder. Begge dele er lykkedes ganske godt. Nu som før rekrutteres de fascistiske, terroristiske fodfolk blandt udstødte, og deres angreb sker på almindelige mennesker, progressive og revolutionære; ikke på de mere ukendte økonomiske magthavere. Del og hersk-strategien.

Plat

Det var smukt og stærkt, som det franske folk reagerede på nedslagtningen af redaktionen på Charlie Hebdo. Men usmageligt, at EU’s statsledere og toppolitikere iscenesatte sig selv i spidsen for den store demonstration i Paris, for at hjælpe på deres manglende popularitet, og endnu værre at Obama fortryder, at han ikke også forstod at der kunne scores popularitetspoint.

Netop den nu myrdede tegner, Wolinski, advarede for årtier siden mod udviklingen bl.a. med tegningen af en indvandrer i en retssal: Hr. indvandrer, hvad har De at sige til Deres forsvar? Svar: At hvis I ikke havde mig, var I nødt til at opfinde mig!”

Det genkender vi

Fascistiske terrorhandlinger foregår dagligt rundt omkring i verden, uden at pressen døgndækker jagten på gerningsmændene. Det handler om ikke-religiøse fascister i blandt andet Ukraine, der overfalder det kommunistiske partis ledere og raserer deres partikontorer. Det handler om fundamentalistiske muslimers overfald og drab på folk i Asien, Mellemøsten og Afrika, og det handler om hvide fundamentalistiske kristne i USA og mange andre lande, der begår terrorhandlinger.

I det Danmark, vi nu kender, er den politiske reaktion på Christiansborg en debat og forslag om straf til muslimske danskere, der tager til Syrien for at deltage i en krig, der ikke må hedde krig, og seriøse undersøgelser af mulighederne for at lukke en religiøs moské. Med sådanne tiltag, der gang på gang har vist sig ubrugelige, er forslagsstillerne ikke bedre end bagmændenes nyttige ”fodfolk”, der sparker nedad og slås mod sine egne potentielle forbundsfæller ud fra en påduttet illusion om at det vil skabe lykke og fred. Det er det, vi genkender fra historien.

I indledningen til ’kritik af den Hegelske retsfilosofi’ formulerede Marx problemstillingen således: ”Den religiøse elendighed er på en gang udtryk for – og protest mod – den virkelige elendighed. Religionen er den betrængte skabnings suk, den er en hjerteløs verdens hjerterørelse, den er åndløse tilstandes åndsindhold. Den er folkets opium.”

 

Oprør mod EU-politik

Det græske valg var folkets protest mod Finanskapitalens og EU’s diktater

Som forventet blev det venstrefløjspartiet Syriza, der med en fremgang på 10% blev det største parti i det græske parlament efter valget søndag den 25. januar. Dermed sikrede de sig 149 mandater ud af 300.

Partiet gik til valg med -løfter om et opgør med storkapitalens ”Trojka”, der kynisk har dikteret en politik, der har dømt det græske folk til at betale for spekulanternes fest og kapitalismens krise. Mandatmæssigt vil der nu være flertal for et opgør med EU’s nedskæringspolitik, men om det vil ske, står der tvivl om. Syriza har på forhånd meddelt, at de ønsker, at Grækenland fortsat skal være med i den fælles Euro-politik, der har klare diktater for medlemslandenes økonomi, understreget af finanspagten.

Fremgang til KKE 180px-Logo_of_the_Communist_Party_of_Greece_svg

Også Grækenlands kommunistiske Parti, KKE, fik fremgang ved valget med 60.000 flere stemmer. De gik 3 mandater frem, fra 12 til 15 medlemmer af parlamentet. KKE er konsekvent mod EU. I en pressemeddelelse udtaler partiets formand, Dimitris Koutsoumpas, at valgresultatet er et udtryk for det græske folks utilfredshed og vrede mod de tidligere regeringspartier, der sendte folket ud i fattigdom og arbejdsløshed under den økonomiske krise. Det udtrykker også det store omfang af forhåbninger om en ny politik til gavn for folket. Men Syriza vil, alene eller sammen med andre partier, følge den allerede forkastede sti: EU vejen med dens taktik: begrænsninger, tilbagegang og kompromisser, forpligtelser over for storkapitalen og monopolerne, EU og NATO, udtaler partiet.

Videre udtrykker partiet bekymring for at det nazistiske parti, Gylden Daggry, trods en lille tilbagegang på 0,64 %, har opnået 6,28 %. – bc

Hilsen til KKE

180px-Logo_of_the_Communist_Party_of_Greece_svg

KPiD ønsker vores græske broderparti, KKE, et stort tillykke med den flotte fremgang ved parlamentsvalget den 25. januar. At gå fra 4,5 pct. af stemmerne til 5,5 pct. er en præstation ikke mindst under de meget svære og negative forhold, som hele valgkampen har foregået i.

Med den meget besynderlige regering, der blev resultatet af det græske valg, bliver der rigeligt at se til for de styrkede græske kommunister.

 

 

Lenin prisen

Pris til Mikael Wiehe

Mikael WieheDen svenske sanger Mikael Wiehe har fået Jan Myrdalselskabets Leninpris 2015. I motiveringen står der at ”i mere end 40 år har Mikael Wiehe fra scenen og barrikaderne forenet musik og politik. Med hans konsekvente arbejde mod imperialisme, racisme og fascisme, og hans ranke holdning mod magtens mænd og kvinder, er han en foregangsmand for os alle.” Da Mikael Wiehe af Expressen blev spurgt, om han ville modtage prisen, som tidligere er blevet tildelt bl.a. Roy Andersson, Maj Wechelmann, Maj Sjöwall og Jan Guillou, var hans svar ”absolut og uden tvivl”. Prisen er finansieret af den tidligere maoist og millionær, Lars Diding, og overrækkes i Varberg Teater den 18. april.

Udstilling

Maj93

Indbydelse til fernisering

Tirsdag 27. januar kl. 16-19

Kunstnersammenslutningen Maj 93

Lena Bidstrup, Jørgen Buch, Alfred Friis*, Buller Hermansen, Søren Birk Pedersen, Marianne Schepelern*, Christine Scherfig, og Kirsten Antonie Sørensen. Gæster: Lea Boruszek, Erik Jørgensen, Leo Scherfig og Henrik Schütze

*) Udstiller ikke i år.

www.maj93.dk

Helligåndshuset, Amager Torv

Udstillingens åbningstider: 28. januar – 8. februar 2015, hver dag kl. 10 – 18

Udstillingens telefon: 22 43 75 70

Arrangementer

Lørdag d. 31. januar kl. 15:30: Musik og lodtrækning

Sidste udstillingsdag søndag 9. februar

Maleri – Grafik – Billedvæv – Keramik – Skulptur

70-året for Danmarks befrielse

Den 4. maj 2015 er det 70 år siden at Danmark blev befriet for den tyske besættelse. Dén dag skal markeres.

På Danmarks befrielsesdag 4. maj 2015 vil der blive afholdt en stor og bredt indkaldt manifestation på Rådhuspladsen i København. 4. maj initiativet på Vesterbro markerer hvert år dagen med et fakkeloptog gennem Istedgade, for at erindre om at Vesterbro var en aktiv bydel mod nazismen og besættelsen, men også for at vise, at modstanden mod krig, racisme og fremmedhad fortsætter. I år går initiativet bredere ud og markerer dagen med et arrangement på Rådhuspladsen, for herefter at gå i fakkeltog til Halmtorvet på Vesterbro. I sin appel skriver 4. maj initiativet følgende:

Frihedsfanen

Krigstid

Vi lever i krigens tid – både historisk og aktuelt.

100-året for starten på Første Verdenskrig og 150-året for det danske nederlag ved Dybbøl har været på alles læber.

Men disse krigsfortællinger har overskygget, at dagens Danmark har været i krig i mere end ti år. Der er ingen kritisk offentlig debat om at Danmark er en krigsførende nation. Der er ingen opinion imod at løse internationale konflikter med krigshandlinger.

Krigen i Mellemøsten har sendt millioner af mennesker på flugt. Ikke siden Anden Verdenskrig har der været flere. Mennesker på flugt skal have beskyttelse, og vished om at dét land de flygter til, vil give dem sikkerhed. Det er en af grundpillerne i FN’s Flygtningekonvention, som Danmark underskrev i 1952.

Flygtninge

Men i stedet ser vi, at Danmark strammer asyllovgivningen: Kun ét års opholdstilladelse, ingen ret til familiesammenføring og oprettelse af flygtningelejre i Afrika og Asien er kun toppen af isbjerget. Nogle er også parate til at opsige eller omdefinere flygtningekonventionen. Nogle politikere har nærmest overgået hinanden i menneske foragtende forslag til at ”hjælpe” mennesker på flugt.

Man fornemmer, at folketingsvalget nærmer sig, og at flygtninge og indvandrere igen vil blive et valgkampstema. Retorikken er allerede blevet skærpet, og den grundlovssikrede ytringsfrihed bliver igen brugt som argument for nedværdigende omtale og behandling af bestemte mennesker og befolkningsgrupper.

Menneskets værdighed

Men ”Menneskets værdighed er ukrænkelig”. Det er første sætning i den tyske grundlov, som blev skrevet efter 1945.

Her 70 år efter nazismens fald ville det være klædeligt, hvis Danmark ville bruge menneskeværdighed som grundsætning og målestok i den politiske debat og ikke mindst i asyllovgivningen.

Mennesker på flugt skal have beskyttelse – en menneskeværdig beskyttelse.

På 70-året for Danmarks befrielse vil vi vise vores modstand mod krig, en menneske foragtende flygtningepolitik, mod racisme og fremmedhad.

Kommunistisk Parti i Danmark opfordrer til, at der tages initiativ til at markere 70 året i alle større byer.

Lobbysamfundet

Det eksporteres med krig og vold og kaldes demokrati

Betty

Af Betty Frydensbjerg Carlsson Kommunistisk Parti i Danmark

Vi hører det i én uendelighed: – Vi skal i krig for at sikre demokrati for folket. – De skal indføre demokrati, før de kan blive medlem af EU, og ind imellem smutter der også en bemærkning om, at markedspolitik er det som menes med demokratiet.

Direkte oversat betyder demokrati folkestyre, fortolket som det, flertallet af folket vil. Det græske ord stammer fra oldtiden, og det gjaldt ikke for slaver. Vores demokrati er indført sammen med kapitalismen som system. Det relaterer til det borgerlige demokratis særkende, parlamentarisme, selvom de kapitalistiske landes valgsystemer er forskellige og mere eller mindre ”demokratiske”, er de samtidig fulde af begrænsninger.

Lobbyisme

Kapitalismen har sin egen fortolkning af flertal. Her regner man flertal ud, efter hvor mange penge man repræsenterer, som i et aktieselskab, hvor flertallet er dem der har den økonomisk største aktiemajoritet. Den fortolkning er for længst slået igennem i USA, senere i EU og nu også officielt i Danmark. Lobbyisme kaldes det.

Det betyder, at kapital-interesser ansætter folk, der skal påvirke lovgiverne til at lovgive så det gavner de kapitalinteresser som lobbyisterne repræsenterer. I USA har det i mange år været en integreret del af deres parlamentariske system. Således har lobbyisterne egne kontorer i systemet. Men lobbyismen er gået langt videre. Valgkamp i USA er et spørgsmål om penge. Penge til at rejse rundt. Penge til Tv-reklamer og øvrige mediereklamer. Penge til at ansætte kampagnefolk. Uden kapital i ryggen er det umuligt at blive valgt, og investorerne kræver naturligvis noget for pengene.

Investorer stiller krav

Et frisk eksempel på lobby-demokratiet er USA’s kovending. Præsident Obama meddelte, at USA ved årsskiftet ville trække alle tropper hjem fra Afghanistan. Så blev han hvisket noget i øret, formentlig af våbenindustriens lobby og / eller andre med interesser i Afghanistan, hvorefter beslutningen blev lavet om.

EU bygger på den samme afart af demokrati. Lobbyister sværmer om Bruxelles, og EU kommissionens politik er baseret på deres krav og indflydelse. Også mere folkelige organisationer har fundet ud af at det er sådan demokratiet fungerer i EU. Fagbevægelsen har derfor også etableret lobbyister.

Men den udgift kunne de nu godt have sparet medlemmerne for. Hidtil er der ikke sporet nogen resultat af denne lobbyvirksomhed. Tvært imod. EU handler nemlig ikke om arbejderklassens interesser, men om kapitalens og virksomhedernes interesser, og den gamle socialdemokratiske dogme om at det går arbejderne godt, når det går virksomhederne godt, er endegyldigt blevet modbevist.

Konsekvenserne

Angreb er som bekendt det bedste forsvar. Da finansspekulantionen brød sammen i 2008 og afslørede kapitalismens dybe krise, medførte det massearbejdsløshed samtidig med at befolkningerne måtte slippe deres fælles penge, til at disse spekulanter kunne komme på fode igen. Der kom ingen tak, men et massivt angreb tilbage. Så langt er rettigheder kommet ud ad planken, at folketinget i ramme alvor har diskuteret om arbejdsløshedsunderstøttelsen er for høj og kontrolreglerne for slappe.

Det skete på baggrund af et skandaløst DR-program, der skulle vise om danskere var lige så god en arbejdskraft som udlændinge. Med ”god” mente man, at mennesker skulle være parate til at arbejde i et tempo, som i løbet af få år ville betyde nedslidning og invalidering, og til en løn der ikke modsvarer det danske udgiftsniveau. Her handlede det ikke om mennesker, men om arbejdskraft der kan smides ud og erstattes af frisk, ung arbejdskraft.

Ingen spørgsmål om hvor Arbejdstilsynet var henne, ingen spørgsmål om hvem der skal betale førtidspension til de nedslidte, eller om ressourcespildet når arbejdsløse, som samfundet har betalt en dyr uddannelse til, skulle tage et arbejde der ikke kræver en længerevarende uddannelse.

Dansk lobbyregering

Regeringspartiet Socialdemokraterne har tonet rent flag, og har nu dannet en klub sammen med det såkaldte erhvervsliv. Lobbyisme har skam også indtaget Danmark.

På en konference om lobbyisme og embedsmænd udtalte tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, nu lobbyist: ”Jeg synes det er meget vigtigt at forstå hvor indflydelsen reelt ligger, og jeg vil gå så langt som til at hævde, at mange gange vil man opleve, at de embedsmænd der formulerer et lovforslag eller laver bemærkningerne i lovforslagene, har større indflydelse på lovgivningen end de folketingsmedlemmer der sidder i udvalgene. ”

Gå til modstand

Danmark har på tærsklen til 2015 rekord høje aktiegevinster og rekordhøj arbejdsløshed med en generation af unge uden håb til fremtiden på arbejdsmarkedet. Titusinder falder ud af dagpengesystemet og arbejdsløshedsstatistikkerne og må hutle sig igennem. Danmark er igen i krig og skal bruge penge på nye jagerfly og bidrag til NATO.

2015 er også 70 året for afslutningen på 2. verdenskrig, og med ønsket om godt nytår erindrer vi om parolen fra besættelsestiden:

Gå til modstand!