Hackere afslører strategier og støtte USA-Ukraine

Hackergruppen ”Cyber-Berkut” har afsløret og offentliggjort et dokument med ønskelister fra Ukraine til USA. Det indeholder krigsstrategi, våbenønsker og andre ydelser til Ukraine fra USA. Ifølge denne offentliggørelse, vil Ukraine satse på en ”lille krig” i Donbass og på et angreb på den russiske Sortehavsflåde.

Listen med ønskerne strækker sig fra våbenønsker til en PC til et medlem af vicepræsident Joe Bidens delegation under hans nylige besøg i Kiev. På tolv sider omtales alle ønsker detailleret.

Det drejer sig bl.a. om -udstyr til undervandssvejsning, skiftenøgler og krypteret radioudstyr og teknisk hjælp fra USA til at kunne betjene avancerede dødelige våben. Totaludgifterne beregnes af Kiev til 137 millioner US-dollar. 750.000 går til sproglaboratorier og engelskbøger.

I dokumentet kan man se, at Kiev ønsker sig en enhed af 150 kampsvømmere, et -antal dykkerdragter, iltudstyr og andet dykkerudstyr. På våbensiden bestilles blandt andet 400 skarpskyttegeværer, flere hundredetusinder kugler, 2000 automatgeværer og nogle hundrede kasser granater.

Ønskesedlen er tydeligvis udarbejdet af generalstaben i Kiev, og har været gennem USA’s ambassade i Kiev.

NATO-lejehær

Af dokumentet fremgår det med pinlig tydelighed, at Kiev end ikke kan finansiere egne driftsudgifter til de planlagte militære offensiver.

Der søges blandt andet om dækning af rejseudgifter for ukrainske officerer til deltagelse i den forestående store NATO-øvelse ”Rapid Trident” (tidligere omtalt her i bladet). Rejseomkostningerne beregnes til 30–35 euro pr. person pr. dag. En sådan økonomisk afhængighed og udenlandsk finansiering betyder, at man må betegne hæren som USA’s lejehær i Ukraine.

Kievs ønskeseddel falder sammen med USA’s ønske om et tæt samarbejde med udvalgte enheder af lejetropper, som kæmper i Donbass. Ifølge de lækkede dokumenter drejer det sig om den materiel-tekniske side af samarbejdet. I september-14 var Semjontjsenko, leder af Donbass bataljonen, på en ti-dages rejse i USA, hvorfra han kom hjem med løfter fra ”pensionerede” medlemmer af USA’s specialenheder. Det var løfter om at de var villige til at deltage i etablering af en irregulær kampledelse af bataljonen.

USA’s tillid til sin nye partner, Semjontjsenko, stod klart i december, da han fik lov til at tage to kommandanter med på sin rejse til USA. Kommandanterne var fra Jasenjuks ”folkefront”. Dette blev kendt af offentligheden fordi stiftelsen for ”forbindelser mellem USA-Ukraine” finansierede rejsen, og kom til at bestille fly med for kort tid til flyskift i Tyskland. Det kom til at betyde at de tre måtte blive siddende i lufthavnen i Frankfurt Am Main uden Schengen visum. Med indgriben fra Kievs generalkonsul kom de dog videre.

Gang i stiftelser

At ønskesedlen er blevet afsløret betyder dog ikke, at USA vil efterkomme alle ønsker. Men som bekendt er Obama hårdt presset af højrefløjen og det republikanske flertal i begge kamre. Disse kræfter står for en forøgelse af militærhjælpen til Ukraine.

En mulighed herfor går gennem transithandel via østeuropæiske NATO-lande som f.eks. Litauen og Polen.

Litauens præsident, Dalia Grybauskaite har allerede udtalt, at landet er parat til at støtte Ukraine med våben, og også Polens regering har givet grønt lys for våbenleverancer.

Polen fremstiller en sådan leverance som en ren business sag mellem Ukraine og polske våbenhandlere. Flere tusind skudsikre veste af tysk fabrikat er allerede leveret til nationalgarden i Kiev via endnu en stiftelse – til dette formål stiftelsen ”Åben dialog” i Warszawa.

Uanset hvilke kanaler landene, der støtter Ukraines hær benytter sig af, afslører “ønskesedlerne” det hykleri, der præger de “vestlige” landes forargelse over sanktioner over for Rusland.

–bfc Kilde: Artikel i Junge Welt, bragt i NKPs Friheten

Af Kim Holm Den 25. januar var der valg i Grækenland. Valget blev udskrevet, efter at det ikke var lykkedes for den forrige regering at

Læs mere ➜

Kommunernes Landsforening fortsætter angreb på arbejdstiden OK 15 for det offentlige område ser ud til at blive en gyser for kommunalt ansatte. Det katastrofale diktat

Læs mere ➜

Metalarbejdere kalder praktikken for ren parkering

De kommunale jobcentre og landets politikere sender årligt tusinder af ledige i såkaldt virksomhedspraktik, fordi det skulle være en god vej til at komme i job igen.

Men ifølge en undersøgelse blandt Metals arbejdsløse finder kun hver fjerde smed, at praktikken har bragt dem tættere på et arbejde. Og det var endda kun hver tiende, der fik job i virksomheden, hvor de var i praktik, mens dobbelt så mange fik job et andet sted. Det fremgår af Nyhedsbrevet A4’s omtale af undersøgelsen.

Nul kompetence

Det er heller ikke tilfældigt, at nogle arbejdsløse opfatter praktikken som stats- og a-kasse-finansieret slavearbejde, fordi ledige drives ud som gratis arbejdskraft i private virksomheder i typisk en måneds tid uden egentlig aflønning.

Et eksempel er en klejnsmed fra Randers-egnen, der sendtes ud hos en forhandler af campingvogne, hvor hans praktik bestod i pedelarbejde og vask af campingvogne. Det var der ikke meget kompetencegivende i. Perspektiv var der heller ikke meget af, da jobbet mest af alt bestod af sæsonarbejde.

Stå op kursus

Torben Poulsen, leder af Metals a-kasse, har en klar holdning til, hvad der går galt, når smede sendes i praktik. Til A4 nævner han tre ting:

”Oprindeligt var virksomhedspraktik tiltænkt ledige, der havde svært ved for eksempel at komme op om morgenen og indgå i fællesskabet på en arbejdsplads. Men det har alle Dansk Metals medlemmer erfaring med, så praktikken gør ingen forskel for dem.

Derudover mener han, at ”indholdet af praktikken er for dårligt” og som det tredje, at “jobcentrene har for travlt med at få ledige aktiveret på den billigste facon”.

Frygter eksplosion

Metals a-kasseleder frygter en eksplosion i brugen af virksomhedspraktik i år, fordi ledige under 30 og over 50 nu skal aktiveres allerede efter tre måneder.

Og noget tyder på, at han får ret, da beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) over for A4 oplyser, at ministeriet ”tilskynder de forskellige initiativer til et særligt fokus på virksomhedsrettede tilbud”.

Ifølge Jobindsats.dk var der knap 36.000 dagpengemodtagere i praktik i første halvdel af 2014.

Ingen positiv effekt

Der er endnu ikke foretaget dybtgående analyser af, om virksomhedspraktik er en god investering set med samfundets briller.

Senest har Kommunernes og Regioners Analyse og Forskning (KORA) set på virkningerne af virksomhedspraktik påbegyndt i årene 2005 til og med 2010, hvor der både var fuld fart i økonomien, kraftig nedgang og til slut tomgang.

KORA har set på, hvordan personer, der har været i praktik, har klaret sig i to år bagefter. ”For deltagerne i virksomhedspraktik er der på intet tidspunkt i løbet af de fem år, vores måling spænder over, målt en positiv effekt på graden af selvforsørgelse, ” siger forsker Hans Hummelgaard til A4.

Det har Metals a-kasseleder et konstruktivt svar på: “Vi kan få nogle bedre praktikforløb, hvis man -kombinerer dem med job-rettet opkvalificering. Eksempelvis med en uge på kursus, en uge på virksomheden, en uge på kursus og så videre efter behov. Ordningen skal gøres mere dynamisk, ” siger Torben Poulsen til nyhedsbrevet.

alni

 

Den hjerteløse verdens ofre

Af Betty Frydensbjerg Carlsson Kommunistisk Parti i Danmark

’Det Danmark vi kender’ er det slogan som Socialdemokratiet har udvalgt som reklame for partiet i den forestående valgkamp. Med god grund ryster mange voksne danskere på hovedet; de kan ikke genkende det nye Danmark. Danmark har forandret sig mærkbart i forhold til ’det Danmark vi kender’.

Den såkaldte nordiske model harmonerer ikke med EU’s neoliberale model, og underlagt EU er modellen blevet til, at ’vi’ skal skære ned i velfærden for at beholde velfærden, hvem af kommunikationseksperterne der så har fundet på denne forvrøvlede parole.

Det Danmark, vi kender

Den ideologiske krig mod kollektivitet og solidaritet har kørt over en længere periode. Frihed for kapitalen, som beskrevet i EU’s grundlov, blev omskrevet til frihed til ikke at være medlem af en fagforening; uddannelse er ikke mere for livet, men for erhvervslivet; solidaritet er afløst af offentlige portaler hvor man anonymt kan stikke hinanden; i international solidaritet skal man passe på ikke at komme ind under de særlige terrorlove, hvis solidariteten omfatter nogen som magthaverne ikke ønsker vi skal være solidariske med; reformer er blevet forringelser i stedet for fremskridt; uligheden vokser, Danmark har igen fattige og hjemløse; straf er blevet en fremherskende metode i flere af livets forhold.

Sådan kan man blive ved. Det er det Danmark vi kender.

Krige

Krig er foragt for liv, skrev digteren Nordahl Grieg. Siden 1991, hvor vores økonomiske mullaher fortalte os, at vi skulle acceptere den globaliserede (kapitalistiske) verden, er verden blevet sønderrevet af krige. Danmark har på USA’s bud deltaget aktivt hver gang de kaldte.

Propagandaen har gjort meget ud af ikke at kalde krig for krig, men har brugt forskellige ord som kampagne, mission, hjælpe-aktion m.fl. Uanset ordene har det betydet at de udsendte soldater har ret til at slå mennesker ihjel, og til at ødelægge og dræbe i flæng gennem bombardementer. Som altid i krige tegnes der groteske fjendebilleder på begge sider. Angst og had styrker volden.

Terror

Der går en lige linje fra den sociale udstødningspolitik og -ideologi til krigsvolden. Den evindelige kamp om magten og profitretten koster dyrt i ofre. Kapitalen udøver sin magt diskret, hvor det kan lade sig gøre. Hvor det ikke kan lade sig gøre, har de deres stormtropper til det beskidte arbejde. Deres metoder er fascistiske, uanset om de bruger religion eller anden ideologi som begrundelse for deres handlinger.

Formålet er at sprede angst og panik for dels at holde arbejderklassen og modstanden nede, og dels for at begrunde stramninger i folkelige rettigheder. Begge dele er lykkedes ganske godt. Nu som før rekrutteres de fascistiske, terroristiske fodfolk blandt udstødte, og deres angreb sker på almindelige mennesker, progressive og revolutionære; ikke på de mere ukendte økonomiske magthavere. Del og hersk-strategien.

Plat

Det var smukt og stærkt, som det franske folk reagerede på nedslagtningen af redaktionen på Charlie Hebdo. Men usmageligt, at EU’s statsledere og toppolitikere iscenesatte sig selv i spidsen for den store demonstration i Paris, for at hjælpe på deres manglende popularitet, og endnu værre at Obama fortryder, at han ikke også forstod at der kunne scores popularitetspoint.

Netop den nu myrdede tegner, Wolinski, advarede for årtier siden mod udviklingen bl.a. med tegningen af en indvandrer i en retssal: Hr. indvandrer, hvad har De at sige til Deres forsvar? Svar: At hvis I ikke havde mig, var I nødt til at opfinde mig!”

Det genkender vi

Fascistiske terrorhandlinger foregår dagligt rundt omkring i verden, uden at pressen døgndækker jagten på gerningsmændene. Det handler om ikke-religiøse fascister i blandt andet Ukraine, der overfalder det kommunistiske partis ledere og raserer deres partikontorer. Det handler om fundamentalistiske muslimers overfald og drab på folk i Asien, Mellemøsten og Afrika, og det handler om hvide fundamentalistiske kristne i USA og mange andre lande, der begår terrorhandlinger.

I det Danmark, vi nu kender, er den politiske reaktion på Christiansborg en debat og forslag om straf til muslimske danskere, der tager til Syrien for at deltage i en krig, der ikke må hedde krig, og seriøse undersøgelser af mulighederne for at lukke en religiøs moské. Med sådanne tiltag, der gang på gang har vist sig ubrugelige, er forslagsstillerne ikke bedre end bagmændenes nyttige ”fodfolk”, der sparker nedad og slås mod sine egne potentielle forbundsfæller ud fra en påduttet illusion om at det vil skabe lykke og fred. Det er det, vi genkender fra historien.

I indledningen til ’kritik af den Hegelske retsfilosofi’ formulerede Marx problemstillingen således: ”Den religiøse elendighed er på en gang udtryk for – og protest mod – den virkelige elendighed. Religionen er den betrængte skabnings suk, den er en hjerteløs verdens hjerterørelse, den er åndløse tilstandes åndsindhold. Den er folkets opium.”

 

Det græske valg var folkets protest mod Finanskapitalens og EU’s diktater

Som forventet blev det venstrefløjspartiet Syriza, der med en fremgang på 10% blev det største parti i det græske parlament efter valget søndag den 25. januar. Dermed sikrede de sig 149 mandater ud af 300.

Partiet gik til valg med -løfter om et opgør med storkapitalens ”Trojka”, der kynisk har dikteret en politik, der har dømt det græske folk til at betale for spekulanternes fest og kapitalismens krise. Mandatmæssigt vil der nu være flertal for et opgør med EU’s nedskæringspolitik, men om det vil ske, står der tvivl om. Syriza har på forhånd meddelt, at de ønsker, at Grækenland fortsat skal være med i den fælles Euro-politik, der har klare diktater for medlemslandenes økonomi, understreget af finanspagten.

Fremgang til KKE

Også Grækenlands kommunistiske Parti, KKE, fik fremgang ved valget med 60.000 flere stemmer. De gik 3 mandater frem, fra 12 til 15 medlemmer af parlamentet. KKE er konsekvent mod EU. I en pressemeddelelse udtaler partiets formand, Dimitris Koutsoumpas, at valgresultatet er et udtryk for det græske folks utilfredshed og vrede mod de tidligere regeringspartier, der sendte folket ud i fattigdom og arbejdsløshed under den økonomiske krise. Det udtrykker også det store omfang af forhåbninger om en ny politik til gavn for folket. Men Syriza vil, alene eller sammen med andre partier, følge den allerede forkastede sti: EU vejen med dens taktik: begrænsninger, tilbagegang og kompromisser, forpligtelser over for storkapitalen og monopolerne, EU og NATO, udtaler partiet.

Videre udtrykker partiet bekymring for at det nazistiske parti, Gylden Daggry, trods en lille tilbagegang på 0,64 %, har opnået 6,28 %. – bc

KPiD ønsker vores græske broderparti, KKE, et stort tillykke med den flotte fremgang ved parlamentsvalget den 25. januar. At gå fra 4,5 pct. af stemmerne til 5,5 pct. er en præstation ikke mindst under de meget svære og negative forhold, som hele valgkampen har foregået i.

Med den meget besynderlige regering, der blev resultatet af det græske valg, bliver der rigeligt at se til for de styrkede græske kommunister.

 

 

Pris til Mikael Wiehe

Den svenske sanger Mikael Wiehe har fået Jan Myrdalselskabets Leninpris 2015. I motiveringen står der at ”i mere end 40 år har Mikael Wiehe fra scenen og barrikaderne forenet musik og politik. Med hans konsekvente arbejde mod imperialisme, racisme og fascisme, og hans ranke holdning mod magtens mænd og kvinder, er han en foregangsmand for os alle.” Da Mikael Wiehe af Expressen blev spurgt, om han ville modtage prisen, som tidligere er blevet tildelt bl.a. Roy Andersson, Maj Wechelmann, Maj Sjöwall og Jan Guillou, var hans svar ”absolut og uden tvivl”. Prisen er finansieret af den tidligere maoist og millionær, Lars Diding, og overrækkes i Varberg Teater den 18. april.

Indbydelse til fernisering

Tirsdag 27. januar kl. 16-19

Kunstnersammenslutningen Maj 93

Lena Bidstrup, Jørgen Buch, Alfred Friis*, Buller Hermansen, Søren Birk Pedersen, Marianne Schepelern*, Christine Scherfig, og Kirsten Antonie Sørensen. Gæster: Lea Boruszek, Erik Jørgensen, Leo Scherfig og Henrik Schütze

*) Udstiller ikke i år.

www.maj93.dk

Helligåndshuset, Amager Torv

Udstillingens åbningstider: 28. januar – 8. februar 2015, hver dag kl. 10 – 18

Udstillingens telefon: 22 43 75 70

Arrangementer

Lørdag d. 31. januar kl. 15:30: Musik og lodtrækning

Sidste udstillingsdag søndag 9. februar

Maleri – Grafik – Billedvæv – Keramik – Skulptur

Den 4. maj 2015 er det 70 år siden at Danmark blev befriet for den tyske besættelse. Dén dag skal markeres.

På Danmarks befrielsesdag 4. maj 2015 vil der blive afholdt en stor og bredt indkaldt manifestation på Rådhuspladsen i København. 4. maj initiativet på Vesterbro markerer hvert år dagen med et fakkeloptog gennem Istedgade, for at erindre om at Vesterbro var en aktiv bydel mod nazismen og besættelsen, men også for at vise, at modstanden mod krig, racisme og fremmedhad fortsætter. I år går initiativet bredere ud og markerer dagen med et arrangement på Rådhuspladsen, for herefter at gå i fakkeltog til Halmtorvet på Vesterbro. I sin appel skriver 4. maj initiativet følgende:

Krigstid

Vi lever i krigens tid – både historisk og aktuelt.

100-året for starten på Første Verdenskrig og 150-året for det danske nederlag ved Dybbøl har været på alles læber.

Men disse krigsfortællinger har overskygget, at dagens Danmark har været i krig i mere end ti år. Der er ingen kritisk offentlig debat om at Danmark er en krigsførende nation. Der er ingen opinion imod at løse internationale konflikter med krigshandlinger.

Krigen i Mellemøsten har sendt millioner af mennesker på flugt. Ikke siden Anden Verdenskrig har der været flere. Mennesker på flugt skal have beskyttelse, og vished om at dét land de flygter til, vil give dem sikkerhed. Det er en af grundpillerne i FN’s Flygtningekonvention, som Danmark underskrev i 1952.

Flygtninge

Men i stedet ser vi, at Danmark strammer asyllovgivningen: Kun ét års opholdstilladelse, ingen ret til familiesammenføring og oprettelse af flygtningelejre i Afrika og Asien er kun toppen af isbjerget. Nogle er også parate til at opsige eller omdefinere flygtningekonventionen. Nogle politikere har nærmest overgået hinanden i menneske foragtende forslag til at ”hjælpe” mennesker på flugt.

Man fornemmer, at folketingsvalget nærmer sig, og at flygtninge og indvandrere igen vil blive et valgkampstema. Retorikken er allerede blevet skærpet, og den grundlovssikrede ytringsfrihed bliver igen brugt som argument for nedværdigende omtale og behandling af bestemte mennesker og befolkningsgrupper.

Menneskets værdighed

Men ”Menneskets værdighed er ukrænkelig”. Det er første sætning i den tyske grundlov, som blev skrevet efter 1945.

Her 70 år efter nazismens fald ville det være klædeligt, hvis Danmark ville bruge menneskeværdighed som grundsætning og målestok i den politiske debat og ikke mindst i asyllovgivningen.

Mennesker på flugt skal have beskyttelse – en menneskeværdig beskyttelse.

På 70-året for Danmarks befrielse vil vi vise vores modstand mod krig, en menneske foragtende flygtningepolitik, mod racisme og fremmedhad.

Kommunistisk Parti i Danmark opfordrer til, at der tages initiativ til at markere 70 året i alle større byer.

Anklagemyndigheden bøjer sig og anker frifindelse af kurdere

Der var jubel og glædestårer d. 22. oktober 2014, da Københavns byret lukkede den politiske retssag mod 10 herboende kurdere, som var tiltalt for terrorstøtte til PKK og Kongra Gel, med en klar frifindelse.

Men den politiske scene i Danmark og Tyrkiet var ikke taget med på råd, så anklagemyndigheden har nu – efter pres fra det tyrkiske regime – anket sagen. Det på trods af at Byretten med frifindelsen anførte at: “sammenfattende findes det ikke bevist, at de tiltalte har deltaget i indsamlinger til fordel for PKK/Kongra Gel”.

Bestilt retssag

Tyrkiet må have et håb om, at deres beskidte forfølgelse af kurderne i Tyrkiet og Europa vil ende med en politisk dom i Landsretten. Sagen blev af pressen kaldt “Danmarkshistoriens største terrorsag” – inden dommen faldt. De tiltalte og deres familier var således socialt dømt, inden Byretten kom frem til frifindelsen.

Nu skal farcen så fortsætte i Landsretten.

Millioner og atter millioner af danske skattekroner er allerede blevet brugt på en retssag, bestilt af Tyrkiets Erdogan og hans slæng, og det vil gentage sig endnu engang. Da frifindelsen blev en realitet, kunne ti forfulgte kurdiske mænd forlade Københavns byret med en tro på Danmark som en form for retsstat.

Tyrkisk protest

Desværre havde hverken Københavns byret, kurderne eller andre som troede på retfærdighed, taget bestik af det tyrkiske regimes klamme politiske hånd.

Det tyrkiske udenrigsministerium henvendte sig øjeblikkeligt til den danske regering og udenrigsministeriet for at få en forklaring på frifindelsen, og skrev bl.a.:

”Bekæmpelse af finansieringen af terrorisme er en international forpligtigelse for ethvert land, således også for Danmark. Derfor er information om og en forklaring på forholdsregler mod finansiering af terrorbevægelsen PKK, herunder den aktuelle sags historie, afkrævet af de danske myndigheder”.

Efter dén henvendelse – og sikkert en masse politiske fiksfakserier – mente statsadvokat Lise-Lotte Nilas: “Vi anker sagen til Landsretten, fordi vi efter nærlæsning af dommen er uenig i Byrettens samlede vurdering”. Tror hun at en ny efterforskning til millioner af kroner får nye “beviser” på bordet?

Det tyrkiske regimes beskidte politiske retssag, og som Danmark på Tyrkiets forlangende har ført, får nu en tur mere i Landsretten. Det er en pinlig historie for Danmark.

Det eksporteres med krig og vold og kaldes demokrati

Af Betty Frydensbjerg Carlsson Kommunistisk Parti i Danmark

Vi hører det i én uendelighed: – Vi skal i krig for at sikre demokrati for folket. – De skal indføre demokrati, før de kan blive medlem af EU, og ind imellem smutter der også en bemærkning om, at markedspolitik er det som menes med demokratiet.

Direkte oversat betyder demokrati folkestyre, fortolket som det, flertallet af folket vil. Det græske ord stammer fra oldtiden, og det gjaldt ikke for slaver. Vores demokrati er indført sammen med kapitalismen som system. Det relaterer til det borgerlige demokratis særkende, parlamentarisme, selvom de kapitalistiske landes valgsystemer er forskellige og mere eller mindre ”demokratiske”, er de samtidig fulde af begrænsninger.

Lobbyisme

Kapitalismen har sin egen fortolkning af flertal. Her regner man flertal ud, efter hvor mange penge man repræsenterer, som i et aktieselskab, hvor flertallet er dem der har den økonomisk største aktiemajoritet. Den fortolkning er for længst slået igennem i USA, senere i EU og nu også officielt i Danmark. Lobbyisme kaldes det.

Det betyder, at kapital-interesser ansætter folk, der skal påvirke lovgiverne til at lovgive så det gavner de kapitalinteresser som lobbyisterne repræsenterer. I USA har det i mange år været en integreret del af deres parlamentariske system. Således har lobbyisterne egne kontorer i systemet. Men lobbyismen er gået langt videre. Valgkamp i USA er et spørgsmål om penge. Penge til at rejse rundt. Penge til Tv-reklamer og øvrige mediereklamer. Penge til at ansætte kampagnefolk. Uden kapital i ryggen er det umuligt at blive valgt, og investorerne kræver naturligvis noget for pengene.

Investorer stiller krav

Et frisk eksempel på lobby-demokratiet er USA’s kovending. Præsident Obama meddelte, at USA ved årsskiftet ville trække alle tropper hjem fra Afghanistan. Så blev han hvisket noget i øret, formentlig af våbenindustriens lobby og / eller andre med interesser i Afghanistan, hvorefter beslutningen blev lavet om.

EU bygger på den samme afart af demokrati. Lobbyister sværmer om Bruxelles, og EU kommissionens politik er baseret på deres krav og indflydelse. Også mere folkelige organisationer har fundet ud af at det er sådan demokratiet fungerer i EU. Fagbevægelsen har derfor også etableret lobbyister.

Men den udgift kunne de nu godt have sparet medlemmerne for. Hidtil er der ikke sporet nogen resultat af denne lobbyvirksomhed. Tvært imod. EU handler nemlig ikke om arbejderklassens interesser, men om kapitalens og virksomhedernes interesser, og den gamle socialdemokratiske dogme om at det går arbejderne godt, når det går virksomhederne godt, er endegyldigt blevet modbevist.

Konsekvenserne

Angreb er som bekendt det bedste forsvar. Da finansspekulantionen brød sammen i 2008 og afslørede kapitalismens dybe krise, medførte det massearbejdsløshed samtidig med at befolkningerne måtte slippe deres fælles penge, til at disse spekulanter kunne komme på fode igen. Der kom ingen tak, men et massivt angreb tilbage. Så langt er rettigheder kommet ud ad planken, at folketinget i ramme alvor har diskuteret om arbejdsløshedsunderstøttelsen er for høj og kontrolreglerne for slappe.

Det skete på baggrund af et skandaløst DR-program, der skulle vise om danskere var lige så god en arbejdskraft som udlændinge. Med ”god” mente man, at mennesker skulle være parate til at arbejde i et tempo, som i løbet af få år ville betyde nedslidning og invalidering, og til en løn der ikke modsvarer det danske udgiftsniveau. Her handlede det ikke om mennesker, men om arbejdskraft der kan smides ud og erstattes af frisk, ung arbejdskraft.

Ingen spørgsmål om hvor Arbejdstilsynet var henne, ingen spørgsmål om hvem der skal betale førtidspension til de nedslidte, eller om ressourcespildet når arbejdsløse, som samfundet har betalt en dyr uddannelse til, skulle tage et arbejde der ikke kræver en længerevarende uddannelse.

Dansk lobbyregering

Regeringspartiet Socialdemokraterne har tonet rent flag, og har nu dannet en klub sammen med det såkaldte erhvervsliv. Lobbyisme har skam også indtaget Danmark.

På en konference om lobbyisme og embedsmænd udtalte tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, nu lobbyist: ”Jeg synes det er meget vigtigt at forstå hvor indflydelsen reelt ligger, og jeg vil gå så langt som til at hævde, at mange gange vil man opleve, at de embedsmænd der formulerer et lovforslag eller laver bemærkningerne i lovforslagene, har større indflydelse på lovgivningen end de folketingsmedlemmer der sidder i udvalgene. ”

Gå til modstand

Danmark har på tærsklen til 2015 rekord høje aktiegevinster og rekordhøj arbejdsløshed med en generation af unge uden håb til fremtiden på arbejdsmarkedet. Titusinder falder ud af dagpengesystemet og arbejdsløshedsstatistikkerne og må hutle sig igennem. Danmark er igen i krig og skal bruge penge på nye jagerfly og bidrag til NATO.

2015 er også 70 året for afslutningen på 2. verdenskrig, og med ønsket om godt nytår erindrer vi om parolen fra besættelsestiden:

Gå til modstand!

 

 

Finansloven og Dagpengeløsning!

Læs mere Finansloven

ISIS, USA, AKP Tyrkiet, er de alle blevet skøre?  Læs mere Venner og fjender

Læs mere Profit over sundhed

Urigtig påstand

Pia Kjærsgaard har i forbindelse med Ole Bornedals tv-serie ”1864” udtalt, at hun er dybt rystet over, at der i en scene vises, hvordan en sigøjnerfamilie bliver mishandlet af en nationalistisk dansker. Det kalder hun demagogi, for så vidt hun ved, var der ikke sigøjnere i Danmark i 1864. Jeg er rystet over Pia Kjærsgaards uvidenhed, hvad angår dansk kultur og historie.

Især i Jylland levede der dengang et omvandrende, mørklødet folkefærd, der opretholdt livet ved at udføre arbejde, som andre helst ikke ville have fingrene i, f.eks. som natmænd, og sandsynligvis også ved mere lyssky gesjæfter. De blev kaldt henholdsvis sigøjnere og tatere.

1800-tallets kunstnere var fascineret af disse eksotiske mennesker, som bl.a. optræder i flere af St. St. Blichers noveller, og som har været motiv for malerier af Hans Smidth. I den lettere afdeling inden for litteraturen kan man møde dem i Carit Etlars ”Gyngehøvdingen”, hvor den forræderiske Kulso og hendes vatnisse af en mand er tatere.

Margit Andersen, Indre By

 

 

For 8. gang på 10 år er besættelsesmagten Israel gået ind i Gazastriben med en voldsomhed, der efterlader omkring 200 døde hver dag, heraf omkring 80 % civile voksne og ikke mindst børn. Tusindvis er sårede og utallige hjem er sønderknuste pga. Israels bomber.

Den danske regering tager ikke afstand fra Israels brutale overgreb på en befolkning, der er stuvet sammen på et område, der de sidste årtier med blokade og indhegning mest af alt ligner en KZ-lejr. Læs mere Stop Israels aggression mod Palæstinas folk